KUNST og MUSIK på livet løs...! - Odense Bys Museer

KUNST og MUSIK på livet løs...!
Natur,
dyr, leg, sport
og mytologi
1890-1940
I dag ved de fleste børn, hvordan det er
at være ved stranden, at lege i det fri,
at dyrke eller at se på sport. De kender
også til mange af de mytologiske fortællinger
om de gamle græske og nordiske
guder og helte.
Men sådan har det ikke altid været!
Først i begyndelsen af 1900-tallet blev
det mere almindeligt at deltage i forskellige
udendørs aktiviteter som fx at
gå til gymnastik, fodbold eller at være
spejder. Man opdagede, at det var vigtigt
for børn og voksne at få motion og
sund mad for at leve et godt og langt liv.
Også tidens kunstnere og komponister
var optaget af kroppen, naturen
og sundheden. Det kan man se på de
to udstillinger i Odense: Livslyst. Sundhed
– Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890-
1940 på Fyns Kunstmuseum og Livsstykker.
Mænd, myter og stærke dyr i Anne
Marie Carl-Nielsens kunst 1890-1940 på
Carl Nielsen Museet.
Vi håber, at dette materiale giver jer
lyst til at vide mere om billedkunst
og musik fra perioden 1890-1940.
God fornøjelse!
2 s. s.
Natur og dyr
6 s.
4Børnenes liv og leg
s.
Sport og dans
s.
10
8Olympiske
sportsgrene
Græske og
nordiske myter
og henvisninger
s. 12Lærervejledning

Natur og dyr
OPGAVER
Omkring år 1900 begyndte man at
dyrke friluftslivet. Det gjaldt også
kunstnerne, der gerne tog væk fra
de beskidte byer og ud i naturen,
hvor de kunne opleve solen, himlen,
havet, bjergene eller skoven og nyde
sollysets sunde stråler eller den friske
hav- eller bjergluft. Disse indtryk
omsatte de til fx maleri, skulptur,
musik og digtekunst. Derfor
kender vi fra denne periode mange
landskabsbilleder og motiver med
mennesker og dyr.
Mange malere og billedhuggere
kunne især godt lide at fremstille
de store og stærke dyr: Heste, køer
og tyre, hvor man rigtig kan se dyrenes
stærke muskler og kraftfulde
bevægelser.
I store landskabsmalerier ser man
fx stærke soldater, der rider i vandet
for at få en afslappende dukkert,
men hestene vises også på billeder,
som fortæller om bondens hårde arbejde
i marken.
1
2
1. Ernst Zeuthen, Solopgang, ca. 1928. Olie på lærred, 51 x
64 cm. Esbjerg Kunstmuseum
2. Peter Hansen, Pløjemanden vender, 1900-1902. Olie på
campoboard, 92 x 124 cm. Faaborg Kunstmuseum
3. Anne Marie Carl-Nielsen, Høvding, Jysk hingst, 1942.
Bronze, 26 x 28 x 9 cm. Carl Nielsen Museet
4. Anne Marie Carl-Nielsen, Brummende tyr, 1894. Bronze,
10 x 14,5 x 6,5 cm. Carl Nielsen Museet
5. Oscar Matthiesen, Officerer ved det skaanske Dragonregiment
i Ystad, 1908. Olie på lærred, 98 x 189 cm. Privateje
6. Anne Marie Carl-Nielsen, Kåde tyre, 1898. Gips, 15 x 11 x
18,5 cm. Carl Nielsen Museet
3
4

3
5
1. Prøv at se, hvordan
kunstnerne maler og modellerer
de stærke dyr. Kan I selv tegne nogle
af de samme dyr eller forme dem i ler,
modellervoks eller trylledej?
2. Nogle komponister har også skrevet musik,
der handler om dyr. Den franske komponist
Camille Saint-Saëns skrev i 1886 værket Dyrenes
Karneval. Prøv at lytte til musikken. Selv om man
3. Fra perioden 1890-1940
ikke kan se dyrene, kan de forskellige instrumenter
godt give en idé om, hvilke slags dyr – sto-
findes også mange kendte sange om
naturen og årstiderne. Teksterne til disse
re, små, farlige, hurtige, langsomme, mærkelige
osv. – komponisten har tænkt på.
sange er skrevet af forfattere som Jeppe Aakjær
og Johannes V. Jensen. Forfatterne kunne med ord
Hvilke instrumenter er med? Får de
beskrive deres oplevelser i og af naturen. Bagefter har
dig til at tænke på nogle bestemte
dyr?
komponister som blandt andre Carl Nielsen skrevet melodier
til digtene. Syng sange som Danmark nu blunder den lyse
nat, Se dig ud en sommerdag eller Han kommer med sommer,
han kommer med sol. Hvad handler disse sange om?
4. Carl Nielsen var også kendt for at skrive større musikværker
for orkester. Et af disse hedder Helios-ouverturen. Han skrev
værket i 1901-02, mens han var i Grækenland med sin hustru,
Anne Marie Carl-Nielsen. Helios er et græsk ord, der betyder
sol. Carl Nielsens Helios-ouverturen er netop en hyl-
6
dest til solen og til naturen. Hvad tænker I på, når I lytter
til musikken? Prøv at inddele musikken i afsnit
og derefter tegne billeder, som passer til de forskellige
afsnit.

1
Børnenes liv og leg
For cirka 100 år siden begyndte kunstnere at vise børnenes hverdagsliv.
Man kan på tidens malerier se børn, der leger i det fri. Fx boede maleren
Peter Hansen på et tidspunkt i København, hvor han malede billeder
af legende børn på byens pladser.
Det blev også mere almindeligt at tage til stranden. Nogle var endda så
heldige at have et lille bade- eller sommerhus ved vandet. Maleren Fritz
Syberg har malet mange billeder, der forestiller hans egne børn ved
stranden ved Fyns Hoved. Fotografiapparatet var ganske vist opfundet
dengang, men man tog ikke billeder på samme måde, som man gør i
dag. Derfor kan man se malerierne som et slags familiealbum, selv om
de fleste af dem nu hænger på forskellige kunstmuseer.
Anne Marie Carl-Nielsen brugte også sine egne børn som modeller for
sine skulpturer. Hun formede både egentlige portrætter af børnene og
brugte dem, når hun skulle udføre en skulptur med et mytologisk motiv,
fx med den græske vingud, Bacchus.
2
3
1. Prøv at lege
nogle af de kendte
lege, som børnene
også legede for 100 år
siden. Det kunne fx være
Blindebuk, Bro bro brille!
eller Ræven og kyllingerne.
2. Carl Nielsen
skrev i 1921 korværket
Fynsk Forår, der også
handler om naturen og hverdagslivet.
Prøv at høre sangen
Nu vil vi ud at lege herfra.
Hvad foregår der i
sangen?
3. Carl Nielsen var
selv et legebarn, og han
skrev også små stykker, der
minder os om legen, fx de små
klaverstykker, Humoreske-Bagateller.
Stykkerne hedder bl.a. Snurretoppen,
Sprællemanden og Dukke-
March. Hvad tænker du på, når du
hører musikken? Hvorfor? Prøv
at forklare det med ord eller
vis det med din krop.

4
5
4. Tidligere brugte
børn naturen meget i
deres leg. Fx lavede de instrumenter
af græsstrå, blade
og pinde. Prøv selv at finde
ting i naturen og brug
dem til at lave lyde.
5. Mange danske
sange handler om forår,
sol og sommer. Prøv at synge
fx Det er i dag et vejr, Du
danske sommer eller April, april.
Prøv dernæst at sammenligne
stemningen på billederne med
disse sange. Er der ting, der
går igen?
1. Anne Marie Carl-Nielsen, Bacchus, 1898.
Gips, 89 x 45 x 30 cm. Carl Nielsen Museet
2. Fritz Syberg, Børnene bader, 1908. Olie på lærred,
42 x 58 cm. Faaborg Museum
3. Anne Marie Carl-Nielsen, ”Så stor”, 1895-96.
Bronze, 16 x 13,5 x 11 cm. Carl Nielsen Museet
4.Illustration, Börnerim, Remser og Lege,
”At tage Blindebuk”, (1896)
5. Peter Hansen, Legende børn på Christianshavns
Vold, 1898. Olie på lærred, 83 x 109 cm.
Faaborg Museum
5

Sport og dans
1
Omkring år 1900 begyndte man at interessere sig for at
dyrke motion, spise sundt, gå mere op i rengøring osv.,
fordi der var alt for mange børn og voksne, som blev
syge og døde tidligt.
Man begyndte for alvor at lave gymnastik, og det
gjaldt både mænd, kvinder og børn. I første omgang
var det i form af ”hjemmegymnastik”, hvor man kunne
følge nogle gymnastikprogrammer og lave forskellige
øvelser for at holde alle kroppens muskler i gang.
Ud over hjemmegymnastikken blev det også almindeligt,
at børn skulle have gymnastik i skolen for at blive
sunde og stærke. Samtidig blev det populært at dyrke
holdsport. Mange af nutidens boldklubber, roklubber
og atletikklubber stammer fra den tid. Her kunne børn,
unge og voksne komme ud og røre sig.
I samme periode begyndte man også at danse. På det
tidspunkt var der ikke popmusik eller børne-MGP, CDog
mp3-afspillere, hvor man kunne høre god musik.
Musik var noget, man kun kunne opleve blive spillet på
rigtige instrumenter og – fra 1920’erne – i radioen. Og
man kendte mest til klassisk musik eller til ældre folkemusik
og -danse. Men efterhånden opstod der andre
typer musik – ofte inspireret af musik fra andre verdensdele.
Hvis man hører fx jazz, tango og can can eller
anden musik fra starten af 1900-tallet, kan man høre
nogle mere livlige og hurtige rytmer. Det har muligvis
inspireret kunstnerne til at skildre dansende mænd og
kvinder på en måde, så de virker meget rytmiske i bevægelserne.
2 3

7
4
1. Harald Giersing, Danserinde på gul baggrund, (1920). Olie på træfiberplade,
115 x 92 cm. Fyns Kunstmuseum
2. Adam Fischer, Fodboldspiller, 1915. Bronze, 24 x 33 x 14 cm. Fuglsang Kunstmuseum
3. Kai Nielsen, To unge Bourgeoisidamer, der gør morgengymnastik, 1920. Bronze,
32 x 15 cm. Ny Carlsberg Glyptotek
4. J.P. Müller, Mit System, 1904. Billederne i bogen forestiller J.P. Müller og hans søn, Ib,
og viser, at gymnastik er sundt, både når man er en baby, en dreng på 4 ½ år og voksen.
5. Anne Marie Carl-Nielsen, Rytmisk dans, 1915. Sølv, 16,5 x 5,5 x 4,5 cm. Carl Nielsen
Museet
5
1. Prøv at lege nogle af de ældre
sang- og danselege: Og gå så din vej, Fingerpolka,
Ruder Es, Skomagerpolka eller Ritsch
Ratsch.
2. Omkring år 1900 opstod der en moderne rytmisk musik.
De dansende rytmer hører vi også i Carl Nielsens musik, fx i operaen
Maskarade (Magdalones dansescene og Hanedansen) og i tidens
nyeste musik, jazz-musikken. Prøv at danse til de forskellige typer
musik. Hvordan virker de forskellige typer rytmer på kroppens bevægelser
og på trinnene?
3. Den franske komponist Erik Satie skrev i 1914 nogle klaverstykker, Sports
et divertissements, der var inspireret af forskellige populære sportsdiscipliner,
bl.a. golf, tennis og dans. Prøv at finde noget musik, hvor I kan forene
sport og dans på en sjov måde, og lav en lille opvisning.
4. Øvelserne, der er vist på billederne her, stammer fra bogen Mit system
af J.P. Müller (fra 1904). De viser, hvordan 15 minutters gymnastik hver
dag gør en stærk og sund. Bogen blev meget populær både i Danmark
og i udlandet: den blev oversat til 24 forskellige sprog! Ægteparret
Carl Nielsen og mange andre kunstnere lavede også de forskellige
øvelser for at holde sig i god form! Prøv øvelserne,
som er vist på billederne her på siden. Hvis I skulle
lave et lille gymnastikprogram, hvor man fi k rørt
arm-, ben-, ryg- og mavemuskler, hvad
ville I så lave?

Olympiske sportsgrene
Oprindeligt fandt de Olympiske Lege
i det gamle Grækenland sted fra år
776 f. Kr. til år 393 e. Kr. ved helligdommen
Olympia. Sportskonkurrencerne
var en del af de religiøse fester
til ære for de græske guder. I slutningen
af 1800-tallet tog franskmanden
Pierre de Coubertin initiativ til at
genindføre de Olympiske Lege. I 1896
holdt man så OL for første gang i nyere
tid, og de har været afholdt hvert
4. år lige siden. Man havde fra 1896
konkurrencer inden for mange af de
samme sportsgrene, som vi ser i dag:
Boksning, brydning, bueskydning,
cykling, fodbold, kuglestød, løb, rytmisk
sportsgymnastik, ridning, roning,
sejlsport, skydning, svømning,
tennis, udspring, vandpolo, vægtløftning
osv. Man kan tale om hastighedssport,
hvor det gælder om
at være hurtig, og om kraftsport,
hvor det gælder om at være
stærk. Efterhånden er der
kommet mange flere
sportsgrene til, som
man ikke kendte
dengang: judo, taekwondo,
trampolinspring
osv.
Ud over sportskonkurrencer
afholdt
man i perioden
1912-1948
også kunstkonkurrencer.
Her
kunne kunstnere
anonymt indsende
kunstværker (skulptur,
maleri, litteratur,
musik eller arkitektur),
der var inspireret af de
olympiske sportsgrene, og for
disse vinde medaljer af guld, sølv
eller bronze. Formålet var, at man
skulle dyrke både kroppen og ånden,
altså være i god form og samtidig
være i stand til at nyde kunst. Man
talte både om ”en sund sjæl i et sundt
legeme” og om ”en levende ånd i en
veltrænet krop”. Billederne her på siden
forestiller værker, der alle har
tilknytning til olympiske kunstkonkurrencer,
og der findes flere eksempler
på danske kunstnere og arkitekter,
der vandt medaljer.
1. Lav jeres egne
Olympiske Lege med konkurrencer
i fx kapgang, løb, længdespring,
kuglestød og diskoskast (brug
freesbee i stedet!).
2. Mange kunstnere var meget optaget af sporten,
og man kan finde mange sjove eksempler på
sportsværker i skulptur, maleri, musik og ved stadionbyggerier,
sportsanlæg osv., der både viser de
hurtige og de stærke sportsfolk. Tegn, mal eller modeller
i ler, modellervoks eller trylledej en figur i
bevægelse med udgangspunkt i jeres egne konkurrencer
eller fotografier af sportsmænd og
sportskvinder. Hvordan viser man en figur
i bevægelse? Hvordan viser man
musklernes kraft og de spændte
muskler?
1
3. Der blev også skrevet
sange og musik, der handler
om sport. Carl Nielsen skrev en
Boksesang (se noderne her på siden).
Den er meget kort og kan synges som
kanon. Hør den på http://museum.odense.
dk/Boern_og_Unge/Undervisning/Livslyst.aspx
og prøv om I kan synge den.
Hvis I selv skulle lave melodi til sangen,
hvordan skulle den så lyde? Hvilke instrumenter
og lyde ville være gode
til at vise bokserens bevægelser
med?

2 4
5
3
6
1. Anne Marie Carl Nielsen, Pige parat til udspring, 1910. Bronze, 9,5 x 6 x 4 cm.
Carl Nielsen Museet
2. Anne Marie Carl-Nielsen, To brydere, ca. 1931. Bronze, ca. 13,4 x 10 x 8,5 cm.
Carl Nielsen Museet
3. Jean Gauguin, Nævefægter. Stående nøgen mand, 1922. Bronze, 210,5 x 100 x 146 cm.
Statens Museum for Kunst
4. Anne Marie Carl-Nielsen, Diskoskaster, 1920-30. Bronze, 17 x 5 x 5,5 cm. Carl Nielsen Museet
9
5. Knud Nellemose, Ung mand med diskos, 1942. Bronze, højde: 200 cm. Københavns Kommune
6. Aage Nielsen-Edwin, Badende pige, u.å. Kalksten, 58 x 34 cm. Vejle Kunstmuseum

1
Græske og nordiske myter
De gamle græske og nordiske myter
er ofte blevet anvendt i billedkunstens
historie. Omkring år 1900 kunne kunstnerne
lide at vise myternes store og stærke
mandlige helteskikkelser eller meget
smukke gudinder eller heltinder.
Fx skildrede kunstnerne Herakles fra den
græske mytologi. Han havde lige så mange
kræfter som tolv granvoksne mænd
tilsammen, og den styrke gjorde ham i
stand til at bekæmpe mange mytologiske
væsner. Som straf for et drab skulle Herakles
udføre tolv opgaver, som hver især
var umulige at løse for et almindeligt menneske.
Men Herakles var halvt gudesøn, og
derfor kunne han uden problemer overvinde
fx en enorm søslange med ni hoveder.
Fra nordisk mytologi skildrede kunstnerne
ofte tordenguden Thor. Han fremstilles
som en stor og stærk mand, der både
kæmpede mod jætterne og mod Midgårdsormen.
2
I kunstværker ligner mytologiens
stærke mænd og skønne kvinder meget
virkelighedens sportsmænd og -kvin-
0
der. Derfor må man ofte kende titlen på kunstværket
for at finde ind til historien bag det. Selv om
de mytologiske fortællinger er flere tusinde år
gamle, er de stadig populære i såvel kunsten som
i moderne børnebøger, tegneserier, tegnefilm, julekalendere,
computerspil osv.
Ikke kun kunstnere og forfattere syntes, at de
gamle myter var spændende og farverige. Også
komponisterne brugte flere af de kendte mytologiske
fortællinger – og især de græske guder
– som inspiration for deres musik. Carl
Nielsens musikværk Pan og Syrinx (1918), Igor
Stravinskys Apollon musagetes (1928) eller
Claude Debussys En fauns eftermiddag
(1894) er alle berømte eksempler
på, hvordan mytologien
bruges som inspiration i periodens
musik. Man kan også se, at Anne
Marie Carl-Nielsen var inspireret af
græsk mytologi, da hun skulle lave
et stort skulpturmonument over
sin mand, som nu står i København.
Han vises som en græsk skovgud, Pan,
der sidder nøgen på hesten Pegasus og
spiller på panfløjte, som også er et instrument,
man kendte fra de græske
myter og historier (se fig. 5).

4
3
5
1. Hvilke af de gamle
guder og helte fra den nordiske
eller græske mytologi kender du?
Hvorfra?
2. Prøv at beskrive, hvad du ser på malerierne
eller skulpturerne. Hvad forestiller de? Hvordan
har kunstneren vist kroppen og musklerne?
3. Prøv at læse eller høre fortællingerne om fx Herakles
og Thor. Lav dernæst et skuespil, en historie
eller en tegneserie om hovedpersonerne, hvor
den samme historie fortælles. I kan også tage billeder
af hinanden, hvor I leger, at I er en af de
stærke guder og helte. Indsæt fx billederne
i programmet Photo Story, og brug musik
eller tale for at lave en kort billedfortælling
om den helt, I har
valgt.
6
1. Carl Johan Bonnesen, Thors Kamp mod jætterne, 1926,
Glud & Marstrand, Åløkke Allé/Næsbyvej, Odense.
2. Anne Marie Carl-Nielsen, Thors kamp med Midgårdsormen,
1887. Bronze, 142,5 x 78 x 60. Carl Nielsen
Museet
3. Rudolph Tegner, Herakles og Hydraen, 1918-19.
Bronze, 611 x 597 x 168 cm. Helsingør Kommune
4. Anne Marie Carl-Nielsen, Herkules’ kamp med den
lernæiske Hydra, (1920) Gips, 27 x 21 cm. Carl Nielsen
Museet
5. Anne Marie Carl-Nielsen, Musikkens genius (skitse
til Grønningen-Monumentet), 1932-33. Gips, 60 x
26 x 25 cm. Carl Nielsen Museet
6. Holger H. Hansen, Sigyn og Loke, (1914). Fresko,
cementpuds på gipsplader, 152 x 124,5 cm.
Fuglsang Kunstmuseum
11

Lærervejledning og henvisninger
Materialet er bygget op omkring fem emner: Natur og dyr – Børnenes liv og leg –
Sport og dans – Olympiske sportsgrene – Græske og nordiske myter. Det omhandler
periodens generelle interesse for naturen samt for sunde og stærke mennesker.
Disse emner ses især i forhold til ægteparret Anne Marie Carl-Nielsen og Carl
Nielsens kunst: Hun var billedhugger, og han var komponist. Man kan møde deres
værker både på Livslyst. Sundhed – Skønhed – Styrke i dansk kunst 1890-1940 på Fyns
Kunstmuseum og på den mindre udstilling Livsstykker. Mænd, myter og stærke dyr i
Anne Marie Carl Nielsens kunst 1890-1940 på Carl Nielsen Museet. Begge udstillinger
er aktuelle i perioden 12. september 2008 til 11. januar 2009.
Målgruppe
Materialet er udarbejdet til pædagoger/undervisere og kan anvendes til forskellige
aldersgrupper: førskolebørn, 0. – 3. klasse og evt. 4. – 6. klasse.
Formål
Materialet består af introducerende tekster, gengivelser af kunstværker samt
op-gaver og aktiviteter.
Flere af opgaverne kan bruges tværfagligt i forbindelse med undervisningen i
fx billedkunst, musik, dansk, historie og idræt.
Da materialet henvender sig til en meget bred målgruppe, har vi bygget det op
således, at der er en progression i sværhedsgraden inden for såvel de respektive
emner som de enkelte opgaveforslag hertil: de lettest tilgængelige emner og
spørgsmål står først.
Opgaverne i hæftet lægger op til, at materialet bliver brugt såvel før, under som
efter et besøg på Fyns Kunstmuseum og/eller Carl Nielsen Museet. Man kan gennemgå
hele materialet eller koncentrere sig om nogle udvalgte emner.
I kolonnen til højre har vi nævnt eksempler på musikindspilninger, hvor I kan
finde noget af den musik, vi henviser til. Der vil også være mulighed for at høre
musikken på begge museer – kontakt da museumsværterne i forbindelse med selve
besøget. Dette undervisningsmateriale kan findes som pdf på: http://museum.
odense.dk/Boern_og_Unge/Undervisning/Livslyst.aspx og kan rekvireres som
trykt materiale hos Odense Bys Museer.
Praktiske informationer
Omvisninger & entré
Fyns Kunstmuseum: Børn og unge under 18 år har gratis adgang. Voksne har
gratis adgang til museet i forbindelse med forberedelse
eller gennemførelse af undervisning.
Carl Nielsen Museet: Fri entré
Der kan bestilles omvisninger på begge museer. En omvisning for en klasse (max.
25 personer) varer ca. 45 min. og koster 450 kr. + entré.
Åbningstider
Fyns Kunstmuseum: Tirsdag-søndag kl. 10-16
Carl Nielsen Museet: Mandag-onsdag kl. 14-17 & kl. 16-21.30 i forbindelse med
Odense Symfoniorkesters koncerter i Carl Nielsen Salen
i Odense Koncerthus. Tirsdag-fredag kl. 9-14. Adgang for
børnehaver og skoleklasser uden beregning efter forudgående
aftale.
Information & kontakt
Yderligere oplysninger om særudstillingerne og omvisninger på Fyns Kunstmuseum
og på Carl Nielsen Museet kan fås ved henvendelse til museum@odense.dk
eller telefon 65 51 46 01. Se også museets hjemmeside www.museum.odense.dk
2
Litteraturhenvisninger
Ewald Tang Kristensen: Børnerim, Remser
og Lege (udgivet 1896, genoptrykt 1981)
eller se www.rimogremser.dk
CD-indspilninger
Tante Andante Band: Lystige børneviser 3,
Elap, 1997 (inkl. Og gå så din vej, Fingerpolka,
Ruder Es, Skomagerpolka og Ritsch
Ratsch).
Orchestre Symphonique de Montreal/
Charles Dutoit (dirigent): Claude Debussy:
La Mer, Decca, 4602172, (inkl. En fauns
eftermiddag)
Diverse: The Historic Carl Nielsen Collection
vol. 2, Danacord Records, DACOCD 355
(inkl. Helios-ouverturen samt Pan og Syrinx)
Odense Symfoniorkester/Tamás Vetö
(dirigent): Fynsk Forår, Regis, RRC 1134
(inkl. Nu vil vi ud at lege)
Diverse: Carl Nielsen – et musikalsk portræt,
Classico, CLASSCD 507-8 (inkl. Heliosouverturen
og Humoresque-Bagatellerne)
Radiosymfoniorkestret/John Frandsen
(dirigent): Carl Nielsen: Maskarade, Dacapo,
6.220507-08 (inkl. Magdalones dansescene
og Hanedansen)
Håkon Austbø: Erik Satie: Piano Music,
Brilliant Classics 99384 (inkl. Sports et
Divertissements (1914))
DR RadioUnderholdningsOrkestret/Hannu
Koivula (dirigent): Camille Saint-
Saëns: Dyrenes Karneval med tekst af
Georg Metz fortalt af Ghita Nørby, DR,
RRC 14
Riccardo Chailly/Igor Stravinsky (dirigent):
Igor Stravinskij: Ballets, Decca
473731-2 (inkl. Apollon Musagetes)
Linksamling
http://museum.odense.dk/Boern_og_
Unge/Undervisning/Livslyst.aspx
Redaktion & tekst
Gertrud Hvidberg-Hansen, museumsinspektør,
Odense Bys Museer
Ida-Marie Vorre, museumsinspektør,
Odense Bys Museer
Layout: Rikke Reimann, grafisk designer,
Odense Bys Museer
Fotos: Esbjerg Kunstmuseum, Faaborg
Museum, Hans Petersen, Jørgen Strohbach
Reklamefotografi, Keld Jensen,
Niels Ulrich Hansen/Galleri Vent, Ole
Akhøj, Ole Haupt, SMK Foto
Copyright © Odense Bys Museer og
forfatterne
©Adam Fischer/billedkunst.dk. ©Jean
Gauguin/billedkunst.dk. ©Knud Nellemose/billedkunst.dk.
©Fritz Syberg/billedkunst.dk.
©Rudolph Tegner/billedkunst.
dk. ©J.F. Willumsen /billedkunst.dk