HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

19. maj 2011 2043/82 Det danske samfund i <strong>sociologisk</strong> perspektiv 2060/103 Kvantitative metoder 2098/97 2097/112 derfor også en iboende tendens til at stræbe efter at værne om egne interesser og at bidrage til mistro over for fremmede menneskers hensigter. Af den årsag er der risiko for, at den kan komme til at virke ekskluderende i forhold til dem, der er anderledes end en selv (Henriksen 2008: 49). ”Tillid ser med andre ord ud til at afspejle eller være en indikator på en form for solidaritet, der viser sig som en opmærksomhed over for andre medborgere, og som en norm om at også dem, man ikke kender og ligner, og som måske har færre ressourcer og muligheder, bør udstyres med samme muligheder som én selv” (Henriksen 2008: 49) Ud fra den definition, må man konkludere, at lighed borgerne imellem fremmer den generelle tillid, og modvirker en ”os og dem”-bevidsthed, hvorved sammenhængskraften i samfundet styrkes. 3.1.3 Institutionel tillid Ud over den generelle tillid til andre mennesker, kan meget af den lim, der binder samfundet sammen, tilskrives den institutionelle tillid. Når samfundets institutioner bestræber sig på at sikre lighed borgerne imellem, styrkes tilliden i samfundet og derved også sammenhængskraften. Dette opnås i høj grad ved, at velfærdsstatens institutioner og politikker sørger for omfordeling af samfundets ressourcer, og tilvejebringer en lige adgang til uddannelse, arbejdsmarked og sundhedssystem etc. Kigger man på mængden af tillid i et samfund, og sammenholder den med graden af lighed målt ved Gini-koefficienten, der er et mål for graden af indkomstudligning i et samfund, finder man en stærk sammenhæng. På den anden side, så bliver de forskellige samfundsklasser mere synlige i samfund præget af ulige fordeling af goder og muligheder, og tilliden imellem dem falder. Hvis ikke folk føler sig som en del af et større fællesskab, men ser sig selv som værende en gruppe blandt andre grupper med modsatrettede interesser, så vil samfundets borgere ikke føle den solidaritet, der skal til for at opbygge den generelle tillid (Henriksen 2008: 51). 3.2 Tillid mellem mennesker – Social kapital Udgangspunktet for denne opgave er, som beskrevet ovenfor, sammenhængskraften i det danske samfund og teorier angående dette. Tanken er, at sammenhængskraften er limen, som 8
19. maj 2011 2043/82 Det danske samfund i <strong>sociologisk</strong> perspektiv 2060/103 Kvantitative metoder 2098/97 2097/112 holder samfundet sammen; som gør at institutionerne og demokratiet fungerer, hvilket bevirker, at folk føler, at de har lige muligheder for at opnå de samme mål i livet; at alle borgere i Danmark føler sig som en del af det danske fællesskab og har mulighed for indflydelse. Som det også er beskrevet, er der mange teorier vedrørende sammenhængskraft samt forskellige meninger om, hvad der udgør hovedbestanddelene i begrebet. I denne opgave vil vi, med Putnams teori som baggrund, se på grundlaget for sammenhængskraften som den sociale kapital. Begrebet omfatter sociale netværk, tillid og normer, samt en forventning om gensidighed (Henriksen 2008). Vi vil nu komme nærmere ind på begrebet social kapital, og hvad det indebærer. 3.2.1 Social kapital Social kapital er, på samme måde som sammenhængskraft, et omdiskuteret begreb med mange forskellige tolkninger, og vi har i denne opgave valgt at benytte os af Putnams definition og brug af begrebet. På samme måde som Putnam foretager sine undersøgelser på social kapital på et kvantitativt og statistisk orienteret grundlag, benytter vi os af samme fremgangsmåde. I sin brug af social kapital fokuserer Putnam på tillid og kollektive goder som den sociale kapitals byggesten (Svendsen & Svendsen 2006: 38). Selv om Putnams analyse først og fremmest koncentrerer sig om USA, er det ikke nødvendigvis sådan, at hans fund ikke kan anvendes på det danske samfund. Meget af hans empiri er fra undersøgelser baseret på langt flere lande end bare USA, og selv om der er store forskelle mellem det danske og det amerikanske samfund, er de begge vestlige, og man vil uden tvivl kunne finde mange ligheder. Med baggrund i dette argumenteres der her for, at det er muligt at tage udgangspunkt i Putnams analyser i en undersøgelse af det danske samfund. I sin analyse ser Putnam på sammenhængen mellem det civile samfund og dettes påvirkning på demokratiet og samfundets institutioner. Amerikanske forskere har fundet en mængde empiriske beviser på, at kvaliteten af det offentlige liv og institutionernes ydelser er stærkt påvirkede af normer og netværk mellem mennesker (Putnam 2005: 2). Putnam ser også på demokratiet, og hvordan dette i høj grad er påvirket af mængden af civilt engagement, som igen bliver påvirket af de sociale bånd, der findes mellem mennesker. Begrebet social kapital introduceres, for at kunne finde en forklaringsmodel til forståelse af, hvordan og hvorfor civilt 9
Page 1 and 2: 19-5-2011 HVAD SKAL VI BRUGE DE AND
Page 3 and 4: 19. maj 2011 2043/82 Det danske sam
Page 7: 19. maj 2011 2043/82 Det danske sam
Page 59 and 60:
19. maj 2011 2043/82 Det danske sam
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73:
show all

HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?