HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

19. maj 2011 2043/82 Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103 Kvantitative metoder 2098/97 2097/112 amerikanske laissez fair-kapitalisme, hvor det er markedets usynlige hånd, der regulerer samkvemmet mellem medborgerne” (Jensen 2007). Social sammenhængskraft er et begreb med flere definitioner. Ordet blev i EU-regi i første omgang taget i brug i forbindelse med Rom-traktaten fra 1957, og omhandlede dengang en afbalanceret og bæredygtig udvikling i samfundet og en reduktion af de strukturelle uligheder regionerne imellem. I Nice-traktaten fra 2000 er et samfund med høj sammenhængskraft kendetegnet ved at formå at minimere sociale og økonomiske uligheder, at skabe en retfærdig indkomstfordeling og at kunne tilbyde borgerne lige muligheder og livschancer. I Laekendeklarationen fra 2003 peger man på fællesskabsfølelsen, og at den enkelte borger skal føle sig som en del af en større helhed (Jensen 2007). Kulturforskeren Kasper Støvring argumenterer i sin bog ”Sammenhængskraft” for, at sammenhængskraften i det danske samfund er knyttet til de danske værdier. Han henviser til en amerikansk undersøgelse, der viser, at tilliden falder, når den etniske heterogenitet i samfundet stiger. Konklusionen på dette bliver, at ”den fremmeste internationale sociologiske forskning underbygger Dansk Folkepartis advarsler” (Torpe 2007). Altså skader multietnicitetet ifølge Kasper Støvring tilliden i samfundet. Det er dog ikke det eneste bud på, hvordan man bevarer, eller måske ligefrem opbygger social sammenhængskraft. En anden tilgang til problematikken siger, at det er det demokratiske medborgerskab, der er befordrende for sammenhængskraften. Jo mere lige folk er, jo mindre bliver afstanden mellem de forskellige befolkningsgrupper, og derved mindskes også konflikterne grupperne imellem. I Sverige, hvor man ikke har samme tradition for dyrkelse af nationale særpræg som i Danmark, har man udviklet sig i retning af et mere kulturelt heterogent samfund. Her har den sociale tillid, i modsætning til Støvrings påstand, været opadgående, hvilket understøtter idéen om, at medborgerskabet er vigtigt for et samfunds sammenhængskraft (Torpe 2007). 3.1.1 Medborgerskab I sammenheng med medborgerskap kan det også være interessant å se på T.H. Marshalls teori om medborgerskap og se det i forhold til sammhengskraft. Marshall var en av de første som lagde 6
19. maj 2011 2043/82 Det danske samfund i sociologisk perspektiv 2060/103 Kvantitative metoder 2098/97 2097/112 en eksplisitt teori om medborgerskap, og selv om han har mottatt mye kritikk siden den gang hans teori ble offentliggjort, på 1950-tallet, er det fortsatt deler av hans teori som fortsatt sees som gyldig. Marshall adresserte problemet med kapitalismen som økonomisk system og de økonomiske forskjeller det førte med seg. Marshall mente at det eneste som kunne holde folk sammen på tross for de store økonomiske forskjeller var velferdsstaten (Turner 1993: 3). Velferdsstaten kunne sørge for at folk fikk like muligheter og ble stilt mer på lik fot, men ikke minst like viktig; at man arbeidet mot et felles mål. Ved å være en borger i et velferdssamfunn hadde man nemlig et medborgerskap, som innebar et sett av sivile, sosiale og politiske rettigheter (Turner 1993: 5). Vi vil ikke gå nærmere inn på de forskjellige aspektene ved Marshalls teori her, men det er allikevel spennende å se på det som Marshall beskrev som medborgerskapets integrerende effekt. Som Marshall selv uttrykker det: medborgerskap genererer "a direct sense of community membership based on loyalty to a civilisation which is a common possession. It is a loyalty of free men endowed with rights and protected by a common law" (Turner 1993: 22). På denne måten er det mulig å se Marshalls teori om medborgerskap som en implisitt teori om sammenhengskraft og sosial kapital. Marshalls teori var jo nettopp et forsøk på å finne en måte å binde det moderne samfunn sammen på, til tross for kapitalismen. Dette kan være en annen måte å se på sammenhengskraft. Løsningen på dette problemet var en rekke rettigheter og plikter, som innebar at folk både hadde rett og plikt til å arbeide for et felles mål og være politisk aktive, som, med Putnams briller, kan sees som en måte å opparbeide sosial kapital på. 3.1.2 Generel og partikulær tillid Medborgerskabet som tilgangsvinkel er også en, som Lars Skov Henriksen, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, tilslutter sig. Han sondrer mellem den generelle og den partikulære tillid. Den generelle tillid er den upersonlige tillid, man har til mennesker, man ikke har en nærmere tilknytning til. Denne form for tillid binder folk i samfundet sammen på tværs af økonomiske, religiøse og etniske skel. Den partikulære tillid, der retter sig mod mennesker, som ligner en selv, står i kontrast til den generelle tillid. Denne indadvendte mentalitet er ikke udtryk for fravær af solidaritet, men at denne er fokuseret på dem, man synes, man har noget tilfælles med. Den har 7
Page 1 and 2: 19-5-2011 HVAD SKAL VI BRUGE DE AND
Page 3 and 4: 19. maj 2011 2043/82 Det danske sam
Page 5: 19. maj 2011 2043/82 Det danske sam
Page 57 and 58:
19. maj 2011 2043/82 Det danske sam
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73:
show all

HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?