HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok
HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok
HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
19. maj 2011 2043/82<br />
Det danske samfund i <strong>sociologisk</strong> perspektiv 2060/103<br />
Kvantitative metoder 2098/97<br />
2097/112<br />
3.4.2 Den klassiske sociologi: medborgerskab og social kapital<br />
Som vi har set tidligere i opgaven, var Marshall en af de første til at lave en eksplicit teori<br />
vedrørende medborgerskab. Vi så der, hvordan Marshall selv mente, at medborgerskabet kunne<br />
have integrerende effekter på et samfund, ved at folk følte en tilknytning til samfundet som<br />
helhed. Velfærdsstaten bidrog også til dette, ved at folk fik lige muligheder, og at alle fik en følelse<br />
af loyalitet til samfundet, i kraft af at alle bidrog til at nå et fælles mål. Vi mener, at det, Marshall<br />
beskriver, kan betragtes som værende en form for social kapital her i Putnamsk forstand. Loyalitet<br />
og tilknytningsfølelse, som Marshall lægger vægt på, mener vi, er en anden måde at omtale tillid<br />
og dermed også social kapital på.<br />
Med dette in mente vil vi gå videre til at se på den klassiske sociologi og dennes implicitte<br />
teori vedrørende medborgerskab. Den klassiske sociologi, der opstod som en reaktion på<br />
overgangen til det moderne, var netop interesseret i at finde en form for socialt medlemskab i et<br />
samfund, hvor kapitalismen havde brudt de traditionelle bånd i relationerne mellem individer:<br />
herunder familie- og lokalsamfund. Da vi allerede har argumenteret for, at medborgerskab kan ses<br />
som en form for social kapital, mener vi derfor på baggrund af ovenstående tanker at kunne<br />
argumentere for, at den klassiske sociologis implicitte teorier vedrørende medborgerskab også er<br />
implicitte teorier vedrørende social kapital og dermed relevante for denne opgave. Vi vil her<br />
fokusere på Durkheim og hans syn på socialt medlemskab i det moderne samfund.<br />
Med bogen ”Professional Ethics and Civil Morals” begyndte Emilie Durkheim at skabe en teori,<br />
som fokuserede på socialt medlemskab i en urban verden. Han beskrev, hvordan<br />
medborgerskabet kunne fungere som en base af sekulær solidaritet, der kunne erstatte religion<br />
som grundlaget for solidariteten mellem mennesker, som ellers havde været karakteristisk for det<br />
traditionelle samfund (Turner 1993: 4). Durkheim mente altså med andre ord, at medborgerskab<br />
kunne fungere som en sekulariseret form af de præmoderne bånd mellem mennesker, som var<br />
baseret på traditioner, religion og lokalitet (Ibid.: 5). Dette var altså en ny form for social<br />
deltagelse i samfundet, hvor man ikke længere tilbragte dagen sammen med familien og med<br />
lokalsamfundet, men i stedet med arbejdskollegaer, kassedamer og andre fremmede. Basen for, at<br />
18