HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

19. maj 2011 2043/82 Det danske samfund i <strong>sociologisk</strong> perspektiv 2060/103 Kvantitative metoder 2098/97 2097/112 engagement og sammenhold bidrager til bedre skoler, større økonomisk udvikling, mindre kriminalitet, en mere effektiv styring af landet og et bedre demokrati (Putnam 2005: 3). Putnam hævder, at social kapital fører til tillid; jo mere social kapital desto mere tillid. Med dette som udgangspunkt ser Putnam på, hvordan amerikanernes deltagelse i grupper, så som fagforeninger og lignende samt deres direkte engagement i politik, er faldet markant over de sidste 20 år. Dette er en tydelig indikator for, at folkets tillid til institutionerne er faldet drastisk i samme periode (Putnam 2005: 4). Hans tekst “Bowling Alone” behandler det mærkværdige fænomen, at flere end nogensinde før bowler i Amerika, samtidig med at deltagelsen i bowlerforeninger er faldet. Denne mangel på social deltagelse i forskellige typer af foreninger mener Putnam, er en af forklaringerne på, at der er mindre social kapital i Amerika i dag, end der var for 20 år siden. Aktive medlemmer af foreninger, antageligt dem med større mængder social kapital, har større sandsynlighed end ikke-medlemmmer for at deltage i politik, at tilbringe tid sammen med naboerne, og alt i alt er dem, der giver udtryk for både generel og institutionel tillid (Putnam 2005: 8). Slutteligt viser undersøgelser fra 35 forskellige lande en tydelig sammenhæng mellem graden af social tillid og graden af civilt engagement (Putnam 2005: 9). 3.2.2 Generel social tillid Putnam fokuserer hovedsageligt på den institutionelle tillid, og hvordan denne bliver opbygget og brudt ned i et samfund som det amerikanske. Selv om man, som i denne opgave, tager udgangspunkt i Putnam, er det ikke dermed sagt, at man ikke også kan se på den generelle tillid. Vi vil nu argumentere for, at institutionel og generel tillid er så tæt sammenkoblede størrelser, at store mængder af den ene, som oftest vil medføre store mængder af den anden, hvilket kan undersøges empirisk. I flere spørgeskemaer forsøger man at undersøge den generelle tillid ved hjælp af spørgsmålet: “Alt i alt – mener du, at folk er til at stole på eller mener du, at man ikke kan være forsigtig, når man har med mennesker at gøre?” (Henriksen 2008: 49). Med baggrund i Putnam, som vi har gennemgået, vil man derfor mene, at mennesker som arbejder, og er aktive i frivillige organisationer og lignende, i større grad end andre vil vise sig at være mere tillidsfulde, og vil have en højere grad af generel tillid. Denne korrelation viser sig da også at være til stede, men dog viser denne positive sammenhæng sig at forsvinde, hvis man også kontrollerer 10
19. maj 2011 2043/82 Det danske samfund i <strong>sociologisk</strong> perspektiv 2060/103 Kvantitative metoder 2098/97 2097/112 for andre faktorer så som alder, uddannelse og netværk (Henriksen 2008: 50). Hvorfor er det sådan? Hvis vi ser tilbage på spørgsmålet fra spørgeskemaet; om man mener, at man generelt kan stole på andre mennesker, hævder Henriksen, at det mennesker egentlig svarer på, er, hvordan de generelt vurderer et givent samfunds moralske standard (ibid.). Et samfunds moralske standard kan i høj grad kobles sammen med dets institutioner, og det er her den institutionelle tillid og dens sammenhæng med den generelle tillid kommer ind i billedet. Teoretikeren Bo Rothstein har i mange år argumenteret for, at kilden til et samfunds tillid i høj grad kommer i kraft af dets institutioner, og ikke mindst fra velfærdsstatens institutioner og politikker til omfordeling af samfundets ressourcer (ibid.: 51). Det viser sig, at generel tillid i stort omfang udspringer fra et samfunds bestræbelser på at sikre lighed, både med hensyn til økonomiske ressourcer, og med hensyn til samfundsmedlemmernes muligheder for adgang til uddannelse, arbejdsmarked og sundhedsvæsen, etc. (ibid.) Tager man udgangspunkt i dette, kan man argumentere for, at den institutionelle tillid har stor betydning for den generelle tillid, og at mennesker som udviser en høj grad af tillid til samfundets institutioner, sandsynligvis også vil udvise høj grad af generel tillid. Jo mere lige adgangen til ressourcer og muligheder er i samfundet, desto mere sandsynligt er det, at folk vil føle sig som en del af en større sammenhæng, som også er beskrevet tidligere som en vigtig del af sammenhængskraften. Dermed vil det også være sandsynligt, at hvis man ser optimistisk på egne og andres muligheder, vil man opfatte det som værende mindre risikabelt at stole på andre (ibid.) Opsummerende mener vi altså her, at kunne argumentere for, at generel og institutionel tillid hænger så tæt sammen, at selv om vi tager udgangspunkt i Putnam, og dermed først og fremmest den institutionelle tillid, også kan overføre dette til den generelle tillid. Som Rothstein udtrykker det: hvis man ikke føler, at man kan stole på de centrale offentlige institutioner, er det vanskeligt at skabe tillid til andre end dem, der stå en nærmest (Rothstein i Henriksen 2008: 52) Hvis vi sammenholder dette med vores opgave, vil man kunne argumentere for, at arbejdspladsen ikke bare er et sted, hvor man optjener social kapital gennem fællesskabet, men at man også optjener social kapital igennem opbyggelsen af et godt forhold til velfærdsstaten, i kraft 11
Page 1 and 2: 19-5-2011 HVAD SKAL VI BRUGE DE AND
Page 3 and 4: 19. maj 2011 2043/82 Det danske sam
Page 9: 19. maj 2011 2043/82 Det danske sam
Page 61 and 62:
19. maj 2011 2043/82 Det danske sam
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73:
show all

HVAD SKAL VI BRUGE DE ANDRE TIL?.pdf - sociologisk-notesblok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?