Karantaene__sundheds.. - Siden Saxo

hvilket betød, at militæret på et tidspunkt flyttede ud på Københavns volde i telte,
for at færrest muligt skulle smittes, men også for at holde smitten inden for egne
rækker, da flådens folk var nogle af de hårdest ramte i starten. Danmark var stadig
i krig, og derfor var det vigtigt, at København kunne forsvare sig. Under denne
periode blev en vis del af patruljeringen på Københavns volde faktisk foretaget af
borgerlige vagtværn. Som en ekstra foranstaltning blev Østerport lukket, så trafikken
blev nemmere at kontrollere for politiet.
En af personerne i Sundhedskommissionen (medlemmerne var håndplukket til
opgaven, om de så havde lyst eller ej) var professor ved Københavns Universitet,
Hans Mule. Han skrev under epidemien nogle breve til sin bror på Fyn, og disse
breve giver et unikt indblik i, hvilke problemer Sundhedskommissionen stod over for.
Hans Mule beskriver, hvordan epidemien havde taget til på kun 14 dage, og hvordan
heden var helt ulidelig. Som bekendt er hedebølge, 1700-tals renovationsstandard
og pestlig en uheldig kombination, så byen må have lugtet forfærdeligt. En anden
ting, han også beskriver, er, hvordan folk ikke overholdt reglerne. ”[…] her er saadant
et uregjerligt, hornacket oc balstyrigt folk, at ingen love oc befalinger snart kand holde dem i
temme […]”. Derudover kunne han også fortælle, at de mange fornemme folk havde
Kort over staden København udført
af Franck i 1710. Kortet viser tydeligt,
hvor lidt plads der egentlig var
i datidens København. Der boede
65.000-70.000 mennesker inden
for voldene – et område der i dag
går fra Rådhuspladsen til Kastellet
og fra havnen til Nørreport Station.
Rigsarkivet, Ingeniørkorpset, Historisk
tegningsarkiv 1600-1960, I-1-005 Plan
af København 1710.
12
SIDEN SAXO NR. 3, 2011