Karantaene__sundheds.. - Siden Saxo

Sverige på den ene side, og Danmark-Norge, Sachsen-Polen og Rusland på den anden.
Krigen handlede om, hvem der kunne få magten i Østersøområdet og få held til at
ekspandere. Ud over den Store Nordiske Krig udkæmpedes Den Spanske Arvefølgekrig
(1701-1713) samtidigt, hvilket betød, at hele Europa var i krig.
Det, at så mange lande var i krig, betød, at de administrative forholdsregler, som
var nødvendige, for at pesten ikke spredte sig, til en vis grad blev tilsidesat. Sygdomme
havde på grund af de store troppebevægelser bedre mulighed for at sprede
sig, heriblandt også pesten.
Pestens vej til København
Pestudbruddet i København var del af et større udbrud i Østersøområdet. Denne
bølge af pestudbrud kom sandsynligvis til Europa via det Osmanniske Rige i 1702
og intensiveredes på grund af den megen krigsaktivitet som nævnt ovenfor. I Polen
hærgede pesten jævnligt, og når både svenske og allierede tropper konstant bevægede
sig gennem Polen, betød det, at sygdommene fulgte med. Første større by, pesten
hærgede, var Danzig i juli 1709. Danzig var på dette tidspunkt Østersøområdets
største handelsby og havde en befolkning på omkring 50.000 mennesker. Her ramte
pesten endnu hårdere end i København, da der døde lige omkring 25.000. Selvom
Danzig var en del af Polen, havde den en meget selvstændig stilling på grund af den
megen handel i byen, så bystyret havde selv etableret foranstaltninger mod pesten.
I 1705 havde byen indført sundhedspas, men som så meget andet var dette svært at
administrere i krigstid. Byen havde været hårdfør med at opretholde sundhedspasset,
og kort før pesten kom til byen, havde man indført dødsstraf for overtrædelse
af reglerne.
Kort over pestudbruddet i Østersøregionen.
Datoerne ved de enkelte
byer angiver, hvornår pesten brød
ud. Gengivet efter Karl-Erik Frandsen,
“Kampen mod pesten – Karantænestationen
på Saltholm 1709-1711”.
SIDEN SAXO NR. 3, 2011 7