Karantaene__sundheds.. - Siden Saxo

øen Saltholm lige øst for Amager, og det blev bestemt, at alle rejsende skulle have
et sundhedspas. Sundhedspasset skulle være udstedt i den by, man var kommet fra,
og såfremt sundhedspasset kom fra en smittet by, blev skibet sendt i karantæne på
Saltholm. I Danmark var det magistraterne i de enkelte byer, der varetog opgaven
med at udstede sundhedspas.
Byen fik desuden også ordre om, at der skulle ryddes op; blandt andet skulle alle
grise ud af byen. Grunden til at det alligevel lykkedes pesten at ramme København,
var fordi den kom ind ad bagvejen. Pesten kom nemlig via Helsingør, hvor borgerne
ikke var alt for begejstrede for at følge myndighedernes restriktioner og forordninger,
da byens hovederhverv, fiskeriet, var hårdt ramt af Store Nordiske Krig (1700-1721),
og folk var økonomisk svækkede. En anden kritisk faktor var, at det var næsten to
generationer siden, der sidst havde været pest i Danmark. Der var ingen, der kendte
til sygdommen, og hvordan den egentlig ramte, de havde kun hørt om den. Men
personerne i den danske sundhedskommission gav ikke op.
Krig og kaos
En pestepidemi som den københavnske i 1711 forekom hyppigst, når der var krig
og kaos. I 1711 var Danmark i krig. Den Store Nordiske Krig var en krig mellem
Krig gik ofte ud over den civile
befolkning på mere end én måde.
Ofte rejste sygdomme og smitte
rundt med tropperne på march,
og der hvor de kom frem, spredte
sygdommene sig blandt de civile, der
ikke havde meget at stå imod med.
Hvorfor de civile ikke havde meget
at stå imod med, ses tydeligt af dette
maleri, der dog stammer fra 30-årskrigen
og skildrer plyndringen af den
flamske by Wommelgem. Blev civilbefolkningen
ikke direkte overfaldet
som her, så måtte de ofte ”aflevere”
store dele af deres fødevarer og selv
leve på et minimum af mad. Maleri
af nederlænderen Sebastian Wrancx
(1573-1647).
6
SIDEN SAXO NR. 3, 2011