Karantaene__sundheds.. - Siden Saxo

havn, at nu kunne man genindføre de sædvanlige ceremonier igen – altså behøvede
folk ikke længere at have rent sengetøj for at blive gift.
Sundhedskommissionernes eftermæle
På trods af en vis effektivitet hos Sundhedskommissionen under pesten i København
1711-1712 var den dog bundet af, at den skulle følge kongens ordrer. Man kunne
have forventet en større effektivitet, såfremt næsten alt ikke skulle godkendes af
kongen. For kongen havde nok at tænke på, Danmark var i krig, en krig som i første
omgang sluttede foråret 1712, hvilket betød, at man kunne lade bevogtningen af
København foregå på et lavere blus. Det største problem, Sundhedskommissionen
havde, var at få folk til at følge de forordninger og anvisninger, den udsendte. Der
er ingen beviser for, at karantæne og modforanstaltninger var det, som holdt pesten
væk fra Danmark efter 1712 - befolkningen kan være blevet resistent efter mange
generationer af pestudbrud, eller virus kan have muteret og være blevet svækket;
meget tyder dog på, at karantæne var en afgørende faktor. Men sundhedskommissionernes
erfaringer med karantæne og andre modforanstaltninger har utvivlsomt
hjulpet i kampen mod andre smitsomme sygdomme, og så længe vi ikke har en kendt
kur eller virksom medicin mod en sygdom, så er karantæne stadig den løsningsmodel,
man først griber til.
I marts 1712 havde biskoppen af København fået at vide, at han skulle indføre en
taksigelsesdag i hele landet den 24. august. Denne dag markerer hermed, hvordan
borgerne i både København og hele Danmark nu havde overstået deres sidste kamp
mod pesten. En kamp, som blev vundet, men med store tab.
Jesper Lillelund studerer historie ved Københavns Universitet
Kilder og litteratur
Christensen, Peter, “In these Perilous Times: Plague and Plague Policies in Early Modern
Denmark”, i Medical history vol. 47:4 (2003)
Frandsen, Karl-Erik, ”Kampen mod Pesten – Karantænestationen på Saltholm 1709-1711”,
(Frydenlund, Århus, 2004).
Frandsen, Karl-Erik, The last plague in the baltic region, (Museum Tusculanum Press,
University of Copenhagen, 2010).
Mansa, F.V., ”Pesten i Helsingør og Kiøbenhavn 1710 og 1711”, i Historisk Tidsskrift.
Marquard, E., ”En statistik fra pestens aar 1711”, i Historiske meddelelser om København
2:1, (København, 1924).
Mule, U.C., Om Pesten i Kjøbenhavn 1711 : fortalt i Brevform efter en Samling af Breve fra
hiin Tid., (Odense, 1843).
Nielsen, O., Kjøbenhavns Diplomatarium Ottende Bind, (København, 1887).
SIDEN SAXO NR. 3, 2011 17