Danmark som transportland - Transportministeriet
Danmark som transportland - Transportministeriet
Danmark som transportland - Transportministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
48.| Danmark som transportland i det internationale transportsystem

3. Forbindelser der skaber vækst

Øresundsforbindelsen og den kommende faste forbindelse over Femern Bælt er

helt centrale porte fra Danmark til det internationale transportsystem. Regeringen

har taget en række initiativer, for at forbindelser kan udnyttes mest optimalt.

3.1. Øresundsbroen

Øresundsforbindelsen er en af Danmarks helt centrale porte til det internationale

transportsystem. En fortsat udvikling og satsning på samarbejdet i Øresundsregionen

kan styrke økonomien og konkurrenceevnen i såvel regionen som i de to

lande. Udviklingen over og omkring Øresundsbroen på begge sider af sundet illustrerer

klart, hvor stor betydning god infrastruktur har for integration af et område,

pendling, udvikling af arbejdsmarkedet, fritidstrafik, mv.

For at udnytte Øresundsbroens kapacitet så effektivt som muligt vil Danmark og

Sverige intensivere arbejdet med at optimere vej- og jernbanetrafikken over broen.

Det drejer sig f.eks. om at fordele Øresundsbroens kapacitet mellem forskellige

typer gods- og persontransport og at sikre, at broen og dens drift tillader så tæt

og hurtig togtrafik som muligt.

Den danske og den svenske regering har desuden nedsat en dansk-svensk embedsmandsgruppe,

der skal udveksle viden om og følge de svenske undersøgelser

af behovet og muligheden for en ny fast forbindelse over Øresund mellem Helsingborg

og Helsingør til vej- og jernbanetrafik.

Regeringerne vil på grundlag af bl.a. embedsmandsgruppens arbejde tage stilling

til de næste skridt i forbindelse med den overordnede infrastrukturplanlægning

og de strategiske analyser i Danmark og Sverige.

Boks 3.1 | Biltrafik på Øresundsforbindelsen

Øresundsbro Konsortiet udfører årligt trafikprognoser for den fremtidige trafikudvikling

for biltrafikken på broen. De seneste år har Øresundsbro Konsortiet

regnet på tre scenarier, der omfatter henholdsvis et vækstscenario, et mellemscenario

og et stagnationsscenario.