NOTAT

Udkast
NOTITS DOK.NR. 33
www. infrastrukturkommissionen.dk
SEKRETARIATET
Dato 28. februar 2007
J. nr. 101-65
Vedr. ansvar for nye vejanlæg
1. Problemstilling
I forbindelse med udarbejdelse af scenarier for en fremtidig statslig indsats i
forhold til vejinfrastrukturen er det relevant at være opmærksom på ansvarsfordelingen
mellem staten og kommunerne i forhold til anlæg af nye veje:
Hvordan afgør man, om det er en statslig opgave at udføre et givent vejprojekt?
Hvornår er det statens ansvar, og hvornår er det et kommunalt ansvar?
Problemstillingen er først og fremmest aktuel i tilfælde, hvor der lokalt eller regionalt
opstår ideer om - og udarbejdes – nye vejprojekter, som ikke er direkte
beliggende på en eksisterende stats- eller kommunevej, eller kan betragtes som
en forskudt erstatning (forlægning) af en eksisterende statsvej, men foreslås
etableret på steder, hvor der ikke tidligere har ligget en vej af den pågældende
karakter. Det kan være omfartsveje og det kan være veje som på en ny måde
forbinder to eksisterende statsveje o. lign.
I det følgende behandles ansvarets vedr. nye baneanlæg ikke nærmere. Det meste
af togtrafikken i Danmark afvikles på statens banenet. Selve infrastrukturen
ejes og forvaltes af Banedanmark, hvis løbende udgifter og investeringer bevilges
over finansloven. Trafikydelserne indkøbes på kontrakt hos hhv. DSB –
gennem en forhandlet kontrakt – og Arriva gennem en udbudt kontrakt.
Ansvaret for driften af de lokale baner – de tidligere privatbaner – ligger hos
regionerne. Metroen i København drives at Ørestadsselskabet som er et interessentselskab
med Staten, Københavns og Frederiksberg kommune som ejere.
2. Fordelingen af veje mellem staten og kommunerne
./.
Det offentlige vejnet i Danmark er med kommunalreformens ikrafttrædelse fordelt
på to administrative niveauer – staten og kommunerne. Vejnettet er ved
lov fordelt med ca. 3800 km statsvej og ca. 68.000 km kommunevej. Statsvejnettet
fremgår af Bilag 1.
Vejnettet er senest i forbindelse med vedtagelsen af kommunalreformen af Folketinget
nøje fordelt mellem kommunerne og staten efter de enkelte vejstrækningers
trafikale betydning og funktion.

Det bærende princip for fordelingen er, at veje der primært tjener lokale trafikale
formål skal administreres i kommunerne med kommunerne som vejbestyrelse,
mens de mest overordnede veje af national betydning skal administreres
af staten med Vejdirektoratet som vejbestyrelse.
Side 2/9
Dette indebærer, at staten fra og med 1. januar 2007 har ansvaret for de veje,
der:
• indgår i erhvervslivets transportkorridorer,
• trafikalt og funktionelt hænger sammen med det internationale vejnet,
• er af væsentlig betydning for trafikken mellem landsdelene samt de forskellige
byer og regioner i Danmark.
Kommunerne har ansvaret for de veje, der er:
• lokalt orienterede, herunder veje med mindre trafik og veje med mange
vejadgange
Hensigten med at samle de overordnede veje hos staten har bl.a. været at forbedre
mulighederne for at sikre en høj kvalitet og en ensartet standard på disse
veje til gavn for både borgere og virksomheder.
Det bemærkes, at veje, som er lokalt orienterede, ikke nødvendigvis har en relativ
lille trafik. Lokale veje kan meget vel være veje med store trafikmængder.
Det gælder f.eks. for en række af de kommunale veje i de større byer, som har
væsentligt mere trafik end eksempelvis adskillige statslige vejstrækninger uden
for byerne.
3. Ansvaret for nye vejanlæg
Som vejbestyrelser for deres respektive vejstrækninger har henholdsvis staten
(Vejdirektoratet) og kommunerne ifølge vejlovgivningen ansvaret for varetagelsen
af udbygning, drift og vedligeholdelse af deres veje.
Det er en grundregel, at det er den enkelte vejbestyrelses ansvar at forholde sig
til eventuelle nye anlægsprojekter på vejbestyrelsens eget vejnet, f.eks. udvidelsesprojekter
o. lign.
Der er imidlertid ikke i vejlovgivningen nogen forpligtelse for den pågældende
vejbestyrelse til at anlægge nye strækninger eller udvide eksisterende strækninger
på vejbestyrelses vejnet. Det beror således i sidste ende på en politisk beslutning
i stat eller kommune.

Der er en lang række eksempler på, at stat og kommune aftaler at gennemføre
et vejprojekt i samarbejde, fordi projektet både er beliggende på en statsvej og
en kommunevej, f.eks. ved vejkryds.
Side 3/9
Derimod er projekter som ikke er direkte beliggende på en eksisterende statseller
kommunevej, og som ikke entydigt kan siges at være en såkaldt forlægning
- dvs. hvor man erstatter en eksisterende strækning med en strækning som er
geografisk forskudt - ofte genstand for debat.
Det gælder projekter, hvor der lokalt opstår idéer og udarbejdes projekter, som
f.eks. er en helt ny vej på et sted, hvor der ikke tidligere har ligget en vej af den
pågældende karakter, eller hvor der "skydes genvej" mellem veje på det eksisterende
vejnet. Det kan være omfartsveje og det kan være ”tværveje” som på en
ny måde forbinder to eksisterende statsveje.
I disse tilfælde beror en faglig vurdering af ansvaret for projektet som udgangspunkt
på en konkret vurdering af den påtænkte vejstræknings karakter, trafikale
funktion og sammenhæng med det eksisterende vejnet. Denne vurdering
tager udgangspunkt i de ovenfor i afsnit 2 nævnte kriterier for sondringen mellem
statsveje og kommuneveje. Hvis det nye vejprojekt har en væsentlig tilknytning
til og trafikal betydning for sammenhængen til det eksisterende statsvejnet,
vil der således eventuelt i faglig henseende kunne argumenteres for en
statslig interesse i projektet.
Om staten – eller den relevante kommune – i det konkrete tilfælde ønsker at
påtage sig ansvaret for at forholde sig til projektet og lade dette indgå i overvejelserne
om kommende investeringer beror i sagens natur i sidste ende på en
politisk beslutning.
4. Eksempler til illustration
4. 1 En tredje Limfjordsforbindelse
./.
Kort over linieføringer for en ny Limfjordsforbindelse er vedlagt som Bilag 2.
Staten har vejbestyrelsesansvaret for motorvej E 45, herunder den eksisterende
tunnelforbindelse under Limfjorden. Det er således staten, der har forpligtelsen
til at forholde sig til spørgsmål vedrørende kapacitet i tunnelen. Udbygning af
tunnelforbindelsen, f.eks. i form af et ekstra tunnelrør, vil dermed i givet fald
være en statslig opgave.
Det er fra lokal side besluttet at pege på en løsning, der indebærer anlæg af en
ny motorvejsforbindelse over øen Egholm (en forlægning af E39). Baggrunden
er bl.a., at dette vurderes at kunne bidrage til at løse en række lokale trafikale
problemer, herunder aflaste Limfjordsbroen, som Aalborg Kommune er vejbe-

styrelse for. Desuden vil en ny motorvejsforbindelse gøre trafikken på tværs af
Limfjorden mindre sårbar overfor hændelser.
Side 4/9
Fra statslig side er det tilkendegivet, at staten har et medansvar for at sikre tilstrækkelig
kapacitet i Limfjordsnittet. Samtidig er det tilkendegivet, at betingelsen
for at realisere en vestlig forbindelse over Egholm er, at man lokalt medfinansierer
denne dyrere løsning.
4. 2 Tunnel under Københavns Havn
./.
Kort med eksempler på linieføringer for en havnetunnel i København er vedlagt
som Bilag 3.
Der foreligger aktuelt to forskellige forslag til en havnetunnel øst om København:
1. En langsgående tunnel mellem Nordhavnen og Sjællandsbroen (Realdania
2005)
2. En langsgående tunnel mellem Lyngbyvej og Amagermotorvejen (Københavnertunnelgruppe
2005)
Drøftelserne om en tunnel under Københavns Havn vedrører en vej(tunnel) i et
helt nyt tracé. De skitserede projekter er ikke beliggende umiddelbart på eller i
tilknytning til eksisterende statsveje. Projekterne vil dog kunne udformes, så de
forbinder eksisterende statsveje nord og syd for København.
Københavns Kommune har i en undersøgelse fra maj 2006 anbefalet at gå videre
med en nærmere belysning af to hovedforslag i forhold til de trafikale udfordringer,
som de kommende årtiers byudvikling vil stille Københavns trafiksystem
overfor: 1) en langsgående havnetunnel og 2) en kombination af en havnetunnel
fra Nordhavnen til Refshaleøen med en løsning over land på Amager.
Det indgår i aftalen om metrocityringen, at Københavns Kommune skal etablere
en vejforbindelse delvist i tunnel fra Helsingørmotorvejen til Nordhavn. Via
indskydelse af grunde og et kontant beløb på 100 mio. kr. i et arealudviklingsselskab
bidrager staten med et beløb på 700 mio. kr.
Projektet vedrørende en langsgående tunnel indgår ikke i de statslige planer for
kommende investeringer og der er fra statslig side henvist til arbejdet i kommunalt
regi.
4.3 Borgmestervejen syd for Vejle
./.
Kort over linieføringen for Borgmestervejsprojektet er vedlagt som Bilag 4.

Projekt er udarbejdet af Vejle Amt som forslag til at forbedre forholdene for
trafik mellem den sydøstlige del og den vestlige del af Vejle Amt. Projektets forhistorie
knytter sig til udbygningen af Rute 18 mellem Vejle og Herning til motorvej
og Borgmestervejens påtænkte funktion som en del af en ny og mere direkte
forbindelse mellem Billund og motorvejsnettet syd for Vejle. Borgmestervejen
skal således forbinde motorvej E45 og den nye statsvej (rute 28) til Billund.
Vejen skal på den måde medvirke til at friholde Vejle by for gennemkørende
trafik til bl.a. Billund Lufthavn.
Side 5/9
Vejdirektoratet har ud fra en samlet faglig bedømmelse vurderet, at Borgmestervejen
efter kommunalreformen naturligt knytter sig til det udvidede
statsvejnet og derfor bør indgå i den statslige vejplanlægning. Transport- og
energiministeren har på den baggrund tilkendegivet, at projektet vil indgå i forbindelse
med overvejelserne vedrørende den statslige vejplanlægning.

Bilag 1 – Statsvejnettet pr. 1. januar 2007
Side 6/9

Bilag 2 – Linjeføringer for en ny Limfjordsforbindelse
Side 7/9

Bilag 3 – Eksempel på linjeføringer for havnetunnel i København
Side 8/9

Bilag 4 - Borgmestervejen (Ødsted - Ny Højen)
Side 9/9