Udenlandsk arbejdskraft i Danmark, august 2014

UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT
I DANMARK
August 2014

UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT
I DANMARK
© Dansk Arbejdsgiverforening
Ansvarsh. red. Henning Gade
Grafisk produktion: DA Forlag
Tryk: DA Forlag
Udgivet: August 2014

Indhold
1. Ind- og udvandring til Danmark 7
2. Over 100.000 fra udlandet bor og
arbejder i Danmark 11
3. De fleste udlændinge, der arbejder
i Danmark, er fra EU 15
4. Flest udenlandske bygge- &
anlægsvirksomheder registreret i Danmark 25
5. Stigning i tilgangen af udenlandsk
arbejdskraft siden 2011 29
6. Højtuddannet arbejdskraft fra tredjelande 33
7. Udenlandske medarbejdere og dansk
økonomi 41
8. Virksomheder ser på kompetencer
hos udenlandske medarbejdere 47
Litteraturliste 51

Ind- og udvandring til Danmark

Side 7
1. Ind- og udvandring til Danmark
Siden midten af 1980’erne er både indvandringen til og udvandringen
fra Danmark steget betydeligt. Indvandringen blandt 16-66-årige toppede
midlertidigt i 2008 med godt 60.000 personer. Efter et kortvarigt
fald er det igen steget til knap 70.000 personer i 2013. Udvandringen er
jævnt stigende, og var i 2013 på knap 45.000 personer. I de seneste
godt 26 år har der alle år været en stigende nettoindvandring til Danmark,
jf. figur 1.
Figur 1
Flere indvandrer end udvandrer fra Danmark
70
1.000 personer, 16-66-årige
70
60
50
Indvandrede
60
50
40
30
Udvandrede
40
30
20
10
Netto
20
10
0
-10
0
1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013
-10
KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken, VAN1AAR og VAN2AAR.
Nettoindvandringen til Danmark lå op igennem 1990’erne til midten af
2000’erne på omkring 7.000 personer om året. Siden 2007 er nettoindvandringen
steget til i gennemsnit ca. 20.000 personer om året.
Nettoindvandringen er steget kraftigt fra 2004, hvor de nye medlemslande
i EU fik adgang til det danske arbejdsmarked, samtidig med at
udvandringen er forholdsvis konstant.

Over 100.000 fra udlandet bor og
arbejder i Danmark

Side 11
2. Over 100.000 fra udlandet bor og arbejder i
Danmark
Mens der boede og arbejdede ca. 109.000 udenlandske statsborgere i
Danmark i 2012, var der samtidig omkring 80.000 danskere, der boede
og arbejdede i udlandet. Der foregår således en betydelig arbejdsdeling
på tværs af grænserne, og en stor gruppe danskere benytter sig også
af den frie bevægelighed for arbejdskraft, jf. figur 2.
Figur 2
80.000 danskere arbejder i udlandet
Personer, 1.000
120
100
80
60
40
20
0
Danskere, der bor og arbejder i
udlandet (25-64-årige)
Udenlandske statsborgere med
bopæl og lønindkomst i Danmark
120
100
80
60
40
20
0
ANM.: Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der 119.514 25-64-årige danskere i udlandet pr. 1. jan.
2013. Tallene er opgjort som personer med dansk oprindelse, der udvandrede mellem 1963
og 2012, som ikke er kommet tilbage, og som vurderes at være i live. På baggrund af tal fra
OECD antager Agenda, at udlandsdanskerne har en beskæftigelsesfrekvens på 70 pct. Tal
for udenlandske statsborgere med bopæl og lønindkomst i Danmark er et gennemsnit for
2012. Tallene er afrundede.
KILDE: Agenda-artikel fra 29. januar 2014.
Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark i
2013 var godt 120.000 fuldtidsbeskæftigede, heraf havde knap 95.000
bopæl i Danmark, mens godt 27.000 var pendlere, jf. figur 3.

Side 12
Figur 3
122.000 udenlandske beskæftigede i Danmark
140
120
100
80
60
40
20
Fuldtidsbeskæftigede, 1.000
Bopæl i Danmark
Pendlere
140
120
100
80
60
40
20
0
2008 2009 2010 2011 2012 2013
0
ANM.: Figuren indeholder personer, der har lønindkomst i Danmark og opholdsgrundlag enten
pga. erhverv, studie eller har lønindkomst.
KILDE: Jobindsats.dk.
Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark har
været let stigende siden 2008, som er det første år, tallet opgøres. Omvendt
er antallet af pendlere faldet fra 2008-2010, for siden at vokse
støt til lige under 2008-niveauet. Samlet set er antallet af pendlere faldet
med godt 4.000 fuldtidsbeskæftigede.

De fleste udlændinge, der arbejder
i Danmark, er fra EU

Side 15
3. De fleste udlændinge, der arbejder i Danmark, er
fra EU
De fleste fuldtidsbeskæftigede udlændinge kom i 2013 fra EU-/EØSlande,
som udgør over halvdelen af de fuldtidsbeskæftigede. Den næststørste
kategori af udlændinge er fra tredjelande, der udgør knap 1/3.
Færrest udlændinge kom fra Norden, jf. figur 4.
Figur 4
Flest beskæftigede udlændinge fra EU
Fuldtidsbeskæftigede opdelt på nationalitet, 2013
Nordiske lande:
17.794
Tredjelande:
39.147
Øvrige EU:
65.500
ANM.: Figuren indeholder personer, der har lønindkomst i Danmark og opholdsgrundlag enten
pga. erhverv, studie eller har lønindkomst. Øvrige EU indeholder personer fra
EU/EØS/EFTA uden for Norden.
KILDE: Jobindsats.dk.
Cirka 1/3 af den udenlandske arbejdskraft i Danmark har ophold til erhverv
via én af de ordninger, der er rettet mod personer fra tredjelande.
Godt 5 pct. er i Danmark for at studere, og arbejder ved siden af
studiet, mens den resterende del er i Danmark, jf. tabel 1.

Side 16
Tabel 1
Hver tredje kommer fra tredjelande
Opholdsgrundlag, bestand, 2013
Fuldtidsbeskæftigede
Opholdsgrundlag til erhverv i alt, heraf: 44.593
- Lønarbejde og selvstændigt erhverv (EU) 28.116
- Lønarbejde og selvstændigt erhverv (ikke EU) 3.358
- Positivlisten og jobkortordningen 603
- Specialister 90
- Trainee 29
- Greencard 2.024
- Beløbsordningen 3.459
- Koncernopholdstilladelse 206
- Øvrige 6.708
Opholdsgrundlag til studie 6.189
Øvrige med lønindkomst 1) 67.262
Fuldtidsbeskæftigede udlændinge i alt 122.515
KILDE: Jobindsats.dk
1) Andre udenlandske arbejdstagere, der ikke er omfattet af de nævnte grupper
Reglerne for EU-/EØS-borgere gør det muligt at være i landet uden opholdstilladelse
i op til 3 måneder, og op til 6 måneder, hvis personen
søger arbejde.
De beskæftigede udlændinges nationalitet afspejler sig i deres opholdsgrundlag.
Således vil eksempelvis personer fra tredjelande bruge ordninger,
der er direkte henvendt til dem.
Siden 2010 er der blevet færre fuldtidsbeskæftigede fra Norden, mens
antallet af fuldtidsbeskæftigede udlændinge fra både gamle og nye EUlande
samt tredjelande er vokset, jf. tabel 2.

Side 17
Tabel 2
Flest beskæftigede fra EU-lande
Fuldtidsbeskæftigedes nationalitet 2010 2011 2012 2013
Norden 18.538 18.141 17.630 17.796
Gamle EU-lande, ekskl. norden 24.258 26.021 27.625 28.348
Nye EU-lande 22.396 28.315 32.551 36.757
Tredjelande 35.497 36.678 37.967 39.165
Fuldtidsbeskæftigede udlændinge i alt 100.780 105.484 115.772 122.515
ANM.: Nye EU-lande er: Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien,
Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Polen er med godt 15.000 fuldtidsbeskæftigede
det enkeltland, hvorfra der er flest beskæftigede.
KILDE: Jobindsats.dk.
Hvor borgere fra de nye EU-lande kun udgjorde knap 10 pct. af CPRnummerregistreringer
før 2004, er de efter 2007 den største gruppe på
mere end 40 pct. Omvendt er det gået for borgere fra tredjelande, hvor
andelen i samme periode er mere end halveret, og i 2007 udgør knap
25 pct. CPR-nummerregistreringen af borgere fra de gamle EU-lande
udgør en mere konstant andel, men er dog faldet efter 2007, jf. figur 5.
Figur 5
Flest østeuropæere arbejder i Danmark
Fuldtidsbeskæftigede opdelt på år for CPR-nummerregistrering, pct., 2013
Nye EU-lande Gamle EU-lande2 Tredjelande
60
60
50
40
30
20
10
0
Før 2004
2004-2006
2007 og
senere
50
40
30
20
10
0
KILDE: Jobindsats.dk.

Side 18
Af de godt 122.000 fuldtidsbeskæftigede udlændinge, der har lønindkomst
i Danmark, arbejder ca. 14 pct. i industrien. Sammenlagt med
brancherne ”Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service” samt
”Sundhed og socialvæsen” er over 1/3 af den udenlandske arbejdskraft
beskæftiget i disse tre brancher. Næsten hver tiende har også fundet
job inden for handel, jf. figur 6.
Figur 6
Flest udlændinge arbejder i industrien
20
16
12
8
4
Fuldtidsbeskæftigede opdelt på brancher, pct., 2013
Beskæftigede udlændinge Alle beskæftigede
15
12
9
6
3
0
0
Industri
Rejsebureau, rengøring
o.a. operationel service
Sundhed og
socialvæsen
Handel
Landbrug, skovbrug og
fiskeri
Transport
Hoteller og restauranter
Undervisning
Bygge og anlæg
Videnservice
Information og
kommunikation
Offentlig administration,
forsvar og politi
Andre serviceydelser
mv
Finansiering og
forsikring
Kultur og fritid
Ejendomshandel og
udlejning
Råstofindvinding
Energiforsyning
Vandforsyning og
renovation
KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik (lønmodtagerbeskæftigelsen).
På DA-området udgør udlændinge ca. 6 pct. af den samlede beskæftigelse.
Udlændingene er overrepræsenteret inden for arbejde på højt
kvalifikationsniveau og ufaglært arbejde.
Inden for fysik og
elektroingeniører er
mange udlændinge
Udlændinge, som arbejder i jobfunktioner på højeste kvalifikationsniveau,
er på DA-området typisk ansat inden for fysik og som elektronikingeniører.
I de jobfunktioner er ca. hver syvende beskæftiget udlænding,
jf. figur 7.

Side 19
Figur 7
Hver syvende inden for fysik er udlænding
15
Beskæftigede udlændinge i jobfunktion inden for ”Højt
kvalifikationsniveau”, DA-området, pct., 2012
15
10
10
5
5
0
Fysik
Elektroingeniør
Salg/
marketing
Ingeniør
(andet)
Software
Finans m.v.
Virks.adm.
Ledelse af
udv.fkt.
Ledelse
forretningsservice
Øverste
virksomheds
ledelse
0
ANM.: Top 10-arbejdsfunktioner med flest fuldtidsbeskæftigede udlændinge ansat på DA-området
inden for hovedarbejdsfunktion 1 og 2 (ledelse og arbejde på højt kvalifikationsniveau). 3-
cifret arbejdsfunktionsniveau (disco). Tallene er uden personer registreret i RUT og inkluderer
alle lønmodtagere ekskl. elever og unge.
KILDE: Egne beregninger på Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik om udenlandsk arbejdskraft og DA’s
StrukturStatistik 2012.
Udlændinge udgør en
stor andel inden for
rengøring og fremstilling
af fødevarer
På det ufaglærte område inden for DA-området udgør udlændinge en
relativ stor andel af beskæftigelsen inden for rengøring og med fremstilling
af fødevarer. Inden for rengøring er det over hver tredje job, der er
besat af en udlænding, og inden for fremstilling af fødevarer er det
hvert femte job, jf. figur 8.

Side 20
Figur 8
Hver tredje rengøringsjob er besat af udlænding
100
Beskæftigede i jobfunktioner inden for ”Operatør og transport m.v.” og
”Andet manuelt”, DA-området, pct. 2012
Dansk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft
100
80
80
60
60
40
40
20
20
0
0
Rengøring
Operatørarb.
(fødevarer)
Tilberedning
af mad
Andet manuelt
arbejde
Manuelt
produktionsarb.
Transport- og
lagerarb.
Operatørarb.
(metal)
Monteringsarb.
Manuelt byggeog
anlæg m.v.
Chauffør
(bus/lastbil)
ANM.: Top 10-arbejdsfunktioner med flest fuldtidsbeskæftigede udlændinge ansat på DA-området
inden for hovedarbejdsfunktion 8 og 9 (Operatør, monterings-, transport og andet manuelt
arbejde). 3-cifret arbejdsfunktionsniveau (disco). Tallene er uden personer registreret i RUT
og inkluderer alle lønmodtagere ekskl. elever og unge.
KILDE: Egne beregninger på Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik om udenlandsk arbejdskraft og DA’s
StrukturStatistik 2012.
Omkring en ud af fem af de udlændinge, der arbejder i Danmark, er
pendlere, primært fra Danmarks nabolande. Det er i overvejende grad
personer fra Sverige, der pendler til Danmark for at arbejde, jf. tabel 3.

Side 21
Tabel 3
Arbejdsrelateret pendling til Danmark
Fuldtidspersoner, der pendler til
Danmark for at arbejde
2008 2013
Sverige 10.059 7.732
Tyskland 11.057 6.250
Polen 5.876 5.238
Litauen 808 1.927
Rumænien 663 1.204
Letland 249 540
Øvrige EU/EØS/EFTA-lande 20.191 17.948
Tredjelande 1.132 1.679
Pendlere i alt 31.946 27.775
KILDE: Jobindsats.dk
I 2013 udgjorde svenskere således knap 28 pct. og tyskere 23 pct. af
de fuldtidsbeskæftigede pendlere.
Der er ligeledes relativt mange pendlere fra Polen. Antallet af tyske
pendlere er nærmest halveret siden 2008. Pendlingen fra Sverige er
ikke aftaget i nær så høj grad i perioden, men er også faldet. Grunden
til det samlede fald ikke er så stort, er blandt andet, at pendlingen fra
Litauen, Rumænien og Letland fordobles i perioden.

Flest udenlandske bygge- &
anlægsvirksomheder registreret i Danmark

Side 25
4. Flest udenlandske bygge- & anlægsvirksomheder
registreret i Danmark
RUT-statistik for første
gang i 2011
Udenlandske virksomheder, herunder selvstændige, som midlertidigt
udfører opgaver i Danmark, skal anmelde sig til registeret for udenlandske
tjenesteydelser (RUT).
I 2013 var der ifølge denne opgørelse 4.478 fuldtidspersoner og 4.150
virksomheder anmeldt, jf. tabel 4.
Tabel 4
Flest bygge- & anlægsvirksomheder i RUT
Anmeldelser til RUT-registret 2013, antal 2013
Beskæftigede 19.300
Fuldtidsbeskæftigede 4.478
Virksomheder i alt, heraf: 4.150
- Bygge og anlæg 2.586
- Industri 506
- Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 198
- Landbrug 141
- Andre brancher 719
ANM.: Fra 2011 offentliggør Jobindsats opgørelser over antallet af udenlandske medarbejdere
(lønmodtagere og selvstændige) og virksomheder, der er omfattet af RUT-registret.
KILDE: Jobindsats.dk.
Hovedparten af de registrerede virksomheder er inden for bygge- og
anlægsbranchen, men også industrien har mange registrerede virksomheder.

Stigning i tilgangen af udenlandsk
arbejdskraft siden 2011

Side 29
5. Stigning i tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
siden 2011
I 2006 fik godt 18.000 udlændinge papir på at kunne arbejde i Danmark.
I 2008 på toppen af højkonjunkturen var dette tal steget til næsten
30.000 personer. Efter et fald i tilgangen lå tallet på omkring
22.000 i 2013, hvilket specielt kan tilskrives øget tilgang fra nye EUlande
og Asien, jf. tabel 5.
Tabel 5
Meddelte arbejdstilladelser
og opholdsbeviser til
arbejde og selvstændig
erhvervsdrivende
Tilgang af udenlandsk arbejdskraft
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Gamle EU-lande 3.661 4.975 4.506 3.383 3.084 2.905 3.216 3.757
Nye EU-lande 11.980 14.754 19.764 8.328 7.698 8.704 9.905 10.923
Øvrige vestlige lande 1.109 1.505 2.067 2.082 1.757 1.690 1.566 1.813
Sydamerika & Afrika 242 384 455 540 734 597 442 726
Asien 1.305 2.520 2.859 3.512 5.141 4.048 3.799 5.165
Øvrige lande 5 5 7 14 13 21 22 8
Tilgang i alt 18.302 24.142 29.657 17.858 18.424 17.961 18.948 22.388
ANM.: Personer mellem 16 og 70 år indgår i opgørelserne. . Tilgangen af udenlandske borgere omfatter personer, der i den valgte
periode har fået meddelt arbejdstilladelser og opholdsbeviser.
KILDE: Jobindsats.dk.
Der findes en række ordninger for udlændinges adgang til det danske
arbejdsmarked. Ordningerne afhænger af, om man er EU-borger eller
fra tredjelande. De fleste af de personer, der er kommet til Danmark for
at arbejde siden 2006 kommer fra andre EU-lande, herunder særligt de
nye EU-lande. Selv om tilgangen fra denne gruppe faldt mest under
krisen, er den siden vokset hurtigst.
I takt med at nye adgangsordninger er kommet til, er der et voksende
antal arbejdstagere, der kommer til Danmark via f.eks. beløbsordningen,
greencard, koncernopholdstilladelser m.v. Omvendt er brugen af
ordningerne for specialister og trainees reduceret i samme periode, jf.
tabel 6.

Side 30
Tabel 6
Arbejdsrelateret indvandring på opholdsgrundlag
Tilgang, personer 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Lønarbejde og selvstændig erhv.
(EU)
Lønarbejde og selvstændig erhv.
(ikke EU)
15.508 19.638 24.220 11.687 10.779 11.605 13.095 14.656
1.333 2.329 2.581 2.565 2.316 2.049 1.611 1.810
Positivlisten og jobkortordningen 858 1.697 1.081 195 90 89 70 85
Beløbsordningen . . 1.346 2.026 1.796 2.206 2.267 2.873
Specialister 439 312 143 15 15 3 3 1
Trainee 181 177 145 85 17 . 56 72
Greencard . . 186 1.114 3.060 1.389 1.216 2.326
Koncernopholdstilladelse . . 1 199 353 555 632 578
Øvrige . . 6 23 49 108 30 36
Opholdsgrundlag i alt 18.302 24.142 29.657 17.858 18.424 17.961 18.948 22.388
ANM.: Tabellen indeholder personer, der har opholdsgrundlag til erhverv. Tabellen indeholder ikke studerende med lønindkomst og
er altså ikke direkte sammenlignelig med opgørelserne over bestanden af fuldtidspersoner ovenfor.
KILDE: Jobindsats.dk.

Højtuddannet arbejdskraft fra tredjelande

Side 33
6. Højtuddannet arbejdskraft fra tredjelande
Kun personer fra
tredjelande
Personer, der er i Danmark fra tredjelande via en af følgende ordninger:
Positivlisten og jobkortordningen, specialister, greencard, beløbsordningen
og koncernopholdstilladelse defineres i denne rapport som højtuddannet
arbejdskraft fra tredjelande.
I 2013 var der i alt knap 6.500 højtuddannede fuldtidspersoner i Danmark.
Det svarer til 16 pct. af den samlede fuldtidsbeskæftigelse fra
tredjelande. Hvilket er en stigning på godt 2.000 personer siden 2011,
og samtidig en forøgelse af andelen fra 12 til 16 pct.
Boks 1
Kort om gældende adgangsregler for højtuddannede
Beløbsordningen i jobkortordningen indebærer, at udlændinge,
der er tilbudt et job med en løn over et vist beløb – p.t. 375.000
kr. inkl. pension – har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked.
Udlændingen skal have en jobkontrakt, hvor løn- og ansættelsesvilkårene
skal være sædvanlige efter danske forhold.
Positivlisten i jobkortordningen betyder, at udlændinge, der har
fået arbejde inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft,
har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked, hvis
erhvervet/uddannelsen er opført på positivliste. Positivlisten omfatter
uddannelser fra bachelorniveau og mellemlange - til videregående
uddannelser. Udlændingen skal have en jobkontrakt eller
et jobtilbud, hvor løn- og ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige
efter danske forhold.
Greencard-ordningen bevirker, at det er muligt at få en opholdstilladelse
for at søge job i Danmark. En opholdstilladelse efter
greencard-ordningen gives efter en individuel vurdering på
baggrund af et pointsystem. For at kunne få opholdstilladelse efter
greencard-ordningen, skal ansøgeren opnå mindst 100 point.
Pointene tildeles efter 5 kriterier: Uddannelse, sprogfærdigheder,
arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder.
Koncernvisum-ordningen indebærer, at virksomheder, der er
etableret i Danmark, kan hente udenlandske medarbejdere med
særlige evner eller kvalifikationer fra udenlandske dele af virksomheden
til Danmark i forbindelse med opgaver af innovativ,
projektmæssig eller uddannelsesmæssig karakter.
En medarbejder fra en udenlandsk del af virksomheden kan få en
koncernopholdstilladelse i Danmark og herefter inden for gyldighedsperioden
skiftevis arbejde i Danmark og i udlandet, uden at
opholdstilladelsen bortfalder.

Side 34
I juni 2014 blev der indgået en bred politisk aftale om international rekruttering
fra tredjelande mellem regeringen, V, K, DF, LA og SF. Aftalen
skal i efteråret 2014 udmøntes i lovgivning og bekendtgørelser og
forventes at træde i kraft 1. januar 2015.

Side 35
Boks 2
Kort om den politiske aftale:
Der indføres en fasttrack-ordning for danske virksomheder og
udenlandske virksomheders afdelinger i Danmark, der er omfattet
af kollektiv overenskomst eller erklærer på tro og love, at ansættelse
af udlændinge sker på sædvanlige danske vilkår. Virksomheden
skal have mindst 20 ansatte, må ikke være omfattet af
arbejdskonflikt, ikke have alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet,
ikke være straffet for overtrædelse af udlændingeloven og
skal have deltaget i et vejledningsmøde med myndighederne.
Virksomheder, der opfylder kravene, bliver certificeret for en 4-
årig periode og kan derved få adgang til at ansætte berettigede
tredjelandsstatsborgere med det samme og ordne papirarbejdet
senere. Fasttrack-ordningen giver mulighed for ophold til arbejde
efter beløbsordningen på 375.000 kr. og til en gang om året at
ansætte til korttidsophold på 3 måneder.
Koncernopholdstilladelsesordningen bortfalder.
Jobkortordningen fortsætter uændret, dvs. beløbsordningen
med en bruttobeløbsgrænse på 375.000 kr. og positivlisten.
Greencard-ordningen målrettes. Bl.a. ændres pointmodellen
med anden vægtning af kriterierne, og nogle udgår, og perioden
for tildeling af green card forkortes til 2 år, og der stilles krav om
en indkomst efter 1. år på 50.000 kr. og efter 2. år på ca.
315.000 kr. for fortsat tildeling. Greencard-holderen skal forsørge
sig selv og må ikke modtage ydelser efter Lov om aktiv socialpolitik.
Der etableres en nyt etableringskort, hvor internationale dimittender,
der afslutter en dansk kandidat- eller ph.d.-grad, får
mulighed for at opholde sig 2 år i landet. Personen skal være selvforsørgende
og må ikke modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller få dagpenge på dimittendvilkår.
Ens vilkår omkring studiearbejde for internationale studerende.
Det betyder, at internationale studerende kan arbejde 20
timer om ugen i stedet for som i dag 15 timer om ugen.
Målretning af ordningen ”Øvrigt lønarbejde”, hvorefter faglærte
og ufaglærte fra tredjelandes adgang til det danske arbejdsmarked
begrænses væsentligt.
Indførelse af en forsøgsordning – en start up ordning - på tre
år, hvor 50 iværksættere om året kan få tilladelse, hvis de har
en godkendt forretningsplan.
En række forenklinger omkring forskeres og studerendes muligheder
for adgang til ophold i Danmark.
I bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere
nedsættes beløbsgrænsen fra 70.600 kr. til 60.600 kr. månedligt.

Side 36
Indførelse af en række administrative lettelser, bl.a. omkring
CPR-numre, gebyrberegning og indgivelse af ansøgninger.
En indgang til ”myndighedsdanmark” gennem International
Service (ICS-centre).
Højere bøder for ulovlig beskæftigelse af udlændinge.
Mulighederne for at hjælpe virksomheder, som uforvarende
kommer til at overtræde udlændingeloven ved ansættelser,
skal analyseres, bl.a. om skattekortet skal påføres opholdsgrundlag.
Mere effektiv kontrol med beskæftigelsen af udlændinge.
Blandt de højtuddannede arbejdede omkring 17 pct. inden for information
og kommunikation. To andre brancher, der også tiltrækker en stor
andel af den højtuddannede arbejdskraft, er industrien og videnservice.
Brancher, der tiltrækker mindre andele af højtuddannet arbejdskraft, er
blandt andre offentlig administration, samt landbrug, skovbrug og fiskeri,
jf. figur 9.
Figur 9
Højtuddannede arbejder med kommunikation
Højtuddannede udlændinge, fuldtidsbeskæftigede , pct., 2013
20
20
15
15
10
10
5
5
0
Information og
kommunikation
Industri
Videnservice
Hoteller og restauranter
Transport
Rejsebureau, rengøring
o.a. operationel service
Handel
Undervisning
Sundhed og
socialvæsen
Finansiering og
forsikring
Råstofindvinding
Kultur og fritid
Andre serviceydelser
m.v.
Energiforsyning
Offentlig administration
m.v.
Landbrug, skovbrug og
fiskeri
0
ANM.: Højtuddannede er defineret som beskæftigede på følgende opholdsgrundlag: Positivlisten
og jobkortordningen, specialister, greencard, Beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse.
Figuren indeholder personer, der har ophold til erhverv og lønindkomst i
Danmark. Ekskl. uoplyst erhverv (knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede).
KILDE: Jobindsats.dk.

Side 37
Næsten 25 pct. af de højtuddannede indvandrere fra tredjelande kom
fra Indien. Andre store grupper af højtuddannede indvandrere er fra
Kina (ca. 14 pct.), USA (ca. 10 pct.), men også Pakistan bidrager med
næsten 10 pct., jf. tabel 7.
Tabel 7
Flest højtuddannede fra Indien
Personer, der har
ophold til erhverv
og lønindkomst i
Danmark, 2013
Antal fuldtidsbeskæftigede
Pct.
Indien 1.490 23,2
Kina 899 14,0
USA 620 9,7
Pakistan 616 9,6
Rusland 236 3,7
Ukraine 219 3,4
Tyrkiet 103 1,6
Filippinerne 78 1,2
Brasilien 74 1,2
Thailand 37 0,6
Øvrige tredjelande 2.040 31,8
Tredjelande i alt 6.411 100,0
ANM.: Højtuddannede er defineret som beskæftigede på følgende opholdsgrundlag: Positivlisten
og jobkortordningen, specialister, greencard, Beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse.
KILDE: Jobindsats.dk.
Andelen, der kommer fra Indien, er faldet lidt, mens andelen, der
kommer fra Kina, er steget. Derudover har andelene været relativt konstante
over de seneste par år for alle lande.

Udenlandske medarbejdere og dansk
økonomi

Side 41
7. Udenlandske medarbejdere og dansk økonomi
Samlet set bidrager alle indbyggere i Danmark negativt til de offentlige
kasser, idet de samlede skattebetalinger over et livsforløb ikke overstiger
de offentlige udgifter i form af sundhed, uddannelse m.v.
Generelt set er danskeres og ikke-vestlige indvandreres bidrag til den
offentlige økonomi negativ, idet de samlede skattebetalinger over et
livsforløb er mindre end de offentlige udgifter til f.eks. sundhed og uddannelse,
jf. tabel 8.
Tabel 8
Vestlige indvandrere bidrager positivt
Gennemsnitligt nettobidrag (nutidsværdi)
pr. personår. 2013-niveau
Kr.
Danske statsborgere -6.000
Ikke-vestlige indvandrere -17.000
Vestlige indvandrere 19.000
Alle -5.000
ANM.: Vestlige lande er EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New
Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Nutidsværdien er fundet
ved at diskontere fremtidige indtægter og udgifter med DREAM’s vækstkorrigerede realrente
efter skat. Som følge af bl.a. diskontering, sammensætning af befolkning og afgrænsningen
af landene i opgørelsen er det ikke muligt at sammenligne de langsigtede
effekter med effekterne fra en her-og-nu-beregning. Det er ikke muligt i DREAMmodellen
at foretage fremskrivningen særskilt for indvandrere fra Østeuropa.
KILDE: DA’s grundforløb i DREAM.
Indvandrere fra vestlige
lande bidrager
positivt til de offentlige
kasser
Modsat det generelle billede, bidrager vestlige indvandrere med 19.000
kr. om året til offentlige kasser. En person med dansk herkomst trækker
6.000 kr., og ikke-vestlige indvandrere trækker i gennemsnit
17.000 kr. mere årligt, end de bidrager med.
Indvandringen fra vestlige lande har en positiv effekt på finansieringen
af den offentlige sektor, fordi de kommer til Danmark i en alder, hvor
de har taget en uddannelse, og en stor del af dem arbejder og bidrager
med skat. De samlede indtægter i form af skat bliver dermed højere
end de udgifter, der er til indvandrerne i form af sundhedsudgifter m.v.
Størsteparten af den arbejdskraft, der kommer til Danmark, og dermed
bidrager positivt til den offentlige sektor, er i aldersgruppen 25-39 år,
jf. figur 10.

Side 42
Figur 10
Udenlandske medarbejdere er yngre end danske
Andel af fuldtidsbeskæftigede, pct., 2012
25
Udenlandsk
Dansk
25
20
20
15
15
10
10
5
5
0
16-19
år
20-24
år
25-29
år
30-34
år
35-39
år
40-44
år
45-49
år
50-54
år
55-59
år
60-64
år
65+
år
0
ANM.: Dansk arbejdskrafts aldersinddeling er for 1. kvartal 2012.
KILDE: Egne beregninger på baggrund af jobindsats.dk og Danmarks Statistik (BfL).
Østeuropæisk arbejdskraft
er en god
forretning
Fokuserer man alene på østeuropæiske indvandrere, går samme positive
billede igen. Her og nu bidrager indvandrere fra Østeuropa med
16.000 kr. pr. person til den danske statskasse netto. I gennemsnit
modtager danskere derimod 6.000 kr. mere fra offentlige kasser, end
de bidrager med, jf. figur 11.

Side 43
Figur 11
Østeuropæere skæpper i statskassen
Nettobidrag til offentlige finanser, 1.000 kr., pr. helårsperson, 2012/2013,
(2014-priser)
20
20
15
15
10
10
5
5
0
0
-5
-5
-10
Danskere
Østeuropæere
-10
ANM.: Østeuropæere er statsborgere fra Polen, Ungarn, Estland, Litauen, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet,
Bulgarien, Letland og Rumænien. Danskere er personer med dansk statsborgerskab
(herunder også indvandrere og efterkommere, der er danske statsborgere).
KILDE: Agenda (2014).. (Egne beregninger på Danmarks Statistiks Indkomstregister 2012, Vandringsregistret,
Befolkningsregistret 1. januar 2012 og 1. januar 2013 samt DREAM).
Den udenlandske arbejdskraft, som kommer til Danmark, har en høj
beskæftigelsesfrekvens og er på den måde bidragsydere til velfærdssamfundet.
Det er kun en lille del af indvandrerne, som modtager overførselsindkomster.
Vestlige indvandrere i
højere grad i beskæftigelse
eller uddannelse
end danskere
Mens danske statsborgere i alderen 16-64 år var i beskæftigelse, under
uddannelse eller selvforsørget i 75 pct. af 2012, var det tilsvarende tal
89 pct. for indvandrere fra EU-lande, der indvandrede til Danmark i
perioden 2008 til 2012, jf. tabel 9.

Side 44
Tabel 9
Indvandrere er mindre offentligt forsørgede
16-64-årige, 2012, pct. Danskere EU-lande
Beskæftigede, under uddannelse og
selvforsørgede
Indvandret i perioden
2008-2012
Ikke-EUlande
75 90 78
Bruttoledige 5 6 14
Øvrig midlertidig offentlig forsørgelse 8 4 8
Permanent offentlig forsørgelse 11 0 1
I alt 100 100 100
ANM.: Tallet angiver indvandrere, der er kommet til Danmark siden 2008 og fortsat er i landet
primo 2012, og hvordan de fordeler sig på forskellige ydelsestyper i 2012 sammenlignet
med danskere i aldersgruppen 16-64 år. Efterkommere og indvandrere, indvandret før
2008, er udeladt af tabellen. Indvandrere, der er udvandret i løbet af 2012, er medtaget
i de uger, hvor de er i landet.
KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks vandringsdata og Beskæftigelsesministeriets
DREAM-register.
Indvandrere mindre
offentligt forsørget
Samtidig var de to grupper ledige i nogenlunde samme omfang, mens
danske statsborgere i langt højere grad er på midlertidig eller permanent
offentlig forsørgelse. Indvandrere fra ikke-EU lande har en lidt højere
ledighedsgrad end de øvrige grupper, men er i beskæftigelse, selvforsørgelse
eller under uddannelse i lidt højere grad end danske statsborgere.

Virksomheder ser på kompetencer
hos udenlandske medarbejdere

Side 47
8. Virksomheder ser på kompetencer hos udenlandske
medarbejdere
Virksomheder ansætter typisk udenlandske medarbejdere, fordi de har
specifikke kompetencer, og der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i
Danmark.
Derimod spiller lønnen ifølge virksomhederne en mindre rolle, jf. figur
12.
Figur 12
Kompetencer og arbejdskraftmangel tæller
Svar på spørgsmål: ”Hvilke af følgende muligheder indgår i
virksomhedernes motivation for at ansætte udenlandske medarbejdere?”,
pct., 2013
40
40
30
30
20
20
10
10
0
Specifikke
kompetencer
Mangel på dansk
arbejdskraft
Tidligere erfaring
Fleksibilitet ift.
arbejdstid
Billigere
lønomkostninger
0
ANM.: Svar fra 502 virksomheder med udenlandske medarbejdere. Se i øvrigt DA’s Arbejdsmarkedsrapport
2013.
KILDE: Epinion for DA, november 2013.
Virksomheder med
udenlandske medarbejdere
er tilfredse
Der er samtidig stor tilfredshed med udenlandske medarbejdere hos de
virksomheder, som beskæftiger udenlandske medarbejdere. virksomhederne
vurderer, at de udenlandske medarbejdere er fleksible i forhold
til arbejdstid og har stort engagement – sammenlignet med deres danske
kollegaer, jf. figur 13.

Side 48
Figur 13
Virksomheder tilfredse med udlændinge
Svar på spørgsmål: ”Hvordan er virksomhedernes erfaringer med
udenlandske medarbejdere sammenlignet med danske?” pct., 2013
100
Bedre Tilsvarende Dårligere
100
75
75
50
50
25
25
0
Fleksibilitet ift.
arbejdstid
Engagement Produktivitet Overordnede
erfaringer
Fagligt niveau
0
ANM.: Se i øvrigt DA’s Arbejdsmarkedsrapport 2013.
KILDE: Epinion for DA, november 2013.
3 ud af 4 udlændinge
arbejder på overenskomst
Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv
overenskomst i omtrent samme omfang som deres danske kollegaer.
Samlet set kan det skønnes, at tre ud af fire udenlandske lønmodtagere
er omfattet af overenskomst, tabel 10.
Tabel 10
Udlændinge typisk OK-dækket
Andel med overenskomst, pct., 2012
Alle lønmodtagere
Udenlandske
lønmodtagere
Privat sektor 74 66
- DA 88 84
Alle fuldtidsbeskæftigede 84 74
ANM.: Opgørelsen er ekskl. de udlændinge, der arbejder i en udenlandsk virksomhed i Danmark
og er registreret gennem det såkaldte RUT-register, da disse personer ikke har et
cpr-nummer og derfor ikke kan knyttes til en sektor/overenskomst. Det drejer sig om
knap 5.000 fuldtidsbeskæftigede, hvor den overvejende del (ca. 3.000) arbejder i bygge-
og anlægsbranchen. Se desuden DA’s Arbejdsmarkedsrapport 2013 for metode.
KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Beskæftigelsen for Lønmodtagere), Specialkørsel
fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, DA, Eurostat og egne beregninger.

Litteraturliste

Side 51
Litteraturliste
Dansk Arbejdsgiverforening (2014), Arbejdsmarkedsrapport 2013, København.
Agenda (2014), Østeuropæere er en gevinst for statskassen, den 10.
april 2014, København.