Analyse af Nørrebro affaldsmodel.pdf - Danmarks Tekniske Universitet

Analyse af Nørrebro affaldsmodel
‐ design, status og fremtid
Bachelorprojekt
Udarbejdet af: Anders Bjørn, s052615
Hovedvejleder: Lektor Michael Søgaard Jørgensen, DTU Management
Forår 2008

Forord
Denne rapport er produktet af et bachelorprojekt skrevet gennem Videnskabsbutikken under
Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Desuden er den udarbejdet i samarbejde med Agenda 21
Center Indre Nørrebro. Rapporten udgør 15 ETCS point og er skrevet i perioden 6/2 2008 til 27/6
2008.
Rapportens titel er: Analyse af Nørrebro affaldsmodel - design, status og fremtid.
Jeg studerer på 6. semester på bacheloruddannelsen i miljøteknologi under Institut for Vand og
Miljøteknologi på DTU. Min baggrund for at vælge dette emne er gennemførelsen af DTU kurset
”12130 Affaldssystemer og affaldsteknologi” samt et ønske om at udføre et projekt omkring affald,
der indebærer både brugerne og designerne af et affaldssystem.
Vejledere på projektet har internt været Michael Søgaard Jørgensen, lektor på Institut for
Planlægning, Innovation og Ledelse og eksternt Lisbeth Simonsen, affaldsmedarbejder på Agenda
21 Center Indre Nørrebro.
Anders Bjørn, s052615
__________________________________________
Figuren af skraldebilen og den sorterende mand på forsiden stammer fra websiderne:
http://www.kavo.dk/regado.jsp?type=page&id=235
http://copyservices.tamu.edu/clipart/clip21/index.html
1

Resumé
25% af beboerne på Indre Nørrebro kan sortere deres affald efter en model, som adskiller sig
væsentligt fra sorteringen i resten af Københavns Kommune. Det er muligt at sortere i flere
fraktioner og der er en gårdmand tilknyttet med kompetencer inden for affaldshåndtering. Der er
siden 2001 ikke blevet videreudviklet på sorteringsordningen, som har befundet sig i et driftsstadie.
Dette projekt havde til formål at undersøge driften i dag i et antal forskellige gårde. I den
forbindelse var det nødvendigt at undersøge hvordan konceptet i blev udviklet. Endeligt skulle
fremtidsperspektivet for sortering efter Nørrebro-modellen vurderes. Som baggrund for analysen
blev teori om konfiguration og domesticering anvendt. Projektets metode bestod primært af
kvalitative interviews med forskellige aktører i ordningen og kommunens affaldssektor. For at
undersøge de lokale design og den lokale drift blev tre gårde valgt som cases. Det blev fundet at
konceptet blev designet i en proces, hvor København Miljø- og Energikontor var den mest
ambitiøse aktør, og Renholdningsselskabet af 1898 (R98) og Miljøkontrollen under Københavns
Kommune medvirkede til at konceptet kunne realiseres i praksis. Efter driftsansvaret i 2001 overgik
til R98 har de ikke levet op til deres forpligtigelser omkring løbende erfaringsopsamling og omkring
motivation af gårdmænd. Således foregår driften i gårdene i dag uden megen kommunikation med
eksterne aktører. Driften i de tre cases viste sig at variere på nogle centrale områder. Det var således
forskelligt hvorvidt gårdmænd og gårdlaugsformænd mente at der havde været en negativ udvikling
i driften eller om den havde forløbet uændret. Det var også forskelligt om aktørerne fandt løbende
informationskampagner rettet mod beboerne nødvendige. Aktørerne var enige om at beboerne blev
motiveret af det økonomiske incitament i at sortere, i form af en potentiel nedsættelse af huslejen.
Dette blev ikke bekræftet af beboerne, som alle sorterede og primært blev motiveret af miljøhensyn.
Den væsentligste ændring i de lokale design af ordningen var nedlæggelse eller nedprioriteringen af
lokalkompostering i to af de tre cases. Bortset fra problemet med denne fraktion, blev der i casene
sorteret i næsten samme type fraktioner som ved etableringen. Det var ikke muligt at fremskaffe
brugbare data for indsamlede mængder af forskellige fraktioner til at sammenholde med aktørernes
vurdering af den lokale sorteringsudvikling. Dette viste at R98, som driftsansvarlig, ikke prioriterer
ordningen højt. Ordningen vil blive vurderet af kommunen i forbindelse med udliciteringen af R98.
Det forventes at driften vil få lov til at fortsætte stort set som hidtil. Udbudssituationen,
Kommunens Affaldsplan 2012 og Amagerforbrændings manglende interesse i ordningen lægger
ikke op til bedre forudsætninger for en udbredelse af ordningen end i dag. For at erfaringer fra
forsøgsordninger i fremtiden kan udbredes, blev det fundet vigtigt at forskellige aktørers roller
defineres klart. Byens agenda centre kan med fordel inddrages som erfaringsopsamlere og
formidlere mellem forskellige forsøgsordninger og affaldsentreprenører.
2

Abstract
25% of the residents on Indre Nørrebro can sort their waste according to a model, which differs
significantly from sorting in the rest of the municipality of Copenhagen. It is possible to sort in
more fractions and there is a caretaker with competences in the area of waste treatment associated.
The sorting scheme has not been further developed since 2001, and it has since then been in an
operational stage. The purpose of this project was to investigate the operations today in a number of
different yards. In that connection it was necessary to investigate how the concept was developed.
Finally the future perspectives of sorting according to the Nørrebro model should be assessed.
Theory of configuration and domestication was applied as a background for the analysis. The
method of the project consisted primarily of qualitative interviews with the different actors of the
scheme and the municipality’s waste sector. Three yards were selected as cases in order to
investigate the local designs and operations. It was found that the concept was designed in a process
where Copenhagen’s Environment and Energy Office was the most ambitious actor and the
Cleaning Company of 1898 (R98) and the Environmental Control under the municipality of
Copenhagen contributed to the realization of the concept in practice. After the operation
responsibility passed to R98 in 2001 they have not met their obligations regarding ongoing
accumulation of experience and motivation of caretakers. Hench the operations in the yards today is
progressing without much communication with external actors. The operations in the three cases
were found to vary in some central areas. It thus varied whether caretakers and heads of resident’s
associations meant that there had been a negative development in the operations or if it had
proceeded unchanged. It also varied whether the actors found ongoing information campaigns
towards the residents necessary. The actors agreed that the residents were motivated by the
economical incitement in sorting in the form of a potential lowering of the rent. This was not
confirmed by the residents, whom all sorted their waste and was primarily motivated by
environmental concerns. The most significant change in the local designs of the scheme was the
closure or de-prioritization of local composting in two of the three cases. Apart from the problem
associated with this fraction, there was being sorted in almost the same fractions as at the time of
the establishment. It was not possible to obtain applicable data for the collected amounts of different
fractions to compare to the actors’ assessments of the local sorting development. This shows that
R98, being responsible for the operations, does not prioritize the scheme highly. The scheme will be
assessed by the municipality in connection with the outsourcing of R98. It is expected that the
operation will be allowed to continue as so far. The procurement situation, the municipality’s Waste
Plan 2012 and the incineration plant Amagerforbrænding’s lacking interest in the scheme does not
herald of better conditions for a spreading of the scheme than today. In order for experience from
experimental schemes in the future to be spread out, it was found important that different actors’
roles are clearly defined. The city’s agenda centers can with advantage be involved as accumulators
of experience and facilitator between different experimental schemes and waste entrepreneurs.
3

Indholdsfortegnelse
1 Indledning .........................................................................................................................................5
2 Introduktion.......................................................................................................................................7
2.1 Affaldsmængder.........................................................................................................................7
2.2 Behandlingsformer og systemer.................................................................................................9
2.3 Nørrebro affaldsmodel .............................................................................................................13
2.4 Ydre forhold i kommunen........................................................................................................19
3 Teori................................................................................................................................................22
3.1 Konfiguration og domesticering ..............................................................................................22
3.2 Miljøpraksis og livsstil.............................................................................................................25
4 Metode ............................................................................................................................................27
4.1 Indledende observationer .........................................................................................................27
4.2 Valg af cases ............................................................................................................................27
4.3 Interviewmetode.......................................................................................................................28
4.4 Yderligere aktiviteter ...............................................................................................................31
5 Analyse del 1...................................................................................................................................32
5.1 Historisk udvikling...................................................................................................................32
5.2 Overordnet koncept..................................................................................................................35
5.3 Lokalt design............................................................................................................................39
5.4 Analyse af lokalt design og drift ud fra 3 cases .......................................................................44
5.4.1 Case 1: Blågårdsgade/Wesselsgade Gårdlaug ..................................................................48
5.4.2 Case 2: Gårdlauget Ladegården ........................................................................................59
5.4.3 Case 3: Alderstrøst "Håndværkerforeningen"...................................................................68
6 Diskussion del 1..............................................................................................................................76
6.1 Sammenligning af lokale design..............................................................................................76
6.2 Sammenligning af lokal drift ...................................................................................................77
6.3 Vurdering af sorteringsudviklingen i de 3 cases......................................................................80
6.4 Ændringer i overordnet koncept ..............................................................................................82
7 Analyse del 2...................................................................................................................................84
7.1 Udbuddets indflydelse..............................................................................................................85
7.2 Affaldsplan 2012’s indflydelse ................................................................................................87
7.3 Amagerforbrændings indflydelse.............................................................................................95
8 Diskussion del 2..............................................................................................................................98
9 Konklusion....................................................................................................................................101
10 Perspektivering............................................................................................................................104
11 Litteraturliste...............................................................................................................................106
4

1 Indledning
Baggrunden for dette projekt er et oplæg fra Københavns Miljø- og Energikontor (KMEK) i
Videnskabsbutikkens projektkatalog 2007 om miljøbetragtninger på Indre Nørrebros boligblokke.
Ved første møde i efteråret 2007 hos KMEK blev rammen for projektet sat omkring affald med
fokus på sortering i husstande. Dette område hører under Agenda 21 center Indre Nørrebro, som har
kontor i KMEK’s bygning på Nørrebro. Det efterfølgende samarbejde om projektets indhold
foregik derfor med affaldsmedarbejder Lisbeth Simonsen som ekstern vejleder.
Følgende afsnit indeholder projektets oprindelige arbejdsgrundlag og formål, som det blev
udarbejdet i februar 2008:
Arbejdsgrundlag
Agenda Center Indre Nørrebro fik bevilget penge fra kommunen og staten for ca. 10 år siden til
etablering af ordningen, der ud over investeringer i nye fraktionsbeholdere og
lokalkomposteringsanlæg blev implementeret ved uddannelse af en række gårdmænd til
”sorteringsspecialister”. Ordningen blev af konsulentfirmaet Danwaste evalueret til at være ”for dyr”
til at kunne udvides til flere husstande. Ordningen kører fortsat, men pga. manglende midler hos
Agenda centeret mangler der overblik over driftssituationen og de erfaringer de forskellige gårde
har gjort sig med affaldssortering.
I dag er dannelsen af giftigt aske og tilstopning af ovne på landets forbrændingsanlæg ifølge
Agenda centeret et stigende problem. Problemet skulle opstå da fraktioner, der kunne have været
sorteret fra ved kilden og genanvendt eller specialbehandlet, i stigende grad bliver forbrændt.
Agenda centeret mener at en udbredelse af sorteringsordningen til andre bydele vil afhjælp dette
problem.
Som yderligere argument for en sådan udvidelse er Agenda centeret interesseret i en
undersøgelse af hvilke EU- og landspolitiske krav der er på affaldsområdet, og om Københavns
Kommune overholder disse krav som situationen er i dag.
Dette arbejdsgrundlag lægger op til følgende formål med projektet:
• At udarbejde en dokumenteret status for affaldssorteringsordningen på de udvalgte gårde
på Indre Nørrebro med henblik på at undersøge hvad der har fungeret og hvad der ikke har
fungeret. Stemmer Danwastes evaluering overens med en sådan undersøgelse?
• At sammenholde sorteringssituationen i kommunen med situationen på
Amagerforbrænding. Er det et problem?
• At holde kommunens affaldssortering op mod EU og landspolitiske krav.
5

Under udarbejdelsen af projektet er dets formål blevet løbende justeret i takt med at jeg har fordybet
mig i Nørrebro affaldsmodel, affaldssituationen i kommunen generelt og afholdt vejledermøder.
Danwastes evaluering af ordningen vil ikke blive holdt op imod min egen undersøgelse, da
Danwaste har baseret deres evaluering på stikprøveresultater af forskellige fraktioner samt
økonomiske betragtninger. Dette er ikke sammenligneligt med min dokumenterede status, der
fokuserer kvalitativt på driften af ordningen i gårdene og ikke inddrager økonomiske aspekter i
større omfang. Det blev undervejs valgt at undersøge udviklingen og implementeringen af
Nørrebro-modellen, for at kunne forklare hvorfor driftssituationen ser ud som den gør i dag. Mht.
situationen på Amagerforbrænding vil denne indgå i en samlet vurdering af Nørrebro-modellens
fremtid og mulighed for udbredelse til resten af kommunen. Endeligt blev det undervejs valgt at
sætte rammerne om Københavns Kommune og altså ikke inddrage landspolitiske og EU-krav på
affaldsområdet i større grad, da projektet ellers ville blive for omfattende.
Problemformulering endte således med at se ud som følgende:
Problemformulering
• Hvordan er Nørrebro affaldsmodel udviklet?
• Hvordan er status for driften i gårdene i dag?
• Hvordan kan Nørrebro affaldsmodel videreføres i fremtiden og hvordan kan konceptet
udvides til andre bydele under den kommende udlicitering af renovation i kommunen?
Udviklingen af Nørrebro affaldsmodel vil blive undersøgt ved at belyse designprocessen af det
overordnede koncept samt den lokale implementering på gårdniveau og sammenspillet mellem de to
niveauer. Dette vil blive gjort med udgangspunkt i interviews af de involverede aktører samt interne
og eksterne evalueringer af ordningen. Status for driften i de enkelte gårde vil blive undersøgt vha.
interviews med aktørerne på gårdniveau og sammenholdt med data over indsamlede mængder af de
forskellige fraktioner i gårdene, så vidt de er tilgængelige. Status for driften vil så blive holdt op
imod det lokale design og udviklingen af Nørrebro-modellen vil blive diskuteret med henblik på at
forstå det overordnede koncept og det lokale designs indflydelse på driften i gårdene i dag. Endeligt
vil det tredje punkt i problemformuleringen blive besvaret ud fra resultaterne fra de første to
punkter, samt interviews med andre aktører i kommunens affaldssektor omkring deres syn på
ordningen og forudsætningerne for en udbredelse til andre bydele.
6

2 Introduktion
Dette afsnit indeholder en kort introduktion til forskellige aspekter af affald i Danmark.
Udviklingen af mængder og sammensætning de seneste år vil blive præsenteret. Der vil desuden
blive givet en kort introduktion til affaldsbehandling i Danmark, og nogle af de forskellige
behandlingssystemer vil blive beskrevet. Efterfølgende vil blive introduceret dels til Nørrebro
affaldsmodel og dels til de ydre forhold i kommunen på affaldsområdet, der kan have indflydelse på
modellen.
Affald deles typisk op i 3 klasser: Vandbåret affald, luftbåret affald og fast affald. Forskellen på fast
affald og de to andre klasser er, at det ikke befinder sig i et transportmedie (vand eller luft). Fast
affald er derfor som regel på fast form, men også affaldstyper som slam og flydende kemikalier er
inkluderet i definitionen, forudsat at de ikke bliver transporteret væk fra kilden i et transportmedie
[Christensen, 2008]. Dette projekt omhandler kun fast affald, og begrebet ”affald” vil
gennemgående blive anvendt for denne type affald.
2.1 Affaldsmængder
I 2006 blev der produceret 15.460.000 ton affald i Danmark, svarende til ca. 2870 kg pr. person pr.
år [Videncenter for Affald, 2008a]. Figur 1 viser, hvordan denne mængde fordeler sig på forskellige
kilder.
Figur 1: Danmarks affaldsproduktion i 2006 fordelt ud forskellige kilder [Videncenter for Affald, 2008a]
Det ses, at husholdningerne, som er affaldskilden i fokus i dette projekt, bidrager med over en
femtedel af den samlede affaldsproduktion. Figur 2 viser, at udviklingen af affaldsmængder i
Danmark i perioden 1994 til 2003 overordnet set har fulgt udviklingen i landets
bruttonationalprodukt.
7

Figur 2: Udviklingen energiforbrug, vandforbrug og affaldsgenerering i forhold til bruttonationalprodukt i
Danmark [Christensen, 2008]
Figuren viser, at selvom det i perioden fra 1995 til 1998 tilsyneladende lykkedes at afkoble
mængden af dannede affald med den økonomiske vækst, tegner udviklingen for hele perioden et
billede af, at landets genererede affaldsmængder følger den økonomiske vækst proportionalt.
Overordnet leder flere penge i samfundet til et højere forbrug, der leder til en større
affaldsgenerering.
Figur 3 viser, hvor stor en del, de forskellige affaldsfraktioner udgør (i masseprocent) af
husholdningens affaldsproduktion ud fra et enkelt studie.
Figur 3: Danske husholdningers affaldsproduktion i 2002 fordelt ud på forskellige affaldsfraktioner (i
masseprocent) [Christensen et al., 2008]
8

Studier har vist, at der er store forskelle på affaldssammensætningen i enkelte husholdninger, og
figur 3 angiver blot den gennemsnitlige fordeling.
2.2 Behandlingsformer og systemer
Der findes grundlæggende 3 forskellige måder at behandle affald på: Genbrug og genanvendelse,
anden nyttiggørelse (herunder forbrænding og bioforgasning) og deponering.
Hvilken behandling, der er miljømæssigt og økonomisk mest hensigtsmæssig, afhænger af, hvilken
affaldstype, der er tale om samt andre forhold. F.eks. spiller affaldsmængde, renhed af fraktion,
infrastruktur og markedspris på udsorteret affald alt sammen ind. Overordnet bruges
affaldshierarkiet som rettesnor til affaldsbehandling i Danmark og andre vestlige lande samt Asien.
Affaldshierarkiet defineres på mange forskellige måder, hvilket bl.a. skyldes, at forskellige lande
definerer begreberne genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse på forskellige måder. Figur 4 viser
affaldshierarkiet efter Christensen (2008).
Affaldsforebyggelse og renere
teknologi
Genanvendelse (herunder genbrug)
Nyttiggørelse inklusiv
energiudnyttelse
Deponering
Figur 4: Affaldshierarkiet [Christensen, 2008]
For at tilskynde affaldsbehandling så langt oppe i hierarkiet som muligt, er der i Danmark afgifter
på deponering og forbrænding. Det må understreges, at affaldshierarkiet kun er en rettesnor, og at
visse affaldsfraktioner, med den nuværende teknologi, f.eks. er nødt til at blive deponeret. På
samme måde kan det være miljømæssigt mere fordelagtigt at forbrænde nogle fraktioner affald,
selvom teknologien til at genbruge eller genanvende dem er udviklet. Dette gør sig f.eks. gældende
hvis energien, der bliver brugt på at genbruge eller genanvende affaldsfraktionen til et nyt produkt,
overstiger den energimængde, der bruges på at producere produktet (fratrukket den energimængde,
der kan udvindes ved at forbrænde affaldet). Dette er dog en ret forsimplet sammenligning, idet der
9

kun ses på energiforbrug og ikke andre miljøeffekter eller ressourceknaphed. Et værktøj til at
vurdere, hvilken behandlingstype, der er miljømæssigt bedst for en given affaldsfraktion, er en
såkaldt livscyklusvurdering (LCA). I affaldssammenhæng ville værktøjet f.eks. kunne bruges til at
afgøre, hvilket behandlingsscenarie, der er miljømæssigt bedst for en given affaldsfraktion. Ved en
sådan vurdering splittes de forskellige behandlingsscenarier op i enkelte processer, og for hver
proces forsøges det at kvantificere forskellige miljøpåvirkninger. Svagheden ved LCA er, at de er
meget tidskrævende og derfor dyre at udføre, og at de endelige resultater ofte er behæftet med store
usikkerheder, grundet antagelser som følge af datamangel.
I 2006 blev 70% af affaldet i Danmark genanvendt, 23% blev forbrændt og 6% blev deponeret
[Videncenter for Affald, 2008b]. Figur 5 viser, at fordelingen i Københavns Kommune er en smule
anderledes (mindre genanvendelse og mere forbrænding), ligesom fordelingerne inden for
forskellige sektorer er meget forskellige.
Figur 5: Behandlingsformer i Københavns Kommune fordelt på forskellige kilder [Københavns Kommune,
2008a, s. 72]
Som figuren viser, er andelen af affald, der forbrændes, især høj for husholdningssektoren (74%),
ligesom genbrugsandelen for denne sektor er særligt lav (23%). Dette skyldes bl.a., at
husholdningerne genererer meget uensartet affald i forhold til de andre sektorer, og at den enkelte
kilde (husstand) generer meget få mængder af de forskellige affaldsfraktioner. Det er derfor
logistisk begrænset, hvor mange forskellige fraktioner, det er hensigtsmæssigt at sortere i og sende
til forskellige behandlingssystemer. Desuden er det ikke alle mennesker, der ønsker at bruge tid og
plads på at sortere deres affald i 50 forskellige fraktioner i forskellige affaldsbeholdere, selvom
disse fraktioner hver for sig er genanvendelige.
10

I det følgende beskrives kort nogle af de forskellige behandlingsformer, der indgår i niveauerne af
affaldshierarki. Der vil blive lagt vægt på beskrivelsen af forbrændingsprocessen og fællestrækkene
ved genanvendelsesprocesserne (herunder kompostering), da disse elementer har størst betydning
for behandling af husholdningsaffald, hvilket er dette projekts omdrejningspunkt.
2.2.1 Genanvendelse og genbrug
Genanvendelse defineres som behandlingen hvor en affaldstype indgår i et nyt produkt (f.eks. at
plast fra emballering smeltes om og indgår i flistrøjer). Genbrug forudsætter, at affaldet indgår i det
samme produkt, som det oprindeligt var en del af, inden det blev til affald (f.eks. flasker, der
indsamles, skylles og genfyldes) [Videncenter for Affald, 2008c]. Genanvendelse er altså et vidt
begreb, der også indeholder genbrug. Af politiske årsager kan definitionerne være forskellige fra
land til land, og nogle lande inkluderer således det, der i det følgende afsnit defineres som
nyttiggørelse under genanvendelse.
Genanvendelsesteknologierne er vidt forskellige for de enkelte affaldsfraktioner, og vil ikke blive
beskrevet i detaljer i dette afsnit. Fælles for dem alle er, at et vist energiinput er nødvendigt samt at
fraktionerne til genanvendelse skal have en vis renhedsgrad. Hvis denne renhedsgrad ikke er
opnåelig ved kildesortering, er det somme tider rentabelt at lede fraktionerne igennem en
oprensningsproces, hvor urenheder frasorteres mekanisk.
Markedskræfter er med til at fremme genanvendelse, men det er begrænset, hvor meget de alene
kan fremme det, da markedsprisen for mange genanvendelige materialer er stærkt svingende. F.eks.
var markedsprisen for blandede papir og pap i Danmark i en periode omkring 1993 negativ, således
at en aftager skulle betales for at tage imod denne fraktion [Christensen & Lindvall, 2008]. Dette er
et eksempel på, at markedspriserne ikke giver incitament til at genanvende papir, hvilket ellers er
miljømæssigt bedre end at forbrænde det. De nævnte afgifter på forbrænding og deponering er
derfor medvirkende til, at en del affald, der uden afgifterne ville være blevet forbrændt eller
deponeret, i stedet bliver genanvendt.
Kompostering
Kompostering defineres som ”En biologisk proces til behandling af affald byggende på aerob
mikrobiel omsætning af organisk materiale med henblik på fremstilling af kompost til
dyrkningsformål.” [Videncenter for Affald, 2008d]. Den mikrobielle aktivitet ved kompostering
frigør varme, og hvor meget temperaturen i en komposteringsproces afviger fra
omgivelsestemperaturen, afhænger af det organiske affalds sammensætning. Hvilke temperaturer
komposten når op på og i hvor lang tid, er afgørende for, hvilke typer bakterier, der kan overleve i
den færdige kompost. Nogle bakterier udgør en sundhedsrisiko og temperaturforholdene ved
komposteringen er altså afgørende for, hvad den færdige kompost kan anvendes til. F.eks. skal
komposten have gennemgået en ”kontrolleret hygiejnisering” for at kunne anvendes til fortærbare
11

afgrøder. Det betyder, at den skal have været behandlet i en reaktor, som sikrer en temperatur på
minimum 70°C i minimum en time [gennem Ferguson & Bach, 2003].
Kvaliteten af den færdige kompost skal ikke kontrolleres, så længe den er fremkommet ved
lokalkompostering af eget affald og er anvendt inden for den matrikel, den er komposteret i.
Benyttes komposten derimod uden for matriklen, eksempelvis på kommunale områder, skal den
analyseres for tørstof, totalfosfor og total kvælstof mindst hver 6. måned [gennem Ferguson &
Bach, 2003]
Den komposterbare del af husholdningsaffaldet er af Miljøministeriet fastsat til kun at være den
vegetabilske fraktion. Foruden forskelligt vegetabilsk madaffald og haveaffald kan køkkenrulle,
papirservietter og papirposer også komposteres [gennem Ferguson & Bach, 2003]. Ifølge figur 3 er
ca. 25% af husholdningsaffaldet i Danmark altså komposterbart. Reelt er tallet en smule højere, da
de nævnte papirfraktioner (f.eks. køkkenrulle) ikke er medregnet i den vegetabilske andel. I
etageejendomme, som de fleste husholdninger på Indre Nørrebro består af, er den komposterbare
andel fundet til at være så høj som 41% af den samlede affaldsmængde [gennem Ferguson & Bach,
2003].
2.2.2 Nyttiggørelse
De behandlingsformer, der er indeholdt i nyttiggørelse, er også genstand for forskellige definitioner.
I det følgende vil forbrænding blive beskrevet, da denne behandlingsform har størst relevans i
forhold til projektet.
Forbrænding
Affald, der ikke umiddelbart er økonomisk eller miljømæssigt forsvarligt at genbruge, kan
forbrændes under energiudnyttelse. Der er nogle klare fordele ved forbrænding. En del af den
energi, der fra naturen eller menneskets side er lagt i frembringelsen af de produkter, der senere er
blevet til affald, udnyttes som el og varme. Derudover reducerer forbrænding kraftigt massen og
volumen af det behandlede affald, idet 70-80% af affaldets masse og 90% af volumen forlader
skorstenen som forskellige gasser, efter at forbrændingsrøgen er blevet renset [Hjelmar et al., 2008].
Det udledte CO 2 fra forbrændingsanlæg defineres ofte som ikke bidragende til drivhuseffekten, da
CO 2 -indholdet af f.eks. organisk materiale tidligere (inden for en geologisk kort årrække) har
befundet sig i atmosfæren, og derfor blot videreføres i det naturlige CO 2 -kredsløb. Det er dog
vigtigt at fremhæve, at afbrændingen af andre affaldstyper, f.eks. plastik, ikke kan betegnes som
CO 2 -neutral, da fossilt kulstof i form af olie indgår i produktionen.
Forbrændingsanlæg skal overholde grænseværdier for forskellige kemiske substanser, dels i
emissionen til atmosfæren, dels i slaggen og røggasaffaldet. Slaggen er den ubrændbare
tilbageblivende masse i forbrændingsovnen. Røggasaffaldet er den kemiske substans i røgen, der
12

liver opfanget og tilbageholdt i et røgrensningsanlæg. Slaggen og røggasaffaldet udgør hhv. 15-
20% og ca. 5% af det indkomne affald [Hjelmar et al., 2008]. Koncentrationerne af de forskellige
kemiske substanser i de to restprodukter afhænger dels af, hvilken røgrensningsteknik
forbrændingsanlægget anvender, dels af sammensætningen af det indkomne affald.
Grænseværdierne sætter derfor en begrænsning på, hvilke typer affald, der er egnet til forbrænding.
F.eks. er affald, indeholdende tungmetaller, uhensigtsmæssigt at forbrænde, idet tungmetallerne
enten vil forlade forbrændingsværket gennem skorstenen med ikke-opfanget støv eller ende i
røggasaffaldet eller slaggen og derved gøre genanvendelsen af disse restprodukter til f.eks.
vejkonstruktion problematisk.
Der findes 32 anlæg i Danmark til forbrænding af bl.a. affald fra dagrenovation og et mindre antal
anlæg specialiserede til forbrænding af særlige typer affald. Danmark er et af de lande i verden,
hvor den største andel af affald forbrændes, og hvor forbrændingsteknologien er bedst udviklet
[Videncenter for Affald, 2008e].
2.2.3 Deponering
Det affald, der af forskellige grunde ikke kan behandles længere oppe i affaldshierarkiet, bliver
deponeret. Et moderne deponi oprettes kort fortalt ved at udgrave et kasseformet volumen og dække
bunden og siderne med en plastikmembran, der forhindrer nedsivning til jorden og grundvandet i
nærheden af deponiet. Desuden er der nedlagt drænrør, så regnevand med opløste kemikalier fra det
deponerede affald kan opsamles og behandles på et rensningsanlæg.
I EU er det forbudt at deponere organisk materiale, da iltfri forhold i deponiet bevirker, at denne
affaldstype nedbrydes af bakterier med dannelse af metan til følge. Produktionen af denne gas er
problematisk, da den er en potent drivhusgas, og desuden kan den udgøre en eksplosionsfare for
lokal vegetation og bebyggelse.
2.3 Nørrebro affaldsmodel
Nørrebro affaldsmodel er en sorteringsordning, hvor beboere har mulighed for at sortere i flere
fraktioner end i resten af kommunen. Udover de ekstra fraktioner er en såkaldt grøn gårdmand også
tilknyttet ordningen.
2.3.1 Historie
Motivationen for en opstart af Nørrebro affaldsmodel lå bl.a. i lovende resultater fra et pilotprojekt
omkring affaldssortering i 3 gårde på Indre Nørrebro, startet op af ØKO-by i 1998. ØKO-by var et
samlingspunkt for projekter med formålet at gøre Indre Nørrebro til en grøn bydel og forbedre
livskvaliteten i kvarteret, under Indre Nørrebro Bydelsråd, støttet af EU’s LIFE program [Nørrebro
affaldsmodel, 2008a]. KMEK fik i løbet af 1998 og frem til 2001 bevilget penge, bl.a. fra Den
Grønne Jobpulje, til udvikling og implementering af Nørrebro-modellen [Simonsen & Jørgensen,
13

2002]. Konceptet blev udarbejdet i samarbejde med Miljøkontrollen (i dag Center for Miljø),
Renholdningsselskabet af 1898 (R98) og til dels Indre Nørrebro Bydelsråd. Etableringerne i de
enkelte gårde blev igangsat ved at KMEK blev kontaktet af repræsentanter fra gårdlaug, hvorefter
de vejledte lauget i etableringen af ordningen. I løbet af kort tid blev modellen implementeret i
forskellige gårde på Indre Nørrebro og i juli 2001 var 25% af Indre Nørrebro omfattet ordningen,
fordelt ud på over 20 gårde [Nørrebro affaldsmodel a, 2008]. Udover dette blev ordningen etableret
på en række offentlige institutioner, som samlet drives af ordningen Blå Kapel under Nørrebromodellen.
De offentlige institutioner vil ikke indgå i dette projekts undersøgelse af Nørrebro
affaldsmodel.
KMEK’s erklærede mål med ordningen anno januar 2001 er som følgende:
1. At knække stigningen i Københavns kommunes affaldskurve i år 2004 i forhold til 1999 tal.
2. At knække stigningen i affaldskurven på Indre Nørrebro i år 2001 i forhold til 1999 tal.
3. At dække hele Indre Nørrebro med miljøstationer i år 2004.
4. At 50 % af Indre Nørrebros organiske affald lokalkomposteres i år 2004.
5. At 50 % af affaldet på Indre Nørrebro bliver frasorteret i år 2004, primært til genbrug og
genanvendelse. [Nørrebro Affaldsmodel b, 2008]
Efter 2001 har ingen nye gårde etableret sortering efter Nørrebro-modellen, og punkt 3, 4 og 5 er
derfor ikke blevet realiseret. Grunden til dette vil blive behandlet senere i rapporten. I det følgende
vil de enkelte elementer og aktører i driften af ordningen blive beskrevet indledningsvist.
2.3.2 Miljøstationerne
Nørrebro affaldsmodel bygger på konceptet ”miljøstationer”, der fungerer som én eller flere
”minigenbrugsstationer” i hver enkel gård. Idéen er at beboerne skal have mulighed for at sortere
deres affald i lige så mange fraktioner som på en genbrugsstation, i deres egen gård.
Miljøstationen består typisk af et skur indeholdende en række forskellige affaldsbeholdere (se figur
6).
Figur 6: Eksempel på en miljøstation i Guldbergsgade – Poppelgade gård
14

Modellen omfatter 4 forskellige miljøstationer, i alt indeholdende op til 29 forskellige fraktioner,
som er angivet i tabel 1
Tabel 1: Miljøstationer og fraktioner i Nørrebro affaldsmodel [Nørrebro Affaldsmodel 2008]
Dagligt affald Farligt affald Storskrald Byttehjørne
papir, aviser og maling stort grønt møbler
ugeblade
glas olie‐ og kemikalierester træ legetøj
madrester til kompost lysstofrør imprægneret træ værktøj
pap og karton el‐sparepærer batterier sko
jern og metal* termometre PVC‐plast tøj
aluminium* bly elektronik briller
restaffald
akkumulatorer
køle‐ og fryseskabe andet brugbart, f.eks.
reststorskrald
bøger, tegneserier,
køkkenting m.m.
* Jern og metal er senere blevet slået sammen med aluminium
En sammenligning med tabel 1 og figur 3 viser at der er et stort potentiale for at frasortere
genanvendelige fraktioner. Således kan op imod 70% af den samlede affaldsmasse ifølge figur 3
frasorteres i Nørrebro-modellens forskellige beholdertyper.
I praksis vil miljøstationerne ofte være opført samlet, dvs. i samme skur, men større gårde er ofte
udstyret med adskillige mindre miljøstationer til dagligt affald og et mindre antal centrale stationer
til de andre, mindre hyppigt forekommende affaldstyper. En oversigt over forskellige udformninger
af miljøstationer på Indre Nørrebro ses i Bilag I.
De 29 fraktioner skal ikke forstås som ensbetydende med, at de 4 miljøstationer i alt skal indeholde
29 forskellige affaldsbeholdere, idet en del af fraktionerne kan bortskaffes via samme beholdere.
F.eks. bliver alt farligt affald opbevaret i samme aflåste skab inden afhentning, ligesom
byttehjørnets fraktioner også typisk er samlet i et hjørne af miljøstationen, indrettet med et par
ophængte reoler til formålet. Mht. storskrald er det kun fraktionerne batterier, PVC-plast og
elektronik, der bortskaffes vha. egentlige beholdere, mens de resterende fraktioner typisk henstilles
i en afdeling af miljøstationen for sig. Alt i alt indebærer Nørrebro affaldsmodel, at affaldet kan
sorteres i op til 13 forskellige beholdere, når skabet til farligt affald og afdelingerne til storskrald og
byttehjørneartikler medregnes som beholdere. Disse beholdertyper er angivet i tabel 2 under deres
respektive miljøstationer.
15

Tabel 2: De 13 forskellige beholdertyper til fraktionerne i Nørrebro affaldsmodel
Dagligt affald Farligt affald Storskrald Byttehjørne
papir, aviser og Alt farligt affald batterier
Alle byttehjørneartikler
ugeblade
PVC‐plast
glas*
elektronik
madrester til kompost
pap og karton
jern og metal**
aluminium**
restaffald
Andet storskrald
* Det fra midten af 2007 muligt at bortskaffe anden drikkevareemballage af plastik og metal (udenfor pantsystemet) i
glasbeholderen
** Jern og metal er senere blevet slået sammen med aluminium
Fraktionerne bliver alle afhentet af R98, undtagen madrester til kompost, som lokalkomposteres i
gården og fraktionerne under byttehjørnet, som består af forskellige genstande, beboere kan bytte
internt. De anvendte kompostbeholderne vil blive nærmere beskrevet i analysen, da de er forskellige
fra gård til gård. Den færdige kompost kan så afsættes i gårdens grønne arealer og i beboernes
potteplanter i lejlighederne. En del af byttehjørnets indhold vil ende i nogle af de andre
fraktionsbeholdere, da den grønne gårdmand fra tid til anden er nødt til at kassere dele af indholdet.
Det daglige affald afhentes af R98 på faste ugedage, mens det er op til den grønne gårdmand at
kontakte R98, når en eller flere af de andre affaldstyper skal afhentes. De enkelte gårde blev
desuden opfordret til at lave en aftale med Frelsens Hær om at få opstillet en beholder til aflagt tøj.
Beholderen tømmes så af Frelsens Hær når den er fuld.
I Nørrebro-modellen er også inkluderet konceptet kvartermiljøstationer. Disse er ment som
minegenbrugsstationer i nærheden af beboere, der ikke sorterer efter Nørrebro-modellen i deres
gård. Kvartermiljøstationerne er bemandet af R98, og der er på Indre Nørrebro oprettet 2 på
Gartnergade og Møllegade, som har åbent 2 gange om ugen.
2.3.3 Den grønne gårdmænd
Gårdlaugene anbefales af KMEK at ansætte en grøn gårdmand. Den grønne gårdmand adskiller sig
fra en almindelig gårdmand ved at han eller hun, udover de almindelige gårdmandsopgaver, også
skal sørge for at sorteringsordningen fungerer i praksis. En almindelig gårdmand kan opkvalificeres
til grøn gårdmand ved at gennemføre den Byøkologiske Ejendomsfunktionæruddannelse, som har
en varighed på ca. 11 uger [Nørrebro affaldsmodel, 2008d].
16

2.3.4 Informationsmateriale
KMEK udarbejdede i forbindelse med lanceringen af Nørrebro affaldsmodel forskelligt
informationsmateriale, som dels er målrettet mod beboere og dels mod gårdlaug, der ønsker at
etablere ordningen i deres gård.
Overfor beboere er skiltning til miljøstationer udarbejdet, der illustrativt forklarer, hvilke beholdere
forskellige typer affald hører hjemme i (se figur 7).
Figur 7: Eksempler på KMEK’s skilte
Derudover er pjecerne ”rent skrald” og ”Anja og Affaldet” udviklet. Disse forklarer, ligesom
skiltene, hvor forskellige typer affald hører hjemme, suppleret med tekst om, hvordan sorteringen
kan organiseres og blive en vane, og hvilken indflydelse sorteringen har på miljøet (se Bilag II).
Som supplement er videofilmen ”En, to, tre, fire – Affaldssortering i køkkenet” produceret. Den
viser hvordan beboerne kan indrette og organisere affaldssortering i køkkenet og kan lånes ud til
interesserede beboere af gårdlaug. Pjecer og videofilm er tilgængelige på 6 sprog: Dansk, engelsk,
tyrkisk, arabisk, urdu og serbo-kroatisk, hvilket afspejler nødvendigheden af at informere den store
andel af nydanskere på Indre Nørrebro om ordningen [Nørrebro affaldsmodel, 2008e]. Endeligt er
websiden www.rentskrald.dk oprettet, indeholdende information til beboere, der ønsker at indføre
ordningen i deres går, samt sorteringsvejledninger og overblik over forskellige miljøgevinster ved
sortering til beboere, der allerede har mulighed for at sortere efter modellen [Nørrebro
affaldsmodel, 2008c].
Til beboere, der ønsker at etablere affaldsordningen i deres gård, er manualer blevet udarbejdet over
etableringen af miljøstationer i Københavns Kommune og i resten af landet. [Nørrebro
affaldsmodel, 2008f]. Det skal bemærkes, at manualerne blev udarbejdet løbende i 2001 og 2002 ud
17

fra erfaringer fra etableringerne på Indre Nørrebro. Manualerne blev altså først færdigudarbejdet
efter de foreløbigt sidste gårde etablerede ordningen, og har derfor ikke været taget i brug ved nogle
af etableringerne. En manual til gårdmændene over driften af en specifik kompostbeholdermodel er
også blevet udarbejdet af KMEK i 1999 [KMEK, 1999].
2.3.5 Beboerne
Beboernes engagement er en meget vigtig forudsætning for en succesfuld implementering af
Nørrebro-modellen i en given gård. Som udgangspunkt regner KMEK med, at der eksisterer en
villighed til at engagere sig i sorteringen blandt en gårds beboere, da gårdlaug, bestående af
beboerrepræsentanter, selv har taget initiativet om udvidet affaldssortering. KMEK har i samråd
med forskellige gårdmænd karakteriseret beboermassen som bestående af 3 forskellige grupper ift.
affaldssortering [pers. komm. Simonsen, 2008]
1. En engageret gruppe, der gerne vil affaldssortere
2. En gruppe, der egentligt gerne vil, men ikke altid får taget sig sammen til det.
3. En gruppe, der ingen interesse har i at affaldssortere
Det skal bemærkes, at der ikke eksisterer undersøgelser, der bekræfter denne vurdering og evt.
estimerer de enkelte gruppers størrelser.
2.3.6 Økonomi
For den enkelte gård vil der høre en række udgifter med i etablering af miljøstation samt lønning til
ekstra gårdmandstimer til drift af miljøstationerne. På den anden side sparer den enkelte gård en
betydelig del af renovationsudgiften, da R98 kun opkræver penge for afhentning af restaffald og
glasfraktionen (takseringssystemet blev desuden ændret, så afhentningen af glasfraktioner fra 2007
var gratis). Rationalet i dette er, at R98’s udgifter forbundet med indsamlingen af de udsorterede
fraktion opvejes af indtægten fra salget af fraktionerne til en aftager. Alt i alt har etableringen af
ordningen i de enkelte gårde medført, at den samlede besparelserne opvejede de samlede udgifterne,
hvilket ses af figur 8
18

Figur 8: Samlede affaldsøkonomi for gårde før og efter etablering af ordningen [Nørrebro affaldsmodel, 2008g]
Da nogle gårde har haft større udgifter end andre i forbindelse med f.eks. opførelse af miljøstationer
eller investering i kompostbeholdere, har ordningen i nogen gårde medført en nettoudgift og i andre
en nettobesparelse.
I 2003 ændrede Københavns Kommune takseringssystemet således, at det økonomiske incitament
for at indføre sortering efter Nørrebro-modellen blev en smule mindre. Rundt regnet betød
ændringen, at en typisk boligkarré i stedet for at kunne spare 50 % på renovationsudgifter, som det
før var muligt (se figur 8), efterfølgende kun kunne spare 33 % (se Bilag III). Kommunens
argument for ændringen har været, at ejendommene i Nørrebro affaldsmodel ”… som udgangspunkt
har haft en urealistisk lav takst, som ikke har dækket de reelle omkostninger” se (Bilag III). Altså
har det været en underskudsforretning for R98 at indsamle de udsorterede fraktioner og afsætte dem
til markedspris. For at forhindre at dette underskud ikke skulle opvejes ved at øge
renovationsafgiften i resten af byen, blev takseringssystemet altså ændret.
2.4 Ydre forhold i kommunen
I det følgende vil renovationsselskabet R98’s kommende udlicitering samt kommunens
affaldsplaner kort blive introduceret. Dette er nødvendigt for senere at kunne undersøge hvordan
disse to forhold i fremtiden vil påvirke sortering efter Nørrebro affaldsmodel.
19

2.4.1 Udlicitering af R98
R98 har siden 1964 haft monopol på indsamlingen af husholdningsaffald i Københavns Kommune.
Dette monopol har længe været under politisk pres, idet affaldsindsamling i resten af landet, siden
starten af 1990erne, i stigende grad har undergået privatisering, i overensstemmelse med EU’s
udliciteringsbestemmelser [Københavns Kommune, 2008a, s. 61]. R98 har derfor valgt at opløse sig
som selskab og i samarbejde med kommunen udbyde indsamlingsopgaverne etapevis i perioden
2009-2011 for de forskellige bydele. Visionen af udliciteringen er ifølge kommunen ”… at sikre, at
københavnerne får verdens reneste og mest effektive system for indsamling af husholdningsaffald.”
[Københavns Kommune, 2008a, s. 61].
De første bydele, der omfattes udbuddet af indsamlingen af dagrenovation, papir/pap, batterier og
storskrald, er Valby, Vanløse, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Principielt kan 4 forskellige
affaldsentreprenører vinde udbuddet for hver bydel eller færre entreprenører kan vinde flere bydele,
dog ikke alle 4. Kommunen ønsker nemlig at udbuddet skal overgå til mindst 2 entreprenører, så
deres løsning af opgaverne kan sammenlignes [pers. komm. Røgen, 2008]. De vindende
tilbudsgivere indgår kontrakt med kommunen pr. 1. januar 2009, hvorefter en opstartsfase leder til
den egentlige driftsperiodes start pr. 1. maj 2009. Kontraktens længde er 5 år. [Københavns
Kommune, 2008c]. Udbudsperioden på indsamling af haveaffald samt glas og drikkevareemballage
i hele kommunen vil ligeledes begynde 1. maj 2009. Kontrakten for restaffald mm. for Nørrebro
bydel vil blive indgået pr. 1. maj 2010.
I udbudsbetingelserne er det anført at den vindende tilbudsgiver er forpligtiget til at overtage en del
af medarbejderne fra R98 samt skraldebiler. R98’s beholdermateriale overgår desuden til
kommunen [Københavns Kommune, 2008b].
Som et led i udliciteringen er der fra midten af 2007 sket en omstrukturering af R98’s afdelinger,
hvilket betyder at deres serviceafdeling er gået over til kommunen [Pers. komm. Simonsen, 2008].
Konkret betyder det for gårdmændene at de nu skal henvende sig til kommunen omkring
afhentningen i deres gård.
Hvad udliciteringen kommer til at betyde for den fortsatte drift af Nørrebro affaldsmodel og
mulighederne for udbredelse vil blive undersøgt i analysen.
2.4.2 Kommunens affaldsplan
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg udarbejder hvert 4. år en affaldsplan, som er en
del af kommunens samlede indsats på miljøområdet. Affaldsplanen indeholder dels målsætninger
for fremtidens håndtering af affald og dels planlagte initiativer, der skal medvirke til at realisere
disse målsætninger. Målsætningerne er typisk baseret på de nationale sigtelinjer for behandling af
affald, som offentliggøres i den nationale affaldsstrategi [Miljøstyrelsen, 2008].
20

Københavns Kommunes har i maj 2008 udsendt et høringsudkast til Affaldsplanen 2012, dvs. den
plan, der skal gælde i perioden 2009 til 2012. Planen er tilgængelig på kommunens hjemmeside og
almene borgere og virksomheder kan i perioden 1. juni til 30. august 2008 komme med
kommentarer og forslag til planen [Københavns Kommune, 2008a].
I analyseafsnittet vil høringsudkastet for Affaldsplan 2012 blive holdt op imod omstændighederne
ved udliciteringen af R98 for at undersøge hvad disse ydre forhold i fremtiden kommer til at betyde
for den fortsatte drift og mulighed for udvidelse af sortering efter Nørrebro-modellen.
21

3 Teori
Dette afsnit præsenterer den teoretiske vinkel, som undertegnede i samråd med intern vejleder har
valgt at undersøge projektets problemformulering ud fra. I det følgende præsenteres, ud fra
forskellige videnskabelige artikler, noget generel teori om brugeres tilpasning af teknologier
gennem konfiguration og domesticering. Desuden præsenteres supplerende teori om miljøpraksis og
livsstil, som omhandler, hvilke faktorer, der har betydning for forbrug og miljøadfærd i en husstand.
Der vil ikke blive præsenteret specifik teori til besvarelse af den tredje del af problemformuleringen
omkring Nørrebro-modellens videreførelse og udvidelse i fremtiden, da det blev skønnet for
omfattende i forhold til projektets omfang. Den tredje del vil i stedet bl.a. blive besvaret ud fra
resultaterne fra de første dele, hvilket uddybes i metodeafsnittet.
3.1 Konfiguration og domesticering
Sociologiske studier om menneskets rolle ift. forskellige teknologier peger på, at brugerne af
teknologien i første omgang konfigureres af teknologien, og derefter tilpasser sig og interagerer
med den via. domesticering.
I konfigurationen er indbygget de roller, som teknologiens designere har påtænkt brugerne af
teknologien. Akrich (1992) forklarer disse roller ved at introducere begrebet ”script”.
Thus, like a film script, technical objects define a framework of action together with the actors and
the space in which they are supposed to act.
Ligesom succesen af en films manuskript nødvendigvis må være afhængig af
manuskriptforfatterens forståelse for skuespilleren og rammen for filmen, må designere at et stykke
teknologi også sætte sig grundigt ind i brugernes behov og den begrebsverden, de agerer i. En
filminstruktør kan ikke forvente, at skuespillerne følger manuskriptet slavisk. På samme måde kan
designere af en teknologi heller ikke forvente, at brugere opfører sig, præcis som de er blevet
scriptet til af teknologien. Dette ville bevirke eksistensen af en form for teknologisk determinisme,
hvilket nyere tids videnskabsteoretikere gang på gang har modbevist.
Sørensen et al. (2000) argumenterer i sin artikel Against linearity – On the cultural appropriation of
science and technology imod linearitet, forstået på den måde, at brugere af en teknologi er
forudbestemt af designerne til, hvordan de skal tage teknologien i brug og ikke er i stand til at
påvirke den proces. Han nævner, at en forudsætning for dette ville være, at brugere og designere
deler samme rationelle syn på hvilke problemer, der er relevante, samt hvilke tekniske løsninger,
der ville være hensigtsmæssige at løse dem med. Dette illustrerer han ud fra flere cases, og når frem
til, at det langt fra altid er tilfældet [Sørensen et al., 2000].
22

For at undersøge om en teknologi er succesfuld overfor brugeren, argumenterer Akrich (1992) for,
at man ikke kan studere designeres eller brugeres syn på en teknologi hver for sig. Man er i stedet
nødt til at bevæge sig frem og tilbage mellem designerens projektering af brugeren og den egentlige
bruger.
Når brugeren skal forholde sig til en teknologi, sker en ”description” at teknologiens script [Akrich,
1992]. Til at analysere descriptionen, vil der i dette projekt blive anvendt teori om domesticering.
At domesticere betyder “at tæmme noget vildt”, og Sørensen et al. (2000) forklarer dette begreb
som: ”Metaphorically this concept conveys the need to ”tame” facts and artifacts that are taken
from a “wild” outside world and put into a domestic setting”. Domesticeringen er altså en proces,
hvor brugeren må forholde sig til en teknologi og derved udvikle brugspraksis, der - i større eller
mindre grad - følger scriptet i konfigurationen. Sørensen et al. (2000) præsenterer 4 faser i
domesticeringen:
1. Anskaffelse af teknologien
2. Placering i forhold til bruger (fysisk og mentalt)
3. Fortolkning så teknologien giver mening i lokalt kontekst
4. Integrering i brugspraksis
Faserne gælder overordnet for alle typer teknologier, men det vil ofte være hensigtsmæssigt at
opstille dem anderledes for de enkelte konkrete teknologier. Figur 9 angiver en sammenhæng
mellem de forskellige præsenterede teoretiske begreber:
Script
Konfiguration
Description:
Domesticeringens forskellige faser
Figur 9: Oversigt over sammenhængen mellem teoretiske begreber
Den stiplede pil angiver muligheden for at brugerens description, gennem domesticering, kan
vekselvirke med designfasen af teknologien og derved afføde nye konfigurationer gennem nye
scripts. De nye scripts kan så igen resultere i nye descriptioner gennem nye faser af domesticering.
Dette aspekt er ikke omtalt af nogle af de anvendte artikler i teorien, men vil blive undersøgt i
projektets analyseafsnit.
23

Et af de elementer, der kan lede til en noget anderledes brugspraksis end den beskrevne i scriptet,
er, at designere og brugere langt fra altid har samme mål med en given teknologi. I nogle tilfælde
har forskellige aktører i designprocessen måske heller ikke ensartet mål.
Sørensen et al. (2000) har undersøgt forskellige cases af domesticering, bl.a. af forskellige
energiteknologier i norske husstande [Sørensen et al., 2000]. Et af resultaterne af undersøgelsen var,
at mens designerne bag bl.a. termostater havde til mål at reducere energiforbrug til opvarmning i
hjemmet, var brugernes primære formål med termostater at øge komforten i hjemmet. En af hans
pointer var, at forskellighed i mål med en teknologi blandt designere og brugere ikke nødvendigvis
fører til en brugspraksis, der indebærer, at en teknologi ikke bruges efter hensigterne. Således er
energieffektiviteten i norske hjem steget de seneste år, på trods af, at brugerne af bl.a. termostater
og termoruder ikke ser energibesparelse som primært mål med ibrugtagning af teknologierne. I
stedet tages teknologien primært i brug for at øge komforten igennem et forbedret indeklima
[Sørensen et al., 2000].
I casen med energiteknologier i norske hjem fremhæver Sørensen et al. (2000) også en anden vigtig
pointe. Han bruger en termostat som eksempel på, at en pragmatisk forståelse af en teknologi hos
brugeren ofte er bedre end en fuld videnskabelig forståelse af teknologien. Denne pointe går delvist
imod den udbredte opfattelse om, at udbredelsen af videnskabelig og teknisk viden til brugerne, vil
medføre mere succesfulde domesticeringer. Sørensen et al. (2000) benægter ikke eksistensen af en
sådan tendens, men pointerer, at andre forhold også spiller ind. Konkret angives 3 punkter, der kan
resultere i en konfliktfyldt domesticering [Sørensen et al., 2000]:
1. Forskellige lokale interesser og roller blandt brugerne pga. forskelle i. køn, klasse, etnicitet,
alder, mm.
2. Forholdet mellem globale konfigurationer og lokale domesticeringer.
3. Forholdet mellem designeres bestræbelser på at konfigurere brug af en teknologi gennem
scripts og brugernes evne til at domesticere teknologien anderledes, end brugeren er blevet
konfigureret til. Altså scriptets grad af åbenhed overfor brugeren.
3.1.1 Anvendelse af konfigurations- og domesticeringsteori i projektet
Ovennævnte teori om konfiguration og domesticering vil indgå i baggrunden for spørgeguider til de
forskellige interviewpersoner. Resultaterne af interviewene samt anden indsamlet data vil i
analyseafsnittet derefter blive behandlet ud fra disse teorier. Dette vil blive gjort for at forsøge at
besvare de første to dele af problemformuleringen omkring, hvordan Nørrebro-modellen er
udviklet, og hvordan status for driften i gårdene er i dag. I projektet vil det overordnede koncept for
Nørrebro affaldsmodel udgøre et script, der så konfigurerer brugerne. Brugerne er i projektet de
enkelte aktører på gårdniveau, som skal descripte scriptet vha. domesticering. Denne domesticering
deles over i 2 trin, der indeholder de samme aspekter, som Sørensen et al.’s (2000) 4 faser. Først
skal de lokale aktører designe sorteringsordningen i de enkelte gårde (svarende til fase 1, 2 og
24

delvist 3), og derefter skal ordningen tages i brug ved den regulære drift (svarende til fase 3 og 4).
Denne opdeling er illustreret i figur 10.
Overordnet koncept
Script
Konfiguration
Lokalt design
Lokal drift
Description gennem
domesticeringens 2 trin
Figur 10: Anvendelse af teoretiske begreber i projekt
Bemærk, at de stiplede linjer antyder, at det overordnede koncept kan påvirkes af descriptionen,
dvs. at erfaring fra de lokale domesticeringer af sorteringsordningen kan resultere i ændringer i det
overordnede koncept. Desuden antydes det, at det nederste trin i domesticeringen kan påvirke det
øverste. Det vil i analysen blive undersøgt, om sådanne vekselvirkninger har fundet sted.
3.2 Miljøpraksis og livsstil
Artiklen Livsstil og miljø – Viden, praksis og strategier af Jensen (2004) er interessant ift. dette
projekt, idet den bl.a. undersøger, hvilke faktorer, der har betydning for forbruget i en husstand, og
hvordan beboerne selv betragter deres forbrugs påvirkning af miljøet.
Flere studier har vist, at boligforbruget (m 2 pr. beboer) er afgørende for ressourceforbruget i
boligen, men at gennemsnitlig indkomst, familietype og aldersfordeling også har betydning. Jesper
Ole Jensens ph.d.-studie viser dog, at der forekommer væsentlige variationer i el- og varmeforbrug
inden for husstande med samme boligforbrug, familietype og aldersfordeling (op til en faktor 7
mellem lavest- og højstforbrugende). Det påpeges i artiklen, at den tid en familie tilbringer i
hjemmet også er afgørende for forbruget, idet en familie kan have et moderat forbrug i hjemmet,
men samtidig have et stort forbrug udenfor hjemmets fire vægge, eller omvendt. Altså er der en lang
række faktorer, der har indflydelse på forbruget i en husstand, og specielt livsstilsfaktorerne
(holdninger, vaner og værdier etc.) er som oftest vanskelige at kvantificere.
Jensen (2004) påpeger, at ”sparevaner og miljøbevidsthed ikke nødvendigvis er knyttet til én
bestemt livsstil – men at folk med meget forskellige livsstile kan have miljørigtig adfærd på
forskellige områder”. Igennem en række kvalitative interviews konkluderer han, at miljørigtig
adfærd for mange anses som noget, man manifesterer igennem forbrug og indkøb (dvs. køb og brug
af forskellige miljømærkede produkter), frem for gennem fravalg af forbrugsgoder og handlinger.
Altså er den udbredte holdning, at miljøbevidsthed er noget man skal have råd og overskud til. Et
25

andet studie underbygger denne teori, idet det vises, at de ”grønneste” grupper, dvs. dem, der køber
miljømærkede produkter og går ind for vindmøller og grønne afgifter, samtidig er dem, der har det
højeste energiforbrug. De bor nemlig i store boliger med store køleskabe, har mange biler og tager
ofte tager på ferie i udlandet osv. [Broegaard & Holm, 1997]. Omvendt opfatter grupper med lavere
indkomst ikke sig selv som miljøbevidste, fordi de ikke foretager grønne indkøb, på trods af at deres
miljøpåvirkning er væsentligt lavere end ovennævnte ”grønne” grupper. Altså er det forbrugere
anser for miljøbevidst adfærd ofte ikke det, der betyder mest ift. miljøet sammenlignet med anden
adfærd.
I analysen af de kvalitative interviews går Jensen (2004) et skridt videre, og påstår, at folk i
virkeligheden godt har en fornemmelse af den relative miljøpåvirkning fra forskellige aspekter af
deres forbrug. Altså at de fleste godt ved, at charterferien til Tyrkiet og tørretumbleren betyder mere
for deres miljøpåvirkning end installationen af elspareskinner og skift til sparepærer: ”Selvom de
klart havde en fornemmelse af, hvad der i praksis kostede energi og vand i husstanden, så var det
ikke det de fremhævede som en miljøpraksis”.
Han forklarer dette ved at introducere begrebet grønne eufemismer, som går ud på, at vi i det
sociale spil ser bort fra visse kendsgerninger, som en slags uskreven lov:
”Vi ved, at miljøet er på dagsordenen, og at det er noget, som vedrører samfundet og det fælles
bedste. Det gælder ifølge Bourdieu i alle samfund, at social anerkendelse ikke opnås ved at følge
denne dagsorden til punkt og prikke, men at udtrykke at man respekterer den og gerne ville følge
den mere… Hvis man tager tingene for bogstaveligt, risikerer man at blive betragtet som sær eller
frelst, og bliver mistænkt for at gøre sig bedre end andre”.
Som konklusion på artiklen opfordrer Jensen (2004) til, at miljørigtig adfærd burde sælges som
mere og andet end miljørigtig adfærd, dvs. at der ikke udelukkende skal tænkes i indhold, men i lige
så høj grad i form. Dette kan relateres til Sørensen et al.’s (2000) pointe om, at designere og brugere
kan have forskellige mål med en teknologi, men at dette ikke nødvendigvis resulterer i en mislykket
domesticering. Selvom designerens formål med en teknologi har været at mindske
miljøpåvirkningen i en eller anden forstand, kan brugerne altså godt tage teknologien til sig og
bruge den efter designerens tankegang uden at dele designernes mål med teknologien (jævnfør
eksemplet med termostater i Norge).
3.2.1 Anvendelse af teori om miljøpraksis og livsstil i projektet
Jensens’ (2004) teori vil blive anvendt supplerende i projektet ved at betragte brugernes
affaldssorteringsadfærd som en miljøpraksis. Teorien vil indgå som baggrund for spørgeguiden til
nogle af interviewpersonerne, hvilket uddybes i metodeafsnittet. Ud fra interviewresultaterne vil
teorien blive inddraget for at analysere, hvilke faktorer, der ligger til grunde for de forskellige
brugeres sorteringspraksis.
26

4 Metode
I det følgende beskrives de metoder, der blev valgt til udførelsen af projektet. Det må understreges,
at metoderne ikke blev valgt fra dag 1 og derefter fulgt slavisk, men at den metodiske
fremgangsmåde nærmere må karakteriseres som iterativ. Altså blev metoderne tilpasset projektets
forløb undervejs, når forskellige forhold gjorde det nødvendigt. I diskussionsafsnittet vil der blive
reflekteret over metodevalget til denne type projekt.
4.1 Indledende observationer
I starten af projektforløbet udarbejdede undertegnede, i samarbejde med projektets eksterne
vejleder, en checkliste til identifikation af særligt velfungerende og særligt dårligt fungerende
miljøstationer. Dette blev gjort for at få et værktøj til at udvælge et repræsentativt udsnit af de over
20 gårde, der har etablerede miljøstationer på Indre Nørrebro. Det var hensigten, at de forskellige
gårde, som checklisterne kunne udpege som særligt interessante, senere skulle undersøges
grundigere som cases bl.a. vha. interview med gårdmænd, gårdlaugsformænd og beboere.
Checklisten var ment udelukkende som en observerende metode og indeholdte punkter omkring
miljøstationernes umiddelbare fremtoning, dvs. skiltning, aktive fraktioner, æstetisk tilstand, mm.
(se Bilag IV).
Der var oprindelig afsat 2 arbejdsdage til feltstudie i gårdene med checklisterne, men efter den
første dag var variationen af de forskellige miljøstationers ”score” på checklisterne så lille, at det
blev besluttet ikke at fortsætte med aktiviteten.
4.2 Valg af cases
For at kunne undersøge de to første dele af problemformuleringen omkring, hvordan Nørrebro
affaldsmodel er udviklet, og hvordan status er for driften i gårdene, blev 3 gårde udvalgt som cases.
Da checklistemetoden ikke viste sig at kunne identificere særligt interessante gårde, blev valget af
de 3 gårde truffet under rådgivning fra den eksterne vejleder. Alderstrøst Håndværkerforening blev
bl.a. udvalgt, da den, som en af de eneste gård, er udstyret med en Jora-kompostmaskine, og
desuden har gennemgået byfornyelse. Blågårdsgade/Wesselsgade karrés blev bl.a. udvalgt, da det er
den største gård på Indre Nørrebro. Endeligt blev Ladegården bl.a. udvalgt, da denne har en
gårdmand tilknyttet, som ikke har engageret sig så meget i designet af ordningen som mange af de
andre gårdmænd.
Pga. deres forskelligheder mht. f.eks. gårdmænd, beboersammensætning og fysiske rammer for
sortering, blev det vurderet, at disse cases ville udgøre et passende grundlag for at imødekomme
projektets problemformulering.
27

4.3 Interviewmetode
Teorien om konfiguration og domesticering lægger op til en metode, der undersøger de forskellige
aktørers syn på forskellige elementer af sorteringsordningen. Det blev derfor valgt at foretage en
række interviews med forskellige aktører i de 3 cases samt overordnede aktører i kommunens
affaldshåndtering.
Den interviewmetode, der passede bedst til dette projekts problemformulering, blev vurderet til at
være det såkaldte halvstrukturerede livsverdeninterview. Dette definerer Kvale (1997) som ”et
interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik
på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener.” Da metoden er halvstruktureret, er den
altså hverken metodefri eller metodefikseret.
4.3.1 Spørgeguides
Den strukturerede del består i, at der forinden hvert interview udarbejdes en spørgeguide, som giver
intervieweren et overblik over nogle af de elementer, som i udarbejdelsesøjeblikket synes vigtige at
få afklaret. Interviewet skal dog ikke foregå fastlåst, og i interviewsituationen skal spørgeguiden
netop kun bruges som en guide, i takt med at interviewpersonens livsverden bliver udfoldet overfor
intervieweren [Kvale, 1997].
Jeg har udarbejdet spørgeguides til de forskellige aktører, som indgik i projektet. Disse er
tilgængelige i Bilag V, hvor der ud for hvert spørgsmål er givet en kort forklaring på, hvorfor
spørgsmålet blev inkluderet i guiden i relation til projektets problemformulering og teori. Mht. den
teoretiske baggrund i spørgeguiden ligger teorien om domesticering og konfiguration til baggrund
for mange af spørgsmålene til de forskellige aktører. Spørgsmålene er dels ment til at identificere
designernes konfiguration af brugerne, dels til at identificere brugernes domesticering af
sorteringsordningen. Teorien om miljøpraksis og livsstil indgår udelukkende som baggrund for
spørgeguiden til beboerne for at undersøge deres motivation for at sortere.
For at opnå de bedste resultater anbefales det i visse situationer, at en foreløbig spørgeguide
afprøves på enkelte interviewpersoner. Dette giver en indsigt i interviewpersonernes livsverden, og
gør det muligt at udarbejde en forbedret spørgeguide, hvormed resultaterne af de endelige
interviews bliver bedst mulige [Kvale, 1997].
Der blev ikke udført egentlige testinterviews, men omkring de interviews, hvor flere personer inden
for den samme gruppe (f.eks. beboere) skulle interviewes, blev enkelte elementer i spørgeguiden
ændret løbende. Interviewindholdene inden for de enkelte grupper forblev dog så ensartet at de
efterfølgende var sammenlignelige. En del af de oprindelige interviews blev desuden udvidet ved
løbende at stille aktørerne supplerende spørgsmål, i takt med at projektets fremskridning bevirkede,
at der var brug for svar på nye spørgsmål.
28

4.3.2 Udførte interviews i projekt
I hver case blev der udført et interview med gårdmanden og gårdlaugsformanden samt en række
beboere. De to første aktører blev kontaktet per telefon på forhånd, hvor formålet med interviewene
blev forklaret og et mødetidspunkt blev aftalt. Supplerende spørgsmål blev stillet udelukkende pr.
telefon.
Beboerinterviewene foregik ved, at jeg henvendte mig direkte til beboere i gårdene, og spurgte, om
de havde tid og lyst til at deltage i et kort interview om affaldssortering. Antallet af interviewede
beboere blev ikke fastlagt på forhånd, men blev i stedet besluttet undervejs, i takt med at
interviewresultaterne gav et overblik over, om den nødvendige data var indsamlet. Det må
understreges, at denne metode ikke medførte, at et statistisk repræsentativt udsnit af beboermassen
blev udvalgt til interviews. Dels kan tidspunkterne på dagen, hvor interviewpersonerne blev udvalgt
medføre, at bestemte beboergrupper bliver overpræsenteret og andre underrepræsenteret. Dels viste
det sig, at de folk, der indvilgede i at lade sig interviewe, ofte var dem, der var interesseret i emnet,
og derfor stort set alle var ”engagerede affaldssorterere” (som karakteriseret af KMEK i afsnit 2.3.5
Beboerne). Denne metode blev ikke desto mindre valgt, da en tidligere undersøgelse har vist det
vanskeligt at få beboere fra gruppen, der gerne vil sortere, men ikke altid får gjort det, i tale [Corlin
et al., 2000]. Den ufrugtbare metode i den tidligere undersøgelse var at uddele flyers, der beskrev
den søgte målgruppe, til en række husstande og efterfølgende ringe husstandene op.
Interviewresultater fra ”den engagerede” gruppe er ikke desto mindre vigtig ift. analysen af deres
sammenspil med de andre aktører i sorteringsordningen samt identifikationen af, hvilke faktorer,
der motiverer dem til at sortere.
Udover aktørerne i de enkelte gårde blev en af KMEK’s oprindelige designere bag
sorteringsordningen interviewet med henblik på at analysere designfasen af det overordnede
koncept for Nørrebro-modellen (første spørgsmål i problemformuleringen). De to andre aktører i
designprocessen, Miljøkontrollen og R98, havde også været fordelagtige at interviewe for at få
deres syn på designprocessen belyst. Det har dog, pga. medarbejderudskiftning, ikke været muligt at
interviewe ansatte i virksomhederne, der dengang deltog i designprocessen. En medarbejder fra
Center for Miljø blev dog interviewet med henblik på at få kommunens syn på Nørrebro-modellen
og de erfaringer, der kunne videreføres derfra. Endeligt blev en medarbejder fra Amager
Forbrænding interviewet for at få denne aktørs syn på affaldsbehandling i kommunen og på hvad
udvidelsen af sortering efter Nørrebro-modellen ville betyde for forbrændingsanlægget.
Interviewene med gårdmænd og gårdlaugsformænd blev gennemført på ½-1 time, mens længden af
beboerinterviewene kun var 5-10 minutter. De resterende interviews blev typisk gennemført på 1-
1½ time.
29

4.3.3 Dokumentation af interviews
Angående dokumentation af interviewet til senere behandling er der bred enighed om, at de bedste
resultater fås ved optagning af interviewsituationen med en båndoptager eller et videokamera.
Derved kan intervieweren koncentrere sig om interviewets udvikling uden at skulle notere
undervejs [Kvale, 1997].
Der blev under interviewene ikke anvendt båndoptager, på trods af, at dette kunne have forøget
udbyttet af interviewene. Der blev i stedet taget notater undervejs. Denne fremgangsmåde blev
valgt, da jeg skønnede, at det efterfølgende arbejde med transskribering af de optagede interviews
ville blive for tidskrævende, set i lyset af mængden af interviews (over 20) samt de andre
aktiviteter, som også skulle danne grundlag for projektets dataindsamling.
Interviewdokumentationer er tilgængelige i Bilag VI. Hovedparten af dokumentationen
repræsenterer interviewpersonens kondenserede svar på et stillet spørgsmål. Ved direkte citering er
interviewpersonens udsagn indrammet af gåseøjne.
4.3.4 Interviewfortolkning
Fortolkningen af interviewene vil i dette projekt følge Kvales (1997) 3 fortolkningskontekster og
tilhørende valideringsfællesskaber. Disse er præsenteret i tabel 3.
Tabel 3: Fortolkningskontekster og valideringsfællesskaber
Fortolkningskontekster
Valideringsfællesskab
Selvforståelse
Interviewpersonen
Kritisk common sense‐forståelse
Offentligheden
Teoretisk forståelse
Forskersamfundet
I det første kontekst forsøger fortolkeren at give en kondenseret formulering af interviewpersonens
egen opfattelse af meningen med deres udsagn [Kvale, 1997]. Her er fortolkningen begrænset til
interviewpersonens livsverden. Valideringskriteriet for fortolkningen er interviewpersonens accept
af fortolkningen, da det er dennes mening med sine udsagn der udlægges [Kvale, 1997].
I den anden kontekst går fortolkningen videre end interviewpersonernes selvforståelse, men ligger
stadig inden for en common sense-fortåelse. Der anlægges altså endnu ikke en teoretisk ramme over
fortolkningen. Valideringskriterierne for fortolkningen er offentligheden, som (f.eks. repræsenteret
af juryen i en retssag) skal vurdere, om dokumentationen og argumentationen i fortolkningen virker
overbevisende [Kvale, 1997].
30

I den tredje kontekst lægges en teoretisk ramme over fortolkning af udsagns betydning. Denne
fortolkningskontekst overskrider en common sense-forståelse, og valideringsfællesskabet er derfor
forskningssamfund med indsigt i den anvendte teoretiske ramme [Kvale, 1997].
I dette projekt repræsenteres den første fortolkningskontekst af interviewdokumentationerne. I
dokumentationen er interviewpersonernes svar på spørgsmålene og den mening og holdning, der
derigennem kom frem, kondenseret (se bilag VI). Interviewpersonerne blev ikke bedt om at validere
den endelige interviewdokumentation, da dette blev vurderet til at være for tidskrævende. Under
interviewene blev de foreløbige kondenserede svar dog præsenteret for interviewpersonen, der så
kunne acceptere eller kommentere på min udlægning.
Den anden kontekst indgår indirekte i projektet, idet nogle af interviewpersonerne blev præsenteret
for andre interviewpersoners kondenserede udlægninger, hvorefter de så kunne forholde sig til dem
ud fra en common sense-forståelse. På denne måde kunne interviewpersoner indirekte være med til
at validere hinandens udtalelse, og jeg kunne reflektere over denne validering.
I den tredje kontekst vil den præsenterede teori om konfiguration og domesticering samt
miljøpraksis og livsstil blive lagt ned over fortolkningen. Dermed kan de umiddelbare resultater af
interviewene overføres til en teoretisk forståelse, som skal gøre det muligt at besvare spørgsmålene
i projektets problemformulering.
4.4 Yderligere aktiviteter
Udover interviews har jeg også anvendt enkelte andre metoder til at indsamle den nødvendige
empiri til brug i analysen. Således deltog jeg i et interessentmøde d. 12/3 2008 omkring
udformningen af høringsudkastet til Affaldsplan 2012, hvor byens viceværter og gårdmænd var
inviteret til at komme med inputs til den nye plan. Desuden deltog jeg i et opfølgningsmøde om
affaldsudbuddet d. 18/6 2008 hos Center for Miljø. På mødet præsenterede kommunen
hovedlinjerne i udbudsbetingelserne, og i forlængelse af dette blev indsatsområderne og udvalgte
initiativer i den nye affaldsplan kort gennemgået. Slutteligt skal det også nævnes, at jeg i starten af
projektforløbet fulgte gårdmanden, Palle Bruun Jensen en dag på arbejdet for at blive indført i,
hvordan driften af miljøstationer rent praktisk foregår.
31

5 Analyse del 1
Første del af analysen vil beskæftige sig med problemformulerings to første spørgsmål omkring
udviklingen af Nørrebro-modellen og driften i gårdene i dag. Resultaterne vil efterfølgende blive
diskuteret, hvorefter et nyt analyseafsnit med tilhørende diskussion for problemformuleringens
tredje spørgsmål om fortsat drift og videreførelse, følger.
I dette afsnit skelnes der, som nævnt i teoriafsnit 3.1, mellem 3 niveauer af Nørrebro-modellen (se
figur 10, gengivet fra teoriafsnittet)
Overordnet koncept
Script
Konfiguration
Lokalt design
Lokal drift
Description gennem
domesticeringens 2 trin
Figur 10: Anvendelse af teoretiske begreber i projekt
Det overordnede koncept skal her forstås som udviklingen af Nørrebro-modellen af aktørerne
KMEK, R98 og Miljøkontrollen. Det lokale design indebærer de enkelte gårdes design af
sorteringsordningen. Dette repræsenterer det første trin i domesticering af Nørrebro-modellens
overordnede koncept, mens den lokale drift i de enkelte gårde repræsenterer det andet trin. Som
nævnt i teorien vil det i analysen blive undersøgt, om de to nederste niveauer (descriptionen) er i
stand til at påvirke det øverste (scriptet) samt, om det nederste trin i domesticeringen kan påvirke
det øverste, hvilket antydes med de stiplede pile.
Det følgende delafsnit indeholder et kort overblik over den historiske udvikling, fra idéen til
Nørrebro-modellen opstod i midten af 1990erne og frem til år 2001, hvor affaldsordningen formelt
overgik fra et udviklingsstadie til en driftssituation. Dokumentationen fra interviewet med Erik
Jørgensen, KMEK, er tilgængelig i Bilag VI a og den tilhørende spørgeguide i Bilag V.
5.1 Historisk udvikling
Idéen til Nørrebro affaldsmodel byggede på nogle erfaringer fra en udvidet sorteringsordning i FSB
Boligforeningen BO-90, startet op i 1994 [Nørrebro affaldsmodel, 2008a]. Erfaringerne var
primært, at affaldssortering og lokalkompostering kunne reducere mængden af restaffald markant,
men at et bæredygtigt system ikke kunne bygge alene på frivillig arbejdskraft, hvor beboere selv
transporterer udsorterede fraktioner til genbrugspladser eller andre aftagere.
32

Erfaringerne fra den frivillige ordning inspirerede Erik Jørgensen og Jørgen Martinus fra KMEK til
at udforme en affaldsplan for Indre Nørrebro, hvor kommunen og R98 i større grad skulle
involveres som aktører. Indre Nørrebro Bydelsråd havde på daværende tidspunkt opsat nogle lokale
målsætninger på affaldsområdet, som bl.a. omhandlede en forbedring af kildesorteringen af
papirfraktionen samt opstillingen af lokalkomposteringsbeholdere. KMEK så, ifølge Jørgensen, at
der politisk var en vilje til at forbedre affaldssorteringsområdet i bydelen, men anså ikke de nævnte
målsætninger som ambitiøse nok.
KMEK fik derefter bevilget penge fra Indre Nørrebro Bydelsråd til at udforme et projektforslag til
ØKO-by. Forslagets første fase bestod i en undersøgelse og afdækning af affaldssituationen på
Indre Nørrebro og anden fase i udarbejdelsen af en affaldsplan for Indre Nørrebro. Denne blev
udarbejdet i samarbejde med R98, Miljøkontrollen og Indre Nørrebro bydelsråd [Simonsen og
Jørgensen, 2002]. Efter udarbejdelsen blev første miljøstation i foråret 1998 etableret i en gård, hvor
Jørgensen var gårdlaugsformand [Hoffman & Elle, 2000]. I løbet af de næste år implementerede
flere gårde ordningen, og frem mod slutningen af 2001 var ordningen implementeret i over 20
gårde, eksklusiv de offentlige institutioner under ordningen Blå Kapel.
De nævnte aktører betragtes i det følgende som designerne af Indre Nørrebro-modellen. Fra
samarbejdet mellem de forskellige aktører begyndte og frem til 2001 eksisterede en ledelsesgruppe
bestående af repræsentanter fra de forskellige aktører. Denne havde til formål at vedholde en
kontinuert dialog mellem aktørerne, så forskellige opstående problemer kunne diskuteres og løses
hurtigt og effektivt. De mødtes fast hver 2. måned. Ledelsesgruppen blev nedlagt, da ordningen
overgik fra forsøgsstadie til driftsstadie [Pers. komm. Simonsen, 2008]. KMEK har i starten af
forløbet stået for etableringen af et fagligt netværk for de forskellige gårdmænd på Indre Nørrebro.
Dette netværk ophørte ligeledes i 2001, da ordningen trådte ind i driftsstadiet. Simonsen (2008)
mener ikke, at der var nogen grund til at opretholde det, da der efter 2001 ikke længere blev
udviklet på konceptet.
Ved overgangen til drift overgik driftsansvaret til R98. Dette medførte konkret, at R98 - frem for
KMEK - skulle yde konsulentydelserne ved etableringen i nye gårde og desuden opsamle erfaring
og formidle den mellem aktørerne. Aftalen mellem aktørerne angående de konkrete ansvarsområder
ved overgang til drift er tilgængelig i Bilag VII.
Figur 11 angiver en tidslinje fra arbejdet med første projektforslag påbegyndte i slutningen af 1997
frem til år 2001, hvor affaldsordningen formelt overgik fra et udviklingsstadie til en driftssituation.
33

´97
Undersøgelse og afdækning af affaldssituation på
Indre Nørrebro
’98
’99
’00
Udarbejdelse af affaldsplan
Forår: Miljøstation etableres i første gård
August‐oktober: Uddannelse af grønne gårdmænd
oprettes gennem AMU og gårdmandsnetværk
etableres
Lokalkompostering videreudvikles
og manual udarbejdes
I løbet af 1999: ca. 10 gårde har
etableret ordningen
I løbet af 2000: Yderligere 8 gårde
etablerer ordningen
Pjecer til beboere udvikles
’01
Driftsfasen påbegynder med R98 som ansvarlig
Hjemmeside, www.rentskrald.dk, oprettes
KMEK opsamler erfaring og udvikler manual til
brug ved etablering af ordning
Figur 11: Tidslinje fra arbejdet med første projektforslag påbegyndte i 1997 frem til år 2001.
I det følgende vil det overordnede koncept og det lokale design blive beskrevet og analyseret mht.
til aktører og deres roller overfor hinanden, samt konfigurations- og domesticeringsteori. Det lokale
design og den lokale drift, svarende til de to trin i domesticeringen, vil derefter blive analyseret
specifikt ud fra de tre cases. Det følgende diskussionsafsnit vil så sammenholde alle tre niveauer og
undersøge, hvilke faktorer, der har indflydelse på den lokale drift samt, om domesticeringen er i
stand til at påvirke det overordnede koncept.
34

5.2 Overordnet koncept
I det følgende vil hver aktørs rolle i designfasen samt deres mål med affaldsmodellen blive
beskrevet og analyseret ud fra de udførte interviews samt forskelligt litteratur, primært en ekstern
evaluering af sorteringsordningen af Hoffman & Elle (2000) og KMEK’s (2002) interne
afrapportering af forløbet.
5.2.1 KMEK
Ifølge KMEK’s afrapportering tager de deres rolle som borgerens talsmænd afsæt i den lokale
befolknings ønske om at forbedre miljøet. De betragter så at sige sig selv som et nødvendigt
mellemled mellem den lokale befolkning og ”systemet” (i dette tilfælde R98 og Miljøkontrollen).
KMEK blev under designprocessen repræsenteret af Erik Jørgensen og Jørgen Martinus. Disse har,
ifølge Jørgensen, som udgangspunkt ønsket, at ”kæmpe for miljøet, og gøre det der, hvor folk selv
kunne få indflydelse”. Jørgen Martinus havde erfaring med affaldssortering og Erik Jørgensen
kendte lokalområdet på Indre Nørrebro. Sammen kunne de, ifølge Jørgensen, se et potentiale i at
udvide antallet af fraktioner samt indføre lokalkompostering. Det politiske klima var desuden åbent
for en udvidet sortering (på daværende tidspunkt var det kun muligt at sortere i fraktionerne; papir,
storskrald (inkl. pap) og restaffaldet i byens etageejendomme).
Igennem designprocessen har KMEK haft rollen som initiativtageren, der pressede på for at få
implementeret modellen hurtigt. Hoffman & Elle (2000) karakteriserer KMEK som ”ildsjælen i
forløbet”, og beskriver deres arbejdsform som ”handlende og søgende, hvor man føler sig frem og
kaster sig ud i det”. Dette bekræfter Jørgensen med udtalelsen ”Opstartsfasen gik meget stærkt, da
den var handlingsorienteret. Ellers ville det aldrig være komme i gang”.
Mht. aspekter, der har givet konflikter under designfasen, påpeger Hoffman & Elle (2000), at
KMEK indimellem har manglet en forståelse for aspekter som økonomi, lovgivning og
arbejdsmiljø. At de pga. deres arbejdsform, ifølge flere aktører, har været lidt for hurtige, er der
flere eksempler på. Disse vil bl.a. blive fremhævet i analyseafsnittet om lokal design.
5.2.2 R98
R98 har under designprocessen hovedsageligt stået for afhentningen og afsætningen af de udvidede
fraktioner [Simonsen & Jørgensen, 2002]. En medarbejder forklarede, at de har været forpligtet til
at se hele systemet fra den enkelte fraktion og container over skraldemanden og arbejdsmiljøet til
lovgivningen og afsætningen af affaldet [Hoffman & Elle, 2000]. R98 har desuden i høj grad
medvirket til finansieringen af det nye system, idet de af kommunen blev pålagt at indhente de
udsorterede fraktioner gratis. Dette har der været blandede meningen om i R98 [KMEK gennem
Hoffman & Elle, 2000]. Afhentningen af nogle fraktioner har nemlig medført større udgifter end
indtjeninger fra salg til markedspris. Dette har især gjort sig gældende for pap og karton-fraktionen,
og sortering efter Nørrebro-modellen var altså en økonomisk dårlig forretning for R98. Dette var
35

også grunden til at kommunen i 2003 ændrede takseringssystemet, som forklaret i
introduktionsafsnittet 2.3.6.
Ifølge Jørgensen havde R98 grundlæggende en interesse i projektet, da det udgjorde en oplagt
mulighed for at opnå viden og erfaring om borgernes interesse i at sortere. Han mener desuden at
R98 så deres servicering af kvartermiljøstationerne som et middel for virksomheden til at komme i
tættere kontakt med borgerne og være mere synlige overfor dem. Alt i alt tror Jørgensen, at R98 så
samarbejdet i projektet som en mulighed for at udvikle sig økologisk og derved fastholde den
koncession, de havde haft med kommunen i mange år, og som nu ophører. Mht. konkrete
forhandlinger om typer af fraktioner påpeger Jørgensen, at der blev indgået meget få kompromisser
med R98, men at der var 2 fraktioner, det ikke lykkedes at ”få igennem”. Den ene, flamingo,
skyldtes manglende afsætningsmuligheder, og den anden, småt byggeaffald, skyldtes
arbejdsmiljøhensyn (pga. øgede beholdervægt).
På baggrund af den eksterne undersøgelse af Hoffman & Elle (2000) kan R98’s mål under
designprocessen ikke karakteriseres som entydige. R98’s daværende miljøchef ”var med på idéen”,
men deres repræsentant i designprocessen og ved forhandlingerne med de enkelte gårde var i starten
”meget modvillig” ifølge KMEK. I designprocessen har R98 overordnet haft en dominerende
opfattelse og praksis omkring affaldshåndtering, som ikke har ladet sig forandre fra den ene dag til
den anden. ”Der er da også en del tegn på, at R98 kun langsomt erkender andre aktørers rolle og
ekspertise på affaldsområdet”. R98 har dog også udviklet deres opfattelse af muligheden for at
designe og implementere fleksible systemer for enkelte bydele og helt ned på gårdniveau [Hoffman
& Elle, 2000]
5.2.3 Miljøkontrollen (nu Center for Miljø)
Miljøkontrollen har repræsenteret Københavns Kommunes og er den myndighed, der beskæftigede
sig med husholdningsaffald. Miljøkontrollens rolle i designprocessen har ifølge KMEK været at
sikre projektets udførelse i overensstemmelse med kommunens daværende affaldsplan og at sikre
erfaringsudveksling mht. videreudvikling af kommunens affaldssystem [Simonsen & Jørgensen,
2002].
Ifølge Jørgensen kunne kommunen ikke overskue, hvordan de kunne nå egne mål i daværende
affaldsplan. Derfor havde de en klar interesse i at støtte projektet for at få idéer og erfaring og
hjælpe med at få ordningen udbredt. Jørgensen karakteriserer under designprocessen
Miljøkontrollen som en aktør, der nikkede til de idéer KMEK og R98 kom med, men ikke selv
bidrog med meget.
Dette understøttes af Hoffman & Elles (2000) eksterne vurdering, hvor Miljøkontrollen blev
karakteriseret som ”… bagstopper ift. lovgivning, kommunens affaldsplaner for hele kommunen og
36

miljøet. Rollen som bagstopper handler dels om, at de mangler tid og ressourcer til at være
egentlige sparringspartnere, dels om, at KMEK er så hurtige, at miljøkontrollen må holde igen”.
KMEK opfattede under designprocessen Miljøkontrollen som en meget stiv og regelbunden aktør,
der ikke desto mindre blev optaget af projektet, da de havde brug for idéer til at forbedre sorteringen
af husholdningsaffald [KMEK gennem Hoffman & Elle, 2000].
5.2.4 Script i overordnede koncept
Gennem ovenstående beskrivelse og analyse af det overordnede koncepts designproces, kan der
opstilles og beskrives en række elementer i det overordnede koncepts script. I den efterfølgende
analyse vil det bl.a. blive undersøgt, hvorledes disse elementer af scriptet er blevet domesticeret i de
forskellige cases.
Fraktioner og takseringsordning
En aftale mellem KMEK, Miljøkontrollen og R98 definerede, dels hvilke fraktioner R98 skulle
afhente, dels renovationsafgifterne for de enkelte fraktioner. De enkelte gårdlaug kunne så vælge,
hvor mange af fraktionerne de ville indføre ved etableringen, og hvad kapaciteten af de enkelte
beholdere og tømningsfrekvenser skulle være, så det passede til deres situation.
Gårdmænd
Gårdmandens rolle i driften og tilbud til uddannelse blev defineret i det overordnede koncept. Det
var så op til de enkelte gårdlaug at vælge, om gårdmanden eller gårdmændene skulle efteruddannes,
og hvor mange timer, der skulle sættes af til driften af miljøstationerne.
Informationsmateriale til beboere
KMEK udviklede pjecer til de enkelte lejligheder og skilte til ophængning i miljøstationer, så
beboerne ikke skulle være i tvivl om definitionen af de enkelte fraktioner. Pjecerne (”Rent skrald”
og ”Anja og Affaldet”) omhandlede desuden, hvordan man nemmest kunne organisere sorteringen i
lejligheden. Derudover blev en videofilm om affaldssortering i lejligheden produceret på 6 sprog.
Affaldsstativer og bionedbrydelige poser til lejlighed
Stativerne kan monteres på køkkenlåger så organisk affald nemt kan skilles fra restaffald i
lejligheden, og brugen af nedbrydelige poser i ordningen er tænkt, så beboerne slipper for at gå op i
lejligheden med en beholder, der ofte skal gøres ren pga. lugtgener [Nørrebro affaldsmodel, 2008e].
Gårdlaugene kan indkøbe artiklerne hos KMEK og fordele dem ud til interesserede beboere.
Disse elementer blev af KMEK samlet i forskellige manualer. En manual blev således udviklet til
brug ved etablering i nye gårde [Nørrebro affaldsmodel, 2008f]. Scriptet vurderes umiddelbart til at
være relativt åbent, idet manualen blot opfordrer de enkelte gårdlaug til at tage udgangspunkt i
Nørrebro affaldsmodel. Antal og udformning af miljøstationer samt typer af udsorterede fraktioner
er f.eks. op til gårdlauget selv. En mere overordnet vejledning blev desuden udviklet til brug ved
37

etablering uden for Københavns Kommune [Nørrebro affaldsmodel, 2008f]. Som nævnt i
introduktionsafsnittet blev manualerne først færdigarbejdet efter foreløbigt sidste gårde etablerede
sortering efter Nørrebro-modellen, og har altså ikke været anvendt ved etablering i nogen af
gårdene. Endeligt blev en manual over driften af en Combox varmkompostbeholder også udarbejdet
af KMEK i 1999 [KMEK, 1999]. Denne type beholder blev af KMEK anbefalet gårdene at anvende
til lokalkomposteringen.
38

5.3 Lokalt design
Dette afsnit beskriver overordnet udviklingen af lokalt design samt de forskellige aktører på
gårdniveau. Deres interesser og indbyrdes roller analyseres ud fra interviewresultater og litteratur,
primært Hoffman & Elles (2000) eksterne evaluering.
Ifølge Jørgensen (2008) blev de enkelte gårde klar over eksistensen af affaldsordningen gennem
pressen, indvielser af miljøstationer i andre gårde og uformelle ”mund til mund”-relationer. En
repræsentant fra gårdlauget gik derefter i dialog med KMEK’s affaldsgruppe, der rådgav mht.
forskellige aspekter af etableringen i gården, hovedsageligt:
• Overblik over den nuværende affaldsordning og dens økonomi (før etableringen havde de
enkelte matrikler, stødende op til gården, egen affaldsordning, og disse skulle nu overdrages
til gårdlaugets administration under en samlet ordning).
• 0-punkts målinger, hvorigennem det af gårdmanden undersøges, om den nuværende
beholderkapacitet svarer til den reelle affaldsgenerering (ved bl.a. at notere, hvor fyldte
beholderne er umiddelbart inden afhentning).
• Beslutning omkring typer af fraktioner og antal samt størrelser og placeringer af
miljøstationer.
• Beholdervolumener og tømningsfrekvenser.
• Ansættelse/opnormering af gårdmand til at varetage driften af sorteringsordningen og
gårdmands rolle i driften.
• Evt. byggeri af miljøstation (ansøgning om byggetilladelse, brandforsikring, finansiering
mm.)
• Økonomiske overslagsberegninger på fremtidige affaldsudgifter kontra udgifter før
etablering
Etableringsprocesserne varierede meget i tidsmæssig udstrækning, afhængig af medlemmerne i de
enkelte matrikelbestyrelser og gårdlaugs generelle holdninger til etableringen. Således kunne en
etableringsproces fra første dialog til indvielsen af miljøstation tage alt fra et par måneder til over et
år [Pers. komm. Simonsen, 2008]. På figur 12 ses et kort over Indre Nørrebro, hvor gårde og karréer
i ordningen samt planlagte etableringer anno 1/12 2001 er markeret. På figuren er
kvartermiljøstation på Gartnergade også markeret. Kvartermiljøstationen på Møllegade blev oprettet
senere.
39

Figur 12: Kort over Indre Nørrebro med oversigt over karréer og gårde i ordningen og planlagte etableringer
anno 1/12 2001 inkl. den eneste daværende kvartermiljøstation (Gartnergade) [Nørrebro affaldsmodel, 2008c]
Efter år 2001 har ingen nye gårde etableret ordningen. Altså blev ingen af de planlagte etableringer
på figur 12 realiseret. Dette må ses som et resultat af driftsansvarets overgang til R98 (se
analyseafsnit 5.1). I Bilag VII er nemlig anført, at R98 ikke forventes at skulle kunne yde
konsulentbistand med lige så højt et serviceniveau, som KMEK tidligere gjorde det. Ydermere er
det anført, at praktisk rådgivning om etablering af miljøstationer, hjælp til ansøgning af
byggetilladelse m.m. ikke vil indgå i R98’s driftsansvar. De gårde, der indførte sortering efter
modellen i 2001, havde allerede indgået et samarbejde med KMEK før driftsansvaret overgik til
R98 [Pers. komm. Simonsen, 2008].
Nørrebro affaldsmodel er heller ikke blevet udbredt til andre bydele. Dette skyldes, at kommunen,
på baggrund af en ekstern evaluering af ordningen, udført af Danwaste Consult A/S, vurderede at
det ville blive meget dyrt at udbrede ordningen yderligere [Pers. komm. Simonsen, 2008]. Denne
evaluering baserede sig på at en renovatør har større udgifter forbundet med at indsamle udsorterede
fraktioner end der kan tjenes på at sælge dem videre. Hvis ordningen skulle udbredes til hele byen
ville det altså betyde at R98 ville være nødt til at sætte renovationsafgiften op, hvormed de enkelte
40

gårde ikke ville kunne aflønne ekstra gårdmandstimer udelukkende på baggrund af besparelser på
renovationsafgiften.
Alt i alt vurderede Danwaste Consult A/S at en udbredelse af ordningen til hele byen ville medføre
en samlet stigning på affaldsgebyret på 920kr pr. andel/lejlighed, svarende til en stigning på 78%
[Simonsen & Jørgensen, 2002]
I det følgende analyseres de enkelte aktørers roller i det lokale design.
5.3.1 Gårdlaugene
Et gårdlaug er en sammenslutning af forskellige matrikler af varierende størrelse, der alle grænser
op til samme gård. Disse matrikler kan bestå af andelsboliger, ejerboliger eller lejeboliger, og har
hver deres beboerråd. De enkelte beboerråd er pålagt medlemskab af gårdlauget af kommunen, og
på en årlig generalforsamling vælges en bestyrelse, der skal varetage gårdlaugets opgaver. Den
generelle udskiftning i beboermassen medvirker også til en udskiftning af gårdlaugenes
medlemmer.
De forskellige gårdlaug har haft rollen som initiativtagere og formidlere overfor beboerne samt evt.
som forhandler overfor håndværkere og leverandører. Hoffman & Elle (2000) bemærker, at
planlægningen, implementeringen og driften af affaldssorteringen kræver en del ressourcer for
gårdlaugene i form af administrativt arbejde.
Overordnet set har der været en stor interesse blandt gårdlaug for at komme med i
sorteringsordningen. Hoffman & Elles (2000) fandt, at motivationen for at komme med i ordningen
primært skulle findes i et ønske om at forbedre miljøet samt håbet om en bedre økonomi på
affaldsområdet og en utilfredshed med den eksisterende ordning. Ved designet af ordningen på
gårdniveau har det været nødvendigt at tage mange forskellige hensyn. F.eks. har hensyn til
gårdenes frie areal haft indflydelse på placering og størrelse af miljøstationer, ligesom deres
æstetiske fremtræden gerne skulle harmonere med resten af gårdens indhold.
5.3.2 KMEK
KMEK’s rolle som konsulent overfor de medlemmer af gårdlauget, der ønskede at etablere
ordningen, har været vigtig for en succesfuld implementering. KMEK’s konsulenter har i denne
forbindelse stillet sig fleksibelt til rådighed ved f.eks. at have deltaget i aftenmøder med gårdlaug,
da de fleste beboere arbejder i normal kontortid.
Konsulenter fra KMEK’s affaldsgruppe lavede økonomiske overslagsberegninger over, hvor meget
en gård kunne spare på renovationsafgift ved etablering kontra startudgifter til etablering (inkl.
kompostbeholdere) og lønninger til ekstra gårdmandstimer [Hoffman & Elle, 2000]. KMEK’s egen
vision ved etablering af ordningen i en gård var, at udgifter og besparelser omtrent skulle komme til
41

at opveje hinanden [Simonsen & Jørgensen, 2002]. På Nørrebro-modellens hjemmeside er et
regneark tilgængeligt over de økonomiske overslagsberegninger for de forskellige gårde, der
etablerede ordningen i bydelen [Nørrebro affaldsmodel, 2008g]. Enkelte gårdlaugsformænd har
kritiseret KMEK for at deres økonomiske overslagsberegninger for implementeringen af ordningen
var for optimistiske, hvilket gav problemer, når lauget senere skulle stå til ansvar overfor de
resterende beboere [Hoffman & Elle, 2000]. Derudover har flere gårdlaug givet udtryk for, at
KMEK ”var for hurtige” i forhold til kompostfraktionen, hvilket vil blive uddybet i de enkelte
cases.
Det er vigtigt at påpege, at finansieringen af Nørrebro-modellen bevirkede, at KMEK’s
konsulentarbejde kunne udføres gratis for gårdlaugene. Dette ændrede sig imidlertid i løbet af 2001,
da driftsansvaret overgik til R98, hvorefter KMEK ikke længere kunne tilbyde gratis
konsulentydelser.
I år 2003 overgik KMEK’s arbejde med affald i lokalområdet til det netop etablerede Agenda 21
Center Indre Nørrebro, som har kontor i KMEK’s bygning på Nørrebro. Arbejdet med Nørrebromodellen
overgik derfor også til agendacenteret. For overskuelighedens skyld, vil der blive refereret
til KMEK igennem hele analyseafsnittet.
5.3.3 Gårdmændene
Gårdmændene spiller en central rolle i det overordnede koncept, og KMEK er stor fortaler for, at
ordningen kun kan fungere med den direkte menneskelige kontakt, som gårdmanden udgør i driften
[Pers. komm. Simonsen, 2008].
Til driften af ordningen har gårdene enten valgt at ansætte en gårdmand mere eller at udvide det
antal af timer, den eksisterende gårdmand bruger på gården. Uddannelsen til at varetage
sorteringsordningen blev tilbudt til gårdmænd gennem AMU’s Byøkologiske
Ejendomsfunktionæruddannelse, som har en varighed på ca. 11 uger [Nørrebro affaldsmodel,
2008d]. Det må påpeges, at ikke alle gårdmænd har deltaget i uddannelsen, da dette blev besluttet af
gårdlaugene. Hoffman & Elle (2000) påpeger, at uddannelsen og gårdmandsnetværket gav
gårdmændene mulighed for at udvikle ”… såvel tekniske som sociale og menneskelige aspekter.”
Gårdmændenes mål kan ikke karakteriseres som ensartet. De udførte interviews samt Hoffman &
Elles (2000) evaluering viste, at der er stor forskel på, hvor meget gårdmændene er engageret i
driften af ordningen. Hvorvidt gårdmændenes engagement eller mangel på samme påvirker, hvor
godt ordningen kører i en gård, vil blive undersøgt igennem de 3 cases.
42

5.3.4 R98
Renovationsselskabets rolle, i forbindelse med designet af sorteringsordningen i de enkelte gårde,
har primært været at indgå i dialog med gårdmændene og gårdlaugene om de nye omstændigheder
for affaldsafhentning.
R98’s mål som aktør i det lokale design må karakteriseres som deres mål i designprocessen af det
overordnede koncept: At afhente og behandle et større antal fraktioner på Indre Nørrebro, end de
gør i resten af kommunen, uden at det påvirker virksomhedens system og procedure negativt.
5.3.5 Beboerne
Beboerne i de pågældende gårde var involveret i den lokale designproces gennem
beboerrepræsentanter i gårdlaug. Desuden er det muligt, at beboernes domesticering af konceptet i
driften kan have medført ændringer af det lokale design i kraft af beboernes sorteringspraksis (jf.
figur 10).
Mht. til sorteringspraksis kan beboerne ikke karakteriseres som en homogen masse, idet der kan
være forskellige holdninger til sortering og miljøet generelt (jf. KMEK’s model over 3
beboergrupper, introduktionsafsnit 2.3.5). I efterfølgende analyse af de 3 cases vil beboernes
domesticering af ordningen blive analyseret indgående.
5.3.6 Affaldet
Affaldet er ikke blot et statisk og ”dødt” element i ordningen, men må også karakteriseres som en
aktør, da det undergår en konstant forandring. Udviklingen i materialer og emballage til forskellige
produkter medfører f.eks., at noget affald er nemmere at sortere end andet, og at fraktionernes
indbyrdes størrelse kan ændre sig over tid. F.eks. kunne man forestille sig, at de seneste års
lancering af flere forskellige husstandsomdelte gratisaviser har medført, at papiraffald er kommet til
at fylde mere i beboernes samlede affaldsmængde. Producenter kan påvirke affaldets sorterbarhed
ved f.eks. at mærke affaldet efter, hvilket materiale det består af. Dette kunne f.eks. gøre det
nemmere for beboerne at afgøre, hvorvidt et stykke metal er aluminium, eller i stedet hører under
fraktionen ”jern og metal”. Udfasninger af forskellige materialer på markedet har desuden medført,
at fraktionen ”PVC” ikke længere bruges i så høj grad som ved etablering af ordningen [Pers.
komm. Simonsen, 2008].
Affaldets sammensætning kan altså ikke direkte kontrolleres af nogle af aktørerne på gårdniveau
udover i det omfang, beboerne er i stand til bevidst at fravælge specifikke produkter pga. deres
”affaldsegenskaber”. Udviklingen kan derfor få indflydelse på det lokale design ved f.eks. at gøre
det nødvendigt at ændre beholdervolumener og tømningsfrekvenser.
43

5.4 Analyse af lokalt design og drift ud fra 3 cases
I dette afsnit bliver det lokale design og den lokale drift analyseret ud fra interviewresultaterne fra
de tre cases (se metodeafsnit 4.2). Såfremt der i forløbet er foretaget ændringer i det overordnede
koncept vil disse også blive belyst ud fra casenes forskellige aktører. De to niveauer vil
hovedsageligt blive analyseret ud fra konfigurations- og domesticeringsteori. Teori om miljøpraksis
og livsstil vil desuden blive inddraget supplerende i analysen. Hver case vil blive gennemarbejdet
ved en kort beskrivelse af forskellige forhold i gården og dens lokale design af affaldsordningen.
Dernæst vil jeg analysere gårdens forskellige aktører og deres indbyrdes roller i relation til den
nævnte teori. Interaktionen mellem de 3 niveauer i Nørrebro affaldsmodel (se figur 10) vil blive
undersøgt i de følgende samlede diskussionsafsnit for de 3 cases.
Tabel 4 præsenterer et overblik over ydre forhold for de 3 cases og deres lokale design af
ordningen:
Tabel 4: Ydre forhold i 3 cases samt lokale design og ændringer af ordning
Case 1: Blågårdsgade/
Wesselsgade Gårdlaug
Case 2: Gårdlauget
Ladegården
Case 3: Alderstrøst
"Håndværkerforeningen"
Ydre forhold:
Antal lejemål 394 169 Ca. 230
Antal erhverv 25* 1* 1*
Antal
Ca. 25 3 1
beboerforeninger
Karakterisering af
beboermasse
Meget blandet. Ingen
grupper fylder mere end
andre.m10‐15%
udskiftning pr. år. Lav
andel af nydanskere.
Meget blandet. Ingen
grupper fylder mere end
andre. Udskiftning
varierer meget, men ca.
2‐4 lejligheder pr. år. Lav
andel af nydanskere.
Flest unge studerende.
10% ældre, der har boet
der længe. Et voksende
antal småbørnsfamilier.
Udskiftningen efter
byfornyelse er ikke kendt.
Lav andel af nydanskere.
Adgangsforhold Fri adgang Adgang med nøgle Fri adgang
Bemærkninger Gården har haft store problemer
med ildspåsættelse
af miljøstationer.
Gård gennemgik
byfornyelse i perioden
2004‐2007
Lokalt design og
driftsændringer:
Indvielsesdato Løbende fra 1999 til 2001 7. januar 2001 21. juni 2001
Antal
miljøstationer
11 (senere 15) 4** 1
44

Antal gårdmandstimer
til drift/uge
Aktive fraktioner
ved etablering
Aktive fraktioner
i dag
Design af
miljøstationer
Kompostforhold
Bemærkninger
37 (2 gårdmænd). Senere
teoretisk 0***
12 beholdertyper (alle på
nær pvc)
10 beholdertyper tilbage:
Aluminium er slået sammen
med jern og metal.
Byttehjørne nedlagt.
Kombination af
overdækkede og ikkeoverdækkede
skure,
udbygget fra eksisterende
affaldsøer.
5 stk. Combox
varmkompostbeholdere
som forsøgsordning ved
etablering. 4 tilbage nu.
Storskrald inkl. farligt
affald har ingen
permanent miljø‐station
pga. ildspåsættelse.
6 (1 gårdmand) 15 (2 gårdmænd)
12 beholdertyper (alle på
nær byttehjørne)
10 beholdertyper tilbage:
Aluminium er slået
sammen med jern og
metal. Kompost nedlagt.
Overdækkede skure.
Opført før etablering.
Nogle containere er
placeret udenfor skurene.
6 stk. Combox
varmkompostbeholdere
ved etablering. Er alle
siden blevet nedlagt
Alle 13 beholdertyper
11 beholdertyper tilbage:
Aluminium er slået
sammen med jern og
metal. PVC nedlagt.
Nyopført overdækket
træskur. Separat rum til
storskrald og byttehjørne
og separat rum til
kompost.
1 Jora ‐
komposteringsmaskine
*Antallet er registreret i 2001 og er muligvis en smule anderledes i dag [Nørrebro affaldsmodel, 2008c].
**3 miljøstationer til dagligt affald og et aflåst skur til storskrald
***Den ekstra fuldtidsstilling blev nedlagt, hvormed den oprindelige gårdmand skulle drive sorteringsordningen
sammen med de andre gårdmandsopgaver med samme fuldtidsstilling som før etableringen.
Det ses umiddelbart, at der er markante forskelle i nogle af de ydre forhold. Udover antallet af
lejligheder varierer antallet af erhverv kraftigt, ligesom det er forskelligt, om der er fri adgang til en
gård, eller om der kun er adgang med nøgle. Dette kan vise sig at have betydning ift.
miljøstationernes sårbarhed overfor klunsere udefra og hærværk. Beboermassen er et andet punkt,
der varierer. Mens enkelte beboergrupper dominerer sammensætningen i case 3, er
sammensætningen mere inhomogen i de to andre cases. Dette vurderes også at kunne have
betydning ift. driften af miljøstationerne, da nogle grupper beboere kan have større interesse i at
sortere end andre. Til sidst er der stor forskel på antallet af beboerforeninger i casene. Mens case 1
har over 20 foreninger, har case 3 kun en enkelt. Dette afspejler, at der i nogle cases måske har
været flere forskellige interesser i de enkelte gårdlaug end i andre. Dette kan have påvirket det
lokale design. Disse ydre omstændigheders indflydelse på driften af sorteringsordningen vil blive
undersøgt grundigere i de enkelte cases.
Mht. de lokale design ses også umiddelbare forskelle, bl.a. omkring udformning af miljøstationer,
antal aktive fraktioner og kompostering. Angående de aktive fraktioner har gården i case 3 fra
45

starten etableret alle de 13 mulige beholdertyper, som præsenteret i tabel 2, mens gårdene i de to
andre cases oprettede alle beholdertyper undtagen hhv. byttehjørnet og PVC-fraktionen. Overordnet
ses det dog, at gårdlaugene i alle casene har valgt at inkludere et stort antal fraktioner fra starten, og
altså ikke starte med et par enkelte for så at udvide senere. Forskellen på antallet af aktive fraktioner
ved etableringen og frem til i dag er et direkte resultat af gårdenes 2. trin af domesticering. Dette vil
blive nærmere undersøgt i de enkelte cases.
Angående kompostering er der forskel på antallet og typer af kompostbeholdere ved etableringerne.
F.eks. valgte karréen i case 1 kun at anskaffe sig et relativt lille antal kompostbeholdere for at starte
med en forsøgsordning, mens gårdene i de andre cases valgte at starte ud i fuld skala. Dette kan
måske skyldes, at ordningen i de andre cases blev etableret senere, og at gårdene derfor kunne tage
ved lære af andre gårdes erfaringer med etablerede miljøstationer. Forskellen i indvielsesdatoers
betydning for det lokale design vil blive undersøgt i diskussionen.
I løbet af driften har R98 foretaget 3 synlige ændringer i det overordnede koncept:
De to fraktioner, aluminium samt jern og metal, blevet slået sammen i alle gårde under ordningen,
hvilket er et resultat af for høj urenhed af de to adskilte fraktioner. R98 havde pga. dette svært ved
at afsætte fraktionerne, og det blev i stedet valgt at slå dem sammen for så at sende indholdet til et
mekanisk sorteringsanlæg, der kunne skille metalaffaldet ad til en række enkelte metalfraktioner
[Pers. komm. Simonsen, 2008].
Derudover er papbeholderne blevet udstyret med lås og en tilhørende nøgle hængende i en wire fra
beholderen. Rationalet bag ændringen er, at beboere, der ikke vil sortere, ofte forsøger at bortskaffe
deres affald så nemt og hurtigt som muligt, og derfor en gang imellem smider usorteret affald i
beholdere til udsorterede fraktioner, som f.eks. papbeholderen. Låsen og den tilhørende nøgle skulle
forhindre dette, idet beboerne efterfølgende skulle besvære sig med at låse beholderen op inden
affaldet kunne bortskaffes. En handling, som R98 vurderede, at beboerne kun ville udføre, hvis de
rent faktisk var interesseret i at bortskaffe pap og ikke usorteret affald.
Endeligt har designændringen af papirbeholderne medført, at de nu er udstyrede med 2 mindre
sprækker i stedet for den oprindelige ene store. Denne ændring blev foretaget konkret for at
forhindre beboere i at bortskaffe beskidte pizzabakker via. papirbeholderen.
De 3 ændringer i det overordnede koncept vil blive analyseret i relation til forskellige aktørers syn
på dem i casene.
Interviewresultaterne samt de foreløbige konklusioner i analysen vil i det følgende blive brugt til at
vurdere gårdenes domesticering af det overordnede koncept i det lokale design (trin 1) og i den
46

lokale drift (trin 2). De 3 cases vil blive analyseret i kronologisk rækkefølge efter
indvielsesdatoerne. Dokumentation over de forskellige interviews, samt de tilhørende spørgeguides
er tilgængelige i hhv. Bilag VI og V.
47

5.4.1 Case 1: Blågårdsgade/Wesselsgade Gårdlaug
I denne karré blev gårdmanden Jens Peter Andersen, gårdlaugsformanden Jesper Langebæk samt 5
beboere interviewet (se Bilag V og VI).
Gårdlauget blev etableret for ca. 30 år siden, og er dermed et af de ældste i landet. Det består af ca.
25 forskellige beboerforeninger fordelt på 1 ejerforening, 5 udlejningsejendomme og små 20
andelsboligforeninger. Med sine 394 lejligheder er denne karré den største på Indre Nørrebro (se
figur 13).
Figur 13: Blågårdsgade/Wesselsgade gård [Nørrebro affaldsmodel, 2008c]
Beboersammensætningen beskrives af gårdmanden som meget blandet, og ingen grupper fylder
mere end andre. De få nydanskere, der bor i karréen beskrives desuden af gårdmanden som
velintegrerede. Gården er åben for udefrakommende, og dette har bl.a. medvirket til, at gården har
lidt af hærværksepisoder, f.eks. i form af ildspåsættelse. Hærværk har specielt været et problem
omkring februar 2008, hvor mange ildspåsættelsesepisoder fandt sted i hele landet og i særdeleshed
på Nørrebro. Disse ydre omstændigheders indflydelse på driften vil blive analyseret i afsnittet om
domesticering af det lokale design.
Trin 1 af domesticering: Lokalt design
Ved etableringen blev 11 miljøstationer oprettet ud af eksisterende affaldsøer. Af disse 11
fungerede 10 som miljøstationer for dagligt affald, mens den sidste fungerede som
storskraldsafdeling. Miljøstationerne blev indviede løbende i perioden 1999-2001 og ikke på samme
tidspunkt, som det er set i andre gårde. Dette skyldes, at de eksisterende affaldsøer skulle udbygges,
hvilket de daværende 2 gårdmænd stod for samtidig med, at de skulle varetage den almene drift af
de opførte miljøstationer og andre gårdmandsopgaver.
48

Mht. beholdertyper blev alle i Nørrebro-modellen inkluderet (jf. tabel 2), på nær PVC-fraktionen,
hvilket ifølge gårdmanden skyldes, at R98, på daværende tidspunkt, ikke kunne afsætte fraktionen.
Gårdlauget valgte at ansætte en ekstra fuldtidsstilling til at supplere den eksisterende fuldtidsstilling
ved etableringen af ordningen. Dette betød, at der effektivt blev afsat 37 time pr. uge til drift af
miljøstationen. Den ekstra fuldtidsstilling blev finansieret af en bevilling fra Den Grønne Jobpulje,
som KMEK havde søgt [Simonsen & Jørgensen, 2002]. Det blev valgt ikke at indkøbe
affaldsstativer til adskillelse af organisk affald i lejligheden (se analyseafsnittet 5.2.4).
Gårdlauget valgte ved etablering at investere i 5 stk. Combox varmkompostbeholdere, udført i
rustfrit stål og med kapacitet på 560 L kompost (se figur 14) [Ferguson & Bach, 2003].
Figur 14: 560 L Combox varmkompostbeholder [KMEK, 1999]
Komposteringsløsningen medfører, at det under opfyldningen er tilrådeligt at tilsætte
strukturmateriale (typisk høvlspåner), der fremmer komposteringen. Desuden skal kompostens
indhold omrøres med jævne mellemrum (1-2 gange om ugen) [Ferguson & Bach, 2003].
Varigheden af en komposteringsproces er afhængig af forskellige forhold (såsom vand- og
iltindhold, pH, C/N-forhold, temperatur og strukturmateriale), men er typisk få måneder fra
beholderen er fyldt til komposteringsprocessen er færdig [Ferguson & Bach, 2003].
Beholderne skulle i karréen udgøre en forsøgsordning med lokalkompostering svarende til, at ca.
1/7 af karréens beboere fik mulighed for at kompostere deres grønne affaldsfraktioner. Forsøget
skulle så senere udbygges, hvis erfaringerne derfra viste sig at være positive.
Trin 2 af domesticering: Lokal drift
I løbet af driften har domesticeringen medført, at 5 synlige forhold har ændret sig:
49

1) Forsøgsordningen med lokalkompostering er ikke blevet udvidet til hele gården, og kun 4 af
de oprindelige 5 Combox varmkompostbeholdere er stadigt i brug.
2) Den ekstra gårdmandsstilling blev nedlagt i 2001.
3) Antallet af miljøstationer blev øget fra 11 til ca. 15 få år efter etableringen.
4) Storskraldsafdelingen inkl. farligt affald har de sidste 2 år haft dårligere fysiske rammer, end
de havde ved etableringen.
5) Byttehjørnet har været midlertidigt nedlagt i 2 år.
En mindre synlig udvikling i driften vedrører folks egentlige sorteringspraksis. Det centrale
spørgsmål i den forbindelse er, om der overordnet kan ses en ændring i sorteringsgraden i gården;
altså om folk er blevet bedre eller dårligere til at sortere. Dette spørgsmål vil blive behandlet ud fra
de forskellige aktørers syn på driften, og yderligere undersøgt i diskussionsafsnittet ved at
sammenholde aktørernes syn på driften med data for indsamlede mængder, såfremt de er
tilgængelige.
I det følgende vil de forskellige aktørers vurdering af driftssituationen i dag blive sammenlignet
med hinanden for at få et nuanceret billede af driften. Derudover vil grunden til domesticeringens 5
synlige ændringer blive analyseret ud fra aktørers forklaringer. I diskussionsafsnittet vil dette
billede blive sammenlignet med data for udviklingen af indsamlede mængder, så vidt de er
tilgængelige.
Gårdmanden
Jens Peter Andersen har været gårdmand i karréen i 17 år. Han har altså også kendt til
affaldssituationen i karréen før etableringen af miljøstationen. Han tog aktivt del i den lokale
designproces og ”brændte”, efter eget udsagn, fra starten meget for sortering.
Gårdmanden mener, at ordningen i dag kører mærkbart dårligere end ved etableringen, og siger, at
den ”får lov til at sejle lidt pga. ressourcemangel”. Han har altså ikke altid tid til at eftersortere
synlig fejlsortering (f.eks. restaffald smidt i papbeholderen) eller holde miljøstationerne helt rene og
pæne.
Gårdmanden har ikke overblik over udviklingen i antallet af beholdere til forskellige fraktioner eller
tømningsfrekvenser, men han mener, at beholderantallet hovedsageligt er vokset for fraktionerne
restaffald, pap & karton og papir, aviser og ugeblade.
Han bebrejder ikke beboerne eller enkelte beboergrupper for at ordningen ikke kører så godt som
tidligere, men tilskriver det udelukkende ressourcemangel og de nævnte ildspåsættelsesepisoder.
Dette bliver uddybet i det følgende.
50

Beboerne
Gårdmanden mener, at beboerne overordnet set har en interesse i at sortere, men at potentialet ikke
udnyttes, da der ikke har været fulgt op på ordningen siden etableringen. Den høje
beboerudskiftning (10-15% pr. år) medfører, at mange nuværende beboere ikke var til stede under
indvielserne og ikke er blevet ordentligt introduceret til ordningen. F.eks. har de ikke modtaget
pjecen ”rent skrald”. Gårdmanden mener, det er nødvendigt med jævne mellemrum at ”lave
kampagnearbejde” for at fremhæve vigtigheden af at sortere. ”Ellers glemmer folk det.” Han
planlægger en relancering af ordningen, bl.a. i form af pjecer til uddeling, opslag hængt op i gården
og information på karréens hjemmeside.
Ved etableringen sparede karréens samlet set på renovationsafgifterne ift. situationen før, da de
ekstra gårdmandstimer, som nævnt, blev finansieret eksternt. Denne besparelse har dog ikke
figureret gennemskueligt på den enkelte beboeres huslejeopkrævning; renovationsafgifternes
fordeling på de mange forskellige matrikler opgøres, ifølge gårdmanden, efter en ret kompliceret
puljeordning. F.eks. kan én beholder på én miljøstation være dyrere at få afhentet end én identisk
beholder på en anden miljøstation, pga. forhold som afstand til afhentningsadressen, hvor
skraldebilen holder. Det økonomiske incitament til at sortere har derfor ikke været gennemskueligt
for beboerne.
Angående det høje antal erhverv (ca. 25) med affaldsbortskaffelse knyttet til karréens ordning
mener gårdmanden ikke, at de udgør noget problem, og han mener, at de generelt er gode til at
sortere deres affald.
Gårdlauget
Gårdmandens relation til gårdlauget har været af skiftende karakter pga. udskiftninger af
medlemmer. Da KMEK omkring 2001 ikke længere kunne søge penge til fortsat at lønne den ekstra
gårdmand, valgte gårdlauget at afskedige ham, hvormed den nuværende gårdmand kom til at stå
alene med hele driften. Altså har han skullet drive miljøstationerne og passe alle de andre
gårdmandsopgaver med samme fuldtidsstilling som før etableringen af miljøstationerne. Dette har
ifølge gårdmanden medført, at han ikke har haft tid til andet end at ”holde rodet nede” i
miljøstationerne. Der har altså ikke været tid til de, ifølge gårdmanden, nødvendige relanceringer,
hvilket gårdmanden udtrykte sin mening omkring til den daværende gårdlaugsformand uden det
ændrede noget. Ifølge gårdmanden var lauget i perioden 2001-2006 ikke engageret i at opretholde et
fokus på sortering i gården, og de lyttede således ikke til hans opfordringer til at relancere
ordningen. Dette forklarer han ved, at holdningerne blandt repræsentanterne fra de forskellige
beboerforeninger har fulgt den politiske højredrejning i samfundet, der kom i kølvandet på
regeringsskiftet i 2001.
51

Siden den nuværende gårdlaugsformands tiltrædelse i starten af 2007 har gårdmanden dog mærket
en voksende interesse for sorteringsordningen i gårdlauget. Han planlægger derfor at relancere
ordningen, ved at udarbejde nyt informationsmateriale om dens eksistens og vigtigheden af at
sortere - med gårdlaugets hjælp. En sådan relancering skal foregå i slutningen af juni i år.
R98
Gårdmanden synes, at R98’s serviceniveau i gården er udmærket, ”når man tager samfundets lave
prioritering af affald i betragtning”. Gårdmanden kontakter ikke konsekvent serviceafdelingen, hvis
en beholder ikke er blevet tømt. ”Hvis de glemmer at hente en enkelt gang, får miljøstationerne lov
til at sejle lidt mere, og så henter de jo næste gang.” Han vil ikke bruge kræfter på at klage over
R98, når ordningen alligevel ”sejler” lidt. Han siger altså, at det rod, som en manglende afhentning
skaber, ikke er meget i forhold til det rod, der er der i forvejen. Rodet stammer bl.a. fra problemer
med ildspåsættelse af miljøstationer tidligere på året, og derfor ved gårdmanden også, at
arbejdsforholdene for renovationsarbejderne i gården ikke er optimale.
Mht. R98’s tilføjelse af lås på papbeholderne synes gårdmanden, at det er et dårligt tiltag, og som
reaktion på det afmonterer han låsen hver gang gården modtager den nye type beholdere. Ifølge
ham er designændringen en ”typisk skrivebordsløsning”, der måske medfører, at det udsorterede
pap bliver en smule renere. Dette sker dog på bekostningen af de indsamlede mængder, og der
bliver mere besvær for brugerne. Låsen sender ifølge gårdmanden også et dårligt signal til beboerne
om, at de er for dumme til at sortere.
Gårdmanden har samme indstilling til designændringen med mindre sprækker i papirbeholderne.
Renere fraktioner sker på bekostningen af mængdernes størrelse, og det er en forkert prioritering.
Gårdmanden mener at R98 er forpligtet til at indsamle så meget som muligt, men at de med
designændringen har tænkt: ”Nu laver vi det så besværligt for folk, at vi er sikre på at få rent
papir”.
Agenda centret og andre eksterne aktører
Gårdmanden har haft ”gode relationer” til KMEK, men han mener ikke, at kommunikationen med
agenda centret længere er så vigtig som i etableringsperioden. Mht. gårdmænd i andre karréer har
gårdmanden tidligere deltaget i gårdmandsnetværket, men i dag foregår kommunikation mest
igennem gårdmændenes fagforeningsmøder. Her er det dog ikke alle gårdmænd, der er medlemmer.
Gårdmanden mener, at det stadig er vigtigt, at gårdmændene deler deres erfaringer med hinanden,
men interessen hos andre gårdmænd er ikke altid så stor.
52

Nedjustering af forsøgsordningen med lokalkompostering
Gårdmanden forklarer, at en enkelt af de oprindelige 5 Combox varmkompostbeholdere er blevet
nedlagt, pga. klager fra beboere over lugtgener, og fordi der ikke kunne findes en ny passende
placering til den. Forsøgsordningen blev ifølge ham ikke udvidet til resten af gården, da der opstod
en modvilje mod ordningen, blandt mange beboere, pga. problemer som lugtgener, bananfluer, mm.
Desuden viste det sig for tidskrævende at vedligeholde kompostbeholderne ift. resultatet.
Gårdmanden fortæller således, at han ikke bruger meget mindre kunstgødning i bedene, som
suppleres med færdig kompost, da dennes næringsværdi er begrænset. Han vurderer desuden, at
driften af kompostordningen alene ville lægge beslag på en hel fuldtidsstilling, hvis den skulle
udvises til hele gården.
Driften af de resterende beholdere fungerer uden at gårdmanden omrører indholdet eller tilsætter
strukturmateriale, da dette ville være for tidskrævende ift. de andre gårdmandsopgaver. Dette er
formenligt medvirkende til at komposteringsprocessen tager op til et halvt år. Gårdmandens eneste
rolle overfor kompostordningen er således at tømme beholderne, når de er færdigkomposteret samt
at fordele det færdige produkt i bedene. Derudover skal han holde antallet af bananfluer omkring
beholderne nede vha. en ukrudtsbrænder. Kompostbeholderne er i dag ”ved at falde fra hinanden”,
og gårdmanden vil bruge dele fra den femte beholder til at foretage reparationer på de 4 i driften.
Nedlægning af ekstra fuldtidsstilling til drift af ordning
Dette var ifølge gårdmanden en beslutning, der afspejlede det daværende gårdlaugs nedprioritering
af sorteringsordningen, som forklaret ovenfor. Gårdmanden påpeger ved lejlighed
mandskabsmanglen overfor gårdlauget, og han mener, at der skal oprettes en halv
fuldtidsgårdmandsstilling mere, for at ordningen kan komme til at køre optimalt.
Forøgelse af antallet af miljøstationer
Gårdmanden mener, at de ekstra miljøstationer blev opført, fordi det daværende gårdlaug fandt ud
af, at beboerne ville have miljøstationer tættere på deres lejligheder. Det var ifølge gårdmanden
også nødvendigt, da de voksende affaldsmængder i gården medførte, at beholderantallet voksede ud
over kapaciteten på de enkelte miljøstationer. Dette blev der klaget over fra beboernes side.
Ændring i fysiske rammer for storskraldsafdelingen
For ca. 2 år siden blev miljøstationen til karréens storskraldsordning ødelagt pga. ildspåsættelse.
Der er endnu ikke blevet opført en ny erstatning for miljøstationen, og det betyder, at
storskraldsordningen de sidste par år har været placeret imellem ”en masse byggerod” pga.
renovationsarbejde på en ejendom. Beholdere til fraktionerne elektronik og farligt affald er også
midlertidigt placeret mellem byggerodet. Gårdmanden mener, at disse forringede fysiske rammer
53

esulterer i, at mindre at disse fraktioner bliver afleveret ”korrekt”. I stedet bliver de smidt i
beholderne til restaffald eller måske afleveret på en genbrugsstation.
I øjeblikket afhenter R98 ikke storskrald, da tilkørselsforholdene ikke tillader det pga. renovation af
bygning. Gårdmanden har derfor lavet en ”nødordning” med bygningsentreprenøren, der kører
storskrald på en genbrugsstation sammen med byggeaffaldet. Gårdmanden regner med, at en ny
miljøstation til storskrald skal opføres i slutningen af året, når renovationen er gennemført, og der er
fysisk rum til opførelsen.
Nedlægningen af byttehjørnet
Denne driftsændring er sket som et resultat af ildspåsættelsen af storskraldsafdelingen. Gårdmanden
regner ikke med, at byttehjørnet kommer op at køre igen, da det krævede for meget tid at holde
orden i.
Gårdlaugsformanden
Jesper Langebæk har været gårdlaugsformand siden starten af 2007 og desuden boet i karréen i
25år.
Gårdlaugsformanden havde ingen rolle i etableringen af ordningen, da han ikke sad i gårdlauget
dengang. De er hans opfattelse, at motivationen for at etablere den primært var miljøhensyn, og at
gårdlaugets medlemmer og beboerne generelt bakkede op om idéen. Han mener, at gårdlauget
måske gik lidt for hurtigt frem med komposteringsforsøgene. KMEK havde ”opreklameret det lidt”,
og de lokale ildsjæle havde sammen med KMEK ”svært ved at se objektivt på det og overså mulige
driftsproblemer”.
Han er enig med gårdmanden i, at gårdlauget i nogle år efter etableringen ikke prioriterede
sorteringsordningen højt. Dette mener han dels skyldes de dårlige erfaringer med
lokalkompostering, dels at de stigende mængder affald fik sorteringsordningen til at optage
væsentligt mere plads i gården, end affaldsordningen før etableringen af miljøstationer gjorde.
Mht. driften i dag mener gårdlaugsformanden at sorteringen generelt fungerer dårligere end
tidligere, da beboerne ikke har været mindet om eksistensen af ordningen og vigtigheden af at
sortere i lang tid. Han forbereder sammen med resten af gårdlauget og gårdmanden en relancering
af sorteringsordningen, der skal rette op på beboernes manglende viden om ordningen og
engagement.
Store dele af træet fra de oprindelig skure, miljøstationerne blev bygget ud fra, er i dag meget slidt
eller ved at rådne væk. Gårdlauget vil, med hjælp fra Agenda Center Indre Nørrebro eller andre
54

professionelle, udarbejde en ny designplan, der indebærer en lettere udformning af
miljøstationernes konstruktion og udbredt brug af slyngplaneter. Idéen er at integrere
miljøstationerne bedre i gårdmiljøet, så behandlingen af de stigende affaldsmængder ikke belaster
gårdmiljøet.
Gårdlaugsformanden har kunnet se, at mængden af affald generelt er vokset i gården gennem de
seneste år. Specielt stilles mere ud til storskrald i dag end tidligere, hvilket han mener skyldes den
voksende velstand i samfundet. Han har dog ikke noget overblik over, hvordan beholderantallet
eller tømningsfrekvenserne for de forskellige fraktioner har udviklet sig.
Beboerne
I dag bliver nye beboere ikke introduceret til ordningen, og der bliver ikke gjort noget for at øge
beboernes opmærksomhed på ordningen. Gårdlaugsformanden mener, at beboernes
motivationsfaktorer for at sortere dels ligger i at gøre noget godt for miljøet og dels i at skulle betale
mindre i renovationsafgift. I den forbindelse har han, sammen med resten af gårdlauget, brugt
meget energi på at ”komme til bunds i” kommunens puljeordning, for at gøre det muligt at designe
et retfærdigt internt betalingssystem, så de enkelte matrikler rent faktisk bidrager med det R98
opkræver dem for. En fuld forståelse for puljeordningen ville også gøre det muligt at opstille
konkrete beregningseksempler, der viser beboerne det økonomiske incitament i at sortere. Han
påpeger, at det interne betalingssystem, baseret på puljeordningen, er svært at gøre helt retfærdigt,
da renovationsafgiften så f.eks. skal omregnes for de enkelte matrikler hver gang et pizzeria åbner
eller lukker, pga. den betydelige mængde affald et sådant erhverv bidrager med. Gårdlauget har nu
erkendt, at de har sat ambitionsniveauet for højt og har derfor nu tænkt sig at gennemføre en mindre
ambitiøs kampagne, der fokuserer på 4 punkter: 1) Hvordan man sorterer. 2) Det økonomisk
incitament i sortering. 3) Den miljømæssige vinkel. 4) Organisering ved kilden (i lejligheden).
Punkt 2 bliver altså ikke så gennemført, som det oprindelig var tiltænkt. Udover vanskeligheden
med at komme til bunds i den nuværende puljeordning fremstår fremtidens system som en ”black
box” for lauget, idet de ikke ved, hvilke ændringer udliciteringen af R98 medfører på dette område.
Gårdmanden
Gårdlaugsformanden mener at gårdmanden udfylder sin rolle overfor sorteringsordningen
udmærket, men bliver nogle gange overrasket over, hvor lang tid gårdmanden bruger på at holde
orden i miljøstationerne, og specielt storskraldsafdelingen, som er ”eksploderet” de seneste år.
Gårdlaugsformanden mener ligesom gårdmanden, at ”gården ikke er overbemandet med
gårdmænd”. Han vil ikke udelukke, at der kan ansættes en gårdmand mere i fremtiden, selvom der
ikke på nuværende tidspunkt er planer om det i gårdlauget.
55

R98
Gårdmanden står for al kommunikation med R98, så gårdlaugsformanden har ikke haft direkte
kontakt med R98. Han er dog kritisk overfor den svært gennemskuelige puljeordning, som tidligere
nævnt, og håber, at puljeordningen bliver mere gennemskueligt efter udliciteringen.
Agenda centret og andre eksterne aktører
Gårdlaugsformanden har konkret brugt agenda centrets ekspertise for nylig, da han skulle bruge
hjælp til at gennemskue puljeordningen for renovationsafgiften. Mht. andre karréer med sortering
efter Nørrebro-modellen mener han, at det ville gavne, hvis de i større grad udvekslede erfaringer
om ”bedste praksis” af ordningen. Specielt efterlyser han hjælp til at gennemskue puljeordningen.
Nedjustering af forsøgsordningen med lokalkompostering
Gårdlaugsformanden synes, det er ærgerligt, at lokalkomposteringen ikke gik bedre, og at det
virkede som om, det var svært at få etableret en god sorteringspraksis. Alt dette til trods for, at
komposteringsprocesserne ikke burde være så vanskelige og tidskrævende at kontrollere. Han vil
med den kommende relancering af sorteringsordningen undersøge, om der er en generel villighed
blandt beboerne til at lokalkompostere, og han vil i så fald gerne udvide ordningen og sætte flere
ressourcer af til driften. Ved en sådan udvidelse ville gårdmanden også undersøge mulighederne for
at investere i bedre kompostbeholdere til gården, så nogle af de tidligere problemer kan undgås.
Beboerne
De 5 interviewede beboere (3 mænd og 2 kvinder) har boet i gården i mellem 4 og 25 år og lå
aldersmæssigt i intervallet 32-60 år. Beboerne spredte sig fra at bo alene til at bo både med
samlever og børn. Alt i alt må udsnittet af interviewede beboere siges at dække over et bredt udsnit
af beboermassen, mens stikprøven ikke er repræsentativt, statistisk set, da antallet af interviewede
beboere er alt for småt.
De interviewede beboere svarede påfaldende ens på de stillede spørgsmål. De sorterede alle affaldet
i de fraktioner, hvor det var muligt, selvom enkelte ikke var klar over, at elektronikfraktionen kunne
afleveres sammen med storskraldet. Kun 1 af de 5 adspurgte komposterede sit affald, hvilket
stemmer godt overens med gårdmandens vurdering af, at beholderkapaciteten og placeringen
svarede til, at ca. 1/7 af beboerne kunne benytte sig af lokalkompostering. En enkelt beboer boede i
nærheden af kompostbeholderne, men brugte dem ikke, da det virkede ”åndsvagt, når det var
tydeligt, at de ikke blev vedligeholdt”.
Beboerne nævnte alle miljøet i mere eller mindre generelle vendinger som motivationsfaktor for at
sortere. Derudover havde de en tro på, at det nyttede at bruge det system, som var sat op til dem.
Specielt slående var det, at ingen af beboerne nævnte det økonomiske incitament som
56

motivationsfaktor, og da der blev spurgt ind til dette, var ingen af dem klar over, at der overhovedet
var et økonomisk incitament. Dette stemmer overens med gårdlaugsformandens bekymringer om, at
beboerne ikke kan gennemskue, at de rent faktisk kan spare penge på huslejen ved at sortere. På den
anden side var miljøhensyn nok til at få interviewpersonerne til at sortere, men andre mindre
miljøbevidste beboere kunne måske blive motiveret af et økonomisk incitament.
Mht. sorteringspraksis voldte organiseringen af fraktioner i lejligheden og miljøstationen ingen af
de interviewede problemer. De havde alle opbygget sorteringen som en vane på kort tid, og så det
ikke som nogen udfordring at sortere i alle fraktionerne.
Beboerne var generelt utilfredse med informationsniveauet. Bl.a. blev det nævnt, at skiltene på
miljøstationerne er i meget dårlig stand, eller at de i nogle tilfælde helt mangler. Det kan gøre det
problematisk, specielt for nye beboere, at danne sig et overblik over, hvilke fraktioner, der hører til
de forskellige beholdere. Enkelte bemærkede også, at de fysiske rammer for sorteringen kunne være
bedre, idet skurerne generelt virkede slidte og dårligt vedligeholdte. Ingen af beboerne nævnte
direkte de dårlige forhold omkring storskrald, men blev heller ikke spurgt ind til det, da jeg på dette
tidspunkt ikke var klar over forholdene. En enkelt beboer nævnte dog, at han bortskaffede sit
farlige affald via. genbrugsstationen, hvilket indikerer, at det ikke er tydeligt for beboerne, at det
farlige affald kan afleveres sammen med storskraldet.
Diskussion af case 1
Det lokale design i Blågårdsgade/Wesselsgade karré må siges at have fulgt scriptet i det
overordnede koncept i rimeligt høj grad, idet alle elementerne beskrevet i analyseafsnit 5.2.4 på nær
affaldsstativer, bionedbrydelige poser samt PVC-fraktionen, blev medtaget. Det skal bemærkes at
gårdmandens begrundelse for ikke at inkludere PVC-beholdere i det lokale design, ikke kunne
bekræftes af KMEK. Således har det overordnede koncept, fra starten, lagt op til frasortering af
PVC-affald. Gårdmanden må altså have misforstået dette forhold.
Domesticeringen i driftsfasen har i mindre grad fulgt det lokale design, hvilket de 5 ændringer viser.
Årsagerne til nogle af ændringerne er de samme. Således er ildspåsættelser årsagen til at
storskraldsafdelingen inkl. det farlige affald i dag har forringede fysiske rammer, samt at
byttehjørnet er midlertidigt nedlagt (punkt 4 og 5). Gårdmanden mener, at ildspåsættelserne kunne
være undgået, hvis gården ikke var åben for folk udefra, men dette lader sig ikke ændre, da en
offentlig sti krydser gården. Nedlæggelsen af den ekstra gårdmandsstilling (punkt 2) skyldes det
daværende gårdlaugs nedprioritering af sorteringsordningen, og denne ændring har medvirket til, at
forsøgsordningen med lokalkompostering ikke blev udvidet og i dag ikke kører optimalt (punkt 1).
Det forholder sig sådan, fordi der ikke er ressourcer til vedligeholdelse, i overensstemmelse med
KMEK’s manual over lokalkompostering (se analyseafsnit 5.2.4). Dermed ikke sagt at
57

kompostordningen kunne udvides til hele gården og fungere efter hensigterne, hvis ressourcerne til
driften var der. Selvom ressourcerne blev afsat til det (en fuldtidsstilling ifølge gårdmanden), ville
problemerne med lugtgener og bananfluer mm. måske alligevel afholde ordningen fra at virke efter
hensigten. Gårdlaugsformanden er dog optimistisk mht. en udvidelse af ordningen og tror på, at der
kan udvikles en ”bedste praksis” for driften af komposterne - evt. ved at indkøbe bedre beholdere.
Gårdlaugsformanden og gårdmanden er enige om, at forøgelsen af antallet af miljøstationer (3) er et
resultat af de stigende affaldsmænger.
I casen er der ingen tegn på at domesticeringen i netop denne karrés drift direkte har påvirket det
overordnede koncept, dvs. at nederste niveau i en enkelt karré i figur 10 er i stand til at påvirke
øverste niveau. De ændringer R98 har udført i det overordnede koncept synes snarere at være et
resultat af alle gårdenes samlede domesticering. Dette vil blive nærmere undersøgt i den samlede
diskussion.
Det bemærkelsesværdige ved denne case er, at sorteringsordningen ses at være meget sårbar overfor
ændringer i gårdlaugenes sammensætning. Gårdlaugets manglende opbakning af ordningen i
perioden 2001-2006 har nemlig bevirket, at gårdmanden alene ikke har kunnet løfte de opgaver, der
var nødvendige for at bibeholde beboernes viden om ordningen og deres muligheder for at sortere.
En engageret gårdmand er altså ikke tilstrækkelig for en god drift, hvis der ikke afsættes
tilstrækkelige ressourcer fra gårdlauget side.
Desuden skal det bemærkes, at gårdmand og den nye gårdlaugsformand er enige om, at det kræver
en løbende indsats at opretholde beboernes sorteringspraksis, og at ordningen efter lanceringen i
forbindelse med etableringen altså ikke kan hvile i sig selv. Dette bekræftede beboerinterviewene,
idet den manglende information om ordning blev fremhævet som et problem i driften.
Til sidst er det tydeligt, at det siddende gårdlaug har brugt mange kræfter på at gennemskue
puljeordningen for karréen. Lauget har nu opgivet at komme helt til bunds i systemet, og forholder
sig desuden afventede med at opstille økonomiske beregningseksempler. De ved nemlig ikke,
hvordan fremtidens puljeordning bliver under de nye vilkår, som udliciteringen medfører. Til trods
for det komplicerede eksisterende system og usikkerhed omkring fremtidens system er gårdlauget
dog stadigt indstillet på at relancere ordningen, dog uden beregningseksempler over, hvordan
affaldssortering medfører besparelser på huslejen.
Både gårdmanden og gårdlaugsformand fornemmer, at mængden af affald er steget meget de sidste
10 år, men ingen af dem har dog det fulde overblik over, hvordan udviklingen er forløbet for de
enkelte fraktioner. Dette vil der blive fuldt op på i den samlede diskussion for de 3 cases.
58

5.4.2 Case 2: Gårdlauget Ladegården
I denne gård blev gårdmanden Frants Sørensen, gårdlaugsformand Liselotte Bentsen samt 3 beboere
interviewet (se bilag V og VI)
Gården oprettede i slutningen af 1990erne et gårdlaug, bestående af repræsentanter fra bestyrelserne
fra de 3 matrikler, der grænser op til gården. Beboersammensætningen beskrives af
gårdlaugsformanden som meget blandet, og ingen grupper fylder mere end andre.
Gårdlaugsformanden beskriver desuden de få nydanskere der bor i gården som velintegreret.
Trin 1 af domesticering: Lokalt design
Som tabel 4 viser, indeholder gården 4 miljøstationer, som i forvejen blev brugt som overdækkede
affaldsskure (se figur 15)
Figur 15: Foto af Gårdlauget Ladegården inkl. nogle af de 4 miljøstationer samt foto af enkelt miljøstation
[Nørrebro affaldsmodel, 2008c]
3 af skurerne indeholder fraktioner til dagligt affald (se tabel 2) og 1 af de skure har desuden aflåst
skab til farligt affald, mens det sidste skur er beregnet til storskraldsfraktionerne (herunder
elektronik og pvc).
Gårdlauget valgte at inkludere alle fraktionerne, Nørrebro affaldsmodel gør det muligt at sortere i
ved etableringen - undtagen byttehjørnet. Det var oprindelig meningen, at et byttehjørne også skulle
etableres, men det er aldrig blevet gjort. Mht. gårdmandstimer blev der ved etablering af ordningen
afsat 6 timer til drift af miljøstationen, som blev varetaget af den eksisterende gårdmand.
Gårdlauget valgte også at indkøbe affaldsstativer til adskillelse af organisk affald i lejligheden til
alle lejligheder (se analyseafsnit 5.2.4).
59

Komposteringen foregik via 6 Combox varmkompostbeholdere af samme type som i
Blågårdsgade/Wesselgade-karréen. Beholderne blev placeret opad miljøstationerne, da der ikke var
plads inde i miljøstationerne.
Trin 2 af domesticering: Lokal drift
I løbet af driften har domesticeringen medført, at to synligt forhold har ændret sig:
1. Kompostordningen blev fuldstændigt nedlagt inden et års drift.
2. Gårdmanden gik for 1½ år siden over til at aflåse storskraldsafdelingen. Når beboerne skal
bortskaffe storskrald, stiller de det nu foran skuret, så gårdmanden efterfølgende kan
organisere de enkelte fraktioner inde i skuret.
Det sidste, mindre synlige forhold, om folk er blevet bedre eller dårligere til at sortere siden
etableringen, vil blive undersøgt på samme måde som i case 1.
I det følgende vil aktørernes generelle syn på driften og hinandens roller blive analyseret og holdt
op mod hinanden. Derudover vil grunden til kompostordningens nedlæggelse og aflåsningen af
storskraldsafdelingen blive analyseret ud fra aktørernes forklaringer.
Gårdmanden
Frants Sørensen har været gårdmand i gården siden år 2000, og var derfor med under etableringen
af ordningen i starten af 2001. Han tog dog ikke aktiv del i det lokale design, men deltog i kurset,
der opnormerede ham til grøn gårdmand.
Gårdmanden mener at ordningen overordnet set fungerer fint i dag, og han har ikke mærket nogen
stor ændring i driften, siden kompostbeholderne blev afskaffet omkring 2002. Mht.
beholderkapacitet og tømningsfrekvens har den været stort set uændret for det daglige affald
igennem hele forløbet. Dog er gården af R98 blevet udstyret med flere beholdere til papir, aviser og
ugeblade, hvilket ifølge gårdmanden skyldes de sidste års voksende antal af husstandsomdelte
gratisaviser.
I den daglige drift komprimerer og eftersorterer gårdmanden affaldet en smule, hvis han kan se, at
noget affald er sorteret forkert. Han gør det dog kun modvilligt, da han mener, at beboerne bliver
mindre motiveret til at sortere, hvis de kan se, at deres affald alligevel bliver eftersorteret af ham.
Overordnet set er gårdmandens holdning til sorteringsordningen præget af en smule ligegyldighed,
og det er tydeligt, at han ikke har den store ejerskabsfølelse overfor ordningen. At han ikke brænder
for sorteringen i gården ses også, da han oplyste mig om, at han søger væk fra gården, fordi ”det
grønne skidt fyldte for meget” (her hentydede han til de grønne arealer og ikke
sorteringsordningen).
60

Beboerne
Efter gårdmandens vurdering benytter de fleste beboere sig af ordningen, selv om enkelte ”ikke kan
eller vil”. Gårdmanden mener, at unge beboere sorterer dårligere end ældre beboere, hvilket han
konkret kan se, når beboerne benytter miljøstationen. Han forklarer dette ved, at de ældre har mere
tid og overskud til at sortere end de unge beboere. Gårdmanden opfordrer beboere til at sortere
korrekt, hvis han ser nogle, der ikke gør det.
Gårdmanden mener ikke, at der kan gøres mere for at motivere beboerne til at sortere. ”Dem der
gerne vil, gør det allerede, og dem der ikke vil, kan ikke komme med alligevel”. Mht. information
er gårdmanden ikke tilhænger af pjecer (”folk læser dem alligevel ikke”), men tror mere på den
personlige tilstedeværelse overfor beboerne. Gårdmanden gør intet for at hjælpe beboerne med at
organisere sorteringen i lejligheden. ”Det er op til folk selv”. Mht. den direkte beboerkontakt får
gårdmanden ikke megen feedback om, hvordan beboerne oplever ordningen. Henvendelser drejer
sig ofte om mere faktuelle spørgsmål til ordningen.
Gårdlauget
Gårdmanden har ikke meget kommunikation med gårdlauget, hvilket ifølge ham selv skyldes, at
han alligevel er på vej væk fra gården. Han var tilsyneladende mere enig med den gamle
gårdlaugsformand om, hvordan kontakten til R98 skulle foregå, hvilket uddybes i det følgende.
R98
Kontakten med R98 foregår ikke udelukkende gennem gårdmanden, da den nye gårdlaugsformand
også ind imellem påtager sig den rolle at kontakte dem, hvis en affaldsafhentning f.eks. er
udeblevet. Ansvarsområdet er ellers gårdmandens, men hans tilgang til problemer med R98 er, at
”ordne det rødderne imellem”. F.eks. havde gårdmanden tidligere en aftale med gårdlaug og
renovationsarbejderne om, at han kørte beholderne længere frem til dem, end han skulle (helt frem
til porten). Til gengæld stillede renovationsarbejderne færre krav, og tog f.eks. beholderne med,
selvom de var overfyldte eller andre forhold ved afhentningen gjorde, at de - ifølge reglementet -
ikke måtte hente affaldet. Med den nye gårdlaugsformand ”kører det efter bogen”, og der er derfor
ingen særaftaler for renovationen længere.
Da der blev stillede supplerende spørgsmål til gårdmanden nogle måneder efter det egentlige
interview, oplyste han at kontakten til R98 nu igen næsten udelukkende foregik gennem
renovationsarbejderne, hvilket indebærer den samme ordning med særaftaler som før. Gårdmanden
”fik lov af den nye gårdlaugsformand”, og afhentningen fungerer nu bedre end i perioden, hvor
kontakten til R98 primært foregik gennem deres serviceafdeling over telefonen. Interviewet med
gårdlaugsformanden viste dog, at hun stadig ringer til serviceafdelingen, når noget ved afhentningen
er utilfredsstillende, selvom gårdmanden mener, at han har ”fået lov” til at køre det på den gamle
61

måde. Dette indikerer, at kommunikationen mellem gårdmanden og gårdlaugsformanden er
mangelfuld.
Agenda centret og andre eksterne aktører
Gårdmanden har ikke haft kontakt til Agenda centret i flere år. Mht. kontakt med andre gårdmænd
eller gårdlaug under ordningen kender gårdmanden nogle af de andre gårdmand privat, og får
derigennem af og til et indblik i, hvordan det kører i andre gårde. Generelt er han dog efter eget
udsagn ”pisseligeglad” med ordningen, og mener ikke, at den kan komme til at fungere meget
anderledes, end den gør i dag.
Nedlæggelse af lokalkomposteringen
Gårdmandens erfaring med komposteringsordningen har været meget dårlig. Han mener, at en af
grundene til, at den ikke fungerede, var, at beboerne smed alt muligt forskelligt affald i
kompostbeholderne. Derudover gav ordningen arbejdsmiljøproblemer, da dampene fra
komposteringen indeholdte sporer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skulle gårdmændene bære
gummihandsker og masker til beskyttelse mod indånding af svampesporer. Gårdmanden var i den
forbindelse betænkelig ved, at nogle af beholderne stod placeret tæt ved en legeplads, og
overvejede, om de legende børn blev udsat for en risiko ved dampene. ”Det var giftigt og ulækkert,
og det miljørigtige gik af det på den måde”. Mange beboere klagede også over lugtgener i gården
og i deres lejlighed. Gårdmanden havde indtrykket af, at gårdlauget ved etableringen ”følte sig
røvrendt af de der kompostfolk”. Gårdmanden mener ikke, at lokalkompostering kan komme til at
fungere i gårde af Ladegårdens størrelse: ”Det er for mange mennesker, og hvis bare enkelte smider
noget forkert i beholderne, ødelægger de det for alle de andre.”
Aflåsningen af storskraldsafdelingen
Valget om at aflåse storskraldsafdelingen traf gårdmanden, da det krævede meget tid at rydde op
efter beboere, der havde afleveret storskraldsfraktioner og at organiser fraktionerne, så de var klar
til afhentning af R98. Aflåsningen har medført, at der alt i alt nu bruges mindre tid på
storskraldsordningen. Fraktionerne elektronik- og PVC-affald er også låst inde i
storskraldsafdelingen. Gårdmanden mener ikke, at dette medfører, at mindre af disse fraktioner
bliver sorteret fra, da han f.eks. sjældent observerer fraktionerne smidt i restaffaldsbeholderen. Dog
har han bemærket, at det er begrænset, hvor meget PVC-affald folk stiller foran skuret. Han gør
intet for at oplyse beboerne om, præcis hvilke fraktion, der hører til i den aflåste afdeling. Dette
medfører, at noget af det affald, der bliver stillet foran afdelingen, ikke altid hører til i afdelingen.
Alt i alt mener gårdmanden dog, at storskraldsordningen fungerer bedre nu end tidligere, hvor
afdelingen var åben for beboerne.
62

Gårdlaugsformanden
Liselotte Bendtsen har boet i gården i ca. 15 år, og har i årenes løb været mere eller mindre aktiv i
sin egen matrikels bestyrelse samt gårdlauget. Hun blev valgt som gårdlaugsformand for et år siden,
da den tidligere besidder af posten ikke stillede op igen. Efter eget udsagn brænder hun ikke så
meget for opgaverne som formand, men vil på den anden side gerne give noget til den gård, hendes
børn vokser op i.
Ved etableringen af miljøstationerne bakkede alle de tre bestyrelser og gårdlauget op om idéen, og
ifølge gårdlaugsformanden lå motivationen i at gøre noget godt for miljøet. Hun understreger dog,
at sorteringen først og fremmest ikke måtte være til besvær eller belaste beboerne.
Da gårdlaugsformanden blev spurgt til driften i dag, blev det klart, at hun ikke vidste, at
sorteringsordningen i gården adskilte sig fra resten af kommunens sorteringsordning. Det eneste
hun kunne forbinde Nørrebro-modellen med, var lokalkomposteringsordningen.
Gårdlaugsformanden synes overordnet, at driften fungerer fint i dag, og har ikke nogen
fornemmelse af hvordan den har fungeret tidligere. Det eneste hun i gårdlauget forholder sig til, er
R98’s årlige regning for renovationen, som ifølge hende har ligget på et nogenlunde stabilt beløb i
årenes løb. Hun synes dog, at ordningen fylder for meget, idet hun ofte er nødt til at kontakte R98,
og særligt fungerer aftalen om storskraldsafhentning dårligt. Dette bliver uddybet i underafsnittet
om R98.
Beboerne
Det er gårdlaugsformandens indtryk, at beboerne overordnet set sorterer deres affald. Hun har dog
ikke noget billede af, hvorvidt ordningen fungerer specielt godt eller dårligt, eller om nogle
beboergrupper sorterer bedre end andre.
Grundet den meget inhomogene beboersammensætning mener gårdlaugsformanden, at
motivationsfaktorerne for at sortere kan være meget forskellig fra beboer til beboer. Nogle
motiveres måske af miljøhensyn, mens andre motiveres af økonomiske årsager. Angående den
økonomiske motivation mener hun, at det er et problem, at folk ikke ved, hvad de bidrager med ved
at sortere, så der altså ikke er noget synligt økonomisk incitament.
Mht. information mener gårdlaugsformanden, at skiltningen ved miljøstationerne er tilstrækkelig.
Skiltningen er en kombination af R98’s tryk på beholderne og gårdlaugets egne fremstillede skilte,
uden billeder, som er ophængt over beholderne. Der er altså ingen af KMEK’s oprindelige skilte
tilbage. Nye beboere modtager ingen introduktion til ordningen af gårdlauget i form af pjecer, men
gårdlaugsformanden ved ikke om de enkelte matrikelbestyrelser deler pjecer ud eller giver anden
form for introduktion.
63

Gårdlauget har forsøgt sig med affaldsminimering ved at opfordre beboerne til at sige nej tak til
reklamer og afmelde de gratisaviser, de alligevel ikke får læst.
Gårdmanden
Gårdlaugsformanden mener, at gårdmandens rolle i driften er vigtig. Som tidligere nævnt er hun
ikke enig med gårdmandens ”vage” tilgang til R98, og hun mener ikke, at man kan opnå en bedre
service ved at være ”blød” overfor renovationsmedarbejderne. Det har ført til, at hun har overtaget
noget af kommunikationen med R98, som ellers er gårdmandens arbejdsområde.
R98
R98 har ifølge gårdlaugsformanden været ”under al kritik”. Specielt storskraldsordningen er der
problemer med, idet ”der ikke skal så meget til, før de ikke afhenter”. Problemerne med denne
ordning førte bl.a. til, at chefen for R98 sidste år besøgte gården og konstaterede, at der ikke var
noget i vejen, for at renovationsarbejderne kunne afhente storskraldet. Dette var ellers udmeldingen,
når gårdlaugsformanden gang på gang kontaktede dem. Hun kan ikke forstå, at det ikke bare
fungerer, og at man er nødt til at ringe hele tiden. Hun mener dog, at dialogen med R98 er blevet
bedre, efter at serviceafdelingen er overgået til kommunen (jf. introduktionsafsnit 2.4.1).
Agenda centret og andre eksterne aktører
Gårdlaugsformanden har ingen kommunikation med agenda centret eller andre gårdmænd eller
gårdlaug. Faktisk ved hun ikke, hvem agenda centret er, eller at KMEK havde noget med
sorteringen i gården at gøre. Hun troede, at det eneste specielle ved gårdens sortering var
lokalkomposteringen, som senere blev nedlagt.
Nedlæggelse af lokalkomposteringen
Komposteringsordningen var, efter gårdlaugsformandens udsagn, ”et mareridt”, og hun mente, at
”de der miljøfolk” havde lovet dem noget andet, end det de fik. Gårdlauget havde etableret
komposteringen i troen om, at den ville være let at drive, og desuden at de kunne komme af med
den del af den færdige kompost, der ikke kunne afsættes indenfor gården. De tidligere nævnte
problemer med komposten medførte, at stanken blev så slem, at man nærmest ikke kunne opholde
sig i gården i den sommer komposterne var i drift. Det viste sig også, at de ikke kunne afsætte den
færdige kompost uden for gården, hvilket gårdlaugsformanden slet ikke kunne forstå da ”det vil
betyde, at lag efter lag af kompost bare byggede sig op”. Da kompostordningen skulle nedlægges,
kan hun ikke huske, om de endte med at forære beholderne væk eller ”smide dem ud”.
Gårdlaugsformanden havde altså en meget dårlig oplevelse med lokalkomposteringskonceptet, som
efter hendes opfattelse var blevet udtænkt af nogle folk ude i forstaden, der ikke kendte til
forholdene i en gård, og kun fokuserede på det store billede: ”Globale miljøperspektiv kan ikke
64

uges hvis nærmiljøet ikke dur”. Gårdlaugsformanden er ikke imod kompostering af organisk
husholdningsaffald generelt, men mener at det skal foregå i centrale komposteringsanlæg, hvor
processen bedre kan kontrolleres og ikke lokalt i de enkelte gårde.
Beboerne
Af de 3 interviewede beboere (2 mænd og 1 kvinde) havde 2 boet i gården i under 2 år, mens den
sidste havde boet der hele sit liv (48 år). 2 af de adspurgte var over 45, mens én var 26. De boede
alle med en samlever og en enkel havde et lille barn. Uden at være tilnærmelsesvist statistik
repræsentative dækker de udførte interviews altså over en vis spredning mht. alder og antal og type
af samboer.
Også i denne case svarede de 3 interviewede beboerne meget ens på spørgsmålene, og svarerne
afveg heller ikke meget fra beboerne i case 1. Beboerne sorterede alle i de fraktioner, det var muligt.
Dog kneb det med at få sorteret alt pap og papir fra for en enkelt. Motivationen var miljøhensyn og
troen på, at det måtte være godt at bruge det system, der var opstillet til en. Organiseringen af
sorteringen ved kilden og i miljøstationen voldte ingen problemer, og tilfredsheden med ordningen
var høj. Dog blev det nævnt, at beholderne til pap nogle gange manglede nøglen, som skulle hænge
ned langs siden i en snor. Således kunne man ikke altid komme af med sit papaffald i den rigtige
beholder. Dette har medvirket til at den ene beboer ikke altid fik sorteret pap fra. Desuden virkede
en enkelt beboer uklar mht. hvad det egentligt var for typer affald, der kunne henstilles udenfor
storskraldsrummet. Som nævnt er rummet aflåst, og man kan ikke umiddelbart se udefra, hvilke
afdelinger og beholdere til forskellige fraktioner, det indeholder. Beboeren stillede derfor affald
udenfor storskraldsrummet, når det var noget han vurderede, der kunne genbruges. Dog sagde han
også, at han ikke vidste, om det faktisk blev genbrugt. ”Frants tager sig nok af det på en eller anden
måde”. Dette indikerer, at gårdmandens rolle i affaldssorteringen ikke er helt klar hos alle beboere.
Diskussion af case 2
Domesticeringen i gården ved det lokale design må siges, ligesom det gjorde sig gældende i case 1,
at følge scriptet i det overordnede koncept i rimeligt høj grad. Alle elementerne beskrevet i
analyseafsnit 5.2.4, på nær byttehjørne, blev medtaget i det lokale design.
Domesticeringen i driftsfasen har i nogen mindre grad fulgt det lokale design, hvilket nedlægning af
komposteringsordningen og aflåsningen af storskraldsafdelingen viser. Gårdlaugsformanden og
gårdmanden var enige om, at konceptet bag komposteringsordningen ikke var ordentligt
gennemtænkt, og at det næppe vil kunne fungere i en gård med så mange lejligheder. Mht.
aflåsningen af storskraldsafdelingen blev denne ændring i det lokale design truffet af gårdmanden.
Ændringen viser, at beboernes tendens til at rode er et tidskrævende problem i driften, og at det
derfor kan være bedre at overlade dele af sorteringen til gårdmanden selv. At der aldrig blev
65

etableret et byttehjørne skyldtes formenligt også, at gårdmanden ikke ville bruge den tid, der var
nødvendig, for at holde orden i det.
Heller ikke i denne case er der tegn på, at domesticeringen i netop denne gårds drift direkte har
påvirket det overordnede koncept. Dette vil blive nærmere undersøgt i den samlede diskussion.
Det bemærkelsesværdige ved denne case er, at ingen af aktørerne har en fornemmelse af, hvorvidt
ordningen fungerer anderledes, end den gjorde ved etableringen. Desuden var gårdlaugsformanden
ikke klar over, at sorteringsordningen i gården adskiller sig fra ordningen i resten af byens
etageejendomme. Jeg mener, at det første forhold delvist kan forklares ud fra det andet, idet der
ikke har været væsentlig fokus på driften af sorteringsordningen, når man i gårdlauget ikke har
vidst, at den var speciel. F.eks. er der ingen skilte fra KMEK tilbage, ligesom der ikke foregår en
systematisk uddeling af ”rent skrald”-pjecen til nye beboere. Desuden er der ikke et stort
ejerskabsforhold til ordningen fra gårdmandens side, da han ikke tog stor del i den lokale
designproces. Dette har måske medført, at hverken gårdlaug eller gårdmand har været specielt
opmærksomme på beboernes sortering, og om denne er blevet bedre eller dårligere siden
etableringen. Denne case viser altså en sårbarhed ved Nørrebro-modellen, idet den er afhængig af
ildsjæle, og at deres erfaring deles og videreføres. Dette bliver nærmere undersøgt i den samlede
diskussion af de 3 cases.
Et andet markant forhold ved denne gård er gårdmanden og den nye gårdlaugsformands to meget
forskellige tilgange til R98. Gårdmandens tilgang med at lave aftaler omkring afhentningerne
direkte med renovationsarbejderne og udenom R98’s reglement er meget pragmatisk.
Gårdlaugsformanden foretrækker derimod at bestræbe sig på, at gården skal leve op til R98’s regler,
og henvende sig til deres serviceafdeling pr. telefon, når der alligevel opstår problemer med
afhentningen. Mens gårdmanden mente, at hans tilgang fungerede bedst, har gårdlaugsformanden
ikke været enig i dette. Hun syntes, at gårdmanden for ofte så igennem fingrende med manglende
afhentninger. Hun var dog tydeligvis frustreret over at bruge så meget tid på at ringe til R98’s
serviceafdeling. Disse to forskellige tilgange er eksempler på hvordan forskellige aktører kan
domesticere det overordnede koncept på vidt forskellige måder. Hvilken domesticering, der
fungerer bedst er svært at vurdere alene på baggrund af de to aktørers udtalelser, men der er tegn på,
at begge aktører fastholder deres tilgang til problemerne. Gårdmanden gav nemlig udtryk for, at han
ikke vidste, at gårdlaugsformanden stadig ringede og klagede til serviceafdelingen, men troede, at
hun havde overladt kontakten til R98 helt til ham. Disse to forskellige domesticeringer er potentielt
problematiske, når gårdmanden aftaler én ting med renovationsarbejderne, og gårdlaugsformanden
en anden ting med serviceafdelingen.
Mht. betydningen af en noget uengageret gårdmand virkede det ikke som om, at det influerede de
interviewede beboeres sorteringspraksis. Det eneste, der blev nævnt som gene for ordningen, var de
66

låste papbeholdere, som gårdmanden jo ikke havde direkte indflydelse på. Det skal dog pointeres, at
de interviewede beboere alle sorterede deres affald i høj grad og at effekten af gårdmandens
manglende engagement overfor andre beboere ikke kendes.
En indikator på at beboerne er blevet bedre til at sortere, er opstillingen af flere beholdere til papir,
aviser og ugeblade. Dette kan dog også skyldes de stigende mængder reklamer og gratisaviser, som
beboerne skal af med. Det er derfor muligvis i højere grad et udtryk for, at mængden af denne type
fraktion er vokset, end at den frasorterede andel er vokset. I den samlede diskussion for de 3 cases
vil der blive fuldt op på, hvorvidt der kan siges noget om udviklingen af sorteringen i de enkelte
cases.
67

5.4.3 Case 3: Alderstrøst "Håndværkerforeningen"
I denne gård blev gårdmanden Keith Shaw, suppleant i beboerrepræsentationens (BBR) bestyrelse
Jens Dahlgaard samt 5 beboere interviewet (se Bilag V og VI).
Byfornyelse i gården betød, at beboerne i 2004 blev genhuset frem til 2007 under restaureringen af
lejlighederne. I de nyrenoverede lejligheder var det, ifølge suppleanten, kun halvdelen af de
indflyttende beboere, der tidligere havde boet i gården, mens den anden indflyttende halvdel ikke
havde boet der før. Gården har intet gårdlaug, og driften af affaldsordningen administreres derfor af
den eneste beboerforening, Beboerrepræsentationen i Alderstrøst (BBR). Beboersammensætningen
beskrives af gårdmanden som bestående af 3 grupper: Den største gruppe er de unge studerende, der
typisk ikke bor i gården mere end få år af gangen. En mindre gruppe (10%) består af ældre
mennesker, som har boet i gården i mange år. Den sidste gruppe består af småbørnsfamilier og er
især vokset efter byfornyelsen.
Trin 1 af domesticering: Lokalt design
Som tabel 4 viser, valgte alderstrøst gårdlaug kun at opføre en enkelt miljøstation, som er
overdækket og indeholder beholdere til alle fraktioner, inkl. byttehjørne og kompostering (se figur
16). Dette betyder, at nogle beboere skal gå omkring 100 m med deres affald. Miljøstationen ligger
dog tæt på den eneste indgang med fri adgang til gården.
Figur 16: Miljøstationen i Alderstrøst ”håndværkerforening” [Nørrebro affaldsmodel, 2008c]
Alderstrøst "Håndværkerforeningen" valgte som en af de eneste gårde i bydelen at investere i en
Jora komposteringsmaskine (se figur 17)
Figur 17: Jora-komposteringsmaskine [Joraform, 2008]
68

Maskinen består af en åbning, hvor det komposterbare affald hældes ned i, hvorefter affaldet bliver
flænset i mindre stykker og ledt ind til et tromlekammer, hvor komposteringen forløber under
rotation af tromlen og dermed kontinuert iltes. Endeligt ledes det delvist komposterede materiale
(råkomposten) hen i et sidste kammer, hvor modningsstadiet foregår, og den færdige kompost bliver
modnet. Teknologien betyder, at komposteringsprocessen ikke kræver meget vedligeholdelse, og
kan gennemføres på ca. 3-4 uger. [Joraform, 2008]. Maskinens pris på 150.000kr ekskl. moms blev
betalt af håndværkerforeningen, og medførte derfor ikke en umiddelbar huslejestigning. Den
færdige kompostmasse afsættes i gårdens bede og til beboernes potteplanter. Gårdmandens
forklaring på, at det blev valgt at investere i en Jora kompost frem for Combox
varmkompostbeholdere, er, at han og BBR - igennem kommunikation med andre gårdmænd og
gårdlaug - havde hørt om nogle af deres problemer med driften af denne type kompostbeholdere.
BBR valgte at inkludere alle beholdertyper, Nørrebro affaldsmodel gjorde det muligt at sortere i,
ved etableringen (se tabel 2). Mht. gårdmandstimer blev der ved etablering af ordningen afsat 15
timer til drift af miljøstationen, fordelt på 2 gårdmænd. BBR valgte også at indkøbe affaldsstativer
til adskillelse af organisk affald i lejligheden (se analyseafsnit 5.2.4). Disse blev delt ud til
interesserede beboere.
Økonomisk betød etableringen af sortering efter Nørrebro affaldsmodel, ifølge suppleanten i BBR,
at alle lejligheder fik et engangsbeløb på ca. 250kr tilbage pga. den lavere renovationsafgift.
Hvordan dette hænger sammen med investeringerne betalt af håndværkerforeningen, har ikke været
undersøgt, men tilbagebetalingen har været en synlig indikator for beboerne på, at der kan spares
penge på renovationsafgiften ved at affaldssortere.
Trin 2 af domesticering: Lokal drift
I løbet af driften har domesticeringen medført, at 2 synlige forhold har ændret sig.
1) PVC-fraktionen er blevet nedlagt.
2) R98 står ikke længere for afhentningen af glasfraktionen. Denne afsættes i stedet direkte til
en aftager.
Det sidste, mindre synlige forhold, om folk er blevet bedre eller dårligere til at sortere siden
etableringen, vil blive undersøgt på samme måde som i de andre cases.
I det følgende vil aktørernes syn på driften og hinandens roller blive analyseret og sammenlignet.
Derudover vil grunden til domesticeringens 2 synlige ændringer blive analyseret ud fra aktørers
forklaringer, så vidt de har nogle.
69

Gårdmanden
Forløbet fra det lokale design frem til driftssituationen i dag har gårdmand Keith Shaw kunne følge
tæt, da han har arbejdet som gårdmand i gården siden 1994. Han har altså også kendt til gårdens
affaldssituation før etableringen af miljøstationen.
Gårdmanden mener, at han og den anden gårdmand i dag bruger længere tid på at eftersortere (op til
1½ time pr. dag) end tidligere. Under interviewet demonstrerede han, hvordan kapaciteten i
papbeholderne ikke bliver udnyttet optimalt, da beboerne er ”for dårlige” til at folde papkasser
sammen, så deres volumen mindskes. Derudover bliver de forreste beholdere, f.eks. til restaffald,
typisk overfyldte, på trods af, at der et par skridt længere inde i miljøstationen står halvtomme
beholdere. Dette forsøger gårdmanden at imødekomme ved løbende at bytte om på placeringen af
beholderne, så de halvtomme kommer til at stå foran de fyldte. Gårdmanden fremhævede desuden
elektronikfraktionen som et særligt problem mht. renhed, da andet end elektronisk affald ofte ender
i beholderen.
Mht. udviklingen i beholdervolumener og tømningsfrekvens mener gårdmanden at den eneste
ændring siden etableringen er, at R98 har udstyret miljøstationen med en ekstra restaffaldsbeholder,
da disse beholdertyper for ofte var overfyldte.
Beboerne
At beboerne er blevet dårligere til at sortere, forklarer gårdmanden bl.a. ved at især unge beboere
sorterer dårligere end de ældre og mere veletablerede beboere. Beboerudskiftningen blandt unge
beboere er specielt høj, hvilket skyldes, at de kun bor der i få år ad gangen under deres uddannelse.
Gårdmandens fornemmelse er, at beboerne først og fremmest motiveres til at sortere vha. det
økonomiske incitament i ordningen, mens hensyn til miljøet er sekundært. Den interviewede
gårdmand har aldrig fået henvendelser fra beboere om, at afstanden fra deres lejlighed til
miljøstationen var for stor. Ifølge ham medbringer beboerne affald, når de alligevel skal forlade
deres hjem, typisk på cykel. Denne praksis blev også opserveret hos flere beboere, da de forskellige
interviews blev udført i gården. Mht. beboerinformation mener gårdmanden, at pjecen ”Rent
Skrald", som udleveres til nye beboere, er for omfattende, og at man vil opnå et bedre
sorteringsresultat ved at omdele et 1-sides notat om ordning til hver lejlighed. Dette ville kræve en
minimal indsats at forholde sig til, og detaljerne om de enkelte fraktioner kunne så indhentes på
skiltene i miljøstationen eller på BBR’s hjemmeside.
BBR
En anden faktor, der ifølge gårdmanden har indflydelse på driften, er BBR’s fokusering på
ordningen. Gårdmanden har mærket varierende engagement i BBR siden etableringen. Under
etableringen var dele af rådet, ifølge gårdmanden, meget engagerede i at få ordningen op at stå.
70

Siden hen har udskiftninger i BBR medført, at fokus på driften af ordningen er blevet mindre. Dette
fokus i BBR afspejler, ifølge gårdmanden, den overordnede udviklingen i gården generelt, hvor der
ses en større ligegyldighed overfor ordningen blandt beboerne.
R98
Endeligt mener gårdmanden at kontakten til R98 har stor betydning for en god drift. Han mener, at
R98 er ”tunge at danse med”, hvilket han bl.a. illustrerer ved afhentningsdagene, som ikke kan
rykkes fra mandag og torsdag til tirsdag og fredag, mens mandag, onsdag og fredag godt kan
vælges som afhentningsmulighed. Tidligere har han måttet ringe til dem 1-2 gange om ugen
angående manglende afhentninger og aftaler om, hvorfra beholderne skulle hentes. R98 havde
mange ”dårlige undskyldninger” for, hvorfor de ikke afhentede, selvom han mente, at de sagtens
kunne komme til det. Dette har medført, at gården er blevet opkrævet gebyr for ”forgæves
afhentning” mange gange. Gårdmanden har dog mærket en forbedring efter at R98’s
serviceafdeling gik over til kommunen i 2007. Især fungerer afhentningen af dagrenovation bedre
nu, end den har gjort tidligere. Gårdmanden fremhæver, at dette delvist skyldes, at et sæt ”gode”
renovationsarbejdere for tiden afhenter dagrenovationen.
Mht. til R98’s montering af et låsesystem på papbeholderne har gårdmændene i denne case
domesticeret designændringen på en noget anden måde end i de andre cases, idet de lader låget på
papbeholderne stå åbent når de ikke er fyldte, og så låser beholderne for beboerne, når de er fyldte.
På den måde undgår de, at beholderne bliver overfyldte, da beboerne véd, at et lukket låg betyder, at
en beholder er fyldt, og derfor ikke forsøger at åbne den. Låsen domesticeres altså af gårdmændene
til et værktøj, som de kan bruge til at regulere mængden af pap i de forskellige papbeholdere frem
for, til et system til beboerne, hvilket ellers var tiltænkt af R98. Domesticeringen forløb på den
måde, da beboerne ifølge gårdmanden, ikke kunne finde ud af at åbne beholderne med en nøgle,
men i stedet f.eks. smed deres pap ved siden af eller i andre beholdertype. R98’s idé med
designændringen har altså ikke virket efter hensigten i denne case.
Agenda centret og andre eksterne aktører
Der er ikke den store kommunikation mellem Alderstrøst og agenda centret. Gårdmanden mener
ikke, at det er nødvendigt længere. Det samme gør sig gældende for kommunikation til gårdmænd
og gårdlaug i andre gårde med sortering efter ordning.
Nedlægning af PVC-fraktionen
PVC-fraktionen blev, ifølge gårdmanden, nedlagt, da beboerne havde svært ved at skelne PVC fra
andre plasttyper, så fraktionen derfor blev for uren til at R98 kunne afsætte den. Dette er et
eksempel på, at affaldet, som aktør, har indflydelse på domesticeringen, idet noget affald er lettere
at sortere end andet (se analyseafsnit 5.3.6).
71

Ny ordning til afsætning af glasaffald
Grunden til at R98 ikke længere står for afhentningen af glasfraktionen skyldes, ifølge gårdmanden,
utilfredshed med aftalen med dem, der indebar, at glascontaineren skulle køres ud på vejen, hvor
den som oftest blev tømt af R98 tidligt om morgenen. Derfor måtte gårdmændene stille den ud
dagen før afhentningen, hvilket indebar, at beboere ikke kunne komme af med deres glasfraktioner
på miljøstationen i tidsrummet indtil tømningen, og desuden indebar det en risiko for hærværk mod
containeren i løbet af natten. I dag afsættes glasfraktionen direkte til en aftager, som bliver
kontaktet, når beholderen er fuld, og som så kommer og tømmer glasbeholdere i gården. En
tømning (ca. 1-2 m 3 glas) indbringer et lille beløb (ca. 120kr), der går til gårdmændenes kaffekasse.
Egentlig har R98 krav på afhentningen af alt affald i kommunen, og sådanne ”sideaftaler” ser de
derfor ikke positivt på. Det er dog noget kommunen tolererer, og det må også siges at være slående,
at et gårdlaug kan vælge at gå udenom R98 og afsætte glasset direkte til en aftager, for derved at
slippe for besværet med at køre glascontainere ud til vejen, og desuden tjene penge på at afsætte
glasset. Før 2007 var en sådan sideaftale endda endnu mere fordelagtig, da man dengang skulle
betale R98 renovationsafgift for at få afhentet glasfraktionen (se introduktionsafsnit 2.3.6)
Beboerrepræsentationen (BBR)
Nuværende suppleant Jens Dahlgaard var bestyrelsesmedlem af BBR ved etableringen. Han var i
starten skeptisk angående ordningen, da han bl.a. syntes, at sortering i de mange beholdere var
meget uoverskueligt. Suppleanten vurderer, at ca. halvdelen af BBR’s medlemmer i starten gik ind
for etableringen, mens de resterende var mere tilbageholdende. Han mener desuden, at
motivationsfaktoren i BBR for at etablere ordningen var miljøhensyn og det at skabe mere fokus på
affald i en by, hvor affaldet ”sviner for meget”. Han mener også at det økonomiske incitament i
ordningen var en motivationsfaktor.
Da suppleanten senere vænnede sig til ordningen og indså, ”hvor nemt det var at sortere”, blev han
tilhænger af ordningen. I dag har han meget kontakt til gårdmændene, og han laver bl.a. plakater til
miljøstationen, der opfordrer folk til at sortere bedre. Han har samme udlægning som den
interviewede gårdmand omkring at folk generelt er blevet dårligere til at sortere i gården. Han
forklarer dette ud fra byfornyelsen i gården, der resulterede i en stor ændring i beboermassen. Dette
har betydet, at beboerne endnu ikke er ”ordentligt sammentømret”, og at det sociale netværk i
gården altså ikke er så stærkt som tidligere.
Beboere
Mht. beboernes motivation mener suppleanten, at denne opstår ved at observere hvordan andre
sorterer i miljøstationen, ligesom generelle miljøhensyn også er en faktor. Det økonomiske
incitament skønnes også at spille en rolle i form af en potentiel sænkning af huslejen.
72

Suppleanten mener, at information til beboerne er vigtig for at ændre den negative udvikling i
driften, forstået på den måde, at beboerne hele tiden skal mindes om, at det er vigtigt at sortere
korrekt. Han havde bl.a. i tankerne at tømme indholdet af affaldsbeholdere, som har været sorteret
dårligt, tage billeder af indholdet og hænge dem op i miljøstationen samt uploade dem på gårdens
hjemmeside.
Han har også sammen med gårdmændene tidligere opsøgt beboere, der ikke har sorteret korrekt,
vha. adresser på konvoluter i skraldeposer. og har derfor en meget offensiv tilgang til folk, der ikke
sorterer korrekt. Han er, efter eget udsagn, ikke bange for at få rollen som ham, der kommer efter
folk, der ikke sorterer godt i gården. Han mener at BBR kan blive bedre til at informere beboere om
sorteringen, og tror på, at driftssituationen kan blive bedre, end den er i dag. Især tror han, at
information rettet mod det voksende antal småbørnsfamilie hjælper, da forældre er særlig
opmærksomme på den verden, deres børn skal vokse op i og overtage. Han er i det hele taget
forhåbningsfuld mht. fremtidens drift, da han mener, at den automatisk vil blive bedre, i takt med at
beboerne i gården bliver mere ”sammentømret”.
R98
Suppleanten er utilfreds med R98’s koncession, der ifølge ham bevirker, at de kan sætte deres egen
pris, og ikke er så interesseret i serviceniveauet, som de ville have været, hvis der have været
konkurrence på renovationen. Han ser altså den kommende udlicitering af R98 som en positiv
udvikling. Han har haft en dårlig oplevelse med R98, da de udstyrede miljøstationen med en
beholder mere til restaffald ”for at tjene flere penge” uden at informere om det. Han mener han,
ligesom gårdmanden, at den ekstra beholder kunne undgås, hvis beboere blev bedre til at fordele og
komprimere affaldet. Der ser altså ud til at være et behov for en bedre domesticering, så antallet af
beholdere til restaffald kan holdes nede på et minimum.
Gårdmændene
Suppleanten taler jævnligt med gårdmændene, og mener, at de har mange opgaver, der presser sig
mere på end driften af miljøstationen til daglig, men at de alligevel gør ”mere, end de skal, for at
holde den ved lige”, og at ordningen ”ville se endnu mere håbløs ud, end den gør i dag”, uden deres
indsats.
Agenda centret og andre eksterne aktører
Suppleanten og resten af BBR har i dag ingen kontakt til agenda centret eller andre gårdmænd eller
gårdlaug. Da suppleanten blev stillet spørgsmålet, slog det ham, at det var en god idé med kontakt
til eksterne aktører, og han vidste ikke, hvorfor bestyrelsen og gårdmændene ikke havde benyttet sig
mere af den. Dette viser, at praksissen fra tiden omkring etableringen, hvor KMEK’s
73

gårdmandsnetværk bevirkede, at der var meget kommunikation gårdene imellem, ikke er videreført
til den nuværende bestyrelse. Desuden lader denne ikke til at være klar over, at muligheden for at
udveksle erfaring gårdene imellem overhovedet er der.
Beboere
De 5 interviewede beboere (2 mænd og 3 kvinder) havde alle boet i gården i under 4 år, fratrukket
den tid de blev genhuset under byfornyelsen, og boede enten i lejlighed med samlever og evt. børn
eller alene. Alderen var i intervallet 25-36 år, mens en enkelt var over 50 år. Som ved de andre
cases giver udsnittet et bredt billede af beboermassen, uden at det er statistisk repræsentativt.
De interviewede beboere svarede også i denne case meget ens på de stillede spørgsmål. De
sorterede alle deres affald i de fraktioner, det var muligt, mens en enkelt ny beboer ikke havde
opdaget rummet med Jora-maskinen, og derfor ikke sorterede organisk affald fra. Dette er et
eksempel på, at informationen om affaldssortering måske ikke når helt ud til alle beboere - heller
ikke til dem, der er interesseret i at sortere. Også i denne case nævnte alle beboerne miljøet i mere
eller mindre løse vendinger som motivationsfaktor for at sortere, samt at de havde en tro på, at det
nyttede at bruge det system, der var sat op til dem. Økonomi blev ikke nævnt som
motivationsfaktor, og det lod ikke til at nogle af interviewpersonerne vidste, at der overhovedet var
et økonomisk incitament. Det skal dog bemærkes, at ingen af beboerne har boet i gården i mere end
4 år, og derfor formenligt ikke har fået det nævnte engangsbeløb tilbage. Dette indikerer at BBR og
gårdmændene måske ikke kan identificere sig helt så meget med beboere og deres motivation, som
de selv tror.
Heller ikke i denne case havde interviewpersonerne problemer med at organisere sorteringen i
lejligheden, og vanen med at sortere blev for dem alle opbygget meget hurtigt. Beboerne mente
også at der var tilstrækkeligt med information til, at de kunne bruge ordningen optimalt, og mente i
det store hele, at ordningen fungerede fint. De havde heller ikke de store forslag til, hvordan
ordningen kunne forbedres, omend en enkelt nævnte, at information om ordningen til nye beboere
skulle være bedre (den interviewede havde ikke modtaget folderen ”Rent Skrald” ved
indflytningen). De interviewede beboere har sjældent henvendt sig til gårdmændene omkring
information om ordningen, og interviewene viste, at gårdmændene for dem er en usynlig del af
ordningen. Det er muligt, at gårdmandens rolle vurderes anderledes af beboere, der ikke sortere i
samme omfang som de interviewede, og derfor bliver opfordret af gårdmænd eller medlemmer af
BBR (f.eks. suppleanten) til at sortere bedre.
Diskussion af case 3
Det lokale design må i denne case siges at have fulgt scriptet i det overordnede koncept i høj grad,
da alle elementerne beskrevet i analyseafsnit 5.2.4 blev medtaget. Domesticeringen i driftsfasen har
74

i lidt mindre grad fulgt det lokale design, hvilket nedlægningen af PVC-fraktionen og ændringen i
aftalen om glasfraktionen med R98 viser. Der har desuden ikke været den store interesse fra
beboernes side i de indkøbte affaldsstativer, ligesom der kun har været ganske få henvendelser til
BBR omkring KMEK’s producerede film om organisering af kildesortering. Dette kunne tyde på, at
beboerne ikke er interesseret i hjælp til indretning af sortering i lejlighederne, hvilket
beboerinterviewene også underbygger. Det skal dog nævnes, at de interviewede beboere alle var
engagerede sorterere, og derfor var de næppe målgruppen for KMEK’s informationsmateriale om
kildesortering.
Suppleanten i BBR og gårdmanden er alle enige om, at ordningen fungerer dårligere, end den
tidligere har gjort. De tilskriver begge dette en mindre fokus på affaldssortering blandt beboerne
som helhed. BBR-suppleanten er forhåbningsfuld, og han regner med, at ordningen kan komme til
at fungere bedre i fremtiden, når den nye beboersammensætning efter byfornyelsen bliver mere
sammentømret. Begge interviewpersoner mente, at unge beboere, der kun bor i gården få år ad
gangen, er dem, der er dårligst til at sortere. De interviewede beboere havde ikke samme
fornemmelse af, at ordningen fungerer dårligere end før, og havde heller ikke nogen klar idé om,
hvordan de andre beboere sorterede.
Denne case er en eneste af de 3, hvor lokalkomposteringen ikke har givet problemer. Dette må
tilskrives at Alderstrøst, som en af de eneste gårde, der sorterer efter Nørrebro-modellen, benytter
en Jora komposteringsmaskine frem for de udbredte Combox varmkompostbeholdere. En mere
indgående diskussion af domesticeringen af lokalkompostering vil blive præsenteret i det samlede
diskussionsafsnit.
En indikator på at sorteringsordningen fungerer dårligere end tidligere, er den øgede mængde tid,
som gårdmændene skal bruge på at eftersortere. Det skal bemærkes, at antallet af beholdere
tilsyneladende ikke ændrede sig efter byfornyelsen, hvor antallet af lejligheder ellers blev ca. 20 %
mindre. En forklaring på dette kan være, at flere børnefamilier med større affaldsgenerering pr.
lejlighed er kommet til efter byfornyelsen. Derudover viser opstillingen af en ekstra
restaffaldsbeholder fra R98’s side efter byfornyelsen, at der bliver indsamlet mere restaffald end
tidligere ift. de udsorterede fraktioner. Dette vil blive yderligere undersøgt i den følgende samlede
diskussion af de 3 cases.
75

6 Diskussion del 1
I dette afsnit diskuteres analyseresultaterne fra de enkelte cases på tværs af casene, med henblik på
først at undersøge domesticeringen i de lokale design, og dernæst se på i hvor høj grad de enkelte
cases domesticering i driften afviger fra hinanden. Efterfølgende vil det blive undersøgt, hvilke
fælles faktorer, der har haft indflydelse på driften, og hvilke faktorer, der var specielle for enkelte
cases, som har givet forskellige udslag i driften. Så vidt det er muligt, vil driften i casene desuden
blive sammenlignet med data for indsamlede mængder af forskellige fraktioner, for på den måde at
vurdere, om beboerne i de forskellige cases rent faktisk er blevet bedre eller dårligere til at sortere.
Sorteringen i de forskellige cases vil i den forbindelse blive sammenholdt. Endeligt vil ændringerne
i det overordnede koncept blive diskuteret ift. driften i gårdene med henblik på at vurdere, hvordan
driften er i stand til at påvirke det overordnede koncept.
6.1 Sammenligning af lokale design
Når de 3 cases sammenholdes, er det tydeligt, at gårdlaugene alle valgte at følge KMEK’s
anvisninger nøje i det lokale design. Således har alle gårdlaugene afsæt ekstra gårdmandstimer til
drift af ordningen, og sendt én af de tilknyttede gårdmænd på kursus i affaldshåndtering. Alle cases
har desuden benyttet sig af KMEK’s fremstillede skilte til miljøstationerne, og uddelt pjecerne
”Rent Skrald” og ”Anja og affaldet” til beboerne ved indvielsen af miljøstationerne. De har også
købt enkelte eksemplarer af KMEK’s VHS ”En, to, tre, fire – Affaldssortering i køkkenet” til
udlåning til beboere. I case 2 og 3 valgte gårdlaugene desuden at indkøbe affaldsstativer til
separation af komposterbart affald i køkkenet, med henblik på uddeling til interesserede beboere.
Derudover er det tydeligt at gårdlaugene i de tre cases næsten alle valgte at inkludere alle
beholdertyperne i det overordnede koncept. De eneste undtagelser er case 1, hvor PVC-fraktionen
aldrig blev oprettet, og komposteringsordningen startede som et småskalaforsøg. Desuden kan
nævnes case 2, hvor byttehjørne ikke blev inkluderet fra start. Dette viser, at der har været en stor
optimisme omkring sortering ved etableringstidspunkterne, idet man ikke er gået forsigtig frem med
én fraktion af gangen, men har ”købt hele pakken” fra starten. Dette hænger uden tvivl sammen
med KMEK’s tilgang med at ”kaste sig ud i det” overfor de enkelte gårdlaug, som den blev
karakteriseret af Hoffman & Elle (2000) i analyseafsnit 5.2.1.
Det eneste punkt, hvor denne tilgang umiddelbart ser ud til at have givet bagslag, er omkring
komposteringsordningerne, som i case 1 og 2 ikke er blevet domesticeret efter KMEK’s hensigt. I
begge cases er flere aktører enige om, at KMEK gik for hurtigt frem, og ikke havde gennemtænkt
konceptet ordentlig. Det virkede som om, at KMEK ikke havde forudset mange af de problemer,
der opstod ved lokalkompostering med Combox varmkompostbeholdere. I case 2 blev KMEK
ligefrem beskyldt for at have misvejledt gårdlauget, da det havde været i den tro, at den færdige
kompost kunne afsættes uden for gården. Domesticeringen af det overordnede koncept har altså vist
76

sig at fungere bedst i case 3, hvor man i det lokale design valgte at investere i en Jora
komposteringsmaskine. Gården i case 3 var en af de foreløbigt sidste til at indføre sortering efter
Nørrebro-modellen (se tabel 4). De andre gårdes erfaringer med driften har dog ikke medført, at
gårdlauget valgte et lokalt design, der adskilte sig mærkbart på andre punkter end
lokalkomposteringen. Dette viser også, at det er dét element af Nørrebro-modellen, der har givet
størst problemer i driften.
Løsning med Jora komposteringsmaskinen virker umiddelbart mest bæredygtig, da driften af
komposten ikke lægger beslag på store dele af gårdmanden tid, ligesom komposteringen heller ikke
medfører lugtgener, bananfluer eller andre gener for brugerne. Det skal dog bemærkes, at der er
store startomkostninger forbundet med investeringen af en Jora kompost (150.000kr ekskl. moms),
ligesom maskinen bruger elektricitet under processen til bl.a. at flænse det organiske affald og
rotere tromlen. Dette forbrug kan ses ift. et alternativt scenarie, hvor det organiske affald
transporteres til forbrænding, og dermed bidrager til el- og varmeproduktion. Det ville dog være en
forsimpling af virkeligheden kun at sammenligne scenariernes energiforbrug og –produktion, og i
en fuld livscyklusvurdering ville andre miljøaspekter også skulle inddrages (se introduktionsafsnit
2.2). Desuden er der andre fornuftige alternativer til lokalkompostering end forbrænding med
energiudnyttelse. Som eksempel kan nævens Solum Gruppens AIKAN koncept, der vedrører en
kombination af kompostering og bioforgasning af separeret organisk husholdsaffald og evt. andet
organisk affald [Solum Gruppen, 2008]. Ved en sådan behandling udnyttes både energiindholdet i
affaldet og dets jordstrukturforbedrende potentiale. Det skal også bemærke, at det i en sådan
vurdering kan være svært at kvantificere alle væsentlige parametre. F.eks. kunne man forestille sig,
at beboernes komposteringspraksis medfører en indsigt i økologiske og miljømæssige forhold.
Dette kunne være med til at gøre dem mere opmærksomme på de andre miljøpåvirkninger i
dagligdagen, forsaget af dem selv, og dermed afføde andre miljøpraksisser. En livscyklusvurdering
ligger uden for dette projekts rammer, men ville være interessant at inddrage i et fremtidigt studie af
sorteringen på Indre Nørrebro, hvilket bliver uddybet i perspektiveringsafsnittet.
6.2 Sammenligning af lokal drift
I de tre cases var der stor forskel på, hvordan de forskellige aktører vurderede den nuværende
driftssituation. Således havde både gårdlaugsformænd (eller BBR-suppleant) og gårdmænd i case 1
og 3 en fornemmelse af, at beboerne sorterede dårligere end ved etableringen. Ingen af de samme
aktører i case 2 delte denne opfattelse om deres gård. Ligeledes mente aktørerne overordnet i case 1
og 3, at det var meget vigtigt løbende at minde beboerne om ordningens eksistens og vigtigheden af
at sortere samt at der skulle videreudvikles på ordningen, mens samme aktører i case 2 ikke fandt
dette nødvendigt. Skyldes denne forskel at beboerne i case 2 har specielt bedre forudsætninger for at
sortere end i de andre cases, og ikke behøver samme grad af information for at sortere godt? Dette
tyder en hurtig sammenligning af casenes beboersammensætninger ikke på. En mere nærliggende
77

forklaring er, at gårdmanden i case 2 ikke har samme ejerskabsfølelse over for sorteringsordningen,
som det blev observeret i case 1 og 3, og at gårdlauget tilsyneladende ikke er klar over, at gården
overhoved deltager i en sorteringsordning, der er anderledes end i resten af byen. Der blev i case 2
desuden observeret problemer med kommunikationen mellem gårdmand og gårdlaugsformand, som
begge mente, at deres tilgang over for R98 var bedst.
Dette er et eksempel på sårbarheden af Nørrebro-modellen, idet den bygger på frivilligt engagement
fra gårdlauget og beboernes side, og at ikke alle gårdmand ”brænder” lige meget for
sorteringsordningen. At gårdlaugsformanden i case 2 ikke ved, at der sorteres efter et koncept, der
er anderledes end i resten af byen, kan skyldes, at gårdmanden, pga. sit lave engagement, ikke har
indført hende i det specielle ved konceptet, eller at viden og erfaringer fra tidligere medlemmer af
gårdlauget ikke er blevet videreført til de nuværende medlemmer. Altså er sorteringsordningen
meget afhængig af ildsjæle, og case 2 viser, at hvis disse hverken er til stede i form af gårdmænd
eller gårdlaug, kan meget erfaring omkring det lokale design af ordningen og dens drift gå tabt.
Dette illustrerer nødvendigheden af en løbende systematisk opfølgning på erfaringer fra de
forskellige aktører, og at denne opsamling åbenbart ikke altid ”sker af sig selv” - med mindre
eksterne aktører støtter op. I det hele taget har casene vist, at kommunikationen mellem gårdmænd
og gårdlaug er vigtig, så der opstår en enighed om, dels hvordan ordningen drives bedst, og hvordan
kommunikationen til beboerne skal foregå, dels hvordan tilgangen til R98 skal være.
Det lader til, at R98, som ansvarlig for driften af sorteringen efter Nørrebro-modellen, ikke har afsat
tilstrækkeligt med ressourcer til at påtage sig rollen som erfaringsopsamler. Dette til trods for, at de
i aftalen med kommunen forpligtede sig til at gennemføre ”løbende erfaringsmøder og motivation
af grønne gårdmænd” (jf. analyseafsnit 5.1 og Bilag VII). Hvem driftsansvaret overgår til efter den
kommende udlicitering, og hvad det kommer til at betyde for Nørrebro-modellen, vil blive
behandlet i analyse del 2.
Når casene betragtes, er det ærgerligt, at gårdene alle havde en gårdmand tilknyttet, som havde
været ansat siden etableringen af ordningen. Det kunne være interessant at undersøge
driftsforholdene i en gård med en relativt ny tilknyttet gårdmand for bl.a. at undersøge, hvordan den
tidligere gårdmands erfaringer er videreført til den nye. På den anden side var gårdmændenes syn på
de forskellige aspekter af sorteringsordningen meget forskellige i de udvalgte cases, og dette viser,
at andet end det at have været med under etableringen, former en gårdmands syn på ordningen.
Mht. beboerne i de 3 cases svarede de, som nævnt, meget ensartet på de stillede spørgsmål, og de 3
beboertyper mht. affaldssortering, beskrevet i introduktionsafsnit 2.3.5, har ikke tilnærmelsesvist
kunnet genfindes. Dette betyder ikke, at grupperne ikke eksisterer, men afspejler snarere, at
gruppen af engagerede sorterere klart er nemmest at få i tale ved brug af den anvendte
78

interviewmetode med at opsøge beboerne i gårdene (jf. metodeafsnit 4.3.2). Teoriafsnit 3.1’s punkt
1 i listen over forhold, der kan give problemer ved domesticering, vedrører forskellige lokale
interesser blandt beboerne. Det har altså ikke været muligt at identificere disse interesser og
undersøge, hvorvidt de påvirker domesticeringen. Beboerinterviewene har heller ikke bekræftet de
andre aktører i case 1 og 3’s vurdering omkring nødvendigheden af at lave informationskampagner
med jævne mellemrum, selvom enkelte beboere beklagede skiltenes dårlige tilstand i case 3’s
miljøstationer. Det er i den forbindelse ærgerligt, at det ikke lykkede at få mindre engagerede
beboere i tale, da det derved måske kunne afdækkes, hvorvidt mere information ville kunne
engagere dem til at sortere bedre.
Desuden var det slående, at ingen af de interviewede beboere blev motiverede til at sortere af
økonomiske årsager, men at alle gjorde det af miljøhensyn. Det til trods for at gårdenes andre
aktører alle mente, at det økonomiske incitament i større eller mindre grad var det, der motiverede
beboere, og at informationskampagner derfor i høj grad skulle fokusere på det aspekt. F.eks. havde
gårdlauget i case 1 brugt meget energi på at forstå kommunens puljeordning for på den måde at
kunne opstille konkrete beregningseksempler for beboerne. Ift. de adspurgte beboere ville sådanne
anstrengelser altså være mere eller mindre spildte. Det kan dog ikke udelukkes, at mindre
engagerede beboere ville kunne motiveres til at sortere, hvis de vidste, at det kunne føre til en
sænkning af deres husleje. I relation til den præsenterede teori om miljøpraksis og livsstil
argumenterer Jensen (2004) for, at det miljørigtige i sig selv ikke altid er nok at fokusere på med
henblik på at påvirke brugeres miljøpraksis. Faktisk mener han, at det kan give bagslag, hvis man
fokuserer for meget på det grønne, fordi brugere ikke vil fremstå som ”frelste” og ”bedre end
andre” (jævnfør ”de grønne eufemismer”, teoriafsnit 3.2). Mere pragmatiske argumenter, som det
nemme og bekvemme i at sortere samt det økonomiske incitament, er altså ifølge Jensen (2004)
bedre at fokusere på, hvis brugeres miljøpraksis skal påvirkes. Dette er Sørensen et al. (2000) enig i,
idet han pointerer, at en teknologi godt kan domesticeres succesfuldt af brugeren på trods af, at
designere og brugere har haft forskellige mål. Disse teorier kunne altså ikke bekræftes ud fra de
adspurgte beboere, men kan på den anden side heller ikke udelukkes at gælde for mindre
engagerede beboere.
Endeligt virkede det ikke som om, nogen af de adspurgte beboere havde en fornemmelse af,
hvordan de andre beboer i gårdene sorterede. Dette indikerer, at sortering ikke er noget, man i
almindelighed snakker med naboen om, men mere, at sortering betragtes som en mulighed, den
enkelte beboer kan tage stilling til og benytte sig af. Hvis dette er sandt, underminerer det altså
BBR-suppleanten i case 3’s påstand om at sorteringen i gården vil blive bedre, i takt med at
beboerne bliver mere sammentømret.
79

6.3 Vurdering af sorteringsudviklingen i de 3 cases
I forlængelse af aktørernes forskellige syn på, om beboerne er blevet bedre eller dårligere til at
sortere i de forskellige cases, kunne det være interessant at undersøge, hvordan udviklingen i
afhentede mængder af forskellige fraktioner egentlig er forløbet. En registrering af
beholdervolumener og tømningsfrekvenser for de forskellige fraktioner siden etableringen ville
nemlig danne et solidt grundlag for en vurdering af sorteringsudviklingen. F.eks. ville en stærk
indikator for, at beboerne er blevet dårligere til at sortere, være, at beholdervolumen og/eller
tømningsfrekvensen for restaffald i perioden er steget, mens parametrene for de andre fraktioner er
forblevet uændret eller ligefrem faldet.
Det var igennem interviewene tydeligt, at der internt i gårdene ikke foregik en systematisk
registrering af ændringer i beholdervolumener eller tømningsfrekvenser. Jeg har derfor været i
kontakt med R98 for at forhøre mig om, hvilke data de har registreret for indsamlingen på Indre
Nørrebro. Det viste sig, at denne datamængde desværre er meget begrænset, bl.a. fordi gårdene ikke
skal betale afhentningsafgift for de udsorterede fraktioner. Disse fraktioner bliver altså samlet et
centralt sted, inden de bliver afsat, og R98 registrerer for de fleste fraktioner ikke, hvor stor en del
af de indsamlede mængder, der stammer fra de enkelte gårde. Heller ikke for gårde med sortering
efter Nørrebro-modellen har det været muligt, at fremskaffe data for den totale mængde af
forskellige udsorterede fraktioner for hele området, da R98 f.eks. ikke skelner mellem papir
indsamlet under Nørrebro-modellen og papir indsamlet i resten af byen. R98 har dog data for jern
og metal-fraktionen, da denne ikke indsamles ved andre husstande end dem, der sorterer efter
Nørrebro-modellen. Dataene går dog kun tilbage til 2006, da R98 tidligere medregnede jern og
metal under storskrald i deres system. Altså er der for denne fraktion kun data tilgængelig for
indsamlingen i 2 år, og dette er for lidt til at kunne tolke en tendens i beboernes sorteringsgrad af
denne fraktion.
Man skulle dog tro, at R98 har data over indsamlingen af restaffald fra de forskellige gårde i årenes
løb, da det er på den baggrund, de udregner de enkelte gårdes renovationsafgift. Sådanne data har
jeg dog kun modtaget for 2007 specifikt efter en langvarig dialog, da R98 ikke har arkiveret dataene
længere tid tilbage på en måde, så de var ”nemme at grave frem” [pers. komm. Borregaard, 2008].
Dataene inkluderer også fraktionerne pap og papir, som åbenbart bliver registreret for de enkelte
afhentningsadresser på trods af at der ikke opkræves afhentningsafgift på baggrund af dem. Det var
så tiltænkt at den relative andel af de forskellige fraktioner skulle udregnes for de 3 cases, for
derefter ved en sammenligning at afgøre hvordan gårdene i de 3 cases sorterede ift. hinanden. Dette
kunne derefter holdes op imod casenes aktørers syn på sorteringen i deres gård, selvom det ikke
ville være muligt at holde deres syn på udviklingen af sorteringen op imod data. Dataene fra R98 er
tilgængelige i Bilag VIII. Som bilaget viser, er dataene dog fejlagtige, da den totale
restaffaldsmængde for Blågårdsgade/Wesselsgade karré f.eks. er angivet som mindre end for
80

gårdene i de andre cases. Der må her klart være tale om en fejl, da den nævnte karré har ca. dobbelt
så mange lejemål som de to gårde. Det viste sig i dialogen med R98, at et problem med
datafremskaffelsen var at R98 ikke registrerer data for gårde eller karréer, men for enkelte
afhentningsadresser. Det krævede derfor et stykke arbejde overhovedet at få specificeret hvordan
data for gårdene skulle trækkes ud af R98’s system. Det første bl.a. til at jeg modtog 2 tidligere
”udgaver” af de præsenterede data i Bilag VIII. Disse kunne også med det samme identificeres som
fejlagtige, og da projektets afleveringsdato efterhånden kom tæt på, opgav jeg til sidst at få
fremskaffet de ”rigtige” data. Dette forløb viser at den måde, R98 registrerer informationer om
afhentninger af forskellige fraktioner, absolut ikke er brugbar ift. en vurdering af de forskellige
gårdes sortering.
Det har altså desværre ikke været muligt at sammenligne aktørernes syn på sorteringens udvikling
med konkrete data for indsamlingen. Dette viser, om ikke andet, at R98, som driftsansvarlig for
Nørrebro-modellen siden 2001, ikke har haft stor interesse i at evaluere sorteringsordningen med
henblik på at give feedback til de forskellige gårde.
Mht. de enkelte gårdmænds fornemmelse af udviklingen i beholdervolumener og
tømningsfrekvenser er billedet, at tømningsfrekvensen for det daglige affald i alle cases er forblevet
uændret, mens der i de forskellige cases siden etableringen er blevet tilføjet beholdervolumen for
restaffald og i lidt mindre grad også for pap og papir-fraktionerne. Der blev i alle casene meldt om
stigende mængder storskrald, hvilket medførte, at der oftere måtte ringes efter afhentning, og
tømningsfrekvensen for denne fraktion er altså steget. Dette blev af aktørerne forklaret ved, at den
øgede velstand i samfundet medfører, at folk oftere skifter f.eks. køkkener og sofaer ud nu end
tidligere. På baggrund af disse tendenser er det svært at konkludere noget endegyldigt. En indikator
på at sorteringen ikke er blevet meget dårligere i nogen af gårdene siden etableringen, er at de
interviewede beboere alle sorterede, og at der stadig bliver indsamlet omtrent samme mængder
udsorterede fraktioner, idet der ikke har været udmeldinger om nedgang i beholdervolumener til
udsorteret affald. Det skal dog bemærkes at ingen af gårdmændene systematisk registrerede hvor
ofte de ringer for at få tømt en bestemt beholdertype, ikke omfattet af dagrenovationen. Derfor
kunne tømningsfrekvensen godt have ændret sig noget siden etableringen, uden at gårdmændene
har lagt mærke til det. En indikator på at sorteringen ikke er blevet markant bedre er meldingerne af
de stigende beholdervolumener til restaffald i alle gårdene.
På baggrund af de mangelfuldt data for udviklingen i sortering er det altså ikke muligt at bestemme,
om en uengageret gårdmand i case 2 eller en engageret, men overbebyrdet gårdmand i case 1 f.eks.
har medført en dårligere sortering siden etableringen. Det kan heller ikke fastslås, om det voksende
antal unge studerende beboere i case 3 har resulteret i en ringere sortering, som gårdmanden påstod.
81

6.4 Ændringer i overordnet koncept
De 3 synlige ændringer i det overordnede koncept, præsenteret i starten af analyseafsnit 5.4 vil nu
blive diskuteret casene imellem. I det følgende vil designændringerne af pap- og papirbeholderne
blive behandlet i samme afsnit. Det skal bemærkes at ændringerne ikke kun er et resultat af
brugerne på Indre Nørrebros domesticering, men af alle kommunens brugeres domesticering.
Sammenlægning af metalfraktioner
Denne ændring i det overordnede koncept er et direkte resultat af brugernes domesticering, der
bevirkede urene metalfraktioner, der var problematiske at afsætte. Ændringen er altså et konkret
eksempel på, at det nederste niveau (driften) i figur 10 er i stand til at påvirke det øverste niveau
(det overordnede koncept), og at påvirkningen altså ikke kun går ovenfra og ned. Det har ikke
medført problemer at domesticere ændringen, idet beboer og gårdmænd alle har været tilfredse
med, at der nu kun var én beholdertype til alt slags metal frem for to.
Designændring af pap- og papirbeholdere
Disse ændringer i det overordnede koncept kan igen ses som et resultat af domesticeringen i
driftsniveauet, idet den blev foretaget som en reaktion på for urene pap- og papirfraktioner, især
forurenet med restaffald. R98’s ændring har været kritiseret, da nogle gårdmænd og
gårdlaugsformænd mistænker den for at medføre, at mindre pap og papir bliver frasorteret end før.
Desuden er det flere gange hændt, at nøglen til låsen er faldet af papbeholderen, hvorved det blev
umuligt at frasortere pap i miljøstationen (case 2). I case 1, hvor gårdmanden er stærk modstander
af de nye papbeholdere, ses en speciel domesticering af ændringen, fordi gårdmanden, som nævnt,
konsekvent afmonterer låsene på papbeholderne. Der er altså sket en modarbejdelse af
designændringen for at fastholde situationen som før. I case 3 blev observeret en anderledes
domesticering, idet gårdmændene brugte låsesystemet som en regulering over for beboerne for at
forhindre, at papbeholdere blev overfyldte. Denne domesticering må siges at være bedre end i case
1, da designændringen bliver brugt til noget konstruktivt, dog ikke som det var tiltænkt fra R98. De
forskellige domesticeringer af ændringen i det overordnede koncept er et eksempel på punkt 3 i
listen over forhold, der kan medføre en konfliktfyldt domesticering (se teoriafsnit 3.1). Scriptet i de
nye papbeholdere er nemlig pga. dets åbenhed blevet domesticeret på 3 forskellige måder i de 3
cases, og kun i én case efter R98’s hensigter.
Eksemplerne med designændringer i det overordnede koncept viser, at niveau 1 og 3 i figur 10 kan
vekselvirke med hinanden op til flere gange, og viser altså tydeligt, at brugerne af det overordnede
koncept ikke blot retter sig efter scriptet, som om de er blevet programmeret af det.
I teoriafsnit 3.1 blev det nævnt, at en faktor, der kunne påvirke domesticeringen, var de forskellige
aktørers mål og interesser i det overordnede koncept. Med driftsansvaret overgang til R98 skete der
82

en ændring i det overordnede koncept, idet R98 tydeligvis ikke prioriterede ordningen så højt, som
den samlet set var blevet det, da KMEK og kommunen også var involveret omkring designet. Dette
har resulteret i en dårligere domesticering, da R98 f.eks. ikke har afsat ressourcer til at motivere
gårdmænd. De har ikke engang ført systematisk statistik over de indsamlede mængder, hvilket
ellers var en oplagt måde at give de forskellige gårde feedback på. Det overordnede koncept har
således skiftet karakter. Oprindeligt indeholdte det KMEK’s idé om, at der løbende skulle udvikles
på dele af konceptet, og i takt med dette, ske erfaringsudveksling mellem de forskellige gårde. Efter
R98 blev ansvarlig for driften ændrede konceptet sig til noget, der i højere grad skulle hvile i sig
selv, og hvor kontakten mellem gårdene og til en ekstern erfaringsopsamler, ikke længere blev
prioriteret.
83

7 Analyse del 2
I dette analyseafsnit og den efterfølgende diskussion undersøges det tredje spørgsmål i
problemformuleringen, omkring hvordan sortering efter Nørrebro-modellen kan videreføres i
fremtiden, og hvordan konceptet kan udvides til andre bydele under den kommende udlicitering.
For at undersøge forudsætningerne for videreførelse og udbredelse vil udbudsmaterialet for
affaldsindsamlingen blive holdt op imod Nørrebro-modellen. På samme måde vil det blive
undersøgt, hvorledes det netop offentliggjorte høringsudkast til kommunens Affaldsplan 2012, kan
påvirke Nørrebro-modellen. Endeligt inddrages interviewresultater fra to centrale aktører i
kommunens affaldshåndtering, Center for Miljø (tidligere Miljøkontrollen) og Amagerforbrænding.
Før der ses på udbuddet og den nye affaldsplans påvirkning af Nørrebro-modellen, er det
nødvendigt at sammenholde sortering efter modellen med sorteringsordningerne i resten af byen.
Tabel 5 angiver de forskellige beholdertyper i Nørrebro affaldsmodel og mulighederne for at sortere
i og få afhentet disse for etageejendomme i resten af byen.
Tabel 5: Muligheden for resten af byens etageejendomme for at sortere og få afhentet efter Nørrebro-modellen
[Pers. komm. Simonsen, 2008]
Beholdertyper
Mulighed for service uden for Nørrebromodellens
område
Restaffald
Papir, aviser og ugeblade
Pap og karton
Glas inkl. drikkevareemballage
Storskrald (inkl. batterier og elektronik og
eksklusivt PVC‐affald)
Farligt affald
PVC‐affald
Jern og metal (inkl. aluminium)
Madrester til kompost
Byttehjørne
Påkrævet
Beboerråd kan tage initiativ til at få udleveret
beholdere til gård og få indsamlet
Kan ikke serviceres i gård
Beboerråd kan ansøge om tilladelse til
lokalkompostering hos kommunen
Beboerråd kan opstille efter eget initiativ
Det ses at det kun er beholdertyperne jern og metal samt PVC-affald, der ikke kan sorteres og
afhentes fra de enkelte gårde i resten af byen. Mens de fleste gårde får indsamlet storskrald er det
mere begrænset med beholdertyperne pap og karton samt glas inkl. drikkevareemballage [Pers.
komm. Simonsen, 2008]. Dette skyldes først og fremmest at en sådan sortering medfører at affaldet
optager mere plads i gårdene pga. det større beholderantal. Specielt bliver papbeholderne hurtigt
fyldte, da der ikke er affald med høj densitet i beholderne til at trykke pappet sammen, og beboerne
84

ofte ikke folder papkasser sammen. Mht. drift af sortering i resten af byen er det ifølge Kristoffersen
fra Center for Miljø (2008) et stigende problem at den klassiske vicevært er ved at blive erstattet
med en såkaldt flyvende vicevært-ordning. Denne ordning indebærer at der ikke er en fast vicevært
tilknyttet gården, og at der derfor ikke alle dage er en affaldsansvarlig person i gården, der kan tage
sig af kontakten til renovatøren og beboerne. En sådan ordning medfører bl.a. at indsamlingen af
farligt affald i gården
7.1 Udbuddets indflydelse
Som det blev redegjort for i analyseafsnit 5.1 har R98 siden januar 2001 stået for driften af
Nørrebro-modellen. Det er endnu ikke klart hvad udliciteringen vil komme til at betyde for driften
af sortering efter modellen. Følgende citat er fra Affaldsplanen 2012: ”Alene det, at
indsamlingsordninger skal beskrives på en måde, så nye renovatører kan byde på dem, kan betyde
ændringer og en mere ensartet service i byen.”[Københavns Kommune, 2008a]
Denne formulering understøttes af Petersen, Center for Miljø, (2008), som mener at ”…
udbudssituationen nu gør at et standardiseret system for hele byen er nødvendigt. Ellers vil ingen
byde ind.” En sådan ensartethed eller standardisering af systemet lægger umiddelbart op til to
fremtidige scenarier:
1. Antallet af fraktioner til sortering af husholdningsaffald i hele byen hæves på højde med
sortering efter Nørrebro affaldsmodel
2. Antallet af fraktioner sænkes, hvormed gårdene på indre Nørrebro ikke kan sortere efter
Nørrebro affaldsmodel.
Kommunens argument for ikke at udvide sortering efter Nørrebro-modellen var, ifølge Simonsen
(2008), primært de økonomiske omkostninger det ville medføre (analyseafsnit 5.3). Scenarie 1 er
derfor tvivlsomt, og man kunne frygte at udliciteringen vil føre til at sortering efter Nørrebromodellen
ikke bliver mulig i fremtiden.
Da der blev spurgt ind til dette på kommunens opfølgningsmøde om udbuddet, svarede Røgen
(2008), at en mere ensartet service i byen ikke betyder at der ikke bliver plads til såkaldte
forsøgsordninger i fremtiden. Han henviste derefter til udbudskontraktens indhold om
forsøgsordninger: ”Renovatøren er forpligtet til, efter nærmere drøftelse med kommunen om de
økonomiske og praktiske konsekvenser, at deltage i forsøgsordninger o.l. i overensstemmelse med
kontraktens pkt. 12.3. Evt. forsøg vil for eksempel kunne omfatte vejning af affald, benyttelse af en
anden type opsamlingsmateriel, indsamling af nye fraktioner, ændring af tømningsfrekvens mv.”
[Københavns Kommune, 2008b]
85

Kommunen lægger altså op til at det fremover i højere grad er dem, der styrer forsøgsordninger og
at den nye renovatør ikke har væsentlig indflydelse på dette, hvilket blev bekræftet af Røgen (2008)
på opfølgningsmødet om udbuddet. Følgende uddrag fra kontrakten viser at renovatøren må
acceptere at andre renovatører i forbindelse med forsøgsordninger indsamler affald, og at de derfor
ikke har ret til at indsamle al affald i forbindelse med sådanne ordninger: ”Kommunen forbeholder
sig ret til i entrepriseperioden at gennemføre forsøgsordninger i de udbudte områder i samarbejde
med andre renovatører/firmaer, der kan have betydning for antallet af tømning/afhentninger i
områderne.” [Københavns Kommune, 2008b].
Umiddelbart er der altså ikke noget i kontrakten, der indikerer at rammerne for forsøgsordninger,
som Nørrebro-modellen, og deres udbredelse i fremtiden skulle blive dårligere. Det må dog
pointeres at det i fremtidige forsøgsordninger er essentielt at den pågældende entreprenør deler sine
erfaringer med kommunen. Dels fordi entreprenøren ikke vil have interesse i at dele den med de
konkurrerende entreprenører i andre bydele, og dels fordi der er en risiko for at kommunen vælger
ikke at forlænge kontrakten med entreprenøren, hvormed vigtige erfaringer fra forsøgsordninger
kan gå tabt. Det er derfor vigtigt at det fremover bliver præciseret hvilke aktører, der skal påtage sig
hvilke roller i forbindelse med forsøgsordninger. Diskussionsafsnit 6.2 viste at R98 under
driftsansvaret ikke har levet op til deres forpligtigelse til f.eks. at afholde ”løbende erfaringsmøder
og motivation af grønne gårdmænd”. De har heller ikke har registreret mængder af udsorterede
fraktioner systematisk, og har derfor ikke kunnet give feedback på sorteringsgraden i de forskellige
gårde. Altså har ansvarsfordelingen ikke været klar nok defineret til at de planlagte aktiviteter blev
udført, på trods af kommunens notat om R98’s forpligtigelser i driften (Bilag VII). Med et
fremtidigt scenarie, hvor flere entreprenører har kontrakt på byens affaldsafhentning, bliver en
specificering af aktørernes roller så meget desto vigtigere, for at erfaringer fra forsøgsordninger kan
brede sig ud til andre bydele.
Rollen som erfaringsopsamler og formidler kunne med fordel tilfalde kommunens agenda centre,
som uafhængig instans og med kendskab til lokalområderne. Dette forudsætter selvfølgeligt at
centrene får tildelt ressourcer til opgaven af kommunen. Engagement kan ikke alene løfte opgaven,
hvilket agenda centret på Nørrebros forhold til Nørrebro-modellen viser, idet de ikke har haft
ressourcer til at videreudvikle og opsamle erfaring, i det omfang de ønskede det.
Busck (2007) har i et studie af privatisering inden for renovationsbranchen fundet at kommunerne
ofte vælger det billigste bud, som kan leve op til de mindstekrav, der stilles i udbuddet.
Udbudsbetingelserne viser da også at tilbudsgiverens pris vægtes højeste med 50%, mens ”kvalitet”,
”arbejdsmiljø” og ”miljø” vægtes hhv. 25%, 15% og 10% [Københavns Kommune, 2008c].
Hvordan kommunen definerer parametrene i denne udbudsrunde har der ikke været tid til at
undersøge nærmere.
86

R98 deltog i sin tid i udviklingen af Nørrebro-modellen fordi den, ifølge Jørgensen (2008), så en
mulighed for at udvikle sig miljømæssigt, og derved fastholde den koncession, de havde haft med
kommunen i mange år (jf. analyseafsnit 5.2.2). Ud fra Buscks (2007) artikel om privatisering af
renovation i Danmark, er det tvivlsomt om fremtidige entreprenører vil have samme interesse i at
samarbejde om et sorteringsprojekt. Selvom de ifølge kontrakten har en vis forpligtigelse i at
deltage i forsøgsordninger, er det intet der indikerer at det er noget de vil gå engageret ind i. Ikke
når det der vægter højest ift. en forlængelse af kontrakten, er, om de kan levere en fastsat service til
den laveste pris. Med mindre kommunen stiller et klart incitament op for at engagere sig i et
samarbejde, er der altså ikke givet at en entreprenør vil have interesse i at medvirke til at gøre en
forsøgsordning succesfuld. Ud fra kontrakten er det ikke tydeligt om sådanne incitamenter vil blive
opstillet.
Efter driftsansvaret for Nørrebro-model overgik til R98 i januar 2001, er ordningen ikke blevet
udvidet til en eneste ny gård (jf. analyseafsnit 5.3). I lyset af den ovenstående analyse er det
tvivlsomt om udliciteringen til en privat udbyder vil ændre på dette. Mht. den fremtidige drift af
sorteringen efter Nørrebro-modellen, udmeldte kommunen, på opfølgningsmødet om udbuddet, at
de vil vurdere de eksisterende specialordninger i forbindelse med udbuddet. Derved skal det fastslås
om driften fortsat skal forløbe som hidtil, eller om der skal foretages ændringer.
I følgende afsnit vil den nye affaldsplans indflydelse på Nørrebro-modellen blive sammenhold med
de foreløbige konklusioner fra udbuddet indflydelse.
7.2 Affaldsplan 2012’s indflydelse
Nye mål og initiativer i kommunens affaldsplan for 2012 kan være en indikator for kommunens
forhold til den fortsatte drift af sortering efter Nørrebro-modellen og en mulig udbredelse. I dette
afsnit analyseres kommunens mål og indsatsområder for den nuværende affaldsplan (2008) ift. de
samme parametre i den nye affaldsplan (2012). Desuden analyseres enkelte planlagte initiativers
indflydelse på Nørrebro-modellen og mulighederne for at bruge erfaringen fra driften i initiativerne.
Det overordnede mål for Affaldsplan 2012 er følgende: ”I Københavns Kommune vil vi minimere
belastningen af miljøet, herunder klimaet, ved bæredygtig håndtering af affald. Vi vil samtidig
sikre, at borgerne i kommunen er godt tilfredse med affaldshåndteringen.” [Københavns
Kommune, 2008a, s. 20]
7.2.1 Mål for behandling af husholdningsaffald i affaldsplaner
I Affaldsplanen 2008, som var gældende fra 2005 til og med 2008, blev to forskellige scenarier for
udviklingen af behandlingen af husholdningsaffald samt mængder, opstillet. Tabel 6 viser hvordan
fordelingen mellem de forskellige behandlingsmetoder var i 2002 (2002 R), hvordan den ville
87

forventes at se ud i 2008, uden affaldsplanens planlagte initiativer (2008 P-basis), og med planens
planlagte initiativer (2008 M). Inkluderet i tabellen er også sigtelinjen i regeringens nationale
affaldsstrategi (NAS 2008).
Tabel 6: Prognoser for fordeling mellem behandlingsmetoder for 2008, uden affaldsplanens planlagte initiativer
(P-basis), og med planens planlagte initiativer (M). Den registrerede fordeling i 2002 (R) samt sigtelinjen i
regeringens nationale affaldsstrategi (NAS 2008) er også inkluderet [Københavns Kommune, 2005, s. 38-40]
Det ses at man, medregnet planens initiativer, forudså at komme tættere på den nationale sigtelinje
mht. andel af husholdningsaffald til genanvendelse og forbrænding. Figur 18 er fra den nye
affaldsplan og viser dels hvordan situationen så ud i 2006 og hvordan den forventes at se ud i 2012
og 2020. Prognoserne er baseret på befolkningstilvækst og forskellige økonomiske parametre og er
medregnet effekten af den nye affaldsplans planlagte initiativer.
Figur 18: Fordeling mellem behandlingsmetoder registreret i 2006 og forventet i 2012 og 2020, medregnet
affaldsplanens planlagte initiativer [Københavns Kommunes, 2008a, s. 66]
Det ses at den tidligere affaldsplans initiativer endnu ikke så ud til at være slået igennem på
husholdningsområdet i 2006, idet fordelingen mellem de to mest udbredte behandlingstyper så
næsten identisk ud med situationen i 2002 (se tabel 6). Altså er genbrugsandelen stadigt et godt
stykke fra de 33% i den nationale sigtelinje.
88

Mht. affaldsplanen 2012’s prognoser for 2012 og 2020 virker de påfaldende identiske med den
gamle affaldsplans prognoser for 2008 (se tabel 6). Da disse mål i 2006 stadigt var langt fra at blive
realiseret kunne man godt forestille sig at 2012 og 2020 målene også bliver vanskelige at realisere.
Kristoffersen, Center for Miljø, blev spurgt om hvorfor Københavns Kommune lå så langt under
den nationale sigtelinje mht. genanvendelse af husholdningsaffald (jf. tabel 6 og figur 18). Hun
mener at der er to problemer, specielle for Københavns Kommune. For det første er der ikke er
meget rum til at kildesortere i mange forskellige fraktioner i byen. For det andet er borgerne ikke er
gode nok til at sortere, selvom mulighederne er der. F.eks. anfører Affaldsplan 2012 at det kun er
ca. halvdelen af alt papiraffald i husholdningerne, der bliver frasorteret, på trods af at alle husstande
i kommunen er udstyret med papirbeholdere (enten fællesbeholder i gårdene eller egen for
villaerne).
At undersøge forudsætningerne for at kommunen kan nå målene for 2012 og 2020 ville kræve en
grundig sammenligning af de udførte initiativer i forbindelse med den gamle affaldsplan, i relation
til de planlagte initiativer anført i den nye plan. Desuden skulle det også undersøges hvilke
initiativer i de tidligere planer der rent faktisk er blevet implementeret succesfuldt. Da antallet af
initiativer i affaldsplanerne er i omegnen af 100, blev det valgt at en sådan undersøgelse ville være
for omfattende for dette projekt. Den følgende analyse vil derfor fokusere på en analyse af de 5
overordnede indsatsområder i Affaldsplan 2012 i relation til Nørrebro-modellen. Efterfølgende vil
disse indsatsområder bliver sammenlignet med indsatsområderne for Affaldsplan 2008.
Rationalerne bag de to planers indsatsområder og grundene til ændringer i områderne vil blive
behandlet ud fra resultaterne fra interviewet med Kennet Petersen, Center for Miljø.
Dokumentationen fra interviewet er tilgængelig i
Bilag VI i og spørgeguiden i Bilag V. Endeligt vil enkelte initiativer i Affaldsplan 2012 blive
analyseret ift. deres indflydelse på Nørrebro-modellen.
89

7.2.2 Vurdering af indsatsområder
I Tabel 7 er de fem indsatsområder fra Affaldsplan 2012 og tilhørende mål præsenteret.
Tabel 7: Indsatsområder i Affaldsplan 2012 og tilhørende mål [Københavns Kommune, 2008a, s. 20-64]
Nr. Indsatsområder Tilhørende mål
1 Mere affaldsforebyggelse og
genbrug
At væksten i affaldsmængderne reduceres med 10 % – det svarer
til, at kommunen vil forebygge 2.500 ton affald i 2012
2 Øget sortering af affald At 34.000 ton af det affald, der ellers ville gå til forbrænding i 2012,
bliver sorteret fra til mere egnede behandlingsformer. Det svarer
til, at forbrændingsbehovet bliver ca. 10 % mindre.
3 Et fremtidssikret behandlingssystem At beslutninger om ændret affaldsbehandling baseres på en 100 %
kortlægning af den nuværende miljøbelastning fra
behandlingssystemet
4 Innovative affaldsløsninger i byens
rum
At beslutte og påbegynde implementeringen af mindst fem nye
affaldsløsninger i byens rum
5 Udbud af indsamling og behandling
af affald
At sikre en god overgang fra monopol til konkurrence for kunder,
R98’s medarbejdere og kommunen
Det ses at punkt 1 og 2 stemmer godt overens med Nørrebro-modellens formål (se
introduktionsafsnit 2.3.1). Angående målene for punkt 1, er det ikke klart hvorvidt der menes at
væksten i affaldsmængder skal reduceres med 10% for hele perioden frem til 2012 eller om der skal
reduceres med 10% hvert år. Altså er det ikke klart om væksten på affald i hele planens periode skal
reduceres med 2500 ton eller om dette tal kun er gældende for året 2012, og at der altså i alt
reduceres mere. Hvis det første er tilfældet kan målet ikke siges at være særligt ambitiøst, idet det
f.eks. vil betyde, at en forudset vækst i affaldsmængder på 5% for perioden frem til 2012 skal
reduceres til 4,5%.
Mht. målene for punkt 2 er der samme tvetydighed som i punkt 1 omkring hvorvidt det 10% mindre
forbrændingsbehov gælder for hele perioden eller kun for 2012. Uanset hvad er ambitionsniveauet
ikke højere end at der i øjeblikket undersøges muligheden for at udvide forbrændingskapaciteten på
Vestforbrænding og Amagerforbrænding [Københavns Kommune 2008a, s. 48-49]. Dette indikerer
at kommunen ikke regner med at punkt 1 og 2 samlet set kan forhindre at stigende mængder affald i
fremtiden skal forbrændes, hvormed der vil opstå et behov for større kapacitet.
Punkt 3 er, ifølge Petersen, inkluderet i den nye plan, fordi det er blevet nødvendigt med et stigende
fokus på kapaciteten af de forskellige behandlingssystemer i kommunen. Udover de nævnte
kapacitetsproblemer med forbrændingsanlæggene, er kommunens nuværende losseplads, AV Miljø,
også ved at nå sin maksimale kapacitet. Inden der skal milliardinvesteres i nye behandlingssystemer
er det, ifølge affaldsplanen, nødvendigt at ”… investeringerne bliver afvejet i forhold til vores ønske
90

om at fremme affaldsforebyggelse og genanvendelse” [Københavns Kommune 2008a, s. 47]. Målet
om en 100% kortlægning af den nuværende miljøbelastning fra behandlingssystemet, skal ifølge
planen nås vha. livscyklusvurderinger. Da sådanne vurderingers konklusioner endnu ikke kendes er
indsatsområdets indflydelse på forsøgsordninger, som Nørrebro-modellen, ikke kendt.
Punkt 4 vedrører, ifølge Petersen, især forsøg med skraldesug til både haveaffald og
husholdningsaffald, hvilket blev bekræftet af Kristoffersens (2008) præsentation under
opfølgningsmøde om udbuddet. Petersen mener at forsøgene med nedgravede beholdere og
skraldesug til både gadeaffald og husholdningsaffald er en måde at undersøge hvordan de stigende
mængder affald kan komme til at fylde mindre i det trængte byrum. Sådanne tiltag vil dels frigøre
den plads, som affaldsbeholdere ellers ville optage, og dels medføre at skraldebilerne vil fylde
mindre i bybilledet pga. færre, mere centrale afhentningssteder. Petersen er dog betænkelig ved
denne udvikling, der er de første skridt i retningen af et mere usynligt affaldssystem. Han tror at
dette kan føre til at folks sorteringsadfærd bliver påvirket negativt, da nedgravede beholdere gør
systemet mindre gennemsigtigt og fjerner fokus fra vigtigheden af at sortere. Kommunen skriver da
også i Affaldsplanen 2012 at skraldesug ”deler vandene”, og at nogen mener at det kan medføre en
”ude af øje ude af sind-kultur der usynliggør det personlige affaldsansvar” [Københavns
Kommune, 2008a, s. 23]. Desuden blev det til mødet udmeldt at løsninger med nedgravede
beholdere og skraldesug i de fleste tilfælde er en energimæssig mindre effektiv løsning end det
fungerende system.
Punkt 5 vil jeg ikke analysere, da konsekvenserne af udbuddet er blevet behandlet i
diskussionsafsnit 7.1. Tabel 8 præsenterer de 5 indsatsområder i affaldsplan 2008.
Tabel 8: Indsatsområder i Affaldsplan 2008 [Københavns Kommune, 2005]
Nr. Indsatsområder
1 Mindre affald og færre farlige stoffer i affaldet
2 Bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og mindre affald til forbrænding og deponering
3 Mest miljø for pengene
4 Et affaldssystem, der passer til byen
5 Et affaldssystem, der er logisk og velkendt
Der vil nu blive givet en kort sammenligning af de gamle indsatsområder med de nye, samt
ændringernes betydning for Nørrebro-modellen.
Det ses at den gamle plan, ligesom den nye, indeholdte indsatsområder om affaldsminimering,
genanvendelse og genbrug (punkt 1 og 2 i begge planer). Punkt 3 i den gamle er, ifølge Petersen,
gledet ud da ”mest miljø for pengene” repræsenterer et gammelt, ”Lomborgsk” princip, og at det i
dag, pga. den øgede fokus på global opvarmning, er legalt at bruge flere penge på miljøet inden for
91

forskellige sektorer. Forklaringen på at punkt 4 er gledet ud, er, ifølge Petersen, at
udbudssituationen medfører at en mere standardiseret service for byen er nødvendig, som
diskuteret i afsnittet om udbud. Hvorfor punkt 5 er gledet ud, har Petersen ingen forklaring på, men
måske fremtidens forskellige entreprenører, som konsekvens af udbuddet, medfører at et logisk og
velkendt system ikke er opnåeligt på tværs af alle bydele.
Afrundende kan det siges at den nye affaldsplan med sine indsatsområder ikke lægger op til en
mærkbar kursændring ift. den gamle. Punkt 3 og 4, som udover udbuddet er de eneste reelt nye
punkter, lader mere til at være et modsvar på de stigende affaldsmængder, end et forsøg på for alvor
at mindske belastningen af miljøet ved affaldsbehandling. De ny punkter forventes desuden ikke at
have nogen umiddelbar indflydelse på Nørrebro-modellen. Angående indsatsområderne om
affaldsminimering, genanvendelse og genbrug i Affaldsplan 2012 (punkt 1 og 2), er der umiddelbart
ikke grund til at tro at de kan bidrage væsentligt til 2012-målsætningernes realisering for behandling
af husholdningsaffald. De lignende punkter for 2008 planen, har nemlig ind til videre ikke medført
at de daværende målsætninger bare er tæt på opnåelige (jf. tabel 6 og figur 18). Mht. den nye
affaldsplans indvirkning på Nørrebro-modellen, er der altså intet der umiddelbart tyder på at den
fortsatte drift eller mulige udbredelse vil få anderledes betingelser end under den gamle plan. I det
følgende vil enkelte initiativer under indsatsområderne blive vurderet ift. Nørrebro-modellen.
7.2.3 Vurdering af initiativer i Affaldsplan 2012
Under de forskellige indsatsområder er i alt angivet 84 initiativer, der skal medvirke til at
målsætningen inden for indsatsområderne bliver realiseret. I det følgende præsenteres de initiativer,
der vurderes at have relevans ift. videreførelsen eller driften af sortering efter Nørrebro-modellen.
Foran hvert initiativerne vil der være anført det nummer, som initiativet er angivet under i
affaldsplanen, og i parentes står det indsatsområde initiativet hører til under. Alle citater stammer i
det følgende fra Affaldsplan 2012, medmindre andet er anført [Københavns Kommune, 2008a]
18. Information i borgerhøjde (Øget sortering af affald)
Dette initiativ indebærer at ”Beholderne kan bruges til at videregive oplysninger om, hvilket affald
man kan smide i, hvad det koster at få beholderen tømt, eller hvad miljøeffekten er ved at
genanvende den pågældende affaldsfraktion frem for at forbrænde den.” Denne type information
går godt i tråd med erfaringerne fra Indre Nørrebro, der bl.a. har vist, at skiltning omkring hvilke
affaldsfraktioner, der hører til hvor, er nødvendig. F.eks. klagede flere beboere i case 1 over den
mangelfulde skiltning af denne type. Derudover havde flere aktører på gårdniveau en fornemmelse
af der ville kunne opnås en bedre sortering i gårdene, hvis de økonomiske incitamenter blev
præsenteret for beboerne. Dog kunne denne fornemmelse ikke bekræftes af de interviewede
beboere, der alle i større eller mindre grad blev motiveret af miljøhensyn. Initiativets indhold om at
informere borgere om økonomisk incitament og miljøeffekt via. affaldsbeholderne går godt i tråd
med Nørrebro-konceptet om information til beboerne, og kunne derfor med fordel afprøves i nogle
92

af gårdene på Indre Nørrebro. Der har gårdmændene i forvejen har et godt overblik over hvordan
beboerne sortere (det viste casene), og de har derfor gode forudsætninger for at vurdere, hvorvidt
initiativet gør beboerne bedre til at sortere.
21. Styrket samarbejde med viceværter (Øget sortering af affald)
I affaldsplanen står anført: ”Erfaringerne viser, at viceværtens nærvær er en central parameter for,
hvor godt affaldssorteringen foregår i en ejendom.” Konceptet med ”et ansigt på ordningen” er
netop en af grundstenene i Nørrebro-modellen. Initiativet indebærer at der skal oprettes et netværk
mellem byens viceværter. Det er oplagt at gårdmændenes erfaringer fra Indre Nørrebro inddrages i
dette netværk. Gårdmændene har jo flere års erfaringer med driften af sorteringsordninger med
mange flere fraktioner end de enkelte viceværter i resten af byen har været vant til. Den tidligere
nævnte tendens med erstatningen af den faste vicevært med den flyvende kan desværre
besværliggøre realiseringen af dette initiativ.
23. Beholdere til opbevaring af mindre affaldsfraktioner (Øget sortering af affald)
Initiativet indebærer følgende: ”Københavns Kommune vil lave forsøg med at tilbyde borgerne
indendørs beholdere til opbevaring af affaldsfraktioner som glas, småt elektronik samt jern og
metal”. Dette skulle gøre kildesorteringen lettere. Beboerinterviewene viste at sorteringen i
lejligheden ikke var noget problem. Det skal dog påpeges at stort set alle de adspurgte beboere var
engagerede sorterer, og at mindre engagerede beboere måske ville blive bedre til at sortere med
initiativet. Også her kunne forsøgsordningen med fordel afprøves på Indre Nørrebro, hvor
gårdmændene f.eks. vil være i stand til at vurdere om initiativet medfører at mindre fraktioner, der
kunne have været udsorteret, ender i restaffaldet.
24. Særskilt indsamling af plast fra husholdninger (Øget sortering af affald)
”Indsamlingen kan ske fx ved hjælp af ruminddelte beholdere eller klare plastposer, der indsamles
samtidig med storskrald”. Dette initiativ går i tråd med Nørrebro-modellens mål om at frasortere så
meget genanvendeligt affald fra restaffaldet som det er praktisk muligt. Det er det eneste initiativ i
planen, som faktisk er mere ambitiøst end Nørrebro-modellen, hvor sortering af plast ikke er mulig.
Det skal dog bemærkes at meget af plasten fra mademballage, som udgør den største del af
plastaffaldet fra husholdningerne, formenligt ikke kan frasorteres pga. hygiejneforhold. Derudover
medfører de trænge pladsforhold i nogle gårde at initiativet måske ikke kan indføres overalt i byen.
26. Kildesortering af elektronik, jern og metal i etageejendomme (Øget sortering af affald)
”Københavns Kommune vil udarbejde konkrete løsningsforslag til, hvordan etageejendomme kan
blive bedre til at håndtere deres elektronik-, jern- og metalaffald fx ved brug af klare plastposer.”
Idéen er her at fraktionerne fortsat skal indsamles via. storskrald, men at mulighederne for at
frasortere små affaldsdele (f.eks. elektriske tandbørste, mobiltelefoner, mm.) skal blive bedre. Jern
93

og metal blev af Kristoffersen (2008) karakteriseret som den økonomisk mest hensigtsmæssige
fraktion at frasortere pga. den høje markedspris på metal i øjeblikket. Det er allerede muligt at
udsortere små dele af disse fraktioner efter Nørrebro-modellen. Forskellen er her at initiativet tager
højde for den trange plads i nogle af kommunens gårdmiljøer, og at der derfor ikke er planlagt
opstilling af egentlige beholdere til fraktionerne.
33. Økonomiske incitamenter gennem takster og gebyrer (Øget sortering af affald)
”Kommunen vil undersøge råderummet for at anvende økonomiske incitamenter for at fremme
kildesortering. Takster og gebyrer skal begrænse udsmidningen af ikke-sorteret affald. Dette gælder
både husholdninger og erhverv.” Dette initiativ er bemærkelsesværdigt fordi det økonomiske
incitament til at sortere faktisk blev reduceret af kommunen igennem takseringssystemet i 2003 (se
introduktionsafsnit 2.3.6). Kristoffersen (2008) mener ikke at systemet vil blive ændret tilbage til
sin gamle form, idet sorteringen på Indre Nørrebro dengang var med til at ”presse
renovationsafgiften op” for resten af byen. Hun mener dog der er mulighed for at lave små
justeringer i takseringssystemet, der øger det økonomiske incitament i at sortere. Hvis dette initiativ
lykkes, vil det både betyde at sorteringen i gårdene på Indre Nørrebro vil blive en smule mere
økonomisk fordelagtigt, samt at nye gårde vil blive mere motiveret til at indføre sortering. Det
forventes dog ikke at initiativet alene kan medføre en udbredelse af Nørrebro-modellen. Erfaringen
har nemlig vist at nye gårde ikke etablere ordningen ”af sig selv”, uden at modtage konsulentydelser
af samme kvalitet, som KMEK tilbød før 2001 (se analyseafsnit 5.3).
40. Information om sortering af farligt affald i etageejendomme (Øget sortering af affald)
”Mange beboere ved fx ikke, hvordan kemikalieskabet fungerer, og hvad der må sættes derind”.
Gårdmændene på Indre Nørrebro oplever også at beboerne ofte er i tvivl om hvad der er omfattet er
farligt affald, og rådgiver i den forbindelse altid beboerne til at henstille det ved skabet hvis de er i
tvivl. En generel informationskampagne kunne lette gårdmandens arbejde og medføre at mere
farligt affald blev sorteret fra.
62. Bedre affaldsløsninger i gårdrum (Innovative affaldsløsninger i byens rum)
Kommunen vil styrke informationen til borgere og rådgivere om etablering af pæne og
velfungerende affaldsløsninger i gårdrum mv. Her kunne kommunen, hvis de ikke allerede har gjort
det, trække på nogle af de erfaringer agenda centret på Nørrebro har oparbejdet via. etableringen af
miljøstationer i over 20 gårde.
Alt i alt ses den nye affaldsplan at indeholde en række initiativer, primært omkring øget sortering,
som har stærk relevans til Nørrebro-modellen. Omkring disse initiativer kan kommunen med fordel
enten bruge erfaringerne fra driften på Indre Nørrebro eller afprøve forsøgsordningerne i de enkelte
gårde på Indre Nørrebro. I de første tilfælde kan kommunen trække på nogle af de erfaringer, der er
94

opstået på Indre Nørrebro, omkring sorteringen i flere fraktioner og det at have en gårdmand
tilknyttet sorteringen. I det andet tilfælde kan nye initiativer, rettet mod beboere, med fordel
afprøves i gårde med sortering efter Nørrebro-modellen. Der har gårdmændene ofte en god
fornemmelse af hvordan beboerne sorterer, da de ofte eftersorterer for dem. Gårdmændene ville så
tydeligt kunne se om initiativerne fører til en bedre sorteringsadfærd hos beboerne.
I det hele taget er det vigtigt at byens agenda centre og kommunen sammen går i dialog om hvilke
initiativers implementering agenda centrene med fordel kunne få tildelt en rolle i. Ligesom det er
gældende for forsøgsordningerne i forbindelse med udbuddet, er det her vigtigt at de forskellige
aktørers roller defineres klart fra starten, og at ressourcerne fordels i overensstemmelser med det
arbejde der skal udføres.
7.3 Amagerforbrændings indflydelse
Som aftager af ca. 1/3 af kommunens husholdningsaffald er Amagerforbrænding en vigtig aktør i
kommunens affaldssektor. Vestforbrænding støttede i 2001 Nørrebro-modellen med 1 mio. kr. til
”manual og erfaringsopsamling” [Simonsen & Jørgensen, 2002]. Dette er et eksempel på at et
forbrændingsanlæg ikke blot aftager det forbrændingsegnede affald, men også kan have en interesse
i at påvirke mængderne og sammensætningen af det indkomne affald, f.eks. ved at støtte
sorteringsprojekter. For at undersøge Amagerforbrændings syn på Nørrebro-modellen blev tidligere
miljøchef og nuværende senior konsulent Uffe Juul Andersen (UJA) interviewet. Spørgeguiden og
interviewdokumentationen er tilgængeligt i hhv. Bilag V og Bilag VI j.
Af spørgeguiden ses det at interviewets hovedformål var at få afdækket udviklingen af mængder og
sammensætning af det indkomne affald til forbrænding, og udviklingens betydning for driften og
restprodukterne fra forbrændingen. Der blev derefter spurgt ind til hvad en udbredelse af Nørrebromodellen
ville betyde for driften og restprodukterne. Baggrunden for spørgsmålene var en
formodning fra agenda centret på Nørrebro’s side om at husholdningsaffald i stigende grad skaber
problemer på landets forbrændingsanlæg, pga. dets indhold af affaldsfraktioner uegnet til
forbrænding. Indholdet af spørgeguiden tager delvist udgangspunkt i Amagerforbrændings
årsberetning 2006 [Amagerforbrænding, 2008].
Interviewet viste at sammensætningen af det indkomne affald fra husholdningerne ikke kendes
direkte, men at der tages nogle stikprøver fra erhvervsaffaldet til forbrænding. UJA mente ikke at
sammensætningen af husholdningsaffald har ændret sig væsentligt de sidste 10 år. Måske er en
smule mere glas og papir blevet sorteret fra, men dette giver samlet set ingen ændring i
brændværdien for husholdningsaffaldet og påvirker heller ikke værkets drift væsentligt på andre
måder. Driften af forbrændingsanlægget inkl. røgrensningsprocesserne har, ifølge UJA, heller ikke
ændret sig mærkbart i over 10 år. Sammenholdes dette med årsberetningen opgørelser af
95

estprodukter ses det også at mængderne og sammensætningen af røggasaffaldet, på trods af store
årlige variationer, ikke har ændret sig væsentligt i nogen retning siden 2002 (se tabel 9).
Tabel 9: Udvikling af mængder og sammensætning af røggasaffald [Amagerforbrænding, 2008]
Den eneste tendens er at kviksølvindholdet (i mængde såvel som i andel) er faldet over hele
forløbet, hvilket formenligt skyldes tungmetallets udfasning i forskellige produkter, bl.a. batterier,
de seneste år. Indholdet af bly ses dels at være markant højere end andre tungmetaller og dels at
have haft en klar nedadgående tendens frem til 2006, hvor niveauet igen steg på højde med de første
år i tabellen. Grunden til de store mængder er ifølge en anden medarbejder på Amagerforbrænding
at bly i byggeaffald (gamle kabler med blykappe mm.) stammende fra gamle installationer fra da
bly stadig var et udbredt metal, ofte ikke frasorteres og derfor ender i anlægget [pers. komm.
Langgaard, 2008]. De årlige variationer mener Langgard (2008) ikke skyldes ændringer i
husholdningsaffald, men mere er et udtryk for variation af blyholdig erhvervsaffald eller simpelthen
usikkerheder i forbindelse med udtag og analyse af stikprøverne. Det ses af tabel 10 at udledningen
af de fleste gasser fra forbrændingen heller ikke har fulgt nogen generel tendens.
Tabel 10: Udvikling af mængder af forskellige røggasudledninger og sammenhørende grænseværdier
[Amagerforbrænding, 2008]
Der ses dog at udledningen svovldioxid og nitrogenoxider er steget igennem de sidste år. Grunden
til dette blev UJA ikke spurgt om. Begge udledninger holder sig dog stadigt et godt stykke under de
96

tilladte grænseværdier. Mht. slagger ses der heller ingen tendens i udviklingen af mængder af de
forskellige typer (se tabel 11). I årsberetning er ingen data om sammensætningen af slaggen.
Tabel 11: Udvikling af mængder af forskellige typer slagger [Amagerforbrænding, 2008]
Alt dette indikerer at sammensætningen af det indkomne affald ikke har ændret sig meget, da man
f.eks. ville forvente større mængder røggasaffald og slagger hvis mere ikke-forbrændingsegnet
affald blev sendt til forbrænding (jf. introduktionsafsnit 2.2.2). UJA pointerer dog at udviklingen af
de forskellige beskrevne parametre ikke nødvendigvis afspejler en bestemt udvikling af affaldets
sammensætning. Variationer fra år til år afspejler snarer forskellige justeringer i renseteknikkerne.
KMEK’s formodning om at specielt metalindholdet i restaffaldet fra husholdningsaffald giver
problemer på forbrændingsanlæggene, er UJA ikke enig i. Han bemærker at det kun er større
stykker metal, som f.eks. stole og bordben fra erhverv, som ikke har sorteret det korrekt fra, der
indimellem giver problemer ved delvist at tilstoppe forbrændingsovnene. Metallet fra
husholdningsaffaldet skaber ikke problemer med tilstopning, fordi det er så småt og senere kan
sorteres fra slaggen vha. et hvirvelstrømsanlæg og genanvendes. Hvis slaggerindholdet er under 3%
i de frasorterede metalfraktioner kan de frit afsættes, men kan dog ikke genanvendes til samme
formål, som hvis de var blevet sorteret fra inden forbrændingen. Amagerforbrænding kender ikke til
hvor stor en del af metallet fra slaggen, der kan genudvindes vha. hvirvelstrømsanlægget.
Mht. UJA’s syn på en udbredelse af Nørrebro-modellen, vurderer han at den umiddelbare
konsekvens for forbrændingsværket vil være mindre affald til forbrænding. Den mere
forbrændingsegnet sammensætning vurderer han altså ikke vil få nogen stor positiv indvirkning for
driften af værket.
I det hele taget er han kritisk omkring de økonomiske omkostninger ved Nørrebro-konceptet
(lønninger til ekstra gårdmandstimer). ”Det kræver ildsjæle og er dyrere end situationen i resten af
byen”. Vedrørende sortering i bredere forstand mener UJA ikke der er meget mere at komme efter,
og at små forbedringer fremover vil være meget dyre at gennemføre. Ud fra interviewet virker det
altså ikke som om at Amagerforbrænding ser sin rolle overfor sorteringsforsøg, som andet end at
være dem der modtager affald til forbrænding. Dette er en smule overraskende, da
Vestforbrændingens interesse i Nørrebro-modellen og deres støtte til den, ellers viste at et
forbrændingsanlæg, som aktør, godt kan have indflydelse på udbredelsen af sorteringsordninger.
97

8 Diskussion del 2
I dette afsnit diskuteres mulighederne for videreførelse og udbredelse af Nørrebro-modellen ud fra
resultaterne fra analyseafsnittene.
I analyseafsnit del 1var et af resultaterne at driften af sorteringen efter Nørrebro-modellen er
afhængig af ildsjæle. Hvis disse i en periode hverken er til stede i et gårdlaug eller i form af
gårdmanden, er der en risiko for at erfaringer fra etableringer og den hidtidige drift går tabt. I
forlængelse af det, blev det fundet vigtigt at eksterne aktører er i stand til at bidrage til ordningens
drift. Dette skulle foregå ved dels en løbende vurdering af hvordan sorteringen i gårdene udvikler
sig, dels ved introduktion af nye aktører i gårdene til konceptet og de hidtidige erfaringer, og dels
ved formidling af enkelte gårdes erfaring ud til andre gårde. KMEK havde, ifølge Simonsen (2008),
mange idéer til hvordan Nørrebro-konceptet kunne udvikles, og ønskede i den forbindelse at
fungere som den nævnte erfaringsopsamler. Mangel på ressourcer medvirkede dog at KMEK ikke
kunne påtage sig rollen, og selvom R98 var forpligtet til at fungerer som erfaringsopsamler, omend
ikke i ønskede omfang fra KMEK’s side, har de ikke levet op til dette.
I analyseafsnit del 2 blev det fundet at det, mht. den kommende udlicitering af R98, på nuværende
tidspunkt, er svært at konkludere noget om den fremtidige driftssituation for Nørrebro-modellen. I
forbindelse med udbuddet skal kommunen vurdere ordningen, sammen med andre
forsøgsordninger, og afgøre hvorvidt noget i driften skal ændres, eller om den skal fortsætte som
hidtil. Kommunen har på det seneste gjort det muligt for byens etageejendomme at sortere i næsten
samme typer fraktioner, som efter Nørrebro-modellen. I mange gårde er det dog et problem at skabe
plads til det større beholdervolumen, en udvidet sortering kræver. Gårdene på Indre Nørrebro har
allerede skabt denne plads, og det ville derfor virke ulogisk hvis kommunens vurdering skulle
betyde at det fremover kun bliver muligt at sortere i markant færre fraktioner. Mht. de to
beholdertyper, som er unikke for Nørrebro-modellen, jern og metal samt PVC, forventes jern og
metal også fremover at kunne sorteres fra. Dette ikke mindst pga. den høje markedspris på metal,
der gør det rentabelt at samle ind. Angående PVC er denne fraktion mere tvivlsom. I flere gårde på
Indre Nørrebro er den blevet nedlagt, pga. for urene fraktioner (f.eks. case 3) og i andre gårde er det
meget lidt, der bliver indsamlet af denne fraktion (f.eks. case 2). Det er derfor muligt at kommunen
vurderer at omkostningerne ved at afhente små mængder PVC i de enkelte gårde er for store ift. den
miljøeffekt, der kunne være undgået ved ikke at forbrænde fraktionen. Det skal dog også nævnes at
beboerne, uanset hvad, har muligheden for at aflevere PVC-affald på en genbrugsstation eller
kvartermiljøstation. En anden ekstern aktør, Amagerforbrændingen, lader ikke til at have den store
interesse i at påvirke forsøgsordninger i nogen bestemt retning. Altså har denne aktør hverken
positiv eller negativ indflydelse på den fremtidige drift eller udbredelse af Nørrebro-modellen.
Agenda centret på Nørrebros vurdering af at sortering efter Nørrebro-modellen skulle føre til en
98

edre drift på forbrændingsanlæggene kunne altså ikke umiddelbart bekræftes af
Amagerforbrændingen.
Det blev i analyseafsnit del 2 også fundet, at den kommende renovatørs engagement i driften af
forsøgsordninger som Nørrebro-modellen, sandsynligvis vil være meget afhængig af, om
kommunen giver renovatøren et stærkt incitament til at bidrage til forsøgsordninger. Hvis dette ikke
bliver tilfældet, er der intet, der indikerer at den kommende renovatør vil prioriterer sortering efter
Nørrebro-modellen højere end R98 hidtil har gjort det. R98’s manglende opfølgning og vurdering af
Nørrebro-modellen er specielt problematisk, da kommunen er langt fra at leve op til den nationale
sigtelinje for behandling af husholdningsaffald, og derfor netop har brug for at god en
sorteringspraksis udbredes. Det vides dog ikke i hvilket omfang der er fulgt op på andre
forsøgsordninger i kommunen. I lyset af den erfaring mener jeg det er vigtigt at kommunen, som
minimum, kræver at en fremtidig renovatør registrerer de mængder, der bliver indsamlet under
Nørrebro-ordningen. Mine problemer med at få udleveret sådanne data fra R98, viser at det med
dem som renovatør, ikke har været muligt bare at fremskaffe en simpel indikator for
sorteringsgraden i gårdene.
Et krav om registreringen vil ikke kræve andet end at entreprenøren, løbende fører
tømningsfrekvens og beholdervolumen for alle forskellige fraktioner ind i en database. Dette ville
gøre dem i stand til at give de enkelte gårde feedback på hvordan sorteringen forløber jævnligt.
Gårdene kunne så sammenligne sine sorteringsresultater med hinanden, og i forlængelse af dette
indgå i dialog om hvordan det bedste resultat opnås. Desuden kunne resultaterne kommunikeres ud
til beboerne, f.eks. via. opslag i gårdene, og de kunne dermed i højere grad blive motiveret til at
sortere, med visheden om at der blev holdt øje med deres indsats et sted i systemet, og at det i det
hele taget nyttede noget at sortere. Et sådant krav om feedback på sorteringsresultaterne til
tilbudsgiverne ville desuden gå godt i tråd med initiativ om information i borgerhøjde i den nye
affaldsplan (se diskussionsafsnit 7.2.3).
Vedrørende en udbredelse af Nørrebro-modellen medfører kommunens initiativ om øget
kildesortering af jern og metal samt elektronik (se diskussionsafsnit 7.2.3), at der fremover måske
bliver mindre forskel på hvad beboerne har mulighed for at sortere efter Nørrebro-modellen og efter
byens normale affaldssystem – forudsat at initiativet bliver en succes. Som nævnt, er der dog
problemer i mange af byens gårde med at finde plads til en udvidet sortering. Den store forskel på
resten af byens ordning og Nørrebro-modellen er dog stadigt tilknytningen af en gårdmand med
kompetencer inden for affaldssortering og behandling. Det er også hovedsageligt det punkt, som gør
ordningen dyr, idet et konsulentfirma vurderede at en udbredelse til hele byen ville medføre en 78%
stigning på renovationsafgiften for alle byens lejligheder (se analyseafsnit 5.3). Dette er den
primære årsag til at kommunen ikke ville udvide den til andre bydele. Initiativet om økonomisk
99

incitament gennem takster og gebyrer kunne dog medfører ændringer i takseringssystemet, hvormed
det blev mere økonomisk fordelagtigt at sortere affald. Det kunne så opveje den dyre
gårdmandsordning i højere grad end det gør i dag, og give en udbredelse bedre vilkår. Som nævnt,
er det dog begrænset hvor meget større økonomisk incitament kommunen kan opstille, da de i
fremtiden ikke får flere penge til at drive affaldssystemet og det derfor, i sidste ende, er
markedspriserne på de udsorterede fraktioner, der bestemmer det økonomiske incitament. Det skal
dog nævnes at en udbredelse af Nørrebro-modellen ville medføre at indsamlingen og afsætningen af
de udsorterede fraktioner kunne foregå mere effektiv pga. stordriftsfordele. Det kan selvfølgeligt
være at privatiseringen af renovationen på længere sigt resulterer i et billigere behandlingssystem.
Det kunne så muliggøre et økonomisk råderum til at gøre takseringssystemet mere
sorteringsvenligt. At privatiseringen overhovedet vil føre til et billigere system er dog ikke entydigt.
Således har erfaringer med udlicitering på rengøringsområdet i nogle tilfælde betydet så meget
dårligere rengøring, at kommuner efterfølgende igen har organiseret rengøringen som en offentlig
aktivitet. I andre tilfælde har samarbejde mellem private virksomheder betydet at konkurrencen
reelt blev sat ud af kraft, fordi virksomhederne aftalte en mindste pris.
100

9 Konklusion
Ud fra undersøgelsen blev de tre spørgsmål i problemformuleringen besvaret. Nørrebro
affaldsmodel er udviklet under initiativ af KMEK og i samarbejde med Miljøkontrollen (nu Center
for Miljø) og R98. Et samarbejde, der indeholdt vidt forskellige engagementer og interesser. KMEK
var i udviklingsprocessen, den ambitiøse initiativtager, der pressede på for at få udviklet og
implementeret modellen. R98 indgik i samarbejdet for at opnå viden og erfaring om borgenes
interesse i at sortere for på den måde at fastholde sin koncession med kommunen. Miljøkontrollen
havde interesse i at bidrage til sorteringsprojekt, for på den måde at komme tættere på deres mål for
genanvendelse af husholdningsaffald. Mens KMEK var den mest ambitiøse aktør, bidrog R98 og
Miljøkontrollen til at konceptet kunne realiseres, ift. bl.a. lovgivning og arbejdsmiljø.
Det endelige koncept blev at gårde kunne frasortere en række fraktioner, som det ikke var muligt i
resten af byen, og få dem afhentet af R98. En vigtig del af konceptet var også tilknytningen af
gårdmænd med kompetencer inden for affaldsbehandling. Da ordningen blev lanceret i de første
gårde i 1998, valgte de fleste at medtage stort set alle modellens mulige fraktioner, inkl.
lokalkompostering. Mht. til sidstnævnte fraktion mener mange gårde at KMEK gik for hurtigt frem.
Lokalkompostering er således i de fleste gårde i dag enten nedlagt, eller stærkt nedprioriteret og der
er aldrig blevet udviklet en god praksis for aktiviteten ved brug af varmkompostbeholdere. Efter år
2000 overgik driftsansvaret til R98, hvorefter der ikke er foregået nogen videreudvikling af
konceptet. Dette skyldes en kombination af manglende ressourcer hos KMEK og at R98 ikke har
levet op til deres krav om løbende erfaringsopsamling og motivation af gårdmænd.
Der er siden 2001 blevet sorteret affald efter Nørrebro-modellen i over 20 gårde på Indre Nørrebro,
dækkende 25% af bydelens beboer. Dertil kommer etableringen af miljøstationer i en række
offentlige institutioner og etableringen af 2 kvartermiljøstationer, som er en slags
minigenbrugsstationer. I de 3 undersøgte cases viste interviewresultaterne at der var ret forskellige
syn på driften blandt aktørerne. I Blågårdsgade/Wesselsgade karré (case 1) var gårdlaugsformand
og gårdmand enige om at ordningen ikke kørte optimalt fordi det tidligere gårdlaug ikke havde
prioriteret den over en årrække. Bl.a. havde der ikke været afsat ressourcer til beboerinformation,
vedligeholdelse af skilte mm., og dette viste sig også ved at beboerne i casen var mere utilfredse
med ordningen end i de andre cases. Ydre omstændigheder har desuden medvirket til dårlige
forudsætninger for driften, idet flere miljøstationer er blevet udsat for ildspåsættelse.
Lokalkomposteringen har i denne case aldrig udviklet sig ud over forsøgsstadiet. Gårdmanden og
gårdlaugsformanden vil nu sammen relancere sorteringsordningen ved at prioritere information til
beboerne højere, end det hidtil er blevet gjort. Denne case er et eksempel på at det er nødvendigt
med løbende opbakning til ordningen både fra gårdlaug og gårdmand, idet en engageret gårdmand
ikke kan løfte opgaven alene.
101

I Ladegården (case 2) var både gårdlaugsformand og gårdmand relativt uengageret i ordningen, og
faktisk vidste gårdlaugsformand slet ikke at de i gården kunne sortere anderledes end i resten af
byen. De to aktører forbandt hovedsageligt KMEK med det negative ved den mislykkede
lokalkompostering, som kort tid efter etableringen blev komplet nedlagt. Ingen af aktørerne mente
at sorteringen i gården var bedre eller dårligere end ved etableringen, men havde på den anden side
heller ikke været specielt opmærksomme på ændringer. De interviewede beboere sorterede
overvejende deres affald, og selv om der blev nævnt enkelte problemer ved ordningen, var
tilfredsheden omkring den ret høj. Aktørerne i case 2 mente ikke, som de gjorde i case 1, at
ordningen med jævne mellemrum skal relanceres overfor beboerne vha. informationskampagner.
Denne case viser at viden om ordningen og tidligere erfaringer nemt kan gå tabt, hvis der i en
periode ikke er ildsjæle repræsenteret i gårdlaug eller i form af gårdmand. Dette indikerer
nødvendigheden af en ekstern aktør, der kan vurdere om der er behov for støtte til en relancering i
de enkelte gårde, og fungere som erfaringsopsamler og formidler mellem gårdene.
I Alderstrøst ”Håndværkerforeningen” mente gårdmanden og suppleant i beboerrepræsentationen at
sorteringen foregik dårligere end den tidligere havde gjort. Det blev især begrundet med
tilflytningen af de mange unge beboere efter byfornyelsen i gården. I denne case fungerer
lokalkomposteringen, hvilket må tilskrives at der er blevet investeret i en Jorakomposteringsmaskine,
der i modsætningen til de almindelige varmkompostbeholdere, er nemmere
at drive for gårdmanden, og ikke påfører beboerne gener, f.eks. i form af lugt og bananfluer.
Beboernes tilfredshed med ordningen var meget stor og de havde ingen forslag til hvordan den
kunne forbedres. Suppleanten mente at der var brug for hele tiden at minde beboerne om
vigtigheden af at sortere gennem opslag i gården og på gårdens internetside samt ved den fysiske
tilstedeværelse i gården og han brugte derfor tid på sådanne aktiviteter.
Dette var gårdmanden enig i skønt hans tilgang til beboerne var noget mindre offensiv.
Alt i alt blev en række væsentlige fællestræk fundet for casene. F.eks. mente gårdlaug og gårdmænd
i alle tilfælde at beboerne i større eller mindre grad blev motiveret af det økonomiske incitament i
ordningen. Beboerne i casene fremhævede dog alle miljøhensyn som primær motivationsfaktor, og
var i de fleste tilfælde slet ikke klar over at der var et økonomisk incitament i at sortere. I ingen af
casene blev der systematisk registreret beholdervolumener og tømningsfrekvenser for de forskellige
fraktioner. Aktørerne havde altså ingen konkret data at holde deres fornemmelser af
sorteringsgradens udvikling op imod. Disse data rådede R98 heller ikke direkte over, hvilket en
langvarig dialog med dem viste. R98 havde altså som driftsansvarlig tydeligvis intet overblik over
hvordan sorteringsgraden har udviklet sig i de forskellige gårde eller i Nørrebro-modellen som
helhed.
102

En række vigtige forskelle på casene blev også fundet. F.eks. var gårdmænd og gårdlaugsformænds
holdning og tilgang til R98 vidt forskellige. Nogen aktører brugte meget tid på at klage over
manglende afhentninger mm. (case 3), mens andre i højere grad tolererede fejl (case 1). Endeligt
foretrak gårdmanden i case 2 at løse problemer ved afhentning direkte med renovationsarbejderne,
uden om R98’s regelsæt og serviceafdeling. Desuden havde driften i gårdene på forskellige måder
ført til små ændringer i det lokale design. Forskellige forhold havde bl.a. medført at mindst én
fraktion i hver gård siden etableringen blev nedlagt. Samlet set opstod de største problemer i driften
omkring lokalkompostering i case 1 og 2.
Mht. fremtidsudsigterne for Nørrebro-modellen blev det fundet at en renovatør, efter udliciteringen
af R98, ifølge kontrakten, er forpligtet til at deltage i forsøgsordninger, som Nørrebro-modellen.
Pga. den mangelfulde ansvarsfordeling i forbindelse med driften af Nørrebro-modellen, bliver det i
fremtiden meget vigtigt at aktørernes forskellige roller i forsøgsordninger fastsættes. Specielt da
flere forskellige entreprenører i fremtiden kommer til at stå for affaldsafhentningen, bliver de
forskellige aktørers roller vigtige for at erfaringer kan spredes ud over alle bydele. Byens agenda
centre kunne med fordel, med deres kendskab til de forskellige lokalområder, inddrages som aktør,
og stå for erfaringsopsamling fra forskellige forsøgsordninger, og videreformidler mellem bydele og
entreprenører. Angående udbuddets indflydelse på driften af Nørrebro-modellen vil kommunen
vurdere den sammen med andre specialordninger i byen. Ud fra analysen forventes det ikke at
denne vurdering vil føre til store ændringer i driften, selvom PVC-fraktionen måske kan blive
nedlagt.
En medarbejder fra Amagerforbrænding blev interviewet på baggrund af Agenda Center Indre
Nørrebro’s formodning om at ikke-forbrændingsegnet affald i husholdningsaffaldet er et stigende
problem for landets forbrændingsanlæg. Specielt blev metalfraktionerne, som kan frasorteres efter
Nørrebro-modellen, formodet at udgøre et problem på anlæggene. Dette kunne dog ikke bekræftes
af Amagerforbrænding, der ikke mente at en udbredelse af modellen ville føre til en mærkbart bedre
drift af anlægget. Den nye affaldsplan blev vurderet til ikke at adskille sig væsentligt fra den gamle,
på de områder, der vedrører Nørrebro-modellen. Således er der intet der indikerer at ordningen
fremover vil få bedre betingelser for en udbredelse til andre bydele end den har nu. En del af
planens initiativer omkring øget genanvendelse kan med fordel afprøves på Indre Nørrebro, hvor
gårdmændene vil være i stand til at vurdere om initiativerne forbedrer sorteringsgraden i gården.
Andre initiativer vil med fordel kunne inddrage nogle af de erfaringer, der er opstået ud fra
Nørrebro-modellen. I det hele taget blev det fundet vigtigt at byens agenda centre er
imødekommende overfor de initiativer i affaldsplanen, hvor de kan bidrage med kompetencer ved
implementeringen.
103

10 Perspektivering
I dette afsnit vil det blive perspektiveret hvordan dele af problemformuleringen, samt andre
nærliggende problemstillinger i forbindelse med projektets emne, kan undersøges yderligere.
Vedrørende spørgsmålene i problemformuleringen kunne det være interessant at få belyst driften af
Nørrebro-modellen yderligere. I projektet blev data for indsamlede mængder af forskellige
fraktioner aldrig indhentet i nævneværdig grad. Hvis jeg tidligere havde erfaret at R98 ikke lå inde
med de nødvendige data, kunne jeg have forhørt mig hos gårdlaugsformændene. De må, som
minimum, råde over data for udviklingen af restaffaldsbeholdervolumen og tilhørende
tømningsfrekvenser igennem årene, da det er på baggrund af disse parametre at renovationsafgiften
opkræves. Sådanne data havde ikke været nok til med stor sikkerhed at kunne afgøre, hvordan
sorteringen har udviklet sig i de forskellige gårde, samt hvilke gårde, der sorterer bedst. Ved at
sammenholde udviklingen af parametrene i de forskellige cases kunne man dog få en god indikator
for om sorteringsudviklingen har forløbet på samme måde i casene eller om casene afviger
væsentligt fra hinanden. Sådanne indikatorer kunne så sammenholdes med de forskellige aktørers
syn på ordningen i deres gård.
For at besvare spørgsmålet om driften kunne det også være interessant at gøre en større indsats for
at få et bredere udsnit af beboersammensætningens syn på ordningen. Den benyttede metode med at
opsøge folk i gården, bevirkede desværre at jeg næsten kun fik talt med engagerede sorterer. Andre
mindre engagerede beboergrupper kunne også være interessante at interviewe, da det på den måde
kunne afdækkes hvilke faktorer, der er nødvendige for at få dem til at sortere. Dette blev dog
forsøgt i en tidligere undersøgelse, der byggede på en interviewmetode lignende den anvendte i
dette projekt, uden stort held. Der skal således overvejes andre metoder for at få denne gruppe
beboere i tale. Andelen af nydanske beboer var i alle cases lave, hvilket ikke er tilfældet overordnet
på Indre Nørrebro. Det kunne have været interessant at undersøge sorteringen i en gård, med en
højere andel af nydanskere med henblik på at vurdere om deres sorteringspraksis, pga. eventuelle
kultur- og sprogbarrierer, er anderledes end etniske danskeres. I den forbindelse kunne det også
undersøges om KMEK’s informationsmateriale på 6 sprog har haft den ønskede effekt hos denne
beboergruppe.
Mht. spørgsmålet om videreførelse og udvidelse af Nørrebro-modellen, kunne det være oplagt at
sammenholde de forskellige års affaldsplaner. Der kunne så undersøges hvorvidt mål og initiativer i
de forskellige planer adskiller sig fra hinanden, og endnu vigtigere, hvorvidt initiativerne er blevet
realiseret og har haft den ønskede effekt i de tidligere affaldsplaner. Dette kunne give en bedre
forståelse for hvilken udvikling, der har været på affaldsområdet i kommunen, og dermed sætte
målene og initiativerne i Affaldsplan 2012 i perspektiv. Derved ville affaldsplanens mulige
indflydelse på Nørrebro-modellen også bedre kunne vurderes. I forlængelse af dette kunne det være
104

interessant at undersøge hvordan privatisering af affaldsafhentningen andre steder i landet har
påvirket rammerne for forsøgsordninger.
Som supplerende problemstillinger kunne det være interessant at sammenligne Nørrebro-modellen
med andre forsøgsordningen i kommunen og resten af landet. Der kunne derved undersøges
hvordan de forskellige ordningers koncepter afviger fra hinanden, ligesom resultaterne kunne
sammenlignes. Endelig kunne det være interessant at udarbejde en livscyklusvurdering for
behandlingen af fraktionen organisk affald i København. I løbet af dette projekt blev det nemlig
klart at der iblandt de involverede aktører var forskellige meninger om hvad der er det miljømæssigt
bedste behandlingssystem for organisk husholdningsaffald, da KMEK og mange aktører på
gårdniveau mente at lokalkompostering var den bedste løsning, mens kommunen i højere grad gik
ind for forbrænding af fraktionen. En sådan vurdering kunne også inddrage andre løsninger, så som
bioforgasning med mulighed for både udnyttelse af energiindholdet i materialet i form af biogas og
det jordstrukturforbedrende potentiale ved spredning af det afgassede materiale på jord der dyrkes.
105

11 Litteraturliste
Alle websider indeholdt i listen har jeg sidst haft åbne d. 26/6 2008.
Akrich, M., 1992, The De-Scription of Technical Objects. Kapitel i W. E. Bijker & Law (red):
Shaping Technology/Building Society: Studies in Sociotechnical Change, Cambridge, M:
MIT Press. ISBN: 0-262-5294-6, (s. 205-224).
Amagerforbrænding, 2007, Årsberetning 2006, s. 38-40. Tilgængelig:
http://www.amfor.dk/publikationer/
Borregaard J., 2008, pers. komm. i telefonsamtaler.
Broegaard E. & Holm P. L., 1997, Husholdningernes elforbrug - en analyse af attituder og adfærd
på energi- og miljøområdet. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. København:
AKF Forlaget.
Christensen T. H., 2008, Kapitel 1.1: Introduction to waste management. i: Christensen T. H. (ed.),
Waste Technology and Management, Wiley-Blackwell, London, England. Under
udarbejdelse.
Christensen T. H., & Lindvall H., 2008, Kapitel 1.3: Introduction to waste economics. i:
Christensen T. H. (ed.), Waste Technology and Management, Wiley-Blackwell, London,
England, Under udarbejdelse.
Christensen T. H., Yasushi M., Fruergaard T., 2008, Kapitel 2.2: Residential waste. i: Christensen
T. H. (ed.), Waste Technology and Management, Wiley-Blackwell, London, England.
Under udarbejdelse.
Corlin S. L. B., Jahn M, Pedersen T. T., Therkildsen K. N., 2000, Effektivisering af affaldssortering
– Udarbejdelse af et forslag til informationsmateriale udfra analyse af kvalitative interview
med beboere I en karré på Indre Nørrebro, Institut For Planlægning, Danmarks Tekniske
Universitet.
Ferguson C. K. H. & Bach K., 2003, Lokalkompostering på indre Nørrebro – En beboeranalyse.
BYG•DTU.
Hjelmar O., Johnson A., Comans R., 2008, Kapitel 8.3: Incineration: Solid residues, i: Christensen
T. H. (ed.), Waste Technology and Management, Wiley-Blackwell, London, England.
Under udarbejdelse.
Hoffmann B. & Elle M., 2000, Økobyen på Indre Nørrebro – evaluering af et projekt om nye
samarbejder. Institut for Planlægning, Danmarks Tekniske Universitet, 12-28.
Jensen, J. O., 2004, Livsstil og miljø – Viden, praksis og strategier. Fra Carlsson, M. & Hoffman,
B. (2004): Samarbejde om Bæredygtig Udvikling. Nye perspektiver på samarbejde mellem
skole og eksterne aktører. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Joraform, 2008, Jorakompost JK 5100: http://www.joraform.se/jorakompostjk5100.html
KMEK, 1999, Vejledning til etablering og drift af Combox varmkompostbeholder - Brug af
komposten. Københavns Miljø- og Energikontor. Tilgængelig: http://www.rentskrald.dk/
bibliotek/manual/vejl_etabl_drift_combox_varmkompostbeholder.pdf
Kvale, S., 1997, InterView – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave, 14.
oplag. Hans Reitzels Forlag, København.
Københavns Kommune, 2005, Affaldsplan 2008. Københavns Kommune. Tilgængelig:
http://www.miljoe.kk.dk/F9BEEBC7-4D08-4340-B2F4-75A433DE7949
Københavns Kommune, 2008a, Affaldsplan 2012 – Høringsudkast: http://www3.kk.dk/upload/
service%20til%20dig/by%20og%20trafik/affald/affaldsplan2012.pdf
Københavns Kommune, 2008b, Udbud af affaldsindsamling i bydelene Valby, Vanløse, Brønshøj-
Husum og Bispebjerg i Københavns Kommune - Kontrakt med bilag. Københavns
106

Kommune, Bilag 1, s.25. Tilgængelig:http://www3.kk.dk/upload/indkoeb_udbud/
kontrakt_dagrenovation_endelig%20version_1.pdf
Københavns Kommune, 2008c, Udbud af affaldsindsamling i bydelene Valby, Vanløse, Brønshøj-
Husum og Bispebjerg i Københavns Kommune – Udbudsbetingelser. Københavns
Kommune. Tilgængelig:http://www3.kk.dk/upload/indkoeb_udbud/
udbudsbetingelser%20dagrenovation_endelig%20version.pdf
Langgaard F., 2008, pers. komm. i email modtaget 26/6 2008.
Miljøstyrelsen, 2008, Affaldsstrategier i Danmark og i EU:
http://www.mst.dk/Affald/Politik+og+strategi/Affaldsstrategier/
Nørrebro affaldsmodel, 2008a, Historien om affaldssortering på Indre Nørrebro:
http://www.rentskrald.dk/projekt/historie.htm
Nørrebro affaldsmodel, 2008b, Strategiske mål og midler for affaldsgruppen:
http://www.rentskrald.dk/projekt/strategi.htm
Nørrebro affaldsmodel, 2008c, NØRREBRO AFFALDSMODEL:
http://www.rentskrald.dk/index.htm (klik på fanebladet ”Miljøstation” for at se
affaldsfraktioner og klik på kortet og de enkelte gårde og karréer for at få adgang til
billeder fra gårdene).
Nørrebro affaldsmodel, 2008d, Grøn gårdmands koncept:
http://www.rentskrald.dk/gaardmand/koncept.htm
Nørrebro affaldsmodel, 2008e, Butik: http://www.rentskrald.dk/butik.htm
Nørrebro affaldsmodel, 2008f, Etablering af affaldssortering:
http://www.rentskrald.dk/affaldssortering/etablering.htm
Nørrebro affaldsmodel, 2008g, Bibliotek – Oversigt over tal og tabeller
http://www.rentskrald.dk/bibliotek/tal.htm (Vælg ”Resultater for Nørrebro Affaldsmodel”)
Røgen K. L., 2008, pers. komm. på ”Opfølgningsmøde om affaldsudbudet”, 18/6 2008.
Simonsen L., 2008, pers. komm. under udarbejdelse af projekt.
Simonsen L. & Jørgensen E., 2002, Afrapportering af Nørrebro affaldsmodel 1998 – 2001.
Københavns Miljø- og Energikontor.
Solum Gruppen, 2008, AIKAN - Solum Gruppens nye biogas- og komposteringsanlæg:
http://www.solum.dk/aikan
Sørensen, H. K., 2000, Against linearity – On the cultural appropriation of science and technology.
I: Dierkes, M & von Grote, C. (2000): Between Understanding and Trust – The Public,
Science and Technology. Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung. Harwood
academic publishers.
Videncenter for Affald, 2008a, Affaldsproduktion i Danmark i år 2006:
http://www.affaldsinfo.dk/affald+i+danmark/affaldsstatistik/affaldsproduktion
Videncenter for Affald, 2008b, Affaldsbehandling i år 2006:
http://www.affaldsinfo.dk/affald+i+danmark/affaldsstatistik/affaldsbehandling
Videncenter for Affald, 2008c, Definitioner – G:
http://www.affaldsinfo.dk/affald+i+danmark/definitioner/indeks?keyword=G
Videncenter for Affald, 2008d, Begreb: Kompostering:
http://www.affaldsinfo.dk/affald+i+danmark/definitioner/indeks?id=13622&keyword=K
Videncenter for Affald, 2008e, Affaldsforbrænding:
http://www.affaldsinfo.dk/virksomheder/faktaark+-
+affaldsh%C3%A5ndtering/forbr%C3%A6nding
107

Bilagsliste
Bilag I: Eksempler på forskellige miljøstationer på Indre Nørrebro
Bilag II: Pjecerne ”Rent Skrald” og ”Anja og Affaldet” (Ikke tilgængelig på digital form)
Bilag III: Ændring af takseringssystem
Bilag IV: Checkliste
Bilag V: Spørgeguides
Bilag VI a: Dokumentation af interview med Erik Jørgensen, KMEK
Bilag VI b: Dokumentation af interview med Jens Peter Andersen, gårdmand i case 1
Bilag VI c: Dokumentation af interview med Jesper Langebæk, gårdlaugsformanden i case 1
Bilag VI d: Dokumentation af interview med beboere fra alle 3 cases
Bilag VI e: Dokumentation af interview med Frants Sørensen, gårdmand i case 2
Bilag VI f: Dokumentation af interview med Liselotte Bentsen, gårdlaugsformand i case 2
Bilag VI g: Dokumentation af interview med Keith Shaw, gårdmand i case 3
Bilag VI h: Dokumentation af interview med Jens Dalgaard, gårdlaugsformand i case 3
Bilag VI i: Dokumentation af interview med Kennet Petersen, Center for Miljø
Bilag VI j: Dokumentation af interview med Uffe Juul Andersen, Amagerforbrænding
Bilag VII: R98’s forpligtigelser i driften
Bilag VIII: Udleveret data fra R98
108

109

110

111

112

113

Bilag IV: Checkliste
Formål: Checklisten er ment som et overfladisk, rent visuelt check af miljøstationen,
der skal give anledning til at udpege de stationer, der er særligt interessante – enten
fordi de ser ud til at fungere eller omvendt.
Gård:
Gårdmand:
Antal gårdmandstimer pr. uge:
♦ Beholdere:
o Bliver de brugt? (indhold? anden tegn på brug?)
ja nej
o Ser fraktionerne umiddelbart ”rene” ud? (korrekt sortering)
god middel dårlig
o Aktive fraktioner (er nogle nedlagt (f.eks. kompost))
pap papir metal glas organisk
PVC farligt affald storskrald
tøj (frelsens hær)
o Tilstand (æstetisk):
god middel dårlig
o Hvordan ser storskraldsafdelingen ud:
Mængde: meget mellem intet/lidt
Sortering: god middel dårlig
Orden: god middel dårlig
114

♦ Skiltning:
o Tilstand (kan man læse hvad der står/se billeder?)
god middel dårlig
o Design (er budskabet forståeligt for modtageren (for akademisk??))
Type:
o Synlighed
god middel dårlig
o Opdateret (fraktioner, åbningstider af kvartermiljøstation)?
ja nej
♦ Område:
o Placering af containere ift. hinanden
god middel dårlig
o Placering ift. forskellige lejemål
god middel dårlig
o Generel vedligeholdelse af miljøstation
god middel dårlig
o Overdækket?
ja
nej
Gårdmandens kommentarer:
Ønsker fra gårdmand:
Evt. navneændringer:
Ny gårdmand:
115

Ny gårdlaugsformand:
Bilag V: Spørgeguides til forskellige interviews
Tabel A: Spørgeguide til gårdmænd
Spørgsmål
Historik (gårdmandens historie i karréen, typisk
arbejdsdag, etablering af miljøstation)
Oplevelse af forløb fra etablering og frem til i
dag og erfaring derfra
Driften i dag (fraktioner, dialog med forskellige
aktører)
Beboerinddragelse (beboernes syn på
ordningen, motivation, information, hjælp til
organisering ved kilden)
Ønsker/forslag til forbedring af ordning
Tabel B: Spørgeguide til gårdlaugsformænd
Spørgsmål
Historik (gårdlaugsformandens historie i
karréen og gårdlauget, oprettelse af
miljøstation)
Oplevelse af forløb og erfaring derfra (herunder
motivationen for at etablere ordningen)
Driften i dag (fraktioner, dialog med forskellige
aktører)
Beboerinddragelse (beboernes syn på
ordningen, motivation, information, hjælp til
organisering ved kilden)
Ønsker/forslag til forbedring af ordning
Formål
At få baggrunden på plads i forhold til
interviewet. Hvis gårdmanden var ansat under
etablering af miljøstation søges hans/hendes
rolle belyst.
At få interviewpersonen til at reflektere over
udviklingen i driften og evt. ændringer i det
lokale design
At få belyst driften i dag mht. fraktioner,
overdragelse til R98, dialog med gårdlaug, R98
og KMEK
At undersøge hvordan gårdmændene opfatter
beboernes syn på ordningen og om han kan
udpege forskellige grupper af beboere mht.
sorteringspraksis og for at undersøge hvad der
blive gjort for at motivere, informere og hjælpe
beboere til at sortere korrekt.
At få interviewpersonen til at overveje hvad han
selv kunne gøre for at forbedre ordningen og
hvad andre aktører kan bidrage med
Formål
At få baggrunden på plads i forhold til
interviewet. Hvis gårdlaugsformanden tog del i
etablering af miljøstation søges hans/hendes
rolle belyst.
At få interviewpersonen til at reflektere over
udviklingen i driften og evt. ændringer i det
lokale design
At få belyst driften i dag mht. fraktioner,
overdragelse til R98, dialog med gårdmænd,
R98 og KMEK
At undersøge hvordan gårdlaugsformanden
opfatter beboernes syn på ordningen og om
han/hun kan udpege forskellige grupper af
beboere mht. sorteringspraksis og for at
undersøge hvad der blive gjort for at motivere,
informere og hjælpe beboere til at sortere
korrekt.
At få interviewpersonen til at overveje hvad
han/hun selv kunne gøre for at forbedre
ordningen og hvad andre aktører kunne bidrage
med
116

Tabel C: Spørgeguide til beboere
Spørgsmål
Historik (alder, antal og type beboere i lejlighed,
beboerens historie og fremtid i karréen)
Sorteringspraksis (sorterer du/andre i
lejligheden? hvilke fraktioner?)
Hvordan foregår sorteringen?
Sorteringshistorie
Motivation/manglende motivation
Information om ordning
Syn på ordningen (koncept, drift, gårdmand)
Andre beboeres sortering
Ønsker/forslag til forbedring af ordning
Tabel D: Spørgeguide til Center for Miljø
Spørgsmål
Baggrund i CM og rolle i affaldsplan 2012
Affaldssituation nu ift. målsætninger i
affaldsplan 2008
Formål
At få baggrunden på plads i forhold til
interviewet. De personlige oplysninger søgtes
klarlagt af hensyn til at få interviewet et
repræsentativt udsnit af beboermassen og for at
kunne identificere hvilke faktorer der er
afgørende for sorteringspraksis.
At undersøge hvordan beboeren, efter eget
udsagn sorterer (hvis han/hun gør det) og om
der er nogle fraktioner, der er nemmere at
sortere i end andre
At undersøge hvordan beboeren sorterer i
lejligheden og/eller i gården og hvordan
han/hun selv synes den praksis fungerer.
At undersøge om beboeren tidligere har haft en
anderledes sorteringspraksis, specielt med
henblik på at undersøge hvor lang tid det tog
beboeren at oparbejde sorteringsrutinen.
At få beboeren til at sætte ord på hvorfor de
sorterer eller ikke sorterer. Dette er især
interessant i forhold til teorien om miljøpraksis
og livsstil.
At undersøge om beboeren synes der er nok
information til at han/hun kan sortere korrekt.
At få beboeren til at reflektere over om
ordningen fungerer optimalt og de forskellige
elementer i ordningens rolle for driften.
At få beboerens syn på om andre beboere
sortere bedre/dårligere end han/hun. Dette
spørgsmål blev især stillet for at undersøge om
beboerne har en fornemmelse af hinandens
sorteringspraksis og om det er noget man taler
med hinanden om.
At få interviewpersonen til at overveje hvad
han/hun selv kunne gøre for at forbedre
ordningen og hvad andre aktører kunne bidrage
med
Formål
At få klarlagt hvilke aspekter af
affaldshåndtering medarbejderen arbejder med
At undersøge interviewpersonens indblik i
realiseringen af målsætningerne, f.eks. omkring
genbrugsandel af husholdningsaffald, for den
gældende affaldsplan og hans forklaring på den
117

Nye tiltag implementeret under nuværende
affaldsplan
Tendenser inde for udviklingen (mængder,
sammensætning, holdning fra borgere og
erhverv, politisk fokus)
Erfaringer af lokale projekter som Nørrebro
Affaldsmodel
Brug af erfaringer i fremtiden
Udlicitering af R98
Sammenligning af målsætninger for
affaldsplanen 2012 med planen for 2008
Relation mellem affaldssektoren og den store
offentlige fokus på fremtidens klima
nuværende affaldssituation
At få en opdatering på hvad der har ændret sig i
kommunen inde for affaldssortering de sidste 4
år.
At undersøge medarbejderens indblik i
tendenser inde for affaldsområdet
At undersøge hvilke brugbare erfaringer CM
selv mener de har gjort sig af samarbejdet med
KMEK og R98 om Nørrebro Affaldsmodel og
den efterfølgende driftssituation.
At undersøge hvordan CM mener de konkret
kan bruge konceptet for Nørrebro Affaldsmodel
i kommunen fremover
At undersøge medarbejderens bud på hvad
udliciteringen vil betyde overordnet for
kommunen og specifikt for driften på Indre
Nørrebro og muligheden for at udvide konceptet
til resten af kommunen
At undersøge medarbejderens forklaring på
ændringer i fokusområder og hans bud på hvad
det vil betyde for driften på Indre Nørrebro og
muligheden for at udvide konceptet til resten af
kommunen
At få medarbejderens bud på hvad det øgede
klima-fokus vil komme til at betyde for
affaldssektoren i fremtiden
OBS: Spørgeguiden til AF blev udarbejdet efter et studie af deres årsberetning og
hjemmesideindhold
Tabel E: Spørgeguide til Amager Forbrænding
Spørgsmål
Baggrund i AF
Udvikling af affald til forbrændings
sammensætning
Udvikling af mængder og sammensætnings
betydning for slagger, røggasaffald og
emissioner.
Formål
At få baggrunden på plads i forhold til
interviewet ved at få indsigt i hvilke aspekter af
affaldsforbrænding medarbejderen har arbejdet
med
At undersøge i hvilket omfang AF kender
sammensætningen af det indkomne affald og
hvad udviklingen i sammensætning betyder for
driften. Dette er interessant i relation til
Nørrebro Affaldsmodel, da restaffald fra
Nørrebro burde indeholde mindre uegnet affald
til forbrænding
For at få et bedre billede af massestrømmene
relateret til affaldsforbrænding og undersøge
eventuelle problemer med afsætning af slagger
118

Betydning af udvidelse af Nørrebro
Affaldsmodel til resten af kommunen
Relation mellem forbrændingssektoren og den
store offentlige fokus på fremtidens klima
Tabel F: Spørgeguide til Erik Jørgensen, KMEK
Spørgsmål
Interesse i affaldssortering og konkrete mål med
affaldsplan for Indre Nørrebro
Lokal komprimering af affald
R98’s transport af udsorterede fraktioner
Indre Nørrebro Affaldsråd
R98’s interesser og mål og forhandlinger om
antal og typer af fraktioner til renovation
Miljøkontrollens interesser og mål
Kontakten til de enkelte karréer ved etablering
Tilbageblik på designproces og lokalt design i
enkelte karréer
Fordeling mellem forhold ”låst" fast i
overordnede koncept og forhold, der kunne
besluttes i enkelte gårdes lokale design
Manglende udbredelse til hele bydelen
til genanvendelse
At undersøge hvordan AF’s driftssituation vil
blive påvirket ved en sådan hypotetisk udvidelse
At få medarbejderens bud på hvad det øgede
klima-fokus vil komme til at betyde for
forbrændingssektoren i fremtiden
Formål
At undersøge interviewpersonens oprindelige
ambitioner om affaldssortering inden R98 og
Miljøkontrollen blev inddraget i
designprocessen
At undersøge hvad det miljømæssige formål var
med denne aktivitet og få interviewpersonens
forklaring på at aktiviteten blev nedlagt
At undersøge udviklingen fra de oprindelige
strategier om omlastningsstationer til
transportsituationen af fraktionerne i dag
At få klarlagt hvordan rådet, nævnt i KMEK’s
affaldsplan for Indre Nørrebro, fungerede i
praksis
At undersøge KMEK’s syn på R98 i
designprocessen af det overordnede koncept
At undersøge KMEK’s syn på Miljøkontrollen i
designprocessen af det overordnede koncept
At få belyst hvilken vej den første kontakt gik
karréerne og hvordan ordningens eksistens blev
kendt i de forskellige karréer i bydelen.
At få interviewpersonen til at reflektere kritisk
over designprocessen og etableringen i de
enkelte gårde, men henblik på identifikation af
ting, der kunne være gjort bedre.
At få KMEK’s egen vurdering af åbenheden af
det overordnede koncepts script og hvorfor det
blev designet sådan
At undersøge hvilke faktorer, der ifølge KMEK
forklarer hvorfor ordningen ikke er blevet
udbredt til hele bydelen
119

Bilag VI a: Dokumentation af interview med Erik Jørgensen, KMEK.
Interviewet blev udført d. 21/5 2008 på KMEK
• Hvilke interesser og mål havde du og Jørgen Martinus med en affaldssorteringsordning
INDEN I designede konceptet sammen med Miljøkontrollen og R98?
De ville ”kæmpe for miljøet og gøre det der hvor folk selv kunne få indflydelse”. Jørgen have
erfaring med kildesortering fra andre projekter og Erik kendte lokalområdet.
OBS: Nørrebro Indre Bydelsråd var politisk valgt (SF og Ø bærende kræfter). Råddet havde som
mål på affaldsområdet at forbedre papirsorteringen samt opstilling af komposter. Jørgen og Erik
synes det var for uambitiøst og fik bevilgede penge til at lave en plan, som de fremlagde.
De havde begge samarbejdet med R98 før. Jørgen gennem komposteringsprojekter og Erik gennem
BO 90.
• Hvad havde I ved udarbejdelsen af affaldsplanen for Indre Nørrebro sat som konkrete mål
for ordningen (antal lejligheder omfattet, mængder af udsorterede fraktioner osv.)
De havde oprindeligt ambitioner om at ordningen skulle dække hele Indre Nørrebro (og ikke kun
25% som i dag). Ellers var ambitionen mht. til antallet af fraktioner blev denne ambition nærmest
opfyldt med det samme.
• Hvad var det miljømæssige formål med at komprimere affald INDEN R98 indsamlede
(komprimerer de det ikke selv ved indsamlingen?) og hvorfor eksisterer den del af
ordningen ikke fortsat efter din opfattelse?
Der var intet miljømæssigt eller økonomisk formål. KMEK havde frygtet at muligheden for at
sortere i flere fraktioner ville skabe pladsmangel i gårdene og mente derfor at lokal
affaldskomprimering var et middel til at spare beholderplads. Initiativet blev afviklet da
resultaterne på komprimeringen var begrænset og at Nørrebro Affaldsmodel ikke øgede beholdervolumen
så meget som først antaget. Desuden opstod arbejdsmiljøproblemer pga. perkolatdampe
ved komprimeringen.
• Ang. Affaldsplanen: Det var meningen at R98 skulle transportere kilder til
minigenbrugsstationer/kvartermiljøstationer? Hvordan endte det med at blive?
(transporterer de ikke alt til centralt lager?)
I starten blev kvartermiljøstationer brugt som omlastningsplads. Det viste sig dog logistisk smartere
for R98 at afhente forskellige fraktioner ved ”rutekørsel”, ligesom almindeligt restaffald, da
mængderne af de enkelte fraktioner begyndte at vokse.
• Hvordan fungerede Indre Nørrebro Affaldsråd i praksis (Bilag 2 i Affaldsplan)?
Erik mener ikke at rådet nogensinde blev oprettet i praksis. De forskellige netværk, der blev
etableret var:
o Ledelsesgruppen, bestående af repræsentanter fra KMEK, Miljøkontrollen og R98
(samt formelt bydelsrådet).
o Gårdmandsnetværk
o ERFA-konferencer (alle aktører, som anført i affaldsrådet, bilag 2)
• Hvordan oplevede du R98’s interesser og mål under designprocessen?
120

R98 så samarbejdet som en oplagt mulighed for at opnå viden og erfaring om borgernes interesse i
at sortere. Virksomheden havde på dette tidspunkt konsensus og ønskede at fastholde denne ved at
udvikle sig økologisk.
Desuden var R98’s servicering af kvartermiljøstationerne en oplagt mulighed for virksomheden til
at komme i tættere kontakt med borgerne og være mere synlige overfor dem
• Hvordan blev I enige med R98 om antallet af fraktioner (fra 28 enkelte fraktioner til en
sammenslutning til færre)? Var der noget I gerne så anderledes ved det endelige resultat?
Der blev stort set ikke indgået nogen kompromiser. KMEK og R98 var ambitiøse og kommunen
”nikkede til”. 2 fraktioner KMEK gerne havde set inkluderet blev dog droppet. Mindre byggeaffald
måtte droppes, da R98 mente det ville medføre arbejdsmiljøproblemer pga. for tunge beholdere.
Flamingo måtte ligeledes droppes, da det viste sig at der ikke var noget marked for afsætningen.
(KMEK’s grundholdning var at det, der sorteres fra SKAL kunne afsættes).
• Hvordan oplevede du Miljøkontrollens interesser og mål under designprocessen?
Kommunen kunne ikke overskue hvordan de kunne nå egne mål i daværende affaldsplan og havde
derfor ”en objektiv interesse” i at understøtte projektet for at få idéer og erfaring og hjælpe med at
få ordningen udbredt. At hjælpe til med at realisere affaldsmodellen var et middel for at kommunen
kunne nå sine mål i affaldsplanen.
• Hvilken vej gik kontakten til ”Ildsjælene” og Jer ved etablering i de enkelte karréer? (I
opstartsmanual er det lagt ud som om en ildsjæl kunne henvende sig til Jer, men var I mere
offensive i starten?)
Det blev implementeret i første karré, hvor Erik var gårdlaugsformand. De efterfølgende kom med i
ordningen gennem uformelt netværk (mund til mund). Desuden blev pressen og indvielser af
miljøstationer brugt til at skabe positivt PR. Opstartsmanual blev udviklet undervejs (tilgængelig på
hjemmeside) i takt med at erfaringer blev indsamlet. Er (muligvis) blevet brugt ifm. opstart af andre
projekter.
• Når du ser tilbage: Er det nogen ting du ønsker I havde gjort anderledes under
designprocessen og forholdet til de enkelte gårde?
Nej, ikke overordnet set. Opstartsfasen gik meget stærkt, da den var handlingsorienteret (”ellers
ville det aldrig komme i gang”). Så med den viden de havde på daværende tidspunkt kunne de ikke
have gjort noget bedre. Senere er der blevet gjort forskellige små-erfaringer.
• På hvilken måde blev der i designprocessen tænkt over forskellige behov/præfferencer i de
enkelte gårde? (hvad skulle de selv beslutte og hvad ”havde I besluttet for dem?)
I starten var de meget følende/famlende ift. f.eks. antallet af miljøstationer i de enkelte gårde (svært
at vide hvor langt folk vil gå med affald ift. hvor mange miljøstationer de gider at have i deres
gård).
Mht. til antallet af fraktioner viste det sig dog hurtigt at alle karréer ville ”have hele pakken”, så det
blev hurtigt ”solgt” som standard.
• Hvorfor tror du at ordningen efter omkring år 2001 ikke er blevet udvidet til flere gårde?
121

”Vi fik ny regering”. Forskellige fonde, der tidligere havde bevilget penge til projektet blev nedlagt.
Dette betød at den 8 mand store affaldsgruppe under KMEK blev nedlagt. Denne kunne før tilbyde
en karré, der ville indføre udvidet sortering ”gratis arbejdskraft”. Hvis en karré ville have
affaldssortering skulle den fremover betale for konsulenttimer hos KMEK. Dette har gjort det
økonomiske incitament ved implementeringen mindre og har ifølge Erik medført at kun 1 karré har
henvendt sig og indført affaldssortering efter ændringen.
122

Bilag VI b: Dokumentation af interview med Jens Peter Anders, gårdmand i
case 1
Interview blev udført d. 27/2 på gårdmandens/gårdlaugets kontor. Det skal bemærkes at
interviewpersonen under interviewet havde en smule travlt og derfor svarede noget kortere på
spørgsmålene end han ellers kunne have gjort. Supplerende spørgsmål blev stillet over telefonen d.
9/6.
♦ Historik:
Gårdlauget består af 25-26 forskellige beboerforeninger. 1 ejerforening. 5 udlejningsejendomme.
Resten: Andelsboliger.
o Miljøstationens historie
Initiativ taget af beboere, der igennem gårdlaug henvendte sig til KMEK. Gårdmanden var meget
inde over designprocessen og mener at han og gårdlauget fulgte KMEK’s råd ret nøje.
Etableret i løbet af 1999-2001. Skraldeøer var der i forvejen. Tog så lang tid, da de enkelte
skure/skraldeøer skulle udbygges (til ca. dobbelt størrelse). Dette blev gjort af de på det tidspunkt 2
gårdmænd.
o Gårdmandens egen historie/baggrund (uddannelse mht. affaldssortering)
Gårdmand på 17nde år. Var ikke på ”grøn gårdmand”-kursus, men den anden gårdmand, der på
daværende tidspunkt var tilknyttet gården var. I dag er der kun ham, da den anden stillinger blev
nedlagt i 2001 da en ny gårdlaugsformand tiltrådte.
o Typisk arbejdsdag? (hvor mange timer i hvilke gårde og på hvad, Hvor meget
eftersorterer du og hvad?)
Fuldtid som gårdmand (37t/uge). Ca. 50% af tiden brugs på at drive miljøstationerne + rengøre går
for affald. Tjekker alle stationer efter én gang om dagen og eftersorterer hvor det er nødvendigt.
♦ Oplevelse/syn af forløb frem til nu og erfaring derfra:
o Oprettelse af miljøstation?
Gik godt dengang, da der var 2 fuldtidsstillinger til at tage sig af miljøstationen og andet arbejde i
gården. I 2001 blev den ene gårdmandsstilling nedlagt, da der ikke længere kunne søges penge fra
den grønne Jobpulje (dvs. den nuværende gårdmand skal varetage sine almindelige
gårdmandsopgaver + miljøstationerne med samme antal timer som før etableringen). Derefter var
der færre ressourcer og vilje i gårdlauget til at fokusere på ordningen, hvilket resulterer i at
sorteringen kunne være meget bedre i dag. Der bliver ikke fuldt op på lanceringen af ordningen med
information til nye beboere eller opslag om ordningen. Dette medfører ifølge JP at folk er blevet
dårligere til at sortere.
123

Etableringen medførte i starten en sænkning på huslejen, da lønnen til den ekstra gårdmand blev
betalt af Den Grønne Jobpulje. Det var dog ikke nemt at gennemskue hvor meget besparelsen betød
for de enkelte lejligheder, da udgifterne til affaldsafhetning varierede meget i de enkelte matrikler,
afhængigt af forskellige afhentningsforhold. Altså har besparelsen i kroner og øre på de enkelte
”huslejeregninger” ikke været nemt at gennemskue.
Tøjindsamling til frelsen hær: Nedlagt pga. sårbarhed overfor ildspåsættelse. Desuden mener JP
ikke at folk bruger dem i så stor stil i dag som tidligere, da man hellere vil aflevere sit brugte tøj
direkte til en genbrugsbutik i dag.
Efter etableringen fandt gårdlauget ud af at beboerne ville have miljøstationer tættere på deres
lejlighed og derfor blev ca. 4 miljøstationer mere opført løbende så antallet af miljøstationer kom til
at svare til det gamle antal af skraldeøer. Dette var nødvendigt da de voksende affaldsmængder i
gården medførte at beholderantallet voksede ud over hvad der var plads til på de enkelte
miljøstationer, og det blev der klaget over fra beboernes side.
♦ Status i dag
JP kan konkret se at folk er blevet dårligere til at sortere, da der er mere affald i
restaffaldsbeholderne som kunne være sorteret fra og mere forurening i de andre beholder end der
var i starten. ”Dette er kun hvad man kunne forvente, når der ikke er sat flere ressourcer af til
opfølgning på opstarten og information til beboere.”
Det at gården er åben betyder noget ift. ildspåsættelse. Kan ikke spærres af da en offentligt sti
krydser igennem gården. Dvs. de kan ikke gardere sig i mod ildspåsættelse. Genopbyggede
miljøstationer bliver ikke overdækket, da det er en stor udgift når så mange af dem alligevel sættes
ild til. Når storskrald-station bliver genopført overvejer JP holde den aflåst. Gør det sværere at sætte
ild og letter oprydningen derinde.
o Hvor mange fraktioner? (nogle nedlagt/oprettet? Og hvorfor)
PVC har aldrig været oprettet. JP mener dette var fordi R98 ikke kunne afsætte det på
etableringstidspunkterne. Han vil sammen med gårdlauget undersøge om den kan etableres i
forbindelse med en relancering af ordningen.
Kompost: 4 af de oprindelige 5 forsøgsbeholdere er opretholdt (svarende til at ca. 1/7 af gårdens
beboere kan benytte dem). Den sidste blev nedlagt, da dens placering medførte klager over
lugtgener og der ikke kunne findes en ny passende placering til den. Desuden var holdningen til
komposteringen i gården på det tidspunkt at det var for besværligt og medførte gener (f.eks.
bananfluer) og derfor ikke skulle udvides til at dække hele gården).
De 4 tilbageblevne fungerer fint i dag. Gårdmand lader dem stort set passe sig selv. Roder ikke
rundt i indholdet eller tilsætter strukturmateriale, men bruger ukrudtsbrænder til at dræbe kolonier
af bananfluer engang imellem. Tager ½ år om at blive fyldt op og yderligere ½år om at kompostere
indhold. Færdig kompost afsættes i gårdens grønne arealer, f.eks. rosenbede. Gårdmanden mener
dog ikke at den færdige kompost medfører at han bruger meget mindre kunstgødning i gården. ”Så
god er næringsværdien heller ikke i komposten”. Gårdmanden vurderer at hvis kompostering skulle
124

udvides til hele gården og vedligeholdes ordentligt ville det kræve en fuldtidsstilling og han mener
ikke at det er besværet vær ift. resultatet. Ifølge ham er det at ”holde fast i lokalkompostering
senromantisk”. Gårdmanden bruger ikke de udleverede masker med filter når han tømmer
komposterne, idet ”det hårde fysiske arbejde gør det ulideligt at have den på”. Hvis han havde brugt
mere tid på vedligeholdelse af komposten i det daglige havde han ”nok” brugt masken.
Storskrald inkl. elektronisk affald og farligt affald har ”sejlet” i 2 år, da den eneste miljøstation
beregnet til stort skrald blev brændt ned, og der ikke er blevet ført en passende erstatning op. Dvs.
storskraldfraktioner inkl. elektronisk affald og farligt affald og byttehjørne fungerer ikke så godt
som tidligere, da der ikke er en ordentlig miljøstation til fraktionerne og beboerne derfor ikke er
sikre på hvor de skal aflevere. Pt. kan storskrald inkl. elektronisk affald afleveres på et åbent areal
imellem ”byggerod” fra renoveringsarbejde. Disse fysisk rammer mener JP resultere i at mindre
storskrald bliver afleveret ”korrekt” og i stedet smidt i beholderne til restaffald. I øjeblikket afhenter
R98 ikke storskrald, da tilkørselsforholdene ikke tillader det pga. renovation af bygning. Han har
derfor lavet en ”nødordning” med bygningsentreprenøren, der kører det på en genbrugsstation
sammen med byggeaffaldet. JP regner med at en ny miljøstation til storskrald skal opføres i
slutningen af året når renovationen er gennemført.
JP regner ikke med at bytehjørnet kommer op at stå igen, da det kræver for meget tid at drive (holde
orden i) den afdeling.
o Kommunikation med gårdlaug
I 2002-2006/7 har gårdlaug ikke været engageret i ordningen og der er ikke blevet afsat ressourcer
til f.eks. beboerinformation. Efterfølgende er Jens Peter med til møder i gårdlauget og det virker
som om at lauget er indstillet på at prioritere sorteringsordningen højere end hidtil.
Karréen er som en mikroversion af samfundet (”Muhammedkrise 2” startede efter sigende i denne
gård). Højredrejningen med den nye regering afspejlede sig også i gårdlauget, hvor affaldssortering
blev nedprioriteret/modarbejdet.
o Kommunikation med butiksejere
Erhverv er ikke et problem ift. ordningen. De er gode til at sortere alt det emballage osv., der skal af
med.
o Samarbejde med KMEK
Gode relationer. Samarbejde ifølge JP ikke længere så vigtigt som ved etablering.
o Samarbejde med R98
Udmærket, omstændighederne taget i betragtning. R98 kør som man må forvente uden stor fokus
fra samfund på affald. Vil ikke beskylde R98 for problemer. ”Hvis de glemmer at hente en gang får
miljøstationerne lov til at sejle lidt mere og så henter de jo næste gang”. JP vil ikke bruge energi på
at ringe og klage over det mindste. Desuden ved han godt at afhentningsforholdene i gården ikke er
optimale, bl.a. fordi storskraldsordningen ikke har nogen permanent miljøstation (pga.
ildpåsættelse). JP ringer måske en gang om måneden til R98, typisk pga. manglende afhentning.
125

Ang. R98’s nye papbeholdere med lås og nøgle ”afmontere” JP låsen så snart en sådan type
beholder blive placeret i gården. Designændringen er efter hans mening en ”smådebil
skrivebordsbeslutning”, der kun fokusere på at opnå renere fraktioner på bekostninger af mindre
indsamlede mængder. Det sender også et dårligt signal til beboerne om at de er for dumme til at
sortere og ”svarer til at sætte en lås på sit toiletbræt fordi man er bange for hvad folk smider i”.
Samme kan sige om de nye papircontainere, som har 2 små sprækker frem for 1 stor. Er indført for
at forhindre folk i at smide pizzabarker i beholderen, men medfører også at mindre papir bliver
frasorteret. ”nu laver vi det så besværligt for folk at vi er sikker på at få rent papir”.
♦ Beboerinddragelse:
o Hvordan opfatter du beboernes generelle syn på ordningen? Nogle tendenser?
Generelt har de god indstilling til affaldssortering. 10-15% beboerudskiftning/år medfører at mange
bruger tid på at vænne sig til at sortere og at specielt nye beboere er dårlige til at sortere ift. beboere,
der har boet der længere.
o Hvordan motiveres, efter din fornemmelse, beboere til at sortere?
De har interesse i at være ansvarlige overfor samfundet og miljøet.
o Formidling til beboere? (informationsmateriale, generel tilstedeværelse)
Der har ikke været kampagnearbejde siden etablering, hvor alle beboere fik pjecen ”rent skrald”.
Dvs. nye beboere må ”opdage” ordningen selv. JP har planer om at udvide formidlingen til beboere
med pjecer til nye beboere, opslag omkring vigtigheden af at bruge ordningen og information via.
karréens hjemmeside. Det nye gårdlaug er bakker op omkring dette og er villige til at hjælpe med
udarbejdelse af informationsmateriale osv. JP vurderer at 25% mere kan blive sorteret i fremtiden i
kølvandet på en succesfuld relancering.
o Hjælp til organisering ved kilden?
Der har ikke været tilbud om gratis stativer. Dvs. kun hvad der står i ”rent skrald”.
o Hvilke henvendelser får du typisk fra beboere omkring ordningen?
Nogle er skuffet over for lidt fokus på ordningen. JP mener at folk, der vil sortere har information
nok via. skiltning.
o Er der gjort noget for at give beboere feedback på indsats?
Nej. Folk kan måle indsats på økonomi. JP mener ikke at tal på indsamlede mængder/forhindrede
miljøeffekter vil hjælpe den generelle beboermasse. Motivationen i at ”gøre noget godt for miljøet”
er nok i sig selv.
♦ Ønsker til forbedring af ordning:
Den nævnte formidling til beboere.
126

Overordnet ønsker JP mere økonomisk incitament i affaldssortering (dem der er gode skal belønnes
og dem der er dårlige ”straffes”).
o Vidensudveksling med andre gårdmænd/organisationer
Tidligere var der en del kommunikation mellem gårdmænd gennem KMEK’s etablerede
gårmandsnetværk. I dag mødes de ikke længere i netværket, men taler nogen gange sammen
igennem fagforeningsmøder (dog ikke alle der er medlemmer). JP mener stadigt at
erfaringsudveksling mellem gårdmænd og gårdlaug er vigtig.
127

Bilag VI c: Dokumentation af interview med Jesper Langebæk,
gårdlaugsformanden i case 1
Interviewet blev udført d. 5/3 på interviewpersonens arbejdsplads. Supplerende spørgsmål blev
stillet d. 12/6 over telefonen.
OBS: Gårdlauget blev etableret for ca. 30år siden og er dermed et af de ældste i landet
♦ Historik:
o Egen historie som beboer og medlem af lauget
Har været gårdlaugsformand siden starten af 2007. Har boet i karré i 25 år. Job: Kvarterløft
Nørrebro Park
o Hvor meget tid bruger du på lauget og på hvad?
I gennemsnit min. 2 timer/uge. Mange forskellige sager. Typisk sager omkring hvem der skal betale
for services (enkelte beboere eller hele ejendom gennem husleje?).
Ingen.
o Rolle i etablering af miljøstation?
♦ Oplevelse af forløb og erfaring derfra:
o Oprettelse af miljøstation
Jesper mener at motivationen for at etablere den var miljøhensyn og at der i lauget og blandt
beboerne generelt var et ønske om bedre sorteringsmuligheder. Økologiske ildsjæle er måske gået
for hurtigt frem på komposteringsordningen, som blev opreklameret lidt fra Agenda Centerets side.
(Erik Jørgensen kender ikke til problemer) KMEK og lokale ildsjæle havde svært ved se objektivt
på det og overså mulige driftsproblemer.
o Hvad har fungeret og hvad har der været problemer med? (Hvad ligger til baggrund
for din vurdering?)
Efter lancering prioriterede det nye gårdlaug ikke ordningen så højt og kom ikke godt ud af det med
Jens Peter. En ingeniør i gårdlauget var meget imod lokalkompostering og mente ikke det gavnede
miljøet. Desuden medførte de stigende affaldsmængder (flere penge i samfundet) at sorteringen i
mange fraktioner fysisk kom til at optage stadigt mere plads i gårdrummet, hvilket ifølge Jesper
gjorde at ordningen kom lidt i modvind i gårdlauget og blandt beboerne.
I dag er der en vilje i lauget til at relancere ordningen og de har i lauget brugt meget tid at udarbejde
informationsmateriale til beboere, der informerer om ordnings eksistens samt kommer med
forskellige argumenter om hvorfor det er godt at sortere.
♦ Status i dag
128

Jesper har i dag fornemmelsen af at folk sorterer dårligere end i starten da gårdlauget ikke har været
gode til at minde dem om det.
Miljøstationerne er i dag gamle (store dele af træskure er slidt/rådnet) og placeringen er ikke
optimal. Gårdlauget vil udarbejde en ny designplan: lettere udformning af konstruktion (inkl.
slyngplanter).
Det er svært at gennemskue R98’s afregningssystem for karréen og derfor umuligt at lave et
retfærdigt internt økonomisk system, så forskellige matrikler bidrager retfærdigt til renovationen
over huslejen. Derudover udliciteres R98, dvs. der er en ”black box” omkring fremtidens
afregningssystem. Lauget har altså droppet at komme helt til bunds i R98’s takseringssystem og
”nøjes med at fokusere på andre incitamenter overfor beboerne”.
Jesper ærgrer sig over at kompost ikke er mere udbredt. Det var som om der ikke var udviklet en
god komposteringspraksis. Mange arbejdstimer nødvendige for at vedligeholde. Lugtgener osv. var
også et problem. Han har selv en fornemmelse af at sortering er bedre for miljøet (man smider det
tungeste affald i komposten og resten til restaffald). Jesper mener man burde give det en chance til
og afsætte flere ressourcer til driften hvis der er en villighed blandt beboerne til at benytte sig af
kompostering. Dette vil han undersøge i den kommende kampagne for sorteringsordningen.
o Kommunikation med gårdmand?
Relationen til gårdmanden er god og Jesper mener også at JP udfylder rollen som gårdmand godt.
Dog går der meget af hans (JP’s) tid med at holde miljøstationernes rod nede. Specielt storskrald
(slæbe sofaer). Men Jesper kan ikke se hvordan ordningen kan fungerer anderledes. Han er enig
med JP i at ”gården bestemt ikke er overbemandet med gårdmænd”.
o Kommunikation med butiksejere
Ingen særlige problemer
o Samarbejde med R98?
Det står JP for
o Samarbejde med KMEK
Lauget bruger dem (Erik Jørgensen) som rådgivere omkring puljeordningen.
♦ Beboerinddragelse:
o Hvordan opfatter du beboernes generelle syn på ordningen? Nogle tendenser?
De tænker ikke meget over den. Bevidstheden om incitamentstrukturen er der ikke. Dvs. folk ved
ikke hvad de økonomisk kan spare ved at sortere.
o Hvordan motiveres, efter din fornemmelse, beboere til at sortere?
Gårdlaug og gårdmand vil igangsætte ny kampagne, med følgende hovedpunkter: 1) Hvordan man
sorterer. 2) Økonomisk incitament i sortering. 3) Økologisk/miljømæssig vinkel. 4) Organisering
ved kilden/lejlighed.
Kampagne har været tiltænkt i noget tid, men omkring det økonomiske incitament havde de ikke
tænkt sig at lancerer kampagnen før de kom til bunds i takseringssystemet for de enkelte matrikler
og hvad de kan forvente sig af et takseringssystem efter udlicitering (det kan de bruge Agenda
Centeret til).
129

o Formidling til beboere? (informationsmateriale, generel tilstedeværelse)
”Rent skrald” blev delt ud ved lancering af ordning. Nu må nye beboere selv finde ud af ordningen.
o Hjælp til organisering ved kilden?
Skal være en del af planlagt kampagne.
♦ Ønsker/idéer til hvordan ordningen kunne fungere bedre:
o der burde være mere kommunikation gårdene imellem, hvilket kunne føre til
vidensdeling og udbredelse af ”bedste-praksis” og desuden hvordan den økonomisk
mest optimale interne model for matriklernes bidrag til renovationsafgiften kunne
designes. Der kunne også være konkurrencer om ”pæneste gård”.
130

Bilag VI d: Dokumentation af interview med beboere i alle 3 cases
Interviewene blev udført i de enkelte karréer d. 26/3 (Alderstrøst og Blågaardsgade/Wesselsgade)
og d. 29/5 (Ladegården). Følgende interviewdokumentation indeholder en transskribering af alle 13
beboerinterviews. Generelle resultater er anført, ligesom resultater fra specifikke karréer er angivet
for karréerne.
♦ Historik:
o Alder?
25-36: 7 (4 mænd, 4 kvinder)
48 og ældre: 3 (3 mænd, 2 kvinder)
o Antal og type beboere i ejendom?
6 boede med samlever og uden børn
3 boede alene
4 boede med samlever og børn
o Hvor lang tid har du boet i ejendom?
Alderstrøst: 1-4 år
Blågaardsgade/Wesselsgade: 4 år – 25 år
Ladegården: 2 mindre end 2 år. 1 hele sit liv (48år).
o Hvor lang tid regner du med at blive boende?
Alderstrøst: ”mindst 1 år”, ”nogle år” (67-årig: ”til jeg dør”)
Blågaardsgade/Wesselsgade: Alt fra ”ikke så længe” til ”mange år”
Ladegården: Ved ikke/længe
♦ Sorteringspraksis:
o Sorterer du/andre beboere i lejligheden affald?
Alle svarede ”ja” og dem, der ikke boede alene sagde at de andre i lejligheden også gjorde
o Hvilke fraktioner sorterer du i og gør du det lige meget altid?
Alderstrøst: Folk svarede overvejende at de sorterede i alle de fraktioner, det var muligt at sortere i
på miljøstationen, men at det en sjælden gang glippede med at få sorteret det organiske fra.
På Blågaardsgade/Wesselsgade, hvor kun 4 kompostbeholdere er opretholdt var der kun 1 af de 5
adspurgte, der komposterede. Andre nævnte f.eks. at det ”var åndsvagt at bruge, da det ikke blev
vedligeholdt”
Ladegården: 2 sorterede alt, det var muligt, mens det for den sidste (flyttede ind marts 2008) nogen
gange glippede med pap- og papirfraktionen
OBS: En beboer på Alderstrøst, der havde boet der 1 år, var slet ikke klar over at man kunne
kompostere i gården (JOFA-maskinen er i et rum for sig selv i miljøstationen).
♦ Hvordan foregår sorteringen (kilden/miljøstationen?)
Folk sagde generelt at de ikke havde problemer med at organisere sorteringen ved kilden. De fleste
brugte en eller flere bokse eller bøtter til frasortering af forskellige fraktioner fra restaffald og
131

sorterede dem så evt. yderligere nede ved miljøstationen. I Alderstrøst brugte beboere udleverede
organisk nedbrydelige papirsposer til at sortere komposterbart affald fra ved kilden.
♦ Har du tidligere sorteret anderledes?
Her svarer alle ”nej” og at rutinen med at sortere blev opbygget nærmest fra dag 1. Enkelte
antydede at det jo ikke var den store videnskab at sætte sig ind i systemet (som om det var et dumt
spørgsmål).
♦ Hvorfor sorterer du (motivation)/Hvorfor ikke (demotivation)?
Folk nævnte her miljøet i forskellige vendinger. Nogle kunne præcisere mere end andre hvilke
miljøeffekter/ressourceforbrug man kunne forhindre ved at sortere. Andre var mere korte i
formuleringerne, f.eks.: ”det må være bedre for miljøet”.
De fleste nævner også at de sorterer fordi muligheden er der for dem i form af miljøstationen.
Enkelte nævnet at det er ens pligt som borger at benytte sig af den ordning, der er stillet op og at det
alligevel ikke er nogen stor ulejlighed. ”Der er vel en god grund til at det er stillet op for os”.
Ingen nævnet økonomiske årsager, og når der spørges ind til det nævner de interviewede generelt at
de slet ikke var klar over at der var en økonomisk gevinst for gården at hente ved at sortere.
♦ Er der tilstrækkeligt med information mht. korrekt sortering (skiltning, pjecer mm.)?
Alderstrøst: De fleste nævnte at skiltningen er tilstrækkelig og at de aldrig er i tvivl om hvor noget
hører til. Enkelte var utilfredse over at ”man selv skulle finde ud af at ordningen var der når man
flyttede ind (nye beboere har ikke modtaget ”rent skrald” eller anden grundlæggende information
om ordningen).
Blågaardsgade/Wesselsgade: Her nævner flere at skiltene er i for dårlig stand eller simpelthen
mangler og at nye beboere måske kan få problemer med at identificere de forskellige fraktioner.
Ladegården: OBS: Har ingen KMEK-skilte ophængt, men egne skilte + R98’s tryk på de enkelte
beholdere. Beboerne mente at skiltningen var tilstrækkelig og pædagogisk og havde desuden
modtaget pjecer (det var ikke klart om pjecerne fra ”rent skrald” eller en R98 vejledning eller begge
dele).
♦ Fungerer sorteringsordningen efter din mening optimalt (miljøstationens tilstand, relation til
gårdmand osv.)?
Alderstrøst: De fleste mener at miljøstationen er velfungerende og i god stand. Enkelt nævner
problem med klunsere udefra (”polakker”). Mht. relation til gårdmand har ingen haft brug for at tale
med ham om sortering.
Blågaardsgade/Wesselsgade: Her mener folk generelt at rammerne er ok, men at miljøstationernes
tilstand kunne være bedre.
Ladegården: Folk nævnte problemer omkring for lidt kapacitet til restaffald (gårdmand har bestilt
ekstra beholder fra R98). Desuden nævnte de alle problemer med pap-containeren, som er udstyret
med en lille smal sprække til små papstykker og en lås, som kan låses op når større papstykker skal
ned i beholderen. Ofte mangler nøglen (som skal hænge på containeren i et stykke wire) dog til
132

låsen og det førte bl.a. til at en af de afspurgte nogle gange smed papkasser i restfraktionen eller
stillede dem foran storskraldsskuret. Ellers er de adspurgte generelt tilfredse med ordningen.
♦ Er det din opfattelse at ejendommens andre beboere (f.eks. dine naboer) sorterer lige så
godt som dig?
Alderstrøst: Meget forskellige. Lige mange folk svarer ”nej”, ”ved ikke” og ”ja” (ældre mand mener
at unge er for dårlige til at sortere)
Blågaardsgade/Wesselsgade: (ikke alle blev stillet spørgsmålet) Folk har generelt en fornemmelse
af at det ikke bruges så godt som det kunne. Dette er specielt tydeligt omkring
komposteringsordningen.
Ladegården: Det er sjældent der ses direkte tegn på at beholdere til udsorteret affald er sorteret med
restaffald, men de adspurgte havde generelt en opfattelse at en del havde travlt og derfor ikke
sorterede eller kun sorterede ”groft”. Ingen har set en tendens i om folk er blevet dårligere eller
bedre siden de flyttede ind.
♦ Har du nogle ønsker til hvordan den kunne forbedres (typer af fraktioner, information, rød tråd om
affaldskredsløb)?
Ikke mange forslag:
Alderstrøst:
”Der burde være mere information til nye beboere”
”Evt. burde man kunne uddele bøder, som de gør i Tyskland”
Blågaardsgade/Wesselsgade:
”Bytteskur skal genetableres”
”Nye skilte + generel information igennem ejerforening”
”Generel vedligeholdelse (gårdmands job)”
Ladegården: En enkel efterlyste indsamling af organisk affald til central kompostering.
133

Bilag VI e: Dokumentation af interview med Frants Sørensen, gårdmand i case 2
Interviewet blev udført d. 5/3 i Ladegårdens karré.
OBS: Interviewperson starter med at sige at ordningen sejler i gården.
♦ Historik:
o Miljøstationens historie
Startede op ca. 2001. Det var gårdlaugets beslutning og Frants tilpassede sig. 4 affaldsskure
eksisterede i forvejen. Blev brugt som miljøstationer. 3 til dagligt affald og 1 til
storskraldsafdelingen.
o Gårdmandens egen historie/baggrund (uddannelse mht. affaldssortering)
Har været gårdmand/vicevært i 8 år. Var med til at starte op og var på kursus (lallekursus) i
affaldssortering.
o Typisk arbejdsdag? (hvor mange timer i hvilke gårde og på hvad, Hvor meget
eftersorterer du og hvad?)
17t/uge på gård – 20t/uge på ejendom. Er principielt imod at sortere for folk, for så tror de bare at
han gør det alligevel og at de ikke selv behøver at sortere korrekt. Gør det dog alligevel en smule.
♦ Oplevelse/syn af forløb frem til nu og erfaring derfra:
o Oprettelse af miljøstation?
KMEK (kloge hoveder) bestemte ud fra gårdlaugs initiativ. Frants mener at gårdlaug følte sig
”røvrendt” af KMEK, specielt pga. kompostordning.
o Hvad har der været problemer med? (Hvad ligger til baggrund for din vurdering?)
Store problemer med komposteringsordning. Dels pga. at nogle smed alt muligt affald (f.eks. kød) i
kompostbeholdere. Beholdere stod placeret foran miljøstationerne. Dette førte til lugtgener for
beboere, da kompostbeholdere var nødt til at stå relativt tæt på nederste lejligheder. Frants drev
komposten efter hvad han havde lært på kurset (vendte indholdet + tilførte strukturmateriale osv.).
Lysten var dog ikke stor når han alligevel kunne se at folk smed f.eks. kød i, hvilket ødelagde hele
komposten.
Frants var også kritisk omkring mulighederne for at afsætte komposten i egen gård. På kurset havde
han lært at kompost indeholder meget koncentreret næring og for meget kompost kan skade
vegetationen (”brænder rødderne af”).
Derudover gav kompostering arbejdsmiljøproblemer, idet dampe fra kompost indeholdte sporer og
gårdmændene derfor skulle bære luftmasker og gummihandsker. Børn legede desuden i nærheden
af beholdere og Frants mente derfor de også blev udsat for kompostdampe. ”Det var giftigt og
ulækkert, og det miljørigtige gik på den måde af det”.
Gårdmanden mener ikke at lokalkompostering kan komme til at fungere i gårde af Ladegårdens
størrelse: ”Det er for mange mennesker og hvis bare enkelte smider noget forkert i beholderne
ødelægger de det for alle de andre”
♦ Drift i dag
o Hvor mange fraktioner? (nogle nedlagt/oprettet? Og hvorfor)
Frants har svært ved at huske hvilke fraktioner, der eksisterede før ordning.
Kun kompost nedlagt.
134

Elektronik- og PVC-beholdere er i aflåst storskraldsafdeling. Frants begyndte at holde
storskraldsafdelingen aflåst for ca. 1½år siden, da det viste sig at være nemmere at organisere folks
storskrald når de ikke selv har adgang til skuret (mindre rodet), men i stedet stiller det foran skuret.
Folk stiller nogle gange affald ned, som ikke hører under storskrald, men det fungerer bedre nu end
før. Det er dog ikke meget PVC-affald, der bliver stillet ned.
Generelt fungerer ordningen fint. Kun kompost har givet dårlige erfaringer. Frants kan ikke se nogle
tegn på at beboerne sortere anderledes (bedre eller dårligere) end tidligere. Siden etableringen har
de fået flere beholdere til papir, aviser og ugeblade, mens de andre beholderantal ifølge gårdmanden
har været konstante. Tømningsfrekvenserne af det daglige affald har ikke ændret sig.
o Kommunikation med gårdlaug
Ikke meget. Frants søger væk fra gården. ”Gider ikke det grønne lort”, dvs. vedligeholdelse af bede
osv.
o Kommunikation med butiksejere
2 butiksejere. 1 maler og 1 pizzaria. Maler kører selv affald væk (uformel ordning, Frants giver ”en
øl”). Pizzeria smider beskidte pizzabakker i papfraktion. Hjælper ikke at tale med dem.
o Samarbejde med KMEK
Har ikke talt med dem i flere år.
o Samarbejde med R98
Restaffald afhentes mandag, onsdag og fredag. Mest tryk på mandag pga. folk smider meget ud i
løbet af weekenden. Man skal ringe efter farligt affalds- og elektronisk affaldsafhentning. De
kommer først 4 uger senere. Fast hver 2. uge efter storskrald. Førhen havde Frants aftale med
gårdlaug og skraldemændene om at han kørte containere længere frem til dem end han skulle (til
porten) og de stillede til gengæld færre krav (f.eks. om containere var overfyldte) (”rødderne
imellem aftalte hvad der var nemmest”). Med ny gårdlaugsformand kører det i stedet ”efter bogen”,
dvs. der skal ringes til R98’ s servicenr. hvis noget med afhentningen er gået galt.
OBS: Da de supplerende spørgsmål blev stillet fortalte Frants at han nu ”har fået lov af
gårdlaugsformanden” til at køre det som før (dvs. aftale omstændigheder med skraldemænd). Det
har nu kørt sådan i 1 måned.
♦ Beboerinddragelse:
o Hvordan opfatter du beboernes generelle syn på ordningen? Nogle tendenser?
Generelt bruger de ordningen. Enkelte kan/vil ikke og folk er dårlige til at folde pap sammen. Ældre
er bedre end unge til at sortere (Frants kan se det med egne øjne når folk kommer ned). Forklaring:
Har mere tid og overskud.
o Hvordan motiveres, efter din fornemmelse, beboere til at sortere?
Dem der vil sortere gør det allerede. Dem der ikke vil, kan ikke komme med alligevel.
o Formidling til beboere? (informationsmateriale, generel tilstedeværelses)
Folk fik ”vidst nok” pjecen ”rent skrald” ved lanceringen af ordningen. Frants tror ikke på
”upersonlige” pjecer/sedler, men mere på den personlige tilstedeværelse. Hvis han ser nogen, der
ikke sorterer korrekt siger han det til dem.
o Hjælp til organisering ved kilden?
Nej. Op til folk selv.
135

o Hvilke henvendelser får du typisk fra beboere omkring ordningen?
Mest spørgsmål omkring hvordan det fungerer. Ikke generelt feedback på deres oplevelse af
ordning.
♦ Ønsker til forbedring af ordning:
Generelt kan Frants ikke se hvordan ordningen kunne køre bedre end den kører nu. Der er
alligevel ikke plads til flere beholdere.
o Vidensudveksling med andre gårdmænd/organisationer
Frants kender nogle af de andre gårdmænd i området privat og kan derfor tale med dem om
ordningen i den andledning (gutterne imellem på den lokale). Generelt er han dog ”pisseligeglad”
med ordningen. Der kan ikke gøres meget anderledes.
136

Bilag VI f: Dokumentation af interview med Liselotte Bendtsen,
gårdlaugsformand i case 2
Interviewet blev udført d. 2/6 over telefonen.
♦ Baggrundsinfo for gård:
o Karakterisering af beboermasse
• Fordeling ml. unge, børnefamilier, ældre, andre?
Meget blandet ift. alder, køn, indkomst, antal beboere pr. husstand osv.
• Etnicitet: lille velintegreret andel
• Udskiftning (antal pr. år) (Frants sagde 2-4 pr år, men at det svingede meget)
Fornemmer ikke den store udskiftning, men kender ikke tallene.
o Gårdmiljø: Hvad bliver gården brugt til?
Folk opholder sig meget i den om sommeren. Griller osv. En stor del af gården har altid skygge, så
der bruges den ikke så meget. I hendes andel betyder gården meget med fastelavnsfest, haloweengræskar
osv., men det sociale liv i hele gården er der ikke så meget af.
♦ Historik:
o Egen historie som beboer og medlem af lauget
Har boet i 15-16år
Lav: har været ude og inde tidligere. Først blevet formand for 1 år siden (den tidligere
gårdlaugsformand stillede ikke op igen da hun ikke bor så meget i gården længere). Stillede op fordi
en skulle gøre det, men er ikke helt tilfreds med posten altid.
o Rolle i etablering af miljøstation? Hvad ved du om etableringen?
Gårdlaug er kun 10-12 år gammelt og består af 3 andelsforeninger med hver sin bestyrelse.
Affaldsskure var der før etablering, så der skulle ikke bygges nyt.
Rolle: sad i gårdlaugets bestyrelse. Alle syntes det med sortering og lokalkompostering var en god
idé (inkl. 3 bestyrelser).
♦ Oplevelse af forløb og erfaring derfra:
o Oprettelse af miljøstation
KMEK (”de der miljøfolk”) sagde at komposterede affald kunne køres væk. ”Mareridt med
kompostering”. Det virkede ikke. Blev ikke komposteret færdigt og lugtede forfærdeligt. De kunne
slet ikke være i gården om sommeren pga. stanken.
Dumt at kompost SKULLE afsættes i egen gård. ”Det vil betyde at lag efter lag af kompost bare
bygger sig op” (De har bl.a. fundet et osso buko-ben i deres bed fra gammel kompost).”De havde
taget røven på dem”. Ville af med kompostbeholdere og hun kan ikke huske om de endte med at
give dem væk eller smide dem ud. Havde kompostering under 1 år.
o Hvad var efter din mening motivationsfaktoren for at etablere ordningen?
137

Det er rigtige at gøre af hensyn til miljøet, men det var væsentligt at det ikke skulle belaste
beboere.””Globale miljøperspektiv kan ikke bruges hvis nærmiljø ikke dur” (ang.
komposteringsordning). Typisk forstadsfolk, der har designet ordningen”.
♦ Driften i dag
o Hvordan synes du affaldssorteringsordningen fungerer?
OBS: Liselotte var ikke klar over at de har en anderledes ordning end resten af byen i dag. Troede
kun at det, der blev sat i gang for 8 år siden var omkring lokalkompostering.
Driften er fint nok, men fylder meget (man skal for tit ringe og klage til R98).
Ikke noget indtryk af om det fungerer bedre eller dårligere.
De har ikke fået flere beholder, men får hentet oftere rest- + papirfraktioner, fordi folk forbruger
mere. De har forsøgt sig med affaldsminimering: Folk blev opfordret til at ”sige nej tak til
reklamer”.
• Nogle fraktioner, der har været problemer med?
Storskrald: Der skal ikke så meget til for at de ikke henter (sidste år var chef for R98 ude og
konstatere at der ikke var noget galt de gange, det ikke var blevet hentet).
El-skrot: Der går lang tid før de kommer og henter det når man har ringet.
Nogle gange (sjældent) kan man ikke smide pap i papbeholder pga. manglende nøgle til container
(pap er helt lukket). Det er dog et meget lille problem.
o Kommunikation med gårdmand?
Hun er uenig med gårdmanden om hvordan de skal forholde sig til R98. Gårdmanden vil ikke være
så kontant overfor dem, men er mere vag (han tror man får mere ud af det på den måde).
o Samarbejde med R98?
Mht. til dialogen med R98 ”deler” gårdmanden og Liselotte den opgave (selvom det måske burde
være gårdmandens ansvar?). Dialogen er blevet bedre efter overgang til kommune. ”De tager det
man siger alvorligt”. R98 har været under al kritik. Skraldemafia. ”Det skal bare fungere. Kan ikke
passe at man hele tiden skal ringe”.
o Samarbejde med KMEK
Intet (hun ved ikke hvem de er).
♦ Beboerinddragelse:
o Hvordan opfatter du beboernes generelle brug af ordningen? Nogle tendenser?
De sorterer generelt. Har ikke indtryk af om det fungerer specielt godt/dårligt, men kan da godt se at
det sorteres forkert nogen gange.
o Fungerer ordningen som I oprindeligt havde forestillet Jer den skulle?
Ja (troede bare det var komposten, der var ordningen. Troede resten af kommunen havde samme
sortering som dem).
o Hvordan motiveres, efter din fornemmelse, beboere til at sortere?
Meget blandet beboersammensætning, så forskellige motivationer. Nogle motiveres økonomi, men
folk er ikke klar over hvad de bidrager med. Incitamentet er ikke synligt. Nogle motiveres også af
138

miljøhensyn, så man må også satse på folks samvittighed. Sortering kan også være med til at afføde
anden miljøadfærd.
o Formidling til beboere? (informationsmateriale, generel tilstedeværelse)
Der står skilte på containere (R98’s egne skilte). Før havde de skilte med billeder. Nu har de egne
skilte uden billeder over containerne. Fungerer fint også uden billeder.
Til nye beboere: Gårdlaug giver dem intet introdution til ordning (f.eks. pjece). Måske får de fra
enkelte andele. I Liselottes egen andel får de ikke introduktion, ”men det er også tydeligt hvad man
skal dernede, så der er ikke behov for det”. Sedler kommer op en gang imellem i gården, f.eks.
omkring storskrald, hvis folk stiller forkert ting ud.
o Hjælp til organisering ved kilden?
Affaldsstativer blev købt til alle lejligheder. Op til beboerne selv hvordan de gør det i lejligheden.
o Hvilke henvendelser får du typisk fra beboere/hør igennem gårdmænd omkring
ordningen?
Ingen. Folk affinder sig med tilstanden. ”Sådan er rammerne”.
♦ Økonomi i ordning:
o Er du tilfreds med takseringssystemet?
Får en regning hvert år og betaler. Ikke så meget at forholde sig til. Man kan ikke vælge en anden
udbyder og forholder sig derfor ikke til takseringen. Bidrag til renovation ændrer sig ikke meget fra
år til år.
♦ Ønsker for forbedring af ordning?
Organisk skulle indsamles og komposteres et centralt sted. ”Kan ikke forstå at det ikke sker
allerede”. Der skulle være et synligt økonomisk incitament til at affaldssortere (hvad batter det?).
139

Bilag VI g: Dokumentation af interview med Keith Shaw, gårdmand i case 3
Interview blev udført d. 27/2 i Alderstrøst karré. Enkelte uddybende spørgsmål blev stillet d. 29/5.
Svarene på dem er flettet ind i denne interviewdokumentation.
♦ Historik:
o Miljøstationens historie
Blev etableret før byfornyelse (omkring år 2000). BBR (beboerråd) tog initiativ og kontaktede
KMEK. Keith så igennem KMEK andre løsninger, bl.a. i Sverige til inspiration ved etablering. Før
ordning var der kun fraktionerne papir og rest. Miljøstation blev finansieret af håndværkerforening
og opført med frivilligt arbejde. Besparelse på 60.000kr/år på affaldsafhentning billigere husleje.
o Gårdmandens egen historie/baggrund (uddannelse mht. affaldssortering)
Uddannet maskinarbejder, blev arbejdsløs i 1993. Ansat som gårdmand i 1994. I år 2000 blev han
grøn gårdmand.
o Typisk arbejdsdag? (hvor mange timer i hvilke gårde og på hvad, Hvor meget
eftersorterer du og hvad?)
Fuldtid. 15 ekstra gårdmandstimer, fordelt ud på 2 gårdmænd, fra etablering fastholdt. Keith er
ansat som varmemester og en anden er ansat som fleksibel gårdmand (dvs. ikke fast 37t/uge). De
deler dog hinandens opgaver en gang imellem og Keith bruger meget af sin tid på miljøstationen.
Bruger nemt 1-1½ time dagligt, specielt mandag, på drift af miljøstation (eftersortering, rengøring
og ”omplacering” af affaldsbeholdere).
♦ Oplevelse af forløb fra etablering og frem til i dag og erfaring derfra:
Stor entusiasme fra begyndelse både hos BBR og beboerne generelt. Den er senere blevet mindre.
Mht. fraktioner fungerer det fortsat godt med papir (som også eksisterede som fraktion før Nørrebro
model), mens pap er blevet dårligere (bliver smidt til rest + folk sprætter ikke op).
♦ Status i dag
o Hvor mange fraktioner? (nogle nedlagt/oprettet? Og hvorfor)
Overordnet er beholdervolumen bevaret ift. før byfornyelse. Dog har R98 placeret en ekstra
beholder til restaffald, da restaffaldsbeholderne for ofte er overfyldte. Keith mener, ligesom Jens
Dahlgaard, at den ekstra beholder godt kan spares væk hvis folk ellers kunne finde ud af at bruge
alle beholderne til restaffald lige meget.
PVC: Nedlagt: Folk havde for svært ved at skelne fra plastik og andet affald og, dvs. skraldemænd
hentede ikke indhold af beholdere. Ved kontakt til R98 forklarede de at resultatet var for urent til at
kunne behandles/afsættes.
Farligt affald: Fungerer OK. Der har dog været små problemer med afhentningen, hvor der går for
lang tid fra der ringes efter miljøbilen (R98), til den kommer.
Elektronisk: Bliver ofte forurenet med andet affald.
Kompost: Jora-model fra Sverige (indkøbt til 150kr + moms). Fungerer godt (3-4 ugers
behandlingstid ift. flere måneder for simplere modeller). Er meget brugervenligt og bliver brugt i
stort omfang. Evt. rester i færdig kompost kan nemt fjernes ved grovsortering ved tømning. Den
færdige kompost bruges derefter dels til folks potteplanter osv. Og dels til rosenbede i gård. Er pt. i
uorden og venter på reservedele fra Sverige. Det blev valgt at investere i maskinen frem for en
140

”normal” storbykompost, da Keith og BBR ved etableringen havde set hvor dårligt komposteringen
fungerede i andre gårde/karréer med storbykomposten.
Har egen glasordning, udenom R98. hvor de sælger glasset direkte til en aftager (Fyldt beholder (ca.
2-3m^3) indtjener ca. 120kr)
Ang. R98’s nye papbeholdere med lås: gårdmændene lader dem stå åbne (låget åbent hele tiden) for
beboerne og kan så låse beholderne når de er fyldte. Dvs. ”snoren med nøgle”-systemet bliver ikke
brugt af beboerne, men gårdmændene bruger samme nøgle som til farligt affaldsskab og Jora-rum
o Kommunikation med BBR
BBR består af 7 personer. Keith har en del kommunikation med BBR, der ofte fungerer som
mellemled mellem beboere og grøn gårdmand. Gårdmand kan kommunikere beskeder ud til
beboere gennem BBR og omvendt. Beboermøde 1 gang årligt, hvor nye repræsentanter vælges.
Dvs. der forekommer til tider stor udskiftning, hvilket medfører skiftende entusiasme overfor
sorteringsordningen. BBR ”brændte” mest for det i starten.
o Kommunikation med butiksejere
De udgør ikke noget problem og da der ikke skal tages særlige hensyn er kontakten ikke anderledes
end til ”normale” beboere.
o Samarbejde med KMEK
Ikke så meget længere, da det ikke er nødvendigt. KMEK kommer nogle gange ud med besøgende
(bl.a. fra Japan). Erik bruges til indkøb af miljøposer (til kompost) og træfliser/spåner.
o Samarbejde med R98
Generelt ”tungt at danse med”. Tidligere har Keith måttet ringe til dem 1-2gange/uge omkring
manglende afhentninger og aftaler om hvor beholderne skulle hentes fra/stille frem til. De havde
mange ”dårlige undskyldninger” for hvorfor de ikke afhentede, selvom Keith mente de sagtens
kunne komme til. I sådanne situationer skal karréen betale for ”forgæves afhentning”.
Glasafhentning med R98 blev droppet, da ordningen var for besværlig (container SKAL afhentes
ude på vejen og bliver afhentet kl. 6.30 om morgenen. Dvs. man skal huske at sætte ud til vejen
dagen før).
Keith mener at R98 er ufleksible mht. afhentningsdage (mandag og torsdag kan ikke rykkes til
tirsdag og fredag, mens mandag, onsdag og fredag godt kan vælges som mulighed).
Generelt synes han at forholdet til R98 og deres service er for upersonligt.
Det er dog blevet bedre efter bl.a. serviceafdelingen er overgået til kommunen og de har fået mere
tjek på det efter opstartsfasen. Specielt kører dagrenovationen rigtig godt nu. Keith ringer ikke nær
så meget til dem længere. Skyldes også delvist at det pt. er nogle ”gode” renovationsarbejdere, der
afhenter dagrenovation.
♦ Beboerinddragelse:
o Hvordan vil du karakterisere beboermassen?
Den største del af beboerne er unge, studerende, der kun bor der få år. Ca. 10% ældre beboere, der
har boet der i flere årtier og vil blive boende lang tid fremover. Derudover er der siden byfornyelsen
kommet et stigende antal børnefamilier til karréen. Udskiftningsraten har siden afslutningen af
byfornyelsen været ½-1 lejlighed/måned (dog for tidligt at lave statistik over).
141

o Hvordan opfatter du beboernes generelle syn på ordningen? Nogle tendenser?
Generelt er veletablerede, ældre beboere de bedste brugere af ordningen. Store dele af karréen
består af 1-værelses med stort udskiftning (typisk studerende). Disse er ikke så engageret i
ordningen og udviser større ligegyldighed. Dette kan ses når beboerne kommer af med deres affald i
miljøstationen.
o Hvordan motiveres, efter din fornemmelse, beboere til at sortere?
Enkelte er motiveret af hensyn til miljøet, mens de fleste motiveres af mulige besparelser i huslejen.
Man skal bl.a. kæmpe i mod myte blandt beboere om at sorterede fraktioner i sidste ende blandes
sammen og forbrændes.
o Formidling til beboere? (informationsmateriale, generel tilstedeværelse)
Folderen ”rent skrald” deles ud til nye beboere.
o Hjælp til organisering ved kilden?
Alle har fået tilbudt dobbeltstativ til under vasken. Ellers op til folk selv. De kan låne video om
sortering af BBR, men der har ikke været stor interesse.
♦ Ønsker/forslag til forbedring af ordning:
Enkelte pjecer (1 side) om ordningens eksistens omdelt til husstande ville være en bedre løsning
end folderen ”rent skrald”. Folk orker ikke at læse så meget og de kan alligevel se hvordan
sorteringen foregår nede ved miljøstationen. Derudover skulle sorteringen i hver gård være
præsenteret på nettet med forskellige uddybninger, så folk med interesse selv kunne finde info der.
Kompost kunne designes bedre, så der var plads til trillebøre til tømning (beholdere højere oppe) og
at alt indhold kunne tømmes umiddelbart (udgang længere nede)
o Vidensudveksling med andre gårdmænd/organisationer
Ikke nødvendigt længere (mest i opstartsfase).
142

Bilag VI h: Dokumentation af interview med Jens Dalgaard, Suppleant i
beboerrepræsentationen (BBR) i case 3
Interviewet blev udført d. 24/5 i Alderstrøst karré
♦ Historik:
o Egen historie som beboer og medlem af BBR
Har boet i ejendommen i ca. 30år. Har været aktiv i BBR i mange år.
OBS: Byfornyelse i karréen betød at de før 288 lejligheder blev restaureret i 2004. Folk blev
genhuset i renovationsperioden. Efter byfornyelsen (sent 2007) var der ca. 150 lejligheder tilbage.
Ca. 75 gamle beboere og 75 nye beboere flyttede derefter ind.
o Rolle i etablering af miljøstation?
Jens var i starten skeptisk overfor affaldssortering (7 fraktioner virkede som et uoverskueligt antal).
Et andet medlem af BBR var primus motor i etableringen. Jens blev senere ”tilhænger” af
ordningen, da det gik op for ham hvor nemt det var at sortere når man først vænnede sig til det.
♦ Oplevelse af forløb og erfaring derfra:
o Oprettelse af miljøstation
Jens vurderer at halvdelen i BBRet i starten gik ind for at indføre ordningen, mens den anden
halvdel var mere skeptisk.
Håndværkerforeningen betalte alle materialer (inkl. Jora komposteringsmaskine (500.000kr)) ved
etablering. Jens påpeger at det, der betales af håndværkerforeningen i sidste ende fører til
huslejestigninger. Beboere deltog selv i byggeriet af miljøstationen.
o Hvad var efter din mening motivationsfaktoren for at etablere ordningen?
Hensyn til miljøet og ressourcer samt at få mere fokus på korrekt affaldsbehandling i byen
(”København sviner!”).
♦ Driften i dag
o Hvordan synes du affaldssorteringsordningen fungerer?
Den fungerer ikke så godt, som den har gjort. Folk sorterer ikke så godt, som i begyndelsen og er
ikke så gode til at folde papkasser sammen. Jens forklarer dette med at der ikke endnu er et
ordentligt sammenhold i karréen pga. den nye beboersammensætning efter byfornyelsen. ”Der er
ikke den samme grad af sammentømring og stærke netværk som før”.
• Nogle fraktioner, der har været problemer med?
OBS: Karréen sørger for at afsætte egen glasfraktion og betaler altså ikke R98 for dette.
R98 har stillet flere containere til restaffald ind (indikator på at beboere enten er blevet dårligere til
at fordele restaffaldet i containerne, er blevet dårligere til at sortere eller simpelthen generer mere
restaffald end tidligere (Jens nævnte at der nu er flere småbørnsfamilier end før byfornyelse)).
143

De kan ikke altid afsætte alt færdig kompost i gård og afsætter det nogen gange uden for gården
o Kommunikation med gårdmand?
Jens taler jævnligt med Keith og Reno. Jens mener at miljøstationen ikke altid har første prioritet
for dem, da de har mange andre presserende opgaver, men at de gør mere end hvad de skal for at
”holde den ved lige” (Reno møder nogen gange 1 time før for at forberede containere til R98).
Situationen havde været ”endnu mere håbløst” hvis ikke de var der til at holde orden.
o Samarbejde/dialog med R98?
Jens er utilfreds med R98’s monopol på renovation (”De kan sætte deres egen pris”). R98 har sat
flere containere til restaffald op ”uden at spørge først”. ”Det gør de for at tjene flere penge”. Jens
mener at man godt kan nøjes med færre containere, hvis bare beboere kunne lære at fylde dem op
jævnt, så den forreste ikke står og er overfyldt, mens der står tomme containere bagved.
o Samarbejde/dialog med KMEK
Det er der ikke noget af. Jens var ikke helt klar over hvem de var og at det var dem, der havde lavet
skiltene. Mente at det var en fra kommunen, der var ude ved dem og ”sælge” konceptet.
♦ Beboerinddragelse:
o Hvordan opfatter du beboernes generelle brug af ordningen? Nogle tendenser?
Jens mener især at det er unge beboere + ”nye” beboere, der ikke sorterer godt. Jens har tro på at det
kan komme til at køre bedre når sammenholdet i karréen bliver bedre.
o Fungerer ordningen som I oprindeligt havde forestillet Jer den skulle?
Ja. Det er desuden positivt at miljøstationen fungerer som mødested, f.eks. i byttehjørne. Kan være
med til give karréen et socialt løft.
o Hvordan motiveres, efter din fornemmelse, beboere til at sortere?
At se andre beboere gøre det når de er nede med affald og generelt at gøre noget godt for miljøet.
Økonomisk bliver folk også motiveret. F.eks. fik alle lejligheder et engangsbeløb på ca. 250kr
tilbage efter etablering, pga. lavere renovationsafgifter.
o Formidling til beboere? (informationsmateriale, generel tilstedeværelse)
Ordningen er ofte til diskussion på BBRsmøder og beboermøder, hvor beboere opfordres til at
sortere bedre. Der spilles især på miljøhensyn og bæredygtighedsaspektet af at sortere (Jens tror det
betyder meget for småbørnsfamilier). Desuden spilles der på økonomi.
Jens hængte netop et ”hjemmelavet” skilt op ved miljøstationen, der mindede beboere om det
grønne og økonomisk fordelagtige i at sortere.
Desuden har Jens planer om at ”punke” folk på Alderstrøsts hjemmeside omkring sortering (tage
billeder af containerindhold, der er sorteret dårligt og uploade.
På beboermøder blev film om affaldssortering, lavet af KMEK, vist.
144

Nye beboere modtager pjecen ”rent skrald” i velkomstmappe og medlemmer af BBR introducerer
nye beboere til ordningen sammen med alt andet ”startinformation”.
♦ Økonomi i ordning:
o Er du tilfreds med takseringssystemet?
Jens er ikke så meget inde i det økonomiske, men vil gerne presse antallet af restcontainere ned for
at reducere renovationsafgiften.
♦ Ønsker for forbedring af ordning?
De (BBR) skal selv være bedre til at informere beboere om ordning og opfordrer folk til at sortere.
o Vidensudveksling med andre gårdlaug/organisationer?
Der er ingen kontakt med gårdlaug/BBR i andre gårde med ordningen (men Jens siger at det er en
god idé).
145

Bilag VI i: Dokumentation af interview med Kennet Petersen, Center for Miljø
Interviewet blev udført på Agenda Center Indre Nørrebro d. 9/4 2008.
Hvordan er din rolle i udarbejdelsen af den nye affaldsplan?
Kenneth er ordningsansvarlig for haveaffald og også inde over farligt affald. Han arbejder bl.a. på at
behandlingen af disse to fraktioner overholder de 5 målsætninger for den nye affaldsplan, som
udarbejdes af en styregruppe under Affaldsmyndighed.
Er affaldssituationen nu (mængder og sammensætning (data fra R98)) tilfredsstillende ift. tidligere
målsætninger fra Affaldsplan 2008 og hvad har I gjort for at leve op til sådanne målsætninger?
CM er endnu ikke færdig med en sådan opgørelse. Kenneth mener ikke man kan bruge R98’s tal
over renovation, da genbrugsstationer mm. ikke er medregnet.
Hvilke nye tiltag er implementeret under den nuværende affaldsplan?
• Boksordning for farligt affald og elektronik for villakvarterer
• Udvidelse af viceværtens rolle i forbindelse med farligt affald
• Kvartermiljøstationer er udviklet
• Containere til drikkevareembalage uden pant (plast og metal) er opstillet forskellige steder i
byrummet
Hvilke positive/negative ”trends” har der været inde for udviklingen de sidste år?
• Tal (mængder, sammensætning)?
Større mængder farligt affald er blevet indsamlet på det sidste.
Derudover har drikkevareemballage-ordningen (uden pant) medført større indsamling af plast og
metal
• Holdninger fra borgere/erhverv?
Generelt er holdningerne meget forskellige. Svært at spore en decideret trend. Tvetydige
udmeldinger fra autoriteter kan give problemer. F.eks.:
”Man må godt brænde batterier”
”Hvorfor sortere når det hele alligevel ryger til forbrænding?”
Kenneth mener at ”der skal meget lidt til for at folk køber noget som en dårlig undskyldning for
ikke at sortere.”
Generelt er det som om at folk er blevet mindre autoritetstro (”Hvis det ikke giver mening for mig
gør jeg det ikke”). Kenneth sammenligner med situation i Sverige, hvor affaldssortering er meget
mere udbredt og mange folk nævner at de sortere fordi deres nabo gør det, dvs. det betragtes mere
som en pligt.
En mere konkret udmelding fra borgere/erhverv kunne være: ”Det er svært at få plads til flere
beholdere i gårde”
• Politisk fokus?
Farligt affald er som tidligere i fokus + rent byrum.
Derudover forventes CO 2 -vinkel at komme til at fylde mere fremover
146

På det seneste er der taget nogle små skridt i retningen af at gøre affaldssystemet mindre synligt
(f.eks. beholdere under jorden). Kenneth bemærker at mindre synlighed måske kan hæmme
sortering (”hvis man ikke kan se beholdere, hvordan ved man så hvor hvad skal hen?”)
Hvilke erfaringer har I gjort Jer af projekter som Indre Nørrebro affaldsmodel?
At der kan flyttes holdninger vha. lokalt engagement
Hvad kan I bruge sådanne projekter til fremover? Og har i planer om at deltage i nye projekter om
affaldssortering i kommunen i nærmeste fremtid?
Nørrebro Affaldsmodel kan efter Kenneths overbevisning ikke udvides til hele byen, da der hverken
er ressourcer til implementeringen eller fysisk plads til det større antal containere (Lisbeth
indvender at det kommer an på økonomien bag systemet).
Kenneth tilføjer at flere af Nørrebro modellens ekstra fraktioner nu er blevet mulige at sortere i i
resten af byen (bl.a. glas og elektronisk). Kun metal og byttehjørne mangler (samt pvc og
lokalkompostering).
Måske renheden af fraktionerne dog ikke er ligeså god i resten af byen som på Indre Nørrebro pga.
anderledes koncept.
Ang. udlicitering af R98:
• Hvilke forventninger har I
Renovationen skal blive billigere uden serviceforringelse
• Hvordan skal det konkret implementeres og hvad bliver Jeres/din rolle?
Udlicitering skal gennemføres af 3 omgange (2009, 2010 og 2011)
Hver bydel får hver deres entreprenør (måske entreprenører kan have flere bydele), mens renovation
af haveaffald samt glas og drikkevareembalage udbydes i hele byen
• Sikring af Niveau? Videreudvikling?
I første omgang nuværende niveau sikres opretholdt. Derefter kan man begynde at tænke i nye
tiltag.
Hvordan forholder de foreløbige målsætninger (5 punkter) i Affaldsplanen 2012 med Affaldsplanen
2008?
Pkt. 1 og 2 er stort set de samme i de to planer
Pkt. 3 i 2008 (mest miljø for pengene) er gledet ud. Ifølge Kenneth repræsentere ”mest miljø for
pengene” en gammel tankegang (Lomborgsk) og pga. det øgede fokus på drivhuseffekt bliver det
nu mere legitimt at bruge penge på miljøet end tidligere
Pkt. 4 i 2008 (Et affaldssystem, der passer til byen) er gledet ud. Formenligt fordi udbudssituationen
nu gør at et standardiseret system for hele byen er nødvendigt. Ellers vil ingen byde ind.
Pkt. 3 i 2012 (Et fremtidssikret behandlingssystem) er kommet med pga. fokus på kapacitet (bl.a.
for genbrug, forbrænding og deponi)
Pkt. 4 i 2012 (Innovative affaldsløsninger i byens rum) omhandler bl.a. affaldssug og underjordiske
beholdere, hvilket går i tråd med trenden om et mere usynligt system.
147

Er der på nuværende tidspunkt udarbejdet konkrete målsætninger i Affaldsplanen 2012 for f.eks.
genanvendelsesprocenter og hvordan vil de være ift. tidligere målsætninger?
Målsætninger og initiativer er stadigt under udarbejdelse
Hvordan ser du/I klimadebatten koblet til affaldsbehandling i Kommunen? Kommer Danmarks
Kyoto-forpligtelser til at betyde noget for affaldsområdet?
Kommunen er ved at udarbejde en klimapolitik, som kommer til at berøre affaldssektoren
Vil der komme mere fokus på forskellige produkters ”klima-footprint”, hvorved affaldsforebyggelse
vil blive mere prioriteret?
Erhverv finder i høj grad selv ud af det, da det bl.a. giver dem et positivt brand. F.eks. har matas
etablere et retursystem for noget af deres emballage
148

Bilag VI j: Dokumentation af interview med Uffe Juul Andersen,
Amagerforbrænding
Interviewet blev gennemført på Amagerforbrænding d. 16/4-2008
Hvad er din baggrund i Amager Forbrænding?
Uddannet kemiingeniør. Ansat på Amagerforbrænding som første miljøingeniør i 1986 da værkets
miljøgodkendelse trådte i kraft. Blev derefter hurtigt miljøchef og har været det indtil foråret 2008,
hvor der skete ”et generationsskifte”. Arbejder nu i miljøafdeling.
Kender du sammensætningen af det affald, I får ind til forbrænding? (f.eks. andel metal, glas, pvc
mm.)
Ikke direkte af husholdningsaffald. Der tages ind imellem stikprøver fra genbrugsplads. Derudover
udtages stikprøver fra erhvervsaffald (gennemsigtige sække) og kommune bliver underrettet, hvis
noget ikke-brandbart er sendt til forbrænding fra erhvervet.
Ang. sammensætning af husholdningsaffald påpeger Uffe at Christian Riber, PhD-studerende på
DTU (3R), har undersøgt denne.
Har udviklingen i mængder og sammensætning betydet at I har måttet ændre processer i
forbrændingen (f.eks. tilsatte kemikalier i røgrensningsanlæg)?
Procedure har ikke været ændret de sidste ca. 10 år (måske mere). Røggas tilsættes lime og aktive
kul for hhv. at neutralisere sure gasser og fjerne dioxin og kviksølv. Desuden tilsættes
ammoniakvand i kedlen for at reducere røggassens indhold af NO x ’er.
(mængden af de tilsatte kemikalier til røggas er offentliggjort i årsberetningen)
Uffe mener ikke affaldets sammensætning er ændret meget de sidste 10 år (i hvert fald ikke
husholdningsaffaldet). Brandværdien er steget, men det skyldes mest at erhverv er blevet bedre til at
levere renere brandbare fraktioner. Måske der nu er lidt mindre glas og papir fra husholdning, men
dette tilsammen giver ingen ændring i brandværdi.
Hvad sker der med slaggen fra Jeres forbrænding? (jeg har læst i årsrapporten fra 2005 at I i 2005
investerede i et nyt anlæg til udskillelse af forskellige metaller fra slaggen).
Kan I afsætte alt slaggen til f.eks. vejbyggeri eller er der problemer omkring miljølovgivning pga.
slaggens kemikalie-indhold?
Det nye hvirvelstrømsanlæg gør det muligt at frasortere forskellige ikke-magnetiske metaller fra
slaggen (de magnetiske blev i forvejen frasorteret vha. magnetisme). Metallerne kan derefter
afsættes. Slaggen oparbejder Amagerforbrænding selv til en såkaldt 0-50mm standard, som bl.a.
bruges i vejbyggeri og fundamenter i landbrugsejendomme. Alt slaggen har hidtil kunne afsættes og
det forventes ikke at ændre sig fremover.
Problemerne med slaggen er dets indhold af salte, der kan udvaskes. Slagge kan inddeles i 3
kategorier, hvoraf nr. 3 er dårligst. Indhold af salte, metaller og tungmetaller afgør hvilken kategori
en slagge befinder sig i. Kategorien har betydning for slaggens senere nyttiggørelse. På trods af
flere forsøg med bl.a. kobberudvaskning (i samarbejde med bl.a. E&R, DTU) er det ikke lykkedes
at få kategoriseret slam fra Amagerforbrænding bedre end en kategori 3.
Ifølge Uffe har sammensætningen af slaggen ikke ændret sig væsentligt de seneste år.
149

Hvad betyder udviklingen i mængder og sammensætning for emissioner (årsrapport), slagge og
røggasaffald og for hvordan det senere kan genanvendes/afskaffes (Årsrapport nævner samarbejde
med DTU om røggasaffald)?
Røggasaffald har man opgivet at forsøge på at genanvende. Bliver transporteret til et kalkbrud på en
norsk ø og deponeret. De geologiske forhold gør at røggasaffaldets kemikalier ikke kan lække ud i
havet. Der er også kapacitet i tyske saltminer, hvorunder der ikke findes grundvand, som kan
infiltreres.
Emissionsdata fra de sidste år findes på www.amfor.dk. Grænseværdi overstiges kun i sjældne
tilfælde.
Hvordan ser fremtidens prognoser om forbrændingsegnet affald ud i oplandet i forhold til Jeres
forbrændingskapacitet?
Amagerforbrænding opererer pt. med et mellemaffaldslager (AV-Miljø) fordi værket ikke kan følge
med mængderne af det forbrændingsegnede affald. AV-Miljø bruges også som buffer, da der kan
forbrændes mere om vinteren end sommeren pga. større efterspørgelse på varme, men alt i alt bliver
lageret større.
OBS: Rapport fra www.affalddanmark.dk forudser at det forbrændingsegnede affald for region
hovedstaden omkring år 2010 overstiger kapaciteten for AF og VF (figur 4-4).
Amagerforbrænding søger pt. om udvidelse med nye og mere effektive ovne og større kapacitet.
Hvad vil en implementering af Nørrebro Affaldsmodel (http://www.rentskrald.dk/), hvor borgere
kan sortere i flere fraktioner end andre steder, til resten af oplandet betyde for Jer?
(Energiproduktion, emissioner, slagge, røggasaffald vedligeholdelse)
Det ville betyde mindre affald til forbrænding (hvor meget ved vi ikke helt).
Da Nørrebromodellen gør det muligt at sortere metalfraktioner fra restaffald forventes mindre metal
til forbrænding. Dette giver dog ikke anledning til store ændringer, da småt metal i
husholdningsaffald ikke giver driftsproblemer (det er derimod større ”bulky” metaldele (fra
storskrald eller erhverv, som kan sætte sig i klemme i anlæggets rist).
Uffe regner det urealistisk at udvide Nørrebro Affaldsmodel. ”Kræver ildsjæle og det er dyrere end
situationen, som den er nu. Desuden kan folk i forvejen komme af med samme fraktioner, som
Nørrebro Affaldsmodel på forskellige genbrugspladser.”
Hvad tror du den øgede opmærksomhed på klimaforandringer vil betyde for forbrændingssektoren?
(Vil man forbrænde mere fordi forbrænding regnes som”CO 2 -netrual” eller mindre pga. mere
fokus på genbrug/genanvendelse?)
Forbrændingsafgiften står til omlægning, så der i stedet for faste 330kr/t affald betales pr.
produceret energienhed samt en CO 2 -afgift. Dette skulle tilgodese forbrænding af slam (med lav
brændværdi) og genbrug af f.eks. plast og papir (høj brændværdi og plast indeholder fossilt carbon).
Uffe mener dog ikke klimadebatten for alvor vil få stor betydning for affaldssektoren, idet ”vi
allerede er nået langt og der kun kan rykkes på marginaler fra nu af”. Det vil altså blive dyrt at opnå
markant bedre miljøeffektivitet i affaldssektoren.
150

Har I planer om aktiviteter i forbindelse med Klimatopmødet i København 2009.
Der er planlagt 2 aktiviteter:
• World Energy Showroom (WES), som præsenterer de forskellige anlæg på Amager som
energicentrum.
• Renescience, som er et anlæg til udnyttelse af organisk affald fra husholdning (sorteres
mekanisk inden) til en kombination af kraft/varme og biobrændstof (se udleveret
oversigtsfigur).
151

152

153

154

Bilag VIII: Udleveret data fra R98
Den udleverede data fra R98, i sidste version, er præsenteret for de 3 cases i tabellerne herunder.
Det ses at den totale mænge restaffald, for case 1 er mindre end case 2 og 3, på trods af at case 1 har
langt det største beboerantal. Dette viser at dataene er fejlagtige.
Papir 600 6 0,5 93.600 0,11 10.296
Pap 600 3 1 93.600 0,023 2.153
600 3 0,5 46.800 0,023 1.076
3.229
Papir 600 8 0,5 124.800 0,11 13.728
Pap 600 2 1 62.400 0,023 1.435
600 1 0,5 15.600 0,023 359
1.794
Case 1:
Blågårdsgade/Wesselsgade
Korsgade + Baggesensgade
beholder antal
tømmefrekvens
voulmen
[l]
faktor
[kg/l] mængde
Restaffald 600 10 2 624.000 0,072 44.928
400 1 2 41.600 0,072 2.995
47.923
Case 2:
Ladegården
beholder antal
tømmefrekvens
voulmen
[l]
faktor
[kg/l] mængde
Restaffald 600 8 3 748.800 0,072 53.914
500 5 3 390.000 0,072 28.080
81.994
Case 3:
Alderstrøst
beholder antal
tømmefrekvens
voulmen
[l]
faktor
[kg/l] mængde
Restaffald 140 6 2 87.360 0,072 6.290
600 13 2 811.200 0,072 58.406
64.696
Papir 600 8 0,5 124.800 0,11 13.728
Pap 600 5 1 156.000 0,023 3.588
155

156