Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

heder for institutionelt at indrette den nationale implementering på en
måde,der tilgodeså forskellige nationale konstellationer.Det har i nogle lande
ført til en vidtgående markedsåbning på nogle områder, mens ændringerne
på andre områder har været beskedne (Eising, 2000; Eising & Jabko,
2001;Gilardi,2001b;Levi-Faur,1999).Et ofte fremhævet eksempel er Frankrig,der
har et ry for effektivt at blokere for økonomiske liberaliseringer,som
omfatter det franske marked, og som er det medlemsland, der hyppigst
krænker spillereglerne i Det indre Marked (The Economist, 27.1. 2002).
EUROPÆERE ELLER D ANSKE EMBEDSMÆND
Det særlige ved EU-samarbejdet er dets supranationale institutioner og
deres omfattende og intense samspil med nationale embedsmænd og
eksperter.De to forhold indtog samtidig en central plads i den neo-funktionalistiske
teori om international integration.Der var grundlæggende tale
om en politisk læringslogik,hvis første led var de politiske og administrative
aktørers reorientering af deres strategier mod de supranationale institutioner,
og hvis andet led var overførslen af loyaliteten til dem.Dermed var en
ny europæisk identitet skabt (Haas, 1958: 283-317).Mens første led i ræsonnementet
i høj grad har stået sig empirisk,ligger det tungere med andet led.
Det har dog ikke taget livet af spill-over hypotesen, som optræder i nye
udgaver, der i stedet lægger vægt på samarbejdets socialiserende effekter i
forhold til de embedsmænd,der deltager i arbejdsgrupper og komitéer (Se
f.eks.Lewis, 2000).Hvor neo-funktionalismen kombinerede en rationel og
en sociologisk logik,lægger den nyere litteratur alene vægt på socialiseringens
identitetsskabende effekter. Denne rent teoretiske interesse finder en
parallel i praktikernes vedholdende interesse for skabelsen af en europæisk
embedsmandsstand med en selvstændig „esprit de corps“ (Page, 1997:134-138).
Der er få empiriske undersøgelser af problemstillingen.Samtidig kan man
ikke slutte fra analyser af holdninger og adfærd hos EU-embedsmænd med
forskellig national baggrund. For det første ved man fra empiriske tests af
teorien om repræsentativt bureaukrati,at embedsmændenes baggrund ikke
har nogen stor indflydelse på dem (Egeberg, 1996, 1999). Hvad enten
udgangspunktet er sociologisk eller rationel teori, arbejder de nu for en
organisering med en stærk socialiseringskapacitet,alternativt stærke incitamenter.Det
gør imidlertid kun spørgsmålet om effekten af embedsmændenes
aktive involvering i samarbejde og forhandlinger på EU-niveau mere
interessant.Der er her tale om embedsmænd,hvis ansættelse og karriere er
89