26.07.2014 Views

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Også den danske reguleringsstruktur afspejler den store kompleksitet i<br />

implementeringen af de direktiver, der skal realisere Det indre Marked på<br />

forsynings- og transportområdet,jf. tabel 3.5. For det første er der en varierende<br />

grad af markedsåbning;for det andet er der store forskelle i den måde,<br />

hvorpå man på de enkelte områder har grebet implementeringen an.Det<br />

gælder således princippet om adskillelse af drifts- og reguleringsansvaret på<br />

de enkelte områder. På telekommunikationsområdet er man gået meget<br />

langt,idet der både er etableret en delvis uafhængig reguleringsmyndighed,<br />

og med privatiseringen er gennemført en fuldstændig adskillelse af den politisk-administrative<br />

kompetence fra ejerskabet. På el-området gælder det<br />

samme til dels,men ejerstrukturen i form af forbrugerejede virksomheder,<br />

der nedefra kontrollerer sektoren,er bevaret,mens man inden for naturgasområdet<br />

har opretholdt den statslige og kommunale kontrol med forsynings-<br />

og distributionsselskaberne.På jernbane- og postområderne fremstår<br />

adskillelsen som ganske formel,da ejerskabet og det ministerstyrede hierarki<br />

er sammenfaldende, og da reguleringskompetencen bliver varetaget af styrelser,der<br />

er integreret i hierarkiet.Endelig er affaldsområdet taget med,idet<br />

princippet inden for EU er, at affald er en omsættelig vare, der i Det indre<br />

Marked skal behandles på lige fod med andre varer og tjenesteydelser. Man<br />

har her bibeholdt en administrativ struktur, hvor kommunerne både er<br />

meget autonome reguleringsmyndigheder,og hvor driften er lagt i hænderne<br />

på fælleskommunale selskaber. Det politiske rationale er, at de kommunale<br />

selskaber er specialkommuner og som sådanne ikke omfattet af EU’s<br />

direktiv om udbud af offentlige tjenesteydelser (Justitsministeriet, 1997;<br />

Olsen, 1999).<br />

Den danske implementeringspraksis falder sammen med erfaringerne fra<br />

de andre EU-lande. Man ser store forskelle mellem landene indbyrdes på<br />

givne områder,og i de enkelte lande finder man tilsvarende store forskelle<br />

med hensyn til,hvordan man har grebet problemet an på de enkelte områder.Med<br />

hensyn til tidspunktet for og tempoet i markedsåbningen er forklaringen<br />

til dels at finde i direktivernes mere eller mindre præcise regler.<br />

Det forklarer ikke den store institutionelle variation på tværs af lande og<br />

sektorer.For at få hold på den skal man analysere samspillet mellem de eksisterende<br />

institutionelle strukturer, aktørkonstellationerne og de interesser,<br />

som de enkelte aktører har ført frem i forhandlingerne om implementeringen<br />

af Det indre Marked.Det var, som det fremgår af tabel 3.5, langtfra<br />

ensbetydende med,at status quo sejrede og heller ikke med national dominans.Men<br />

sådan som politikken blev til på EU-niveau,var der rige mulig-<br />

88

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!