Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

anden runde af optagelsesforhandlinger var blevet gennemført i et tæt samarbejde
mellem Udenrigsministeriet og dets Markedssekretariat og de økonomiske
departementer samt erhvervsministerierne.Det var en model,som
på den ene side sikrede udnyttelse af decentral viden og ekspertise, på den
anden side gav Udenrigsministeriet en central placering i processen.Der var
også lagt et spor i andre henseender. Folketinget havde allerede i 1960’erne
nedsat et udvalg til at følge forhandlingerne,og ved udvalgsreformen i 1971-
72 blev Markedsudvalget et af de stående udvalg,hvis rolle oven i købet blev
fastslået gennem tiltrædelsesloven (Lov nr. 7 af 11.10.1972 om Danmarks tilslutning
til De europæiske Fællesskaber).
Systemets indretning er imidlertid ikke et simpelt udslag af politisk-administrativ
stiafhængighed.Da Danmark faktisk blev medlem af EF,opstod der
en situation,hvor man skulle tage stilling til,hvordan det permanente system
skulle se ud. Det ene problem var centraladministrativt. Under optagelsesforhandlingerne
havde Udenrigsministeriet ikke bare haft en central
placering. Det havde også opbygget en betydelig saglig, organisatorisk og
mandskabsmæssig kapacitet, og spørgsmålet var for disse embedsmænd (og
deres minister for udenrigsøkonomi og markedsanliggender),om man kunne
fastholde og videreudbygge den. Ikke bare centraliseringen, men også den
stærke formalisering af samordningsprocedurer og kommunikationsstrømme
skal ses i det lys. Man sprang til for at befæste sin egen sårbare situation,
da lejligheden bød sig, og det lykkedes at realisere målene, for så vidt som
koordinationen er mere centraliseret og mere formaliseret end normalt er i
den danske centraladministration.
Den parlamentariske del af proceduren har udviklet sig på samme baggrund.Også
her var der et spor, som blev formaliseret i tiltrædelsesloven og
med Folketingets udvalgsreform.Men igen er udvalgets centrale placering i
den danske EU-koordinationsprocedure ikke bare udtryk for stiafhængighedens
styrke og EU-spørgsmålets store vægt i dansk indenrigspolitik.
Proceduren bliver igen befæstet, fordi der er aktører, der slår til, når politisk
lejlighed byder sig.Allerede hurtigt efter Danmarks indtræden i EF opstod
der således en situation, hvor landbrugsminister Ib Frederiksen fra den
socialdemokratiske mindretalsregering blev kritiseret for at have indgået en
aftale, der overskred de rammer, som Markedsudvalget havde udstukket.
Resultatet blev, atVKR-partierne sammen med SF udformede et sæt præcise
spilleregler for ministrenes indhentning af et forhandlingsmandat hos
Markedsudvalget forud for forhandlinger i Ministerrådet (Andersen, 1989:
153-154;Christensen, 1995: 33;Folketingstidende, 1972-73,B, 1298-1300).
83