Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

DEN POLITISKE K OBLING
Deltagelsen i den europæiske integration har fra første færd haft stor politisk
bevågenhed. En grund var, at de substantielle konsekvenser var tunge,
hvad enten målet var at sikre dansk erhvervsliv de bedst mulige afsætningsog
støttevilkår eller at fremme og beskytte særlige politiske positioner
inden for f.eks. arbejdsmarkeds- eller miljøpolitikken. En anden grund var,
at dansk deltagelse var stærkt kontroversiel, da Danmark i 1961 i første
omgang søgte om optagelse, og at den siden har været det. Dermed har det
altid været afgørende ikke bare for regeringen, men også for organisationerne
og de politiske partier at sikre en effektiv afstemning af dansk politik
i en EU-sammenhæng med såvel de berørte sektorinteresser som den
delikate balance mellem pro-europæere og EU-skeptikere og -modstandere.
Det er altså et spørgsmål om politisk og administrativ koordination. Som
sådan har det altid været mere kompliceret end mange andre lignende problemer
i regeringen og centraladministrationen.Spørgsmålet var nemlig
ikke bare, hvordan man kunne samordne dansk politik på tværs af de ministerielle
ressorts.Det var også,hvordan man sikrede en samordning mellem
de positioner, som ministrene og deres embedsmænd fremførte, når man i
EU-regi forberedte og forhandlede ny og ændret politik med de i baglandet
fremherskende synspunkter. De sidste skulle gerne kunne acceptere de
resultater, som de første kom hjem med, når et direktiv, et tilskud eller en
fælles pris var forhandlet på plads i Ministerrådet. Det er et spørgsmål om i
praksis at kunne håndtere to-niveau spillets logik,hvor man på den ene side
skal være i stand til at indgå aftaler på EU-niveau,og på den anden side også
kunne få dem godkendt i det nationale politiske bagland (Putnam, 1988).
Men det særlige ved EU-samarbejdet er, at koordinationsproblemet stikker
dybere. Den fælles politik er mere indgribende og mere operativ end de
politiske aftaler,der ellers bliver til i internationalt regi.Derfor er den politiske
og administrative implementering også en del af den koordination,der
skal sikre en effektiv politisk kobling til en proces,som starter med forberedelsen
af mandater til de danske forhandlere, og som først slutter, når den
vedtagne politik er sat i værk af de nationale myndigheder. Koordination i
EU-sammenhæng er således ikke bare et spørgsmål om etablering af procedurer
og strukturer, som sikrer tværministeriel koordination;det er lige så
meget og måske nok så vigtigt et spørgsmål om, hvordan man sikrer en
koordination,som strækker sig over flere faser, og hvor udfordringen er på
73