Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

imod om de belastningsopgørelser,som henholdsvis Finansministeriet og de
andre ministerier brugte over for hinanden,da medlemskabet åbnede for
ekspansion.Nøjagtigt det samme gentog sig i årene,der fulgte,når anledning
gav sig,f.eks.når Danmark nærmede sig en ny formandskabsperiode. Det
skete også i 2001,da forberedelserne til det danske formandskab i 2002 startede.
Med det forbehold viste en opgørelse på tidspunktet for tilslutningen,
at skønsmæssigt en tiendedel af ministeriernes medarbejderressourcer var
beslaglagt af EF-opgaver.Det svarede til knap 600 stillinger,hvoraf knap 400
var nyoprettede. Opgjort på den måde var det Udenrigsministeriet og
Landbrugsministeriet, og i tredje og fjerde række Handelsministeriet og de
økonomiske departementer (finans-, økonomi-, told- og skat), der var de
mest belastede.Dertil kom 278 nyoprettede stillinger i den daværende toldetat
(Direktoratet for Toldvæsenet, 1976: 134-135; Folketingets Forhandlinger
1972-73,sp. 8204-06;).
Der er ingen ajourførte opgørelser af ressourcebelastningen. Man kan
imidlertid nærme sig problemstillingen på en anden måde.Tabel 3.2 benytter
tre indikatorer,som tilsammen kan sige noget om,hvordan belastningen
har udviklet sig i takt med integrationens tiltagende bredde og dybde.
Den første indikator er mødevirksomheden på europæisk niveau og
mødernes fordeling på sagområder.Den tager højde for,at EF/EU’s beslutningsprocedurer
er kollektive og netværksbaserede, og at der under ministerrådet
og Comité des Représentants Permanents (COREPER) er utallige
arbejdsgrupper, ligesom der under Kommissionen er et tæt netværk af rådgivende
udvalg og forvaltningskomitéer.De sidste er knudepunkter for den
komitologi-procedure, som er institutionaliseret efter Fællesaktens og
Maastricht-traktatens indførelse af flertalsafstemninger, men som kan føres
tilbage til de første aftaler om udformningen af den fælles landbrugspolitik i
1962 (Lindberg, 1963: 277-278).Rådets centrale placering i EU’s regeldannelses-
og politiske beslutningsprocedurer gør den til en enkel,men pålidelig
indikator for de enkelte sagområders vægtning over tid.
De to andre indikatorer viser, hvordan man i den danske centraladministration
vægter EF-/EU-opgaverne. Den ene indikator er ganske præcis,
idet den viser antallet af rejser som danske ministerielle embedsmænd har
foretaget til møder i EF-regi i de første fem år af medlemskabet samt deres
fordeling på ministerier.På grund af en omlægning af administrative procedurer
i såvel den danske som EU’s forvaltning er tilsvarende data ikke længere
tilgængelige.Den anden indikator er derfor baseret på oplysninger indsamlet
69