Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

somt dynamiske kejserrige nok alligevel til at blive den mest påvirkende
statsbygningsproces – selv Lenin interesserede sig forTysklands eksempel for
at udvikle forestillingerne om en ny planøkonomi.Kejserriget kombinerede
en vellykket og hurtig urbanisering, industrialisering og intellektuel
dynamik med en bred accept af en videreførelse af en usædvanlig førindustriel
og førdemokratisk offentlig intervention i økonomi og i samfundsliv,
der bl.a. førte til verdens første erklærede velfærdsstatsambitioner fra 1879.
Få,herunder Max Weber, så før 1914 de institutionelle begrænsninger og
farer iTyskland.
Ser vi f.eks. på den københavnske byplanlægning – København var op
mod år 1900 Europas næsthurtigst voksende storby – så har en undersøgelse
af den københavnske stadsingeniørs bibliotek vist en dominans af tysksprogede
fagtidsskrifter og bøger frem til omkring 1908-09.Først i 1909 dukkede
en engelsk bog op.En lignende tysk dominans ses i stadsingeniørens rejsedestinationer.Der
er tillige eksempler på forsøg på at kalkere tyske byplanlove
(Knudsen, 1985, 1988a).Selv den engelske ide om „havebyer“ nåede i første
omgang Danmark viaTyskland (Knudsen, 1988a).Tanken om havebyen
blev knyttet sammen med fredsbevægelsen.Nogle af ideerne til de „engelske“
havebyer havde englænderne hentet fra tyske middelalderlige borgbyer.
Samtidig var hele den britiske byplanlægningsbevægelse inspireret af den
stærke kommunale planlægning af de tyske byer.
De nordiske lande havde derudover særlige samarbejdsmønstre i en slags
praktisk skandinavisme. I 1903 afholdtes f.eks. en nordisk bybygningskongres
i København. Danske jurister deltog fra 1870’erne i et nordisk lovgivningsamarbejde,hvori
man hentede lovmodeller hos hinanden.I 1919 stiftedes
Nordisk Administrativt Forbund,der i de første halvtreds år af sin eksistens i
langt højere grad var forum for tværnordisk ideudveksling og debat,end det
er nu. Den senere déroute for det nordiske forvaltningssamarbejde kan
enhver konstatere ved at blade alle årgange for forbundets tidsskrift igennem.Men
i øvrigt er der ikke foretaget større og mere systematiske forvaltningshistoriske
undersøgelser af dette nordiske samarbejde.
Rundrejser eller indhentning af materiale fra andre lande synes også i de
mindre internationaliserede ministerier at være en standardprocedure ved
enhver væsentlig udvikling af teknikker, institutioner og i nogle tilfælde
også ved lovgivning (se f.eks.Østergaard, 1998: 62-63 og 74).Formentlig var
det kun de ministerier, hvor en selvtilfreds forestilling om at være førende i
verden efterhånden satte sig igennem, der i nogle tilfælde undlod sådanne
undersøgelser. Det kunne formentlig gælde f.eks. Socialministeriet. Et
51