Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

opretholdelse af lov og orden,herunder om straffesystemer (1875) samt om
forvaltning ved International Institute of Administrative Sciences (1910).
Den internationale organisationsdannelse var mellemstatslig, men i endnu
højere grad ikke-statslig.
I nogle henseender – f.eks.handelsmæssige – blev verden fra 1870 til 1914
mindst lige så „globaliseret“ som nutiden. Der foregik sideløbende med
imperialistisk konkurrence også en genoplivning af middelalderlige idealer
om en europæisk fælleskultur, nu udvidet til hele verden.Det blev tiden for
opfindelsen af verdenssprog som volapyk (1878) og esperanto (1887).Det var
også fredsbevægelsernes og den gryende pacifismes tid.Pacifismen og fredsbevægelsen
slog igennem fra 1890’erne samtidig med en voksende international
spænding. Det førte bl.a. til etableringen af et permanent organ til at
mægle i internationale konflikter (1899) samt den internationale domstol i
Haag i 1907. Fra dansk side bidrog arkitekten Martin Nyrop med et forslag
til et fredspalads i Haag.Samtidig blev der holdt internationale fredskongresser.
Der var planer om et internationalt parlament.Planer for en verdensregering
blev lagt frem. I 1912 blev der fremlagt et projekt til hele verdens
kommunikationscenter. Byen skulle bl.a.være et permanent hjemsted
for de olympiske lege, som var genoplivet i 1896 som noget ganske andet
end nutidens professionaliserede, kommercialiserede og dopede tv-underholdning.Fredsbevægelsen
slog stærkt igennem i de største lande,bortset fra
Tyskland.International turisme blev for første gang til et fænomen for andet
end samfundets absolut rigeste. Og aldrig var fremskridtstroen så stor som
før 1914.Udviklingen blev støttet af jernbanens,dampskibets og telegrafens
fremgang.
Naturligvis spredtes ideer også af en hastigt voksende mængde bøger og
tidsskrifter. Fra omkring år 1900 blev processen også understøttet af nye
muligheder for at trykke fotos i bøger og tidsskrifter.
Der foregik også en probleminternationalisering,f.eks.på sundhedsområdet,hvor
man bekæmpede kolera (international organisation 1851) og andre
sygdomme samt sygdomsstatistik gennem samarbejde over grænserne.
Eksempelvis etableredes år 1900 en international kommission vedrørende
nomenklaturen for dødsårsager. Man kan endvidere nævne Association
internationale d’économie sociale (1856) og Association internationale pour
le progrés des sciences sociale (1862),Association internationale contre la
tuberculose (1902),General Association of Municipal Health andTechnical
Experts (1905), Institut internationale de bibliographie sociale (1905) og
Office internationale d’hygiène publique (1907) samt en organisation ved-
49