Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

udbud af kandidater til embeder. Derfor var det begrænset, hvor langt man
ad denne vej kunne nå til en kvalificeret og professionel embedsmandselite.I
nogle tilfælde viste det sig umuligt at besætte embeder med de rigtige folk
(Jespersen, 2000: 140f).
Værdien af de udenlandske studier var der heller ikke altid enighed om.
Holberg ville med Jean de France illustrere, at studierejser kunne føre til
unge mænd, som var overfladiske og opblæste narre. Frederik IV (1699-
1730) var ikke begejstret, „thi ved de udenlands rejser forødes ikkun penge
unyttigt, går ud af landet og gør en del subjecta uduelige og unyttige til
nogen retskaffen nytte og tjeneste“ (Gøbel, 2000: 132). På Frederik IVs tid
blev der også af embedsmænd anket over,at de unge embedsmænd manglede
viden om fædrelandets historie og politik.Og Holberg efterlyste moralfilosofi
og naturfilosofi. Denne kritik lå bag etableringen af den juridiske
uddannelse i København i 1736, der i 1746 fik en særlig statsvidenskabelig
gren for studerende,der sigtede mod „et til staten eller politien henhørende
embede“.Disse administrationsstuderende skulle mest eksamineres i naturog
folkeret,politicum,offentlig ret og statsret,mens der skulle gås lettere hen
over tysk-romersk ret og proces (Gøbel, 2000: 138).
Man kunne i princippet gå i tjeneste hos en hvilken som helst fyrste, der
ville have en.I det dansk-norske monarki har man blandt 824 embedsmænd
fundet 96 født i tyske stater og 18 i „øvrige stater“. Derudover var der ikke
overraskende 250 fødte i Slesvig,Holsten eller Norge (Gøbel, 2000: 37).
Man forventede, at ledende embedsmænd lydefrit kunne skifte mellem
flere sprog. I slutningen af 1700-tallet skrev de ledende embedsmænd overvejende
på tysk og fransk,og det daglige omgangssprog var for mange tysk.
Men man skulle også beherske dansk.Både dansk og tysk var forvaltningssprog
i monarkiet.Hos flere embedsmænd (og også en konge som Christian
VIII) ser man,at man også i private breve og dagbøger skifter helt uanstrengt
mellem fransk,tysk og dansk.Primus motor i de danske landboreformer,
C.D.Reventlow,skrev desuden i flere tilfælde betænkninger i både en dansk
og en tysk udgave. Han eksemplificerer en næsten fuldkommen tosprogethed
(Bjørn, 1992: 102f).
Spørgsmålet, om fyrsterne kunne rekruttere internationalt eller burde
holde sig til undersåtterne fra deres rige, var omdiskuteret. Der var blandt
forvaltningsteoretikere i begyndelsen af 1600-tallet de, der anbefalede, at
fyrsterne især for justitsvæsenets og hærledelsens vedkommende holdt sig til
en national rekruttering (Stolleis, 1990: 208).Men det kunne i praksis være
svært at finde de virkeligt egnede undersåtter. På det punkt var forholdene
44