Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

embedsmænd med kvalifikationer, men overhovedet at sikre sig embedsmænds
loyalitet. Så forventede man også konventionelt gudfrygtighed.Var
disse forudsætninger opfyldt,kunne man dernæst se på de formelle og uformelle
kvalifikationer. Mange af de uformelle kvalifikationskrav kender vi
også i dag,f.eks.det hurtigt at kunne overskue en sag og dens sammenhænge
uden at forfalde til vidtløftighed (Gøbel, 2000: 115).Dertil kom integritet i
livsførelsen,et krav som endnu findes i nutidens uklare krav om decorum.Thi
„eine bösen Leidenschaften verfallene Staatsdienerschaft könne ein Land
nicht gut regieren“ (Stolleis, 1990: 216). Så skulle man være ubestikkelig,
oprigtig,diskret,udvise troskab og være i stand til at overholde tavshedsforpligtelser
(Stolleis, 1990).
Man skulle have en meget bred faglig viden – specialisering kom først rigtigt
ind med juristernes fremgang i slutningen af 1700-tallet.Sprogfærdigheder
var desuden vigtige.Man skulle kunne adskillige sprog,men god retorik
og skriftlig formuleringskunst var også vigtige egenskaber hos den gode
embedsmand.Dertil viden om historie og politik,hjemlig og europæisk
statsviden (statistik) og jurisprudens (Stolleis, 1990: 213f). 2
En onkels anbefalingsskrivelse af en ung mand,der søgte stilling i Danske
Kancelli i 1734, summerer det meget godt op:„Han frygter Gud,besidder
mere videnskaber end de fleste af hans år,forstår adskillige sprog og fører en
god pen“ (Efter Gøbel, 2000: 135).
Derudover kunne det gavne med en meget bred vifte af færdigheder –
ikke mindst sociale. Ridning, fægtning og dans var det f.eks. altid godt at
beherske.Høflighed og gode manerer var også vigtige egenskaber.Det skulle
kunne mærkes, at man tilhørte en elite med fælleseuropæiske kulturfærdigheder.
Studierejsen fandtes i tre varianter,der passede til forskellige størrelser forældrepunge:Vi
kan kalde varianterne discount, standard og luksus.Alle tre
fulgte efter studier ved Københavns Universitet (etableret 1479) eller et af de
ret kortlivede danske ridderakademier. Studierne havde i sig selv allerede
gjort den unge studerende til noget af en polyhistor. Gudfrygtighed,teologisk
viden, retorik og sprogkundskaber (særligt latinsk sprogbeherskelse),
kendskab til den antikke kulturarv,humanistisk dannelse og naturvidenskabelige
indsigter kunne indgå i en sådan uddannelse.Vidunderbarnet Peter
Schumacher,der immatrikuleredes som 12-årig,disputerede flere gange,og
emnerne i de disputationer, hvori han deltog,antyder alsidigheden.Den
senere Griffenfeld disputerede bl.a. Om forestillingers væren, der behandlede
spørgsmålet om,og hvordan forestillinger og ideer var „virkelige“.Han dis-
42