Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

tere europæiseret – end i nationalstatsidealets storhedstid i det 19.og 20.
århundrede.
Før nationalstatsidealets storhedstid var forvaltningsudvikling et fælleseuropæisk
anliggende. Ganske vist var Europa splittet op i mange politiske
enheder, der rivaliserede, bekrigede hinanden og indgik skiftende alliancer
på kryds og tværs. Men hen over den politiske opsplittethed strakte sig et
vidtgående kulturelt fællesskab, som først gradvist blev hæmmet af de voksende
nationalstaters territoriale konsolidering. Kombinationen af politisk
opsplittethed og en vidtgående elitekulturel enhed var det helt særlige ved
Europa,som adskilte denne verdensdel fra andre verdensdele.Det var en,og
måske den vigtigste,af flere helt særlige forudsætninger for at fostre moderniteten,som
Europa besad (Knudsen, 1995).
Universiteterne var institutioner, som de europæiske eliter delte. Derfor
kunne ikke alene ideer, teknikker og institutionsmodeller bevæge sig ret
frit.Det kunne også de personalemæssige ressourcer. Man kunne forberede
sig på at blive embedsmand ved de universiteter, man ønskede – hvis man
altså bare lige kunne finansiere de kostbare rejser og studieophold! Man
kunne efter afsluttede studierejser træde i europæiske fyrsters og statsbyggeres
tjeneste,uden at der nødvendigvis spurgtes til,hvor man var født.Loyaliteten
var et personligt troskabsforhold.Der var intet abstrakt statsborgerforhold.
Spredningen af ideer, teknikker, institutionsmodeller og personale kunne
dog hæmmes af lokale interessekonstellationer, der mere eller mindre realistisk
led af xenofobi og angst for ændringer og konkurrence udefra.I stedet
for at åbne sig kunne man i stedet lukke af. Det er formentlig en meget
naturlig reaktion på det nye og ukendte,men den er farlig.
Vi kan sætte den særlige europæiske dynamik i relief ved at sammenligne
med forholdene uden for Europa.Hvis vi går mere end 400 år tilbage,er det
vanskeligt at hævde, at der var noget særligt avanceret ved Europa – endnu.
Kina var på en lang række områder teknisk og organisatorisk mere avanceret
end Europa helt frem til 1600-tallet.Papir er således en blandt en lang række
kinesiske opfindelser. Det kinesiske kejserrige forbød oversøisk handel af
frygt for, at private erhvervsinteresser skulle vokse sig stærke og af frygt for
„nedbrydende“ kulturelle forbindelser. Kina levede i splendid isolation fra
andre politiske enheder og satsede på lukkethed og ufrihed i stedet for åbenhed
og dynamik (f.eks. Landes, 1998).I perioder var det under trussel om
dødsstraf forbudt at forlade Kina.Man så alene på verden uden for Kina som
en trussel om barbari.Kina blev tvangsåbnet af vestlige magter. Først efter
1949 fik Kina et egentlig udenrigsministerium.
39