Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

I det næste kapitel af Jørgen Grønnegård Christensen tager vi et langt skridt
frem mod i dag,idet mønstre af embedsmændenes aktiviteter studeres tilbage
i 1970’erne og i slutningen af 1990’erne.Fokus er her på den europæiske
dimension,som netop i denne periode fik stigende betydning.Med Torben
Beck Jørgensens kapitel afsluttes den historiske behandling af internationalisering,idet
der på baggrund af en omfattende spørgeskemaundersøgelse gives
et aktuelt billede af forskellige forvaltningsniveauers oplevelser af og reaktioner
på internationaliseringen.
Med disse tre historiske eller longitudinale bidrag får vi et indblik i nogle
processer, der kan danne baggrund for at formulere nogle skarpere antagelser
om forvaltningsinternationalisering i historisk lys.Da de forskellige historiske
perioder ikke har lige stor vægt i disse bidrag, vil det ikke være
muligt at give et systematisk indblik i forvaltningsinternationaliseringen
over tid. Men vi vil kunne påvise, at fænomenet ikke er helt nyt, og at der
også i de senere år er en række interessante nuancer i den måde, hvorpå
internationaliseringen er håndteret i forvaltningen.
Den anden række af bidrag forholder sig også til den historiske dimension,men
er dog primært rettet mod at afdække forvaltningsinternationaliseringen
på nogle udvalgte politikområder.Af nogle vil disse områder nok
blive opfattet som „low politics“,da de ikke beskæftiger sig med de egentlige
klassiske udenrigspolitiske kerneinteresser, hvor „high politics“ angiveligt
skulle råde. I denne sammenhæng ville denne sondring imidlertid ikke
kunne anvendes til at skelne mellem de sektorer, der specielt behandles i
separate kapitler.Derimod skelnes der mellem gamle og nye politikområder
præget af henholdsvis tidlig og sen national institutionalisering.Dette betyder,at
undersøgelsen af fødevarepolitikken af Carsten Daugbjerg og Flemming
Just beskæftiger sig med et meget veletableret område, der økonomisk og
politisk har haft stor betydning i dansk politik,og som er blevet udfordret af
internationaliseringen.
Det samme gælder det arbejdsmarkedspolitiske felt,der behandles af Carsten
Strøby Jensen,hvor konfliktløsninger i udpræget grad har tradition for at
blive håndteret inden for nationale rammer af private organisationer og i et
samspil mellem private organisationer og myndigheder,således som det også
har været tilfældet inden for reguleringen af landbruget.Som eksempler på
nyere politikområder, der er institutionaliseret efter 2. verdenskrig,analyseres
henholdsvis bistandspolitik af Gorm Rye Olsen, hvor administrationen af
støtte m.v. til lande i den tredje verden studeres,og energipolitik af Mogens
Rüdiger,hvor hovedlinjerne i forvaltningens tilpasning og reaktion på inter-
35