Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

ner på tværs af sektorer – og dermed naturligvis også i spørgsmålet om
enkeltsager. Det er også meget naturligt at tage udgangspunkt i netop sektorer,
da der i Danmark er en stærk tradition for at danne politik i relativt
lukkede sektorer.
Det er også en almindelig erkendelse ved studiet af politiske og administrative
institutioner inden for rammerne af etablerede nationale politiske
systemer, at der kan være markante forskelle på politikområder. Det ville
således være mærkeligt,hvis internationaliseringen i form af europæisering
og globalisering m.v. ikke også blev oplevet og håndteret forskelligt af forvaltningen
og havde forskellige konsekvenser for de enkelte forvaltningsgrene.
Det er på dette punkt vigtigt at kvalificere antagelsen om sektorbetingede
forskelle på internationaliseringen yderligere.Her vil det være interessant at
undersøge, om politikområder, der er tidligt institutionaliserede i en dansk
sammenhæng, synes mere resistente over for internationaliseringen end
områder, der relativt sent er blevet institutionaliserede. Det er således sandsynligt,
at områder med et udbygget nationalt forvaltningsapparat, med
opgaver der traditionelt er bestemt af en dansk dagsordenfastsættelse og med
stærke relationer mellem forvaltningen og en række organiserede interesser
evner at opretholde disse egenskaber.Dette betyder ikke,at disse politikområder
ikke er præget af internationaliseringen, men det er på væsentligt
andre betingelser. Med fokus på ældre og nye sektorer har vi dog kun taget
nogle enkelte spørgsmål vedrørende sektorer op, og de er på ingen måde
dækkende til at få et mere samlet overblik over internationaliseringens forskellige
udtryksformer. Det kan meget vel tænkes,at andre træk ved sektorernes
internationalisering er lige så vigtige eller måske i visse tilfælde af
endnu større relevans. Disse spørgsmål vil derfor blive mere indgående
behandlet i bogens afsluttende kapitel.
Det er ikke muligt inden for denne fremstillings rammer at undersøge
forvaltningens internationalisering med samme intensitet over en meget
lang historisk periode. Imidlertid vil en række historiske hovedtræk blive
behandlet i Tim Knudsens bidrag, der med udvalgte nedslagspunkter spænder
over en næsten tusindårig periode,men har vægt på de senere århundreder.
Dette er en meget ambitiøs opgave, men selv om der kun kan tages
enkelte spørgsmål op, skulle kapitlet alligevel sætte den aktuelle internationalisering
ind i et større perspektiv og pege på, hvilke emner inden for den
ældre del af forvaltningsinternationaliseringen der med fordel kan tages op
til yderligere behandling.
34