Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

De sidste ti års interesse for internationalisering – herunder både europæisering
og globalisering – har været markant.Man skal dog være forsigtig
med at overdramatisere det helt nye og dugfriske i denne udvikling,idet der
i forskningen og i den almindelige samfundsdebat også langt tidligere har
været fokuseret på internationalisering. Meget taler således for, at fænomenet
i dansk forvaltning heller ikke er nyt. Imidlertid synes det også problematisk
at drage den konklusion,at internationalisering altid har eksisteret,
og at der dermed slet ikke kan spores nye tendenser. Umiddelbart er det
derfor mest realistisk at placere antagelserne om forvaltningens internationalisering
mellem disse yderpunkter. Denne antagelse kan imidlertid bedst
kvalificeres ved at studere ændringer over tid mere minutiøst.
Det er således uklart, hvornår der er tale om egentlige gennembrud og
skift.Hvornår har fænomenet vundet større udbredelse,samt hvilke typer af
udfordringer forvaltningens internationalisering kan siges at være reaktioner
på,hvis man da ikke ligefrem har forsøgt at komme i forkøbet gennem
egne initiativer. Det er heller ikke klart,om der altid kan noteres fremdrift i
denne proces,om processen bremses op eller måske ligefrem lider tilbageslag.Dette
kan ikke blot iagttages over længere perioder,men kan i visse tilfælde
sikkert også konstateres i et kortere forløb. Endelig kan en fokusering
på ændringer over tid også søge at kortlægge, hvilken territoriel udvikling
forvaltningen reagerer på. Er forvaltningsinternationaliseringen med andre
ord led i en europæisk integrationsproces, globalisering eller andre former
for internationalisering? Flere former kan her være aktive, og det er derfor
relevant at udforske, hvilke der er dominerende, samt hvordan de spiller
sammen eller måske undertiden endog modarbejder hinanden.Ved opstillingen
af disse spørgsmål kan også formuleres den antagelse, at forvaltningsinternationaliseringen
ikke alene er en mangetydig størrelse,men også følger
alt andet end en lineær udvikling.Denne antagelse beror på en differentieret
forståelse af internationaliseringsprocessen, hvor brud eller stilstand anerkendes,uden
at den generelle tendens til internationalisering nødvendigvis
drages i tvivl.
Som vi tidligere har nævnt, diskuteres spørgsmålet om internationalisering
ofte på et generelt plan, hvor der reflekteres over internationaliseringens
relevans for „staten“,uden at erfaringer fra forvaltningen behøver at
indgå. I det omfang erfaringer fra forvaltningen imidlertid inddrages, gøres
der dog sjældent forsøg på at skelne mellem internationaliseringens betydning
for de institutionelle forhold inden for forskellige politikområder.Som
baggrund for vores studier antages imidlertid, at der er betydelige variatio-
33