Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

For det første er nutidens informationssamfund karakteriseret af en umådelig
strøm af data om alt muligt.Problemet er således ikke at indsamle data,
men derimod at sortere i de indkomne data.For det andet forekommer det
også naturligt for en stor del af den offentlige forvaltnings personale at foretage
konstante sammenligninger med udlandet.De enkelte ansatte har, især
med de nyere generationers indtog i forvaltningen,et erfaringsgrundlag,der
typisk ligger langt ud over de nationale grænser, hvilket blandt andet gør
international bench-marking til en stadig mere anvendt analyseteknik.For
det tredje hjælper en del internationale organisationer med at producere
materiale, der direkte sammenligner elementer af enkelte medlemsstaters
forvaltninger,herunder deres strukturer,opgaver og eksterne relationer.
Disse forhold vil umiddelbart lede de fleste til at opstille den hypotese, at
imitation også bringer større og større internationale forvaltningskonvergens
med sig (Meyer et al., 1997).Dette er imidlertid langtfra altid tilfældet.
Imitation finder sandsynligvis hyppigere og hyppigere sted i forbindelse
med forvaltningsreformer, men dette er kun det første skridt i en sådan
reform.Et andet,og meget afgørende,skridt er,hvordan disse imiterede forvaltningsmodeller
integreres i den nationale kontekst (Brunsson & Olsen,
1993;Czarniawska & Sevón,1996).I tråd med nyere skandinaviske organisationsforskning
vil vi forvente,at de grundlæggende elementer i de nationale
forvaltningskulturer ikke lader sig forandre særligt nemt. Det er altså sjældent,
at imitation kan beskrives ved en decideret kompleks indlæringsproces.
Endelig kan læring have karakter af indirekte tvang.Ovenfor har vi diskuteret,
hvordan den store internationale produktion af materiale fra tænketanke
og semiakademiske analyser kan sætte en moralsk dagsorden. Den
hierarkisk symbolske mekanisme er da også i vid udstrækning sammenfaldende
med den mekanisme,der her kaldes læring via indirekte tvang.Denne
særlige type læring kan fremtvinge en form for selvdisciplin,der først og
fremmest er sat i værk på grund af frygten for at blive udelukket fra „det
gode selskab“ på den internationale scene.Nogle gange forekommer denne
eksklusion direkte og åbent – et eksempel herpå er Østrigs udelukkelse fra
en række diplomatiske fora i Europa i 2000.Vi antager dog, at direkte eksklusion
er et meget sjældent fænomen i en europæisk kontekst.
I det omfang der er tale om eksklusion,foregår dette på en mere diskret
måde og ofte undgås disse situationer,da de involverede parter netop agerer
med henblik på at undgå denne risiko.Man kan i denne forbindelse tale om
strategisk læring,der vedrører den adfærdstilpasning,der er begrundet i et
31