Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

tionssystemer, de nationale arbejdsmarkeder og de nationale demokratiske
politiske institutioner undergår et sådant konkurrencepres,at de må ændres
fundamentalt.Eller er disse institutioner så modstandsdygtige, at man stadig
kan forvente en stor grad af diversitet i den offentlige forvaltning mellem
landene (Christensen & Lægreid,2001; Jacobsson,Lægreid & Pedersen,2001).
Dette pres for konvergens og modpresset, der bidrager til at opretholde
særtræk,er et af hovedelementerne i denne internationale markedsmekanisme.
I modsætning til de to tidligere internationaliseringsmekanismer kan
man altså ikke her pege på en international instans, der direkte bevirker, at
forvaltningens struktur, opgaver og relationer må tilpasses. Her taler vi snarere
om, hvorvidt den offentlige forvaltning, ligesom den transnationale
virksomhed,er i stand til at opdyrke nye markeder og udvikle nye produkter
og produktionsteknikker. Hvis dette ikke er tilfældet, vil en given forvaltning
komme til at stå over for et økonomisk og finansielt konkurrencemæssigt
pres,der i sidste ende kan betyde dens opløsning.Denne internationaliseringsmekanisme
gør sig for eksempel gældende, når vi taler om negativ
integration på europæisk niveau.Gennem negativ integration fjernes nogle
af de regulative barrierer,der har beskyttet europæiske forvaltningssystemer
mod hinanden.Herved opstår en form for konkurrencesituation,som stiller
store krav til tilpasningen.
4. En fjerde internationaliseringsmekanisme kan kaldes for læringsmekanismen.
Læring er den proces,der foregår i en socialgruppe eller på individniveau,når
adfærd ændres som en reaktion på nye indtryk (Hedberg, 1981).
Der er mange måder at lære på.For eksempel er simpel indlæring et spørgsmål
om at ændre adfærd i konkrete handlingssituationer, og kompleks indlæring
vedrører en mere fundamental ændring af de værdier, normer og
verdenssyn, der gør sig gældende i den offentlige forvaltning. Forskellen på
de to er væsentlig.Simpel indlæring finder sted kontinuerligt som et resultat
af den imperfekte erfaringsopsamling, som det enkelte individ eller sociale
grupper løbende foretager sig i forvaltningen af den offentlige sektor.Kompleks
indlæring er derimod ikke kontinuerlig.Dybereliggende identitetsrelaterede
strukturer lader sig kun svært forandre og som oftest kun, hvis der
finder en brutal aflæring sted som f.eks.i forbindelse med en voldsom international
krise (Marcussen & Roscher, 2000).
Der er også mange forhold,der har indflydelse på denne læring.Utilfredshed
med eksisterende forhold er en af de væsentligste grunde til, at en
læringsproces igangsættes (Hirschman 1970). Man kunne her tilføje, at den
tilfældige opdagelse af nye udviklingsmuligheder også igangsætter en
29