Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

ud over den juridisk-orienterede vurdering af disse organisationers regelproduktion.
Hertil kommer,at vi,som tidligere omtalt,også er interesserede i at studere,
hvilken rolle internationale private organisationer samt forskellige økonomisk
baserede organisationer og netværk som f.eks.International Chamber
of Commerce eller The Transatlantic Business Dialogue eller såkaldte
ideelle organisationer som bl.a.Transparency International, Médecins sans
Frontières,Amnesty International eller Greenpeace kan have på den danske
offentlige forvaltning enten direkte eller gennem de nationale organisationer,der
er tilknyttet disse globale aktører.
Et andet fænomen, som de fleste også vil associere med internationaliseringen,er
det,som vi ovenfor kaldte samfundsinternationalisering.Det er
ret nemt at forstå,at det danske samfund i dag er langt mere indvævet i andre
landes samfund end for blot 30 år siden.Hvor det i 1960’erne var et privilegium
for de få at studere i udlandet,er det i dag næsten blevet en norm,at
halvdelen af en ungdomsårgang skal gennemføre en del af deres studietid i
udlandet – og her taler vi vel at mærke ikke kun om de videregående uddannelser.
Hvor det for 10 år siden var de færreste, der kunne følge nyheder fra
verdens allerdybeste afkroge, er det nu et privilegium – eller en plage – for
alle, der har adgang til et fjernsyn.Sprogindlæringen er bedre og hurtigere
nu end nogensinde før. Muligheder for at kommunikere med hele verden
byder sig til for alle,der har adgang til den rette teknik – det vil sige en computer
med modemforbindelse.Danmark er et af de lande i verden,hvor flest
borgere netop har en sådan adgang fra deres private hjem eller på arbejdspladsen.Eksemplerne
på samfundsinternationalisering er således utallige.
Men hvad betyder dette mere specifikt for den offentlige forvaltning? For
det første skal den offentlige forvaltning ideelt set indrettes således,at den
tilpasser sig samfundets givne vilkår og ikke omvendt. Dette kan betyde, at
den offentlige forvaltning undergår en langsom,men sikker udviklingsproces,der
modsvarer den nye type af personer og krav,som den offentlige forvaltning
konfronteres med. For det andet skal en stor del af den såkaldte
Interrail/Erasmus-generation ansættes i den offentlige forvaltning (Marcussen,
2000a).Vi taler her om en generation,der har haft chancen for at lære en
del fremmedsprog, behersker nogle af den interkulturelle kommunikations
lidt finere nuancer, har et internationalt netværk og måske vurderer løsninger
og problemer i et komparativt internationalt perspektiv.Vi taler også om
en generation,der i bedste „Interrail stil“ er vant til at stige på toget mod en
ny destination, så snart de eksisterende forhold er afprøvet. En generation,
25