Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

andringsproces. Et andet eksempel på internationalisering kunne yderst
konkret være,at den stigende hastighed og omfang af transnationale kapitalstrømme
gør det svært for politiske beslutningstagere og embedsmænd at
styre renten, at bruge finanspolitikken aktivt og at inddrage Folketinget i
beslutningsprocessen. Konsekvensen af en sådan probleminternationalisering
kan være, at man i centraladministrationen opretter særligt hurtigtarbejdende
eller uformelle udvalg på højt niveau, der kan optræde effektivt i
tilfælde af pludselige valutabevægelser.
Det kan også tænkes,at centrale økonomiske instansers rolle i den økonomiske
politik genovervejes. F.eks. kan der sendes et politisk signal til de
finansielle markeder om,at den førte økonomiske politik er „ansvarlig“,når
valutakurs- og pengepolitikken frivilligt overlades til en politisk uafhængig
centralbankmyndighed.Endelig kan det være,at den offentlige forvaltnings
relationer til aktører i omverdenen ændres som et resultat af kapitalliberaliseringer.
Der iværksættes for eksempel uformelle koordinations- og overvågningsprocedurer,der
inkluderer aktører i både den offentlige og den private
sektor. Sådanne procedurer gør de beslutningstagende myndigheder i
stand til at reagere hurtigt på faresignaler i de internationale omgivelser.
Det er således ikke svært at forstå, at nogle aspekter af internationaliseringen
kommer til udtryk på en meget direkte måde.Et studium af internationaliseringsdynamik
kan imidlertid ikke begrænses til kun at studere disse
meget håndgribelige aspekter af den offentlige forvaltnings internationalisering.I
OECD vedtages der f.eks.kun en brøkdel af de beslutninger, som
vedtages i EU, og OECD-beslutninger har meget sjældent bindende virkning
på medlemsstaterne.Heraf kan vi imidlertid ikke konkludere,at organisationer
som OECD ikke spiller nogen rolle for den danske offentlige forvaltnings
struktur, opgaver og relationer (Marcussen, 2002b). Specielt ikke,
når det samtidig er alment accepteret blandt forvaltningsforskere,at en international
organisation som OECD har været drivkraften i at sprede en helt
særlig type forvaltningsprincipper,som for eksempel New Public Management,der
på et utal af måder er blevet mere eller mindre integreret i mange
dele af den danske offentlige forvaltning (Lerdell & Sahlin-Andersson, 1997;
Olsen & Peters, 1996: 13;Peters, 1997;Sahlin-Andersson, 2001).
Internationale organisationer spiller altså flere roller for den danske centraladministration
end den,der umiddelbart kan afledes af den internationale
regelproduktion.For at kunne analysere disse roller og de mere specifikke
mekanismer, gennem hvilke interstatslige organisationer har en effekt på
den danske forvaltning, har vi altså behov for et begrebsapparat, der rækker
24