Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Nogle af disse mønstre skitseres nedenfor og danner baggrund for formulering
af nogle hypoteser om forvaltningsinternationaliseringens årsag, som
der kan arbejdes videre med.
Samlet kan man tale om,at der eksisterer en form for national tradition på
de enkelte områder, som mere eller mindre eksplicit bliver udfordret af en
række internationale udviklingstendenser.Det fører til forskellige resultater.
De grundlæggende strukturer, opgaver og omverdensrelationer i den danske
forvaltning af landbruget har således traditionelt været karakteriseret af
et tæt interessefællesskab mellem landbruget og ministeriet.Organisationerne
har gennem mange år haft en central position i den landbrugspolitiske
beslutningsproces, og de opgaver, som landbrugsforvaltningen har søgt at
realisere,har entydigt været rettet mod at sikre landbrugets konkurrenceevne
internationalt. Man kan måske ligefrem sige, at landbrugsforvaltningen
har været koloniseret af landbruget.
Noget lignende gør sig gældende for arbejdsmarkedets forvaltning.Her
taler vi også om et etableret forvaltningsområde,hvor arbejdsmarkedets parter
har haft en betydelig autonomi i forhold til forvaltningen,samtidig med
at disse er blevet inddraget i relevante beslutningsprocesser. Man kan også
her tale om et korporativt system, men aktørerne har andre brudflader i
deres interessestruktur end i den landbrugspolitiske sektor.Hver part forfølger
egne mål,men er tvunget ind i et samarbejde.
Fælles for disse to forvaltningsområder er, at de involverede parter som
udgangspunkt forsøger at bevare en række elementer af den „nationale“
administrative og politiske tradition i en foranderlig international kontekst.
På landbrugsområdet har man i de sidste hundrede år gennemlevet ikke
mindre end tre forskellige handelspolitiske regimer, to verdenskrige og en
moderne global økologisk trend,men det stærke samarbejde er opretholdt.
Landbruget har i Danmark altid været internationalt orienteret, og i denne
situation er der blevet skabt et nationalt baseret politik-fællesskab, hvor der
er opretholdt en vis stabilitet med hensyn til forvaltningens strukturer og
omverdensrelationer. Sammen har man accepteret internationaliseringen,
der jo er selve rationalet for sektoren, og søgt at gøre denne forenelig med
den etablerede måde at arrangere sig på.
Arbejdsmarkedets forvaltning – både den offentlige og den private – har
derimod forsøgt at afskærme sig fra internationale udfordringer. Globaliseringen
af produktionsstrukturerne,liberaliseringen af kapitalmarkederne og
udviklingen af Det indre Marked har siden slutningen af 1980’erne gjort det
vanskeligere at bibeholde de oprindelige opgaver, strukturer og relationer.
246