Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

linger med to forskellige målsætninger for øje. På landbrugsområdet lader
der til at være en konsensus omkring landbrugets overordnede målsætning,
nemlig konkurrencedygtighed på de internationale markeder.Man kan sige
at aktørnetværket på landbrugsområdet er noget mere kohærent og sammenhængende
end tilfældet er på arbejdsmarkedsområdet.
Hvad angår relationer til omgivelserne,er den energipolitiske forvaltning
ganske anderledes. Her har kontakten til organisationerne ikke stået i forgrunden.Det
har derimod forholdet til privatøkonomiske producentinteresser
samt forbrugerne, mens det anstrengte forhold til A. P. Møller nu for
længst er historie.Meget af dette,mener Mogens Rüdiger,kan tilskrives den
politiske ro,der er faldet omkring dansk energipolitik de sidste årtier,og her
tæller indenrigspolitiske faktorer stærkt.I visse centrale spørgsmål har internationaliseringen
imidlertid sat sig spor, f.eks.som følgevirkning af liberaliseringen
og konkurrencen på området,der betyder nye og direkte relationer
til brugerne.
Endelig har der kunnet spores visse ændringer i forholdet mellem den
bistandspolitiske forvaltning og interesseorganisationerne som en del af
omgivelserne.Der har altid været tætte relationer mellem forvaltningen og
forskellige private bistandsorganisationer,der jo i høj grad har hentet deres
midler fra netop forvaltningen,og i modsætning til erhvervslivets organisationer
befinder sig i en form for afhængighedsforhold,hvor organisationerne
er blevet genstand for kooptering.Men også kravene til bistandsorganisationerne
øges, og der fordres en større grad af professionel ledelse, der
matcher offentlige krav og indsigt,og de synes generelt at stå mindre stærkt
end for år tilbage.Samtidig har erhvervslivet vundet terræn,hvorved forholdet
mellem interessegrupperne i bistandsadministrationens umiddelbare
omgivelser er ændret noget.Gorm Rye Olsen fremhæver dog,at der stadig
eksisterer et meget tæt forhold mellem aktørerne i det bistandspolitiske miljø.
Forskere, erhvervslivet, ikke-statslige organisationer, samt naturligvis
bistandsforvaltningen selv,har delt den opfattelse,at flere midler og projekter
var bedre end færre.Dette har indtil for nylig betydet,at der var ressourcer til
alle parter og dermed også,at der har eksisteret nogenlunde konfliktfri relationer
mellem disse parter. På dette punkt adskiller bistandspolitikkens
forvaltning sig fra energiforvaltningen,hvor der som nævnt har været konflikter,først
medA.P.Møller og senere i form af de mere udprægede konkurrenceforhold
på energimarkedet og det nye mere serviceorienterede forhold
til forbrugerne.
243