Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

peger på,at disse ændringer på overfladen skjuler en vis form for stabilitet i
de faktiske relationer og beslutningsprocesser på landbrugsområdet.
Inden for det arbejdsmarkedspolitiske felt finder vi ligeledes strukturelle
ændringer. Men de er færre og ikke nær så omfattende og dybtgående. Historisk
set falder de også senere og er i tydelig grad præget af internationale
konjunkturer, herunder især bestræbelserne på at formulere en fælles
arbejdsmarkeds- og socialpolitik i europæisk regi. Carsten Strøby Jensen
peger dog på,at de danske administrative traditioner ikke grundlæggende er
forandrede som et resultat af disse strukturelle ændringer.Dette er for så vidt
ikke så underligt, al den stund arbejdsmarkedets parter og forvaltningen på
området kontinuerligt har forsøgt at forsvare den danske model på arbejdsmarkedet
og derfor også har været modvillige til at kopiere fra andre lande
og internationale organisationer.
For både landbrugs- og arbejdsmarkedsforvaltningen kan altså konstateres
strukturelle forandringer over tid,men på begge områder konkluderer forfatterne
imidlertid,at stabilitet er det mest iøjnefaldende udviklingstræk.
Landbrugsforvaltningens faktiske funktionsmåde er ikke afspejlet i de kontinuerlige
strukturelle forandringer, og forhandlingstraditionerne på
arbejdsmarkedsområdet består stadigvæk. Anderledes forholder det sig
imidlertid i de to nyere forvaltningssektorer. På energipolitikkens område
var man i gang med at opbygge en dansk forvaltning på nogenlunde samme
tidspunkt,som internationale udfordringer væltede ind.Man havde ikke en
historisk opbygget struktur, der var vanskelig at forny, og som protesterede
mod forandringer.Dog fremhæver Mogens Rüdiger,at energiforvaltningen
oprindeligt opbyggedes efter unikt nationale behov, og der reflekteredes
ikke stort over internationalisering på en sådan måde, at det satte sig særlige
spor i administrationsstrukturen.Dette har dog siden ændret sig betydeligt,
og det har været nødvendigt i udstrakt grad at foretage ændringer i energipolitikken
gennem blandt andet den internationale liberalisering af energimarkedet.Nye
opgaver og principper i selve opgavevaretagelsen har således
resulteret i en liberaliseret og decentral energiforvaltning i Danmark.
Inden for bistandspolitikken har opgaverne over tid skiftet karakter – især
med inspiration udefra og med tilpasning til internationale rammer for øje –
men Gorm Rye Olsen understreger, at de relativt omfattende ændringer,
der har fundet sted i selve bistandsadministrationen, også må forklares med
udgangspunkt i nationale udredningsprojekter og politiske og administrative
positionskampe. Gradvist har bistandspolitikken,indtil i hvert fald slut-
239