Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Også forholdet mellem ministerierne er præget af den internationale
dimension.Jørgen Grønnegård Christensen fremhæver, at det traditionelt
har været Udenrigsministeriet,der har spillet en central rolle i forholdet til
det internationale niveau,mens den konkrete udførelse af en række opgaver
er overladt andre ministerier indadtil ved udmøntning af direktiver, aftaler
og ordninger osv.vedtaget i internationalt regi.Elementer af denne rollefordeling
er stadig opretholdt,men eroderes nu på de fleste områder.Andre
ministerier og underliggende administrative enheder tilkæmper sig en selvstændig
rolle. Dette gør sig navnlig gældende for de erhvervsorienterede
ministerier eller andre ministerier med økonomiske problemer på dagsordenen,mens
ministerier med „blødere“ opgaver i ringere grad har iværksat
organisatoriske strukturforandringer.
Overalt ser vi inden for diverse politiksektorer eksempler på, at en ny og
ændret opgavevaretagelse, der har udgangspunkt i internationalisering, får
betydning for forvaltningens indretning.Der sker dog ikke en mekanisk og
opgavebetinget ændring i strukturerne. Som Jørgen Grønnegård Christensen
konkluderer, integrerer centraladministrationen på fleksibel vis den stigende
mængde opgaver, der hidrører fra den internationale kontekst, uden
at dette nødvendigvis betyder en total omvæltning eller forandring af de
grundlæggende administrative strukturer.Internationale tanker,ideer,regler
og ordninger får betydning og må efterleves,men problem-,beslutnings- og
samfundsinternationalisering er ikke altid tilstrækkelige til at igangsætte
strukturforandringer og er heller ikke altid den udløsende faktor, når disse
forandringer finder sted. De danske forvaltningsstrukturer lader altså til at
være ganske robuste.
På landbrugspolitikkens område er det imidlertid let at se, at nogle formelle
administrative ændringer er forbundet med de forskellige skift i handelsregimerne
internationalt. Disse ændringer er ikke noget ganske nyt,
men det er klart, at de har været særligt synlige siden begyndelsen af 1970’-
erne. Der er imidlertid det bemærkelsesværdige ved tilpasningen af strukturerne,
at de i meget høj grad også præges af mere interne danske forhold
og prioriteringer. Dette vidner bl.a.oprettelsen af Fødevareministeriet for
nogle år tilbage om.Som vi skal komme ind på om lidt,er den stærke tradition
for at integrere relevante interesseorganisationer i de forskellige dele af
beslutningsprocessen,og for at uddelegere opgaver til private aktører gennem
et selvforvaltningssystem, af særlig stor betydning. Også her kan der
noteres formelle ændringer, omend Carsten Daubjerg og Flemming Just
238