Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

olle.Den forbedrede viden og indsigt i de enkelte organisationers virke har
haft betydning i forbindelse med dialogen i de årlige forhandlinger om
Danmarks bidrag til de kommende års aktiviteter. Utilfredsheden fra dansk
side har bl.a.manifesteret sig i nedskæringer i bidragene til FAO ogWHO.
Midlerne i den aktive multilateralisme betegnes som realistiske og nødvendige.
Imidlertid beskrives deres anvendelse som ganske tids- og arbejdskrævende:„Den
politiske og faglige dialog … kræver et grundigt forarbejde
af danske embedsmænd…analyserne skal presses igennem i de styrende
organer og i et samspil med de multilaterale organisationers sekretariater,
hvilket kræver et vedvarende arbejde af Udenrigsministeriets diplomater i
København og ved organisationernes hovedkvarterer“… „For det andet
kræver den aktive multilateralisme grundig forberedelse og hårdt arbejde“
(Degnbol-Martinussen & Engberg-Pedersen, 1999: 185). Det kritiseres, at
der ikke er de nødvendige ressourcer til at følge op på den nye aktivistiske
linje,i og med at Udenrigsministeriet ikke har fået mange nye medarbejdere
til dette arbejde.Denne vurdering afvises dog fra Danidas side.
RELATIONERNE TIL DET D ANSKE
BISTANDSPOLITISKE MILJØ
I 1992 påbegyndte Danida en ny strategisk planlægningsproces med forberedelse
af 4-6 landestrategier pr. år. I kraft af vedtagelsen af 1994-strategien
blev det klart prioriteret at inddrage såvel myndighederne i modtagerlandene
som de relevante dele af ressourcebasen i Danmark i hele processen med
at udvikle og senere også at revidere de enkelte landestrategier. Det betød
konkret, at private firmaer, NGO’er og forskningsinstitutioner med særligt
kendskab til et bestemt land blev indbudt til at diskutere og give input til
planlægningen af de kommende års indsats. For hvert af de 20 samarbejdslande
blev det forudsat, at strategierne skulle udstikke rammerne for den
samlede allokering af den bilaterale bistand inden for et begrænset antal sektorer
og tværgående hensyn (Danida, 1994: 12-13).
Landestrategierne udgør grundlaget for det langsigtede samarbejde med
de enkelte hovedmodtagerlande.Officielt er det således,at „en landestrategi
skal afspejle partnerlandets udviklingsbehov og politiske prioriteringer og
vil i stigende grad blive baseret på den nationale politik eller strategi for fattigdomsbekæmpelse“
(Rullende, 2000: 15). På den anden side er der heller
ingen tvivl om,at indholdet i de enkelte landestrategier rummer et klart signal
til den danske ressourcebase om,hvad Danida lægger vægt på og priori-
222