Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

den politiske ledelse og embedsværket. Dette er traditionelt blevet set i den
parlamentariske styringskædes perspektiv. Man kan endvidere forestille sig,
at embedsmændene har andre kontakter og på et tidligere tidspunkt har
identificeret relevante problemer og måske dermed sikret sig et større råderum.
Dette har klart demokratiske implikationer (Knudsen, 2001). De
administrative strukturer kan også have ændret sig på baggrund af internationaliseringen.
Man kan her forestille sig, at helt nye enheder er oprettet
eller sammenlagt med det specifikke formål at koncentrere indsatsen om
internationale opgaver.Det kan også være,at disse netop er blevet integreret
i de eksisterende enheder og tilsyneladende mere ubemærket har sat deres
præg på strukturerne. Man kan også forestille sig, at internationaliseringen
har betydning for forholdet mellem central og lokal forvaltning. Men da
vores studie i første række beskæftiger sig med centraladministrationen, bliver
dette spørgsmål kun perifert behandlet.Som en følge heraf er det derfor
relevant at se på internationaliseringens betydning for forholdet mellem de
enkelte dele af centraladministrationen. Dette kan påvirkes på mange
måder. Der kan f.eks. stilles øgede krav til at håndtere fælles problemer,
hvorved behovet for koordinationen accentueres. Men det kan f.eks. også
komme til udtryk ved en stigende rivalisering mellem bestemte ministerier
i deres kamp for at forsvare eller erobre nye politikområder.Ved behandlingen
af forvaltningens strukturer er det dog vigtigt ikke kun at have blikket
rettet mod de formelle og umiddelbart observerbare strukturer, men også at
inddrage andre strukturelle forhold som arbejdsmetoder, normer og værdier.
De kan ligeledes tænkes at være påvirket af eller ligefrem opstået på baggrund
af internationaliseringen.
Opgaver. Forvaltningen har med disse strukturer skabt en baggrund for at
løse en række opgaver.Opgaver kan kortlægges på et utal af måder,og det er
ikke muligt inden for dette studies rammer at inddrage alle typer af opgaver.
På trods heraf kan vi i det mindste være opmærksomme på den rolle, opgavevaretagelsen
spiller i offentlig politik generelt, og den opgavevaretagelse
der er placeret i forskellige dele af den politiske proces. Det er således relevant
at studere, hvordan internationaliseringen eventuelt har bidraget til
opkomsten af ny regulering på diverse områder eller har farvet den eksisterende
regulering.Det kan være sket gennem udviklingen af et nationalt eller
internationalt baseret regelgrundlag eller ved fastlæggelse af nye og andre
normer og prioriteringer.
Men internationaliseringen kan også få betydning for opgavevaretagelsen
ved, at offentlige ressourcer fordeles eller omfordeles på nye måder, og at
21