Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

systemansvar, har dæmpet det traditionelle modsætningsforhold mellem elselskaberne
og staten. Dertil optræder en del nye, ofte højprofilerede aktører,
navnlig producenter af vedvarende energi og nye selskaber, der handler
med elektricitet.Også på dette område er udenlandske selskaber kommet til
(Pedersen,K., 2001).
Inden for begge sektorer må liberaliseringen i form af unbundling, dvs.
regnskabsmæssig opdeling af virksomhederne, formodes at føre til en vis
øget bureaukratisering,både af regnskabsmæssige årsager og for at forhandle
og administrere de interne aftaler mellem de „unbundlede“ selskaber.
Endelig har EU-liberaliseringen grebet ind over for DUC, hvis muligheder
for at optræde som et konsortium skal begrænses til fordel for, at de tre
selskaber optræder som uafhængige parter.
AFSLUTNING
– BÆREDYGTIG INTERNA TIONALISERING
Samtidig med at den kolde krig sang på sidste vers,kom velfærdsstatens dirigisme
under kritik, og den grænseløse vækst blev drejet i retning af bæredygtig
udvikling. Da den globale ideologiske konflikt fordampede, blomstrede
produktionens globale træk.
Den store omlægning af energiforbruget i 1950’erne og 1960’erne samt
oliekrisen i 1970’erne åbnede for, at velfærdsstaten påtog sig ansvaret for en
del af fornyelsen i form af en nationalisering af el- og naturgassektoren.Ikke
kun for at justere markedskræfterne, men tillige for at dyrke de naturlige
monopoler.
Kravene om liberalisering og miljøhensyn internationaliserede energipolitikken
og dermed også energiforvaltningen. Der var behov for at tilpasse
den til den transnationale produktion og gøre noget ved produktionens
evige skygge: Forurening.
Energisektorens internationalisering er godt i gang uden at være fremskreden.Den
stærke nationalisering og den stadige hægen om de nationale
produktionsbetingelser og om den nationale industris konkurrenceevne har
hæmmet både EU-liberaliseringen og gennemførelsen af globale miljøstandarder.
Implementeringen af EU-liberaliseringen og af Rio- og Kyoto-protokollerne
foregår både på nationalt og internationalt plan.Nationalt har liberaliseringen
ikke ført til mindre regulering, men nok til en mindre direkte og
mindre umiddelbar indgriben.Klarest på naturgasområdet,hvor strukturen
205