Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Spørgsmålet om privatisering har været rejst flere gange,sidst af VK-regeringen.Set
ud fra internationaliseringen af gasforsyningen og EU-liberaliseringen
er konklusionen imidlertid klar: Privatiseringen er uden den store
betydning.I den henseende er det mere afgørende,at de regulative rammer,
der opstilles fra statens side – og for naturgassektoren – har været tilpas fleksible
til at rumme både konkurrencemæssige hensyn og samfundsmæssige
interesser som miljø mv.Privatisering kan derimod lettere begrundes ud fra
ønsket om at tilføre statskassen en betragtelig pose penge.
Internationaliseringen som helhed har givet anledning til en dobbelt justering
af den organisatoriske struktur i Energistyrelsen.For det første er der
sket en funktionel tilpasning, så opbygningen med udgangspunkt i forsyningsstrengene
blev erstattet af infrastrukturhensyn eller en mere „rumlig“
opdeling, så rammerne for produktionen er adskilt fra forsyningen. Det er
stadig en relativ traditionel struktur, hvor de tværgående udviklingsopgaver
ikke fremgår direkte. For det andet er der som omtalt oprettet to kontorer,
der tager sig af forberedelse af klimaforhandlingerne i FN (Pedersen, K.,
2001).
FORV A L TNINGENS RELATIONER TIL OMVERDENEN
Det ligger lige for,at de senere års internationalisering har ændret forholdet
mellem forvaltning og aktørerne på energimarkedet.På olie- og gasområdet
gav nationaliseringen anledning til et konfliktfyldt og meget anspændt forhold
mellem staten og A.P.Møller med en kulmination i 1980-81 i forbindelse
med vedtagelsen af den strammere lovgivning på området. Forholdet
har vel været mindre anstrengt de senere år, bl.a. fordi der er kommet flere
spillere på banen, herunder en række udenlandske selskaber, og fordi der
ikke er kommet ny lovgivning til siden 1981.Koncessionens udløb 2012 har
på den anden side skabt en særlig forhandlingssituation, hvor væsentlige
interesser skal afstemmes.
For DONG’s vedkommende er der sat en opsplitning af selskabet på dagsordenen,hvilket
må formodes at skabe en tydeligere sondring mellem de
statslige interesser i infrastrukturen og i DONG som kommercielt selskab.
Det vil næppe heller være overraskende, hvis de politiske krav om opsplitning
kolliderer med DONG’s interesser som energiselskab.
Inden for el-sektoren spiller Energistyrelsen tæt sammen med systemoperatørerne
Eltra og Elkraft System.Omstruktureringen,der siden el-reformen
i 1999 har tydeliggjort selskabernes kommercielle interesser og deres
204