Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

med hensyn til etablering af værker og salgskontrakter. Endelig er energien
nok nærværende i de fleste af dagligdagens aspekter, men uden at folk flest
skænker det en tanke bortset fra,når der er et black-out,eller når varmen
svigter. I løbet af de sidste fyrre år er almindelige menneskers forbindelse til
energien blevet reduceret til et tryk på en kontakt og periodevis betaling af
en regning.
Et vist omfang af kollektive interesser vil uundgåeligt indvirke på markedet
og betinge, at offentligt fastsatte regler vil begrænse det frie markeds
udfoldelse. Mest eksplicit har ønsket om energibesparelser udløst krav til
distributionsselskaberne om,at de skal rådgive deres kunder om,hvordan de
slipper af sted med at købe og forbruge så lidt energi som muligt.Det turde
være en sjældenhed på markedet,at en virksomhed fortæller kunden,hvordan
hun eller han undgår at købe produktet, men det er ikke desto mindre
det,der sker,når el-selskaberne eksempelvis informerer forbrugerne om det
fornuftige i at købe „grønne“ køleskabe og andre energibesparende apparater.
Kort sagt, produktet i sig selv og de samfundsmæssige interesser, der
knytter sig til det,sætter en grænse for,hvor langt liberaliseringen kan drives
– uanset om den gennemføres som privatisering eller som deregulering –
hvorfor kræfterne på det indre energimarked næppe kan vriste sig løs af
offentlig regulering.
Oven i disse generelle bemærkninger kan tilføjes,at den reelt eksisterende
nationalisering af energien måske er den vanskeligste hurdle at overvinde på
vejen hen til det såkaldte indre energimarked.De meget lange forhandlinger,
der gik forud for EU’s el- og gasdirektiver, er udtryk for, at (nogle af)
medlemslandene frygtede for liberaliseringens konsekvenser for den statslige
styring af energien, herunder de guldæg f.eks. de nationale gasselskaber
lægger i statskasserne. Frankrig er vel det land,der er mindst tilbøjelig til at
give efter for liberaliseringen,men Danmark har også været modvillig.Det
kan uden tvivl begrundes i flere hensyn.Her skal blot peges på,at den statslige
indgriben afspejler samfundsmæssige interesser på det forsyningsmæssige,
såvel som på det økonomiske og miljømæssige område.
Liberalisering igangsat i EU har bidraget til at øge den regulerende aktivitet
på nationalt niveau.Det skyldes dels,at EU-regler implementeres nationalt,
dels at EU-reglerne ikke blot har erstattet nationale regler,men tillige tilført
reguleringen nye ansvarsområder,f.eks.miljøbeskyttelse.Det har uden tvivl
medvirket til en modernisering af reguleringen, både på europæisk og
nationalt plan (Majone, 1996). Noget kunne således tyde på, at dereguleringen
igangsat af EU i virkeligheden ender i en re-regulering i medlems-
200