Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

modsætning til landbruget – reageret hurtigt og positivt på kravet om bæredygtighed.
Ved regeringsskiftet i november 2001, hvor enVK-regering fik et flertal
bag sig,vendte energien tilbage til Erhvervsministeriet,som Industriministeriet
hed fra 1994,denne gang under Bendt Bendtsen (K).Energiområdet
var et af de områder, der blev hårdest ramt under den nye regerings sparerunde,hvis
formål var at hindre yderligere skattestigninger.Ud over en nedskæring
af Energistyrelsens budget og medarbejderstab er det i skrivende
stund vanskeligt at konkludere andet,end at styrelsen skal fungere på et lavere
niveau.Trods ønske om og forsøg på at ændre planen for reduktion af
CO 2 -udledningen, accepteredeVK-regeringens miljøminister Hans Christian
Schmidt (V) at underskrive Kyoto-aftalen sammen med de andre EUlande
(Politiken, 5.marts 2002).
Den transnationalisering af energipolitikken, der fulgte kravet om bæredygtig
udvikling,afspejler sig i forvaltningen.Både på det globale og europæiske
plan står miljøet stærkere i energiadministrationen end tidligere.
Fordelingen af kvoterne for udledning er et eksempel på,at både FN’s klimakonferencer
og EU med stigende vægt indgår i opstillingen af de politiske
rammer for administrationen (Wilkinson, 1997), ligesom EU’s tilskudsordninger
(SAVE og ALTENER) er med til at igangsætte en omfattende
dansk energiforskning (Energistyrelsen, 1999b:afsnit 8).Ved forberedelse af
og opfølgning på FN’s klimakonferencer, fordeling af kvoter samt forskningsprogrammerne,er
der således en stigende tendens til,at administrationen
går på tværs af landegrænser.EU lægger den overordnede linje i forhold
til FN, men medlemslandene indgår enkeltvis i de nedsatte arbejdsgrupper.
Forhandlingerne her understøttes af to kontorer i Energistyrelsen (Pedersen,K.,
2001).
Efter Kyoto har EU således arbejdet på at få gennemført fælles virkemidler
i medlemslandene. Langt størsteparten af energiadministrationen foregår
imidlertid inden for de nationale rammer,om end – og det er det afgørende
– inden for de af internationaliseringen påvirkede politiske rammer.
Kravet om bæredygtig udvikling har i første række bevirket, at søgelyset
er blevet rettet mod drivhusgasserne, især CO 2 -udledningen.De virkemidler,
der tages i brug,kan overordnet opdeles i for det første effektiviseringer
af energiforsyningen,først og fremmest ved at udbygge kraftvarmeforsyningen;
for det andet ved omlægning til mindre forurenende brændsler,
typisk omlægning fra kul og olie til naturgas og vedvarende energi,og for
det tredje ved besparelser i slutforbruget (ibid.,afsnit 1.3).
196