Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

nyt ministerium. Den nye minister fravalgte i øvrigt flere af de ledende
embedsmænd,der i mere end ti år havde opdyrket nyt land og givet energipolitikken
et fast fundament.
Oprettelsen af Energiministeriet,der fandt sted trekvart år efter den anden
oliekrise, skærpede den igangværende nationalisering,dels som nævnt med
en hårdere kurs over for A.P.Møller (og DUC),dels med et kraftigere engagement
i importen af olie og med en reorganisering af DONG.
Grundlaget herfor var udmøntningen af forslagene i 1979-redegørelsen.
Den lagde op til,at der skulle indføres naturgas i Danmark,og den fremlagde
den nyskabende varmeplan for hele landet.Det blev foreslået,at arbejdet
med kernekraft og alternative energiformer skulle fortsættes som led i
udbygningen af en differentieret energiforsyning.Forslagene blev forelagt
for Folketinget af handelsminister Arne Christiansen fraVenstre. Han var
bekymret for udbygningen af den statslige regulering, men valgte at lægge
betænkelighederne til side, fordi energiforsyningen rejste problemer, der
ikke kunne overlades til markedsmekanismerne.Alternativet til regulering
kunne let blive ingen forsyning,sagde ministeren.
Endnu mens Tinget energisk diskuterede lovforslagene,blev de store planer
ramt af et uheld:Den ene reaktor på atomkraftværket på Tremileøen i
Pennsylvania smeltede ned. Det var begyndelsen til atomkraftens exit fra
dansk energipolitik,og den usikkerhed,der greb om sig i 1979,blev til frygt,
da Tjernobyl-værket spredte død og ødelæggelse i 1986. I et lille, befolkningstæt
land som Danmark ville det ikke være muligt at placere et atomkraftværk
uden at skabe voldsomme konflikter. Så var det langt lettere at
købe atomkraftfremstillet elektricitet i nabolandene, samtidig med at man
protesterede mod det svenske Barsebäck-værk.
Den lange og intense debat om atomkraft viste, at el-selskabernes store
råderum blev reduceret betragteligt,når det kom til de store fremadrettede
investeringer.I stedet trådte konkrete drøftelser mellem selskaber,politikere
og statsmagt (Energistyrelsen) til, og der blev foretaget en meget specifik
myndighedsregulering,når det kom til godkendelse af værkerne,dvs.hvilke
anlæg der skulle bruges,og hvor de kunne placeres (Pedersen,K., 2001).
Om end den ene streng i planen om en flerstrenget energiforsyning blev
afvist af befolkning og politikere, står 1970’erne og størsteparten af 1980’-
erne som en periode med en markant udbygning af den statslige styring af
sektoren.Baggrunden for denne udvikling var international,først og fremmest
oliekriserne. Svaret var nationalt,og som i andre vesteuropæiske lande
tog de danske politikere hul på en statslig regulering af energisektoren. El-
191