Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

get grundlag for de kommende års energipolitik og -planlægning (Handelsministeriet,
1976). Den flerstrengede energiforsyning lagde op til, at olieafhængigheden
skulle mindskes med introduktion af naturgas,atomkraft og i
mindre grad alternative energiformer som vindkraft og solvarme. Endelig
satte redegørelsen gang i arbejdet med en omfattende prioritering af samfundets
brug af energi,en varmeplanlov.
Endvidere blev Energistyrelsen oprettet i 1976 som en del af Handelsministeriet.Lone
Dybkjær (R) havde året før foreslået et energipolitisk rådgivningsorgan,som
var uafhængigt af regeringen.Det vandt ikke tilslutning,og
i stedet blev den mere traditionelle styrelse oprettet.Før 1976 var der oprettet
energikontorer i en række ministerier, herunder Udenrigs-,Trafik-,
Undervisnings-,Finans- og Handelsministeriet (Nissen, 1981: 176).Tyngdepunktet
lå i Handelsministeriet, hvor udbygningen i 1970’erne først og
fremmest fandt sted.
Energistyrelsens opgave var at følge den danske og internationale energiproduktion,forsyning,forbrug
og forskning.Udarbejdelsen af varmeplanen
og tilsynet med koncessionshaverne til udforskning af og udvinding fra
undergrunden var to af de store opgaver.Siden de allerførste dage har Energistyrelsen
brugt eksterne konsulenter, dog naturligvis afhængig af budgetrammen
(Bülow, 1996).
Endelig vedtog Folketinget i 1976 en el-forsyningslov, som havde været
undervejs sidenVKR-regeringen (1968-71).Herefter skulle der bevilling til
at producere elektricitet på anlæg over en vis størrelse.Dernæst skulle el-selskaberne
anmelde deres priser til et nyt El-prisudvalg. Endelig fik handelsministeren
bemyndigelse til at pålægge el-selskaberne en bestemt indretning
af produktionen, herunder hvilke brændsler der skulle bruges. El-loven
affødte skarpe reaktioner fra el-selskaberne, der så den som et alvorligt indgreb
i deres rettigheder. I virkeligheden var det nok snarere det forhold,at
staten fik ret til at gribe ind i sektoren,end selve rettens omfang og praktiske
håndtering,der fik el-selskaberne til at reagere (Pedersen,K., 2001;Wistoft,
1992: 195 ff.).
Energistyrelsens opgaver voksede hurtigt,hvorimod tildelingen af ressourcer
haltede bagefter.Det medførte hyppige omlægninger af administrationen,hele
tiden på bagkant med udviklingen.I oktober 1979 tog den netop
tiltrådte socialdemokratiske regering konsekvensen af energipolitikkens
betydning og forvaltningens vokseværk og oprettede Energiministeriet.Det
indebar en væsentlig styrkelse af departementet i forhold til styrelsen (Nissen,
1981: 177), hvilket formodentlig var en logisk følge af oprettelsen af et
190