Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

med andre foranstaltninger,der kunne modvirke forstyrrelser i forsyningen.
For at systemet kunne fungere, skulle medlemmerne opbygge og vedligeholde
et minimumslager af olie, der mindst svarede til landets nettoimport i
90 dage. Danmark havde, som fremgået, en oplagt interesse i at overholde
denne beslutning.
Nationaliseringen af energiforsyningen medførte de følgende år en betydelig
udvidelse af forvaltningen. Den overordnede opgave var at bestemme
energipolitikkens indhold.Til det formål udarbejdede Handelsministeriet
tre energipolitiske rapporter i henholdsvis 1974, 1976 og 1979 (Handelsministeriet,
1974, 1976, 1979).Til trods for at den første rapport – Danmarks
energiforsyning – mål og midler i energiforsyningen – af gode grunde havde et
foreløbigt præg,udlagde den nogle af de spor, energipolitikken fulgte frem
til omkring 1990 (Handelsministeriet, 1974).Først og fremmest pegede den
på behovet for en „flerstrenget energiforsyning“,ligesom den introducerede
miljøhensynet som en af de parametre, energipolitikken skulle følge.
Men det var forsyningssikkerheden og den økonomiske rationalitet, der
grundlæggende definerede energiforvaltningens opgaver.De kan kort sammenfattes
til: Intensiveret efterforskning i den danske undergrund; økonomisering
med energien,både i forhold til produktion og forbrug;forsøg på
at dreje forbruget væk fra importeret olie, hvilket gjorde kullet interessant
igen,men tillige bragte naturgassen på banen.
1976 blev et afgørende år for dansk energipolitik.For det første resulterede
en lang og vanskelig forhandling med A.P.Møller i en ændring af de koncessionsvilkår,der
i 1963 og 1964 var opstillet for virksomhedens efterforskning
og udnyttelse af dansk undergrund.Forholdet til Mærsk og Dansk Undergrunds
Consortium, DUC, blev forværret de følgende år. Ikke blot blev
koncessionsvilkårene strammet i 1976 i forbindelse med en diskussion om,
hvorvidt Mærsk havde fortabt retten til gassen i Nordsøen.Allerede fire år
senere tog energiminister Poul Nielson sagen op igen og gennemtvang en
yderligere stramning i forbindelse med en omfattende lovgivning i maj
1981.Denne lovgivning blev startskuddet til den danske stats aktive engagement
i olieefterforskningen.Det blev en læreproces,hvor de internationale
vilkår blev omsat til en national kontekst, ligesom der i stor udstrækning
blev brugt udenlandske konsulenter og åbnet for, at andre udenlandske selskaber
end parthaverne i DUC kunne tage del i efterforskningen i Nordsøen
(Pedersen,K., 2001).
For det andet blev 1976 et vigtigt år på grund af Handelsministeriets redegørelse,
Dansk Energipolitik 1976,hvori ministeriet fremlagde et mere udbyg-
189