Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Regulerende foranstaltninger er af større interesse,både i kraft af forsøg på
at fjerne eller begrænse mangler ved markedet,og som udtryk for en varetagelse
af samfundets forskelligartede interesser med hensyn til pris,forsyningssikkerhed
eller miljøhensyn.Finansministeren kunne – rent hypotetisk
– tænkes at være mere interesseret i, at selskabernes overskud medvirker til
at lukke hullerne i statskassen,snarere end at det gavner i miljøministerens
bestræbelser for at lukke ozonhullerne i atmosfæren.
ENERGIENS INTERNA TIONALISERING
Den energipolitiske dagsorden har inden for de sidste 30 år flere gange skiftet
afgørende. Derfor vil en kort gennemgang af energipolitikkens historie
være nødvendig som baggrund for en diskussion af de ændringer, der kan
diskuteres ud fra internationaliseringens perspektiv (Rüdiger, 1998;Wistoft
et al., 1992).
Før slutningen af 1960’erne var energipolitik ikke noget,der i nævneværdig
grad optog sindene på Christiansborg.Der var kun en væsentlig undtagelse,
nemlig Risø-anlægget,som blev indviet i 1958. Her skulle udføres
forsøg med fredelig udnyttelse af atomkraft.Den voldsomme omlægning af
brændselsforbruget i 1950’erne og 1960’erne fra kul, koks og petroleum til
olie fandt således sted uden nævneværdig statslig eller politisk indblanding.
Holdningen syntes at være:Så meget som muligt,så billigt som muligt,og så
længe olien flød rigeligt fra Mellemøsten, hvorfra omkring 90% af den
importerede olie kom,var der ikke grund til at foretage sig noget.
Andre steder iVesteuropa begyndte staten imidlertid at blande sig i energipolitiske
spørgsmål. I Norge og England strammede politikerne reguleringen
af olieselskabernes efterforskning og udvinding af olie og naturgas,
ligesom de store naturgasfund i Holland lagde grunden til statslig deltagelse i
energiproduktionen.
Danmark var på det tidspunkt ikke et producentland og havde derfor
andre interesser.Men bag kulissen begyndte politikerne – eller i det mindste
nogle af embedsmændene – at tænke tanker.Suez-krisen i 1956 havde været
en advarsel om,at olieforsyningen kunne løbe ind i vanskeligheder.Optrapningen
af konflikten i Mellemøsten i slutningen af 1960’erne satte skub i
tænkningen i Handelsministeriet, der som landets forsyningsministerium
også havde ansvaret for energiforsyningen indtil oprettelsen af Energiministeriet
i 1979.Ud over konflikten i Mellemøsten var departementschef Otto
Müller og hans stab opmærksom på,at man ikke havde overvejet,hvad man
187