Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

europæiske sammenhænge. Det internationale niveau er generelt blevet
mere betydningsfuldt,i og med at der træffes beslutninger (hvad enten det er
gennem den sociale dialog eller gennem det traditionelle EU-maskineri),
der direkte har konsekvenser (i form af juridiske bindinger) for de nationale
arbejdsmarkeder.Dermed er det også blevet vigtigere for parterne at kunne
etablere alliancer med andre venligtsindede aktører f.eks.i den sociale dialog.
Generelt er det imidlertid også karakteristisk,at de europæiske organisationer
– især på fagbevægelsessiden – er mere vidtgående i deres krav om
internationalisering end de danske organisationer. ETUC’s bestræbelser på
at skabe yderligere europæisering af arbejdsmarkedsreguleringen går ofte
langt videre, end hvad dansk LO finder hensigtsmæssigt. Her er det igen
hensynet til den danske model og de danske lønmodtagere, der spiller en
betydningsfuld rolle for de faglige organisationer.
Det andet tema,som blev rejst i indledningen til dette afsnit om internationaliseringstendenser
blandt arbejdsmarkedets parter, er spørgsmålet, om
der er nogen sammenhæng mellem virksomhedernes markedsmæssige
internationalisering og decentraliseringen af overenskomstsystemet inden
for de seneste ti år. Har internationaliseringen påvirket parternes forvaltningsstruktur
i retning af decentralisering? Svaret er for så vidt både ja og nej.
Svaret er ja på den måde, at et af de private arbejdsgiveres væsentligste
argumenter for at decentralisere forhandlingerne om overenskomsterne har
været hensynet til den internationale konkurrence. På mikroplan har argumentet
været, at hvis virksomheder konkurrerer på et internationalt marked,
så er det nødvendigt med fleksible og virksomhedstilpassede overenskomster.Udviklingen
i løn- og arbejdsvilkårene bør i videst muligt omfang
bestemmes i forhold til den internationale konkurrencesituation og ikke
den generelle nationale udvikling.Derfor er det nødvendigt med virksomhedsbaserede
overenskomster. På makroplan har decentraliseringspresset
tilsvarende været knyttet til flere forhold med internationale dimensioner.
Dels skete der i løbet af 1980’erne generelt et skift i Europa (og Danmark),
hvor højinflation blev afløst af lavinflation.Dels etablerede Danmark – med
den daværende borgerlige regering i spidsen – en fastkurspolitik i forhold til
den danske krone. Begge disse forhold – men også andre, som f. eks. den
generelt ringe danske konkurrenceevne – gjorde det tvingende nødvendigt
for arbejdsgiverne og virksomhederne at kunne sikre en begrænset lønudvikling
på arbejdsmarkedet.Eksempelvis kunne virksomhederne i 1970’-
erne satse på,at høje lønstigninger ikke resulterede i forringet konkurrenceevne,
fordi den danske krone blev devalueret (Due et al., 1993: 391).Denne
180