Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

edst reguleres så tæt på virksomheden som muligt.Det er på virksomhedsniveau,man
kender behovene for lønmodtagerbeskyttelse,ikke på europæisk
plan.
Trods fagbevægelsens accept af øget politisk internationalisering har det
ikke været en entydig accept.Fagbevægelsen har nemlig været i et grundlæggende
dilemma i relation til forholdet mellem aftaler og lovgivning.
Øget internationalisering har – som diskuteret tidligere – betydet øget lovgivning,hvilket
på sigt kan virke underminerende for parternes centrale
placering i den danske arbejdsmarkedsmodel.
Samtidig er det imidlertid også tydeligt, at forskellige EU-direktiver på
visse områder forrykker de traditionelle kompromiser eller balancer, som
eksisterer mellem parterne på arbejdsmarkedet.Og ofte til fordel for de faglige
organisationer.
Som eksempel kan nævnes Hovedaftalens (mellem LO og DA) bestemmelse
om liv, ære og velfærd, der udfordres af et EU-rammedirektiv om
arbejdsmiljø.Hovedaftalens bestemmelser om liv, ære og velfærd fastlægger
grundlæggende, at selv om der er fredspligt, så længe overenskomsterne
løber, så kan lønmodtagerne alligevel i visse situationer undlade at efterkomme
ordrer fra arbejdsgiveren eller i visse situationer forlade arbejdspladsen,uden
at der er tale om overenskomstbrud.Det drejer sig om de situationer,
hvor lønmodtagerens liv, ære eller velfærd er på spil. Rammedirektivet
om arbejdsmiljø fastlægger i den forbindelse også en række situationer,hvor
lønmodtagere af hensyn til arbejdsmiljøet har mulighed for at forlade
arbejdspladsen eller kan nægte at efterkomme ordrer fra ledelsen.Der er dog
tale om mere lempelige muligheder for at forlade arbejdspladsen end dem,
som traditionelt er foreskrevet i Hovedaftalen. Med rammedirektivet om
arbejdsmiljø er der dermed lagt op til en forrykkelse af en ellers aftalebaseret
bestemmelse i Hovedaftalen.
Den øgede politiske internationalisering blandt arbejdsmarkedets parter
kommer også til udtryk i en stigende grad af organisatorisk internationalisering.
Både fag- og arbejdsgiverorganisationerne er, som tidligere nævnt,
medlemmer af internationale organisationer,der repræsenterer internationale
fag- og arbejdsgiverinteresser.Ser man på den europæiske kontekst,er det
først og fremmest ETUC og UNICE,der er de centrale aktører i den sociale
dialog i EU.
På visse områder kan der iagttages en parallelitet i udviklingen imellem
den måde,som fag- og arbejdsgiverorganisationerne optræder på i en europæisk
kontekst, og den måde, som den statslige forvaltning optræder på i
179