Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

udviklingstendenser afspejler sig i forvaltningens forandringsdynamik, og
hvornår forvaltningen lader til at være robust og immun over for internationale
forhold.
I Danmark blev dette fokus introduceret i forvaltningsforskningen i forbindelse
med Danmarks indtræden i det Europæiske Økonomiske Fællesskab
i 1973 (Auken et al., 1975; Christensen, 1971, 1978; Hagel-Sørensen &
Rasmussen, 1985).En tilsvarende udvikling kan i dag spores i Sverige efter
landets optagelse i EU i 1995 (Ekengren, 1996;Jacobsson, 1997, 1999;Jacobsson
& Mörth, 1998;Sundström, 1999) og i Norge med tiltrædelsen til EØS i
1993 (Christensen, 1996; Egeberg, 1999; Egeberg & Trondal, 1997; Farsund
& Sverdrup, 1994; Olsen, 1994, 1996;Sverdrup, 1994,Trondal, 1996, 1999;
Trondal &Veggeland, 1998;Veggeland, 1999).
Internationaliseringens konsekvenser for den offentlige forvaltning fik i
1990’erne også betydelig opmærksomhed i en bredere international kreds af
forskere.Særligt blev der fokuseret på statens styringskapacitet i globaliserede
omgivelser. Spørgsmålet har været,hvorvidt eksisterende statsformer,
velfærdsmodeller og demokratiopfattelser kan opretholdes i en såkaldt
„internationaliseret“ og „globaliseret“ politisk og økonomisk kontekst.
Argumenterne strækker sig fra det synspunkt, at staten som organisatorisk
form er på vej til at have udspillet sin rolle (Camillieri & Falk, 1992;Ohmae,
1995) til at konkludere,at staten tværtimod styrkes i denne proces (Milward,
1992, Moravcsik, 1994;Weiss, 1998). De fleste forskere konkluderer dog, at
staten hverken kan siges at være styrket eller svækket, men derimod er
undergået en mere eller mindre succesfuld administrativ tilpasning og
udvikling (Berger & Dore, 1996;Kitschhelt et al., 1999).
3. For det tredje adskiller denne bogs perspektiv sig naturligt fra de øvrige
to perspektiver på det præsenterede internationaliseringskontinuum ved
nøjere at analysere mekanismer,der bevirker,at „det internationale“ efterlader
mærker i „det nationale“.Én ting er således at konstatere en korrelation
mellem udviklingstendenser i det internationale system og nationale forvaltningsreformer,
men noget andet er at kortlægge en form for kausalitet.
Korrelationen mellem to forandringstendenser er ikke i sig selv et udtryk
for kausalitet.Derfor er det vigtigt at sandsynliggøre, at det internationale
faktisk har haft en direkte effekt på den nationale forvaltnings strukturer,
opgaver og relationer. Konkret kan der skelnes mellem mange mere eller
mindre direkte mekanismer,der overfører en udviklingsimpuls fra det internationale
niveau til det nationale. Det vil blive grundigt behandlet senere i
dette kapitel.
17