Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

kryds og tværs af nationalstaterne og det internationale miljø udgør rummet
for etablering af nye politiske og administrative initiativer mv. Det er helt
tydeligt, at disse former for formelle og uformelle netværksdannelser
udtrykker en central og betydningsfuld internationaliseringsform. Eksempelvis
producerer EU-systemet mængder af komparativt materiale – også på
det arbejdsmarkedspolitiske område – der direkte eller indirekte er medvirkende
til,at der etableres fælles opfattelser af bestemte typer problemstillinger
på tværs af landegrænserne. Der etableres fælles koder og normer for,
hvad der betragtes som rigtigt og forkert.Samtidig bliver det også vanskeligere
at identificere bestemte ideers eller initiativers oprindelse.I ministeriets
regi kan der,som eksempel på vanskelighederne ved at fastlægge grænserne
mellem initiativers henholdsvis danske eller internationale oprindelse,nævnes
den ligestillingskonference, der blev holdt i anledning af ligestillingslovens
25-års jubilæum i 2000. Er et sådant initiativ, som søger at sætte fokus
på dagens uligheder på arbejdsmarkedet mellem mænd og kvinder, udtryk
for en national eller en international ideudvikling?
De uformelle netværk og relationers selvstændige betydning skal dog
ikke overvurderes.Eller rettere:Tendensen til,at uformelle netværk spiller
en stigende rolle i politikudviklingen på EU-plan, hænger sammen med
udviklingen i det formelle EU-system.I og med der i stigende omfang er
kommet flertalsafgørelser i Ministerrådet på det social- og arbejdsmarkedspolitiske
område, er det også blevet vigtigere for de nationale forvaltninger,
at de er i stand til at afstemme synspunkter og etablere alliancer med andre
nationalstater. Og måden, dette foregår på, er i vidt omfang gennem mere
eller mindre uformelle sociale netværk.
beskæftigelse sministe ri et – forvaltningens
reak t i oner p å i nternat i onal i se ri ng stenden se rne
Som det fremgår af ovenstående vurdering af ministeriets relationer til en
række internationale organisationer,kan det med god ret konstateres,dels at
den danske arbejdsmarkedspolitiske forvaltning i en lang årrække har haft
internationale relationer til f.eks.ILO,Norden og EU,dels at både den institutionelle
og markedsbaserede internationalisering er vokset de seneste ti til
tyve år.
Imidlertid er det også vigtigt at holde sig for øje, at der inden for det
arbejdsmarkedspolitiske forvaltningsområde er en række felter, som kun i
begrænset omfang har været og er præget af internationalisering. Desuden
174