Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

hed er blevet diskuteret og blevet brugt som model af andre EU-lande, som
tilsvarende har søgt at etablere en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Det er et grundelement i denne „åbne koordinationsmetode“, at medlemsstaterne
opsætter en række fælles mål inden for et givet politikområde.
Det kan f.eks.være at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden i alle landene til
et givet niveau inden for en vis periode. Den praktiske gennemførelse af
politikken – altså f.eks. reduktion af ungdomsarbejdsløsheden – overlades
herefter til den enkelte medlemsstat. Man kan sige, at målet fastsættes i fællesskab
(på EU-plan),mens midlet til at opnå målet er overladt til den enkelte
medlemsstat.
Ser man overordnet på internationaliseringstendenserne i den danske forvaltning
i forhold til EU-udviklingen og de ovenfor skitserede faser i denne
udvikling,er det tydeligt,at det,som Marcussen & Ronit i indledningskapitlet
til denne bog kalder den hierarkisk-juridiske mekanisme, især har
været den dominerende internationaliseringsform.Konkret er denne form
for internationalisering især slået igennem i de faser, hvor EU-samarbejdet
har udviklet sig mest på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område. Det
vil sige fase 1, 3 og 4.Især fase 4 har været præget af en betydelig internationalisering.
EU-systemet producerer en betydelig mængde og – i forhold til for femten
år siden – stigende mængder direktiver mv. inden for det arbejdsmarkedspolitiske
område. Denne hierarkisk-juridiske mekanisme spiller en
betydelig rolle,når forvaltningens internationalisering skal vurderes.Eksempelvis
kan det nævnes,at i ministeriets arbejdsretlige center er størstedelen af
det lovgenererende arbejde direkte eller indirekte knyttet til EU-opgaver.
Sammenlignes det med situationen for tyve år siden,var langt den største del
af indsatsen rettet mod lovgivning,der havde et nationalt udgangspunkt.
Samtidig er det imidlertid også tydeligt,at andre former for mere indirekte
internationalisering spiller en stigende rolle. Læringsmekanismer og hierarkisk-symbolske
mekanismer spiller i stigende grad en rolle for forvaltningens
udvikling.Den øgede brug af „den åbne koordinationsmetode“ er
et tydeligt eksempel på dette.Litteraturen om international politik har gennem
de senere år påpeget vanskelighederne med at skelne mellem på den
ene side „det internationale system“/ „den internationale verden“,og på
den anden side „det nationale system“/ „den nationale verden“.Hypotesen
er, at grænserne mellem det nationale og det internationale udviskes og
opløses,og at der i stedet etableres andre former for relationelle ordner – der
f.eks. kan være præget af sociale netværksdannelser – hvor kontakter på
173