Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

indirekte arbejdsmarkedsforvaltningen, trods de danske traditioner for at
etablere kollektive rettigheder på arbejdsmarkedet. I forlængelse heraf er
der, for det tredje, en klar tendens til, at arbejdsmarkedsforvaltningen – og
det politiske system – i dag opfatter international kritik – f.eks.i tilknytning
til overtrædelse af ILO-konventioner – som mere problematisk,end det var
tilfældet tidligere.Forvaltningen er i højere grad end tidligere indstillet på at
imødekomme de kritikpunkter, som formuleres fra de internationale organisationer.Dette
har f.eks.været tilfældet i noget af den kritik,som ILO har
rejst vedrørende Arbejdsrettens sammensætning. For det fjerde skal det
imidlertid også understreges,at forvaltningen i almindelighed ser det som en
væsentlig opgave at forhindre,at forskellige internationale initiativer rykker
på de traditionelle balancer i den danske arbejdsmarkedsmodel.Her er det i
særdeleshed balancen mellem lovgivning og aftaler,som ofte volder bekymring
i det internationale arbejde.Dette har traditionelt været et centralt kendetegn
ved den danske forvaltnings håndtering af det internationale arbejde,
og det spiller stadig en stor rolle i de aktuelle politikker.
beskæftigelse sministe riet og
det inte rnationale arbejde – eu 5
Skal man inden for det arbejdsmarkedspolitiske ressort pege på et felt, som
på afgørende vis har sat en internationaliseret dagsorden de seneste tyve år,
er det naturligvis EU. Og det er da også EU’s betydning for forvaltningens
internationalisering,der er genstand for analyse i dette afsnit.Da EU generelt
har haft større betydning for ministeriets internationalisering end de
tidligere omtalte organisationer,lægges der i denne sammenhæng vægt på at
lave en tættere og mere nuanceret analyse af,hvordan EU i forskellige historiske
perioder har impliceret et større eller mindre internationaliseringspres
på den danske arbejdsmarkedsforvaltning.
Grundlæggende har internationaliseringen på EU-området,dels impliceret
opbygningen af et europæisk institutionelt hierarkisk system med lovgivningskompetence
på arbejdsmarkedet,dels impliceret en markedsbaseret
internationalisering, som er kommet til udtryk i etableringen af et frit europæisk
marked for bl.a.arbejdskraft og varer.
Siden Danmarks indtræden i EU i 1972 har arbejdsmarkedspolitikken i
større eller mindre omfang været på den europæiske dagsorden. Og Danmark
– og den danske forvaltning – har i større eller mindre omfang bifaldet
dette forhold.
168